Naturen bestemmer - sådan er det

Hundredvis af europæere må i disse dage aflyse deres flyrejser på grund af en askeosende vulkan på Island.

Og selvom det er røvsygt for de mange mennesker, der ikke kan komme hjem, på ferie eller ganske enkelt bare frem til deres bestemmelsessted - så er det sgu da sejt, at et naturfænomen stadig kan få os mennesker og alle vores teknologiske fremskridt ned med nakken.

Naturen bestemmer. Sådan er det.

Og det burde vi vel nok egentlig tænke lidt mere over, når vi bruger løs af resurserne, sviner kloden til og så bare forventer, at det nok skal løse sig. For en dag, så er der bare ikke mere - og hvad gør vi så?

Så bliver det nok lidt mere alvorligt, end at man ikke lige kan komme med flyveren i et par dage.. Eller måske i op til to år - for så lang tid var vulkanen faktisk i udbrud, sidste gang den gav lyd fra sig - det var engang i 1830'erne.

Og nu ved jeg godt, at pladetektonik ikke har noget med global opvarmning og forurening af kloden at gøre. Alligevel, så mener jeg, vi skal lytte til naturen - og tænke os lidt mere om fremover.

Canal 9?

Der er problemer på hjemmefronten.

Medlemmerne af Aarhus Antenneforening har ikke stemt Canal 9 ind i programpakken, og det betyder nu, at gemalen ikke kan se Barcas kampe på tv.

Det er vi lidt kede af..

Så hvad gør man så? Er eneste mulighed at investere i sådan en grim parabol med tilhørende boks fra Canal Digital?

Anyone?

Du er så fucking ringe

Jeg kan godt lide at se fodbold - sådan i et fri, ude på stadion.

Man får både frisk luft, en stadionplatte (og en fadøl, hvis man er heldig), og muligheden for at se på gode ben i halvanden time, mens manden sidder veltilfreds og smiler ved siden af.

Det er sgu da en meget god deal!

Det er også rigtig fedt, når man er omringet af fans, der brænder for deres hold! Jeg synes, det er skidesjovt at sidde og lytte til kampråb og slagsange - jeg fatter bare ikke, hvorfor størstedelen af fansene er nødt til at svine spillerne fra modstanderens hold verbalt til.

Udtryk som "flæsk ham" og "du er så ringe" flyver afsted ud mod banen - også i mere personificerede varianter. For eksempel fik en spiller at vide, at han var "så fucking grim", og "fucking ringe" - men nu var han jo trods alt på banen, til modsætning for ham, der sad bag mig og råbte og skreg - så hvem var det egentlig, der var mest ringe?

Jeg har ikke den store sympati for fodboldfans, der sviner modstanderens spillere til. Burde man ikke kunne gå til fodbold, uden det blev personligt? Jeg ved godt, det er blevet en del af gamet, men i sidste ende handler det vel om, hvad der foregår inde på banen, og hvem der scorer flest mål, når kampen skal afgøres.

Og som der står i denne artikel (om forældres tilsvining af dommere), så er sprogbrug ikke det samme som at være engageret. Så man kan vel godt være ægte fan, uden at gå over grænsen - for eksempel som disse skønne piger.

Hooked på Paradise

Der er sket noget forfærdeligt. Noget pinligt. Noget jeg har utrolig svært ved at indrømme og tale om: Jeg er blevet hooked på Paradise Hotel.

GISP!

Den var ikke ventet! For jeg har da, om nogen, på mest nedladende vis udtrykt min afsky overfor programmet, hvor unge drikker sig fra sans og samling, dyrker sex for åben skærm og udstiller sig selv og andre fuldstændig uden at tænke over konsekvenserne.

Jeg er da alt alt for intellektuel til sådan noget bras..

Men nu er jeg pludselig fast seer, for der er jo altså et eller andet forunderligt fascinerende og samtidig tåkrummende over programmet. Det er som om ungdommens totale mangel på selverkendelse, og de utrolig dumme udtalelser og kommentarer, tiltrækker mig.

Jeg undrer mig virkelig over, om nutidens unge virkelig er så uintelligente, som nogle af de her drenge og piger, der toner frem på skærmen mandag-torsdag klokken 22, virkelig lyder til at være.

På den anden side, så sidder jeg der jo, og er på - så der er jo et eller andet der virker. Eller også er det bare mig, der er den dumme..?

Suset fra Camp Nou

Jeg var i Parken, da Danmark mødte Sverige i EM-kvalifikationen 2. juni 2007 - og blev taberdømt 0-3. Det var dengang fodboldidioten tromlede ud på banen og ødelagde det hele, så vi ikke kom til EM.

Sammen med Klubben var jeg 10. oktober sidste år også med på tribunen, da Danmark - med målet af Jakob Poulsen, kvalificerede sig til VM i Sydafrika til sommer.


Kronen på værket af fodboldoplevelser blev sat i slutningen af november sidste år, da jeg sammen med min romm'ie var tilskuer til fodboldkampen over alle fodboldkampe - El Clasico på Camp Nou.


Det var en kæmpe oplevelse at mærke suset fra de næsten 100.000 tilskuere på Camp Nou, mens de sang "Barca, Barca, Baaaaaaarca". Her kan man virkelig tale hjerteblod! Og det var helt vildt at opleve verdensstjerner som Messi, Zlatan, Alves, Casillas, Ronaldo og Kaka så tæt på. Der kan dansk fodbold vist godt gå hjem og lægge sig..

Vi sad helt nede på forreste række. Kun et par meter fra grønsværen. På trods af manglende teleobjektiv, så blev det derfor til nogle ganske lækre fotos, som kan ses her.

Der er sgu nok noget hun mangler

"Nøøøjjj, prøv lige at se, hvor mange stiletter hun har, skat".

Vi er på cafe, min romm'ie og jeg. Jeg læser Eurowoman. Han Politiken.

Jeg har i en artikel spottet en eller anden designer/journalist/direktør/art director/produktmanagers kæmpestore samling af Jimmy Choo, Manolo Blahnik OG, ikke mindst, Christian Louboutin-stiletter. Og nu er jeg meget misundelig på den store mængde af sko, der på billedet i magasinet nærmest fylder en hel væg..

Så er det godt, man har en kæreste, der kan få en lidt ned på jorden igen:

"Så er der nok noget andet, hun mangler", lyder det tørt omme fra avisen.

Og jo, det er jo sikkert rigtig nok.

Måske har hun ikke sådan en sød kæreste. Måske kan hun ikke lave mad? Måske har hun ikke sådan en dejlig familie? Eller sådan nogle søde venner? Måske skal hun ikke til Thomas Helmig-koncert på fredag. Måske har hun bumser på ryggen eller overtrukket sit dankort (det har hun helt sikkert med alle de sko).

Men derfor, så kunne jeg da godt ønske mig bare et liiiiiillebitte par Christian Loubutin-stiletter (i sort, hvis der er nogen, der vil vide det). Bare et lillebitte par. Og måske også et lillebitte par Manolo'er og, ja - når vi nu er i gang, så et par Jimmy Choos.. Men så skal jeg heller ikke bede om mere.

I denne sæson..

Dagbog fra fortiden

Hallløøøøjjj. Så er jeg tilbage på overfladen..

Snottet har næsten forladet kraniet, hosten er væk og smerterne efter den fjernede visdomstand er også ved at fortage sig.

Så mangler vi bare, at sneen og kulden forsvinder, så vi kan få noget forår. Ja tak!

Tiden i dykkerklokken er blandt andet blevet brugt på at:

- Stalke mere eller mindre kendte folk på nettet
- Se alle vindere (altså billederne) i Årets Pressefoto, helt tilbage til 2002
- Lede efter rejser til varme lande
- Spise slik
- Drikke kaffe (det burde nok være the)
- Få fjernet en visdomstand
- Komme mig over Pondus-traumet
- Skrive ansøgninger (også uopfordrede (men indtil videre har det ikke været et hit))
- Se OL (hvorfor hulan skal det dog holdes i et land med otte timers tidsforskel)
- Og rydde op i gemmerne..

Sidstnævnte bragte spændende ting frem i lyset. Blandt andet mine gamle dagbøger fra 1994/1995. Dengang har jeg gået i 8.-9. klasse. Det meste af min fritid handlede om svømning, og så var jeg meeeeeeget forelsket i en dreng der hed Lasse. Ulykkeligt forståes.

Heldigvis, så lykkedes det mig da at score ham efterfølgende, og vi var da også kærester i et par år. Men det nåede desværre ikke med i dagbogen. Jeg ville ellers gerne den dag i dag have læst, hvordan det udspillede sig - set med en 15-årigs øjne :-)

Men det var nu også meget sjovt at læse mine tanker om, hvorvidt han kunne lide mig eller ej, om han mon så mig der på gangen, og om han mon var kæreste med hende der poptøsen..

Tak til mig selv, fordi jeg lige tog mig tid til at forevige halvandet års tid af mit liv på skrift. Det var sjovt at læse, og dejligt at genopleve (det meste).

Selvom jeg den dag i dag ikke skriver dagbog i hånden længere, så er bloggen her jo også en slags dagbog. Forleden var jeg lige et smut tilbage til indlæggene om valget i USA. Det bragte mange minder frem, som jeg helt har glemt. Jeg oplevede sgu mange spændende ting overthere..!

Illusionerne er bristet

Siden jeg var helt lille, har pingvinen været mit yndlingsdyr. Årsagen er helt sikkert Pondus, den søde pingvin med det røde halstørklæde fra Københavns Zoo, og historierne om ham.

Jeg har fire bøger med Pondus, som jeg har arvet fra min storebror. De er fra slutningen af 1960erne, og handler blandt andet om den dag, hvor Pondus er til børnefødselsdag hos drengen Mikael. Her kører han i bil ud til fødselsdagen med dyrepasseren, han drikker grøn sodavand med sugerør, og er med til at lege i haven. Der er også en bog om, hvordan han får besøg af børnene i zoologisk have, og om "Pondus og lille Tine".

Jeg har ALTID troet, at Pondus var en ægte pingvin. Altid! Jeg har været virkelig misundelig på Mikael, som havde ham med til sin børnefødselsdag. Og den dag i dag, når jeg er i zoo, skal jeg lige hen og tjekke pingvinerne - det kunne jo være, han var der - selvom jeg jo godt ved, at pingviner nok ikke bliver 40-50 år gamle..

Så stort var følelsesudbruddet fra min side, da det lørdag aften lykkedes min far at ødelægge alle mine barnlige illusioner. Vi taler en afsløring på størrelse med, at julemanden ikke findes (undskyld, hvis jeg her ødelægger noget for nogen).

Vi sidder og taler om, at mine totalt yndlingsbøger som barn var dem om Pondus, og så siger min far grinende: "Tror du stadig, at det var en levende pingvin".

Øh, ja, sgu da! Ja, hvad ellers?!!?

Og så blev bøgerne ellers fundet frem fra gemmerne, og herefter travlet igennem for beviser på, at Pondus bare er en udstoppet pingvin - eller det modsatte.

Jeg må sige, at jeg stadig er sikker på, at Pondus lever i de tre første bøger - meeeeen i den sidste, børnefødselsdagen hos Mikael, der har Pondus enten et meget vedholdende hold i nakken, eller også er han død og udstoppet.

Men, udstoppet eller ej - så er han stadig et af mine bedste barndoms bogminder. Og så gør det jo heller ikke noget, at jeg har fundet ud af, at bøgerne faktisk antikvarisk kan sælges til en ganske god pris.. Det kommer dog ikke til at ske, for mine egne børn skal da også have fornøjelsen af Pondus og hans venner.

Når det nu er, man skal være arbejdsløs, så er det da meget godt timet, at det ligger oveni vinter-OL. Programmet for de danske deltagere er netop blevet offentliggjort.

Væggen er besejret!

Bookwormen er besejret - omend den blev hængt op af et amputeret team. Det viste sig nemlig, at undertegnede pludselig havde tur i den, da hun fik indkøbt de rigtige rawlplugs og nogle (endnu) længere søm!

Og så gik ophængningen (næsten) som en leg - med delvis hjælp af min Romm'ie og en børnestol.

Så nu hænger den altså - den passer perfekt på den væg!

Den store parforholdstest

Man kan vist godt, uden at overdrive eller genere nogen, kalde mig husets handyman.

Min romm'ie har i hvert fald pure indrømmet, at han ikke ved noget som helst om hverken rawlplugs, boremaskine, skruer eller tommestok. Og det interesserer ham egentlig heller ikke. Til gengæld er han rigtig god til at rose, når tingene er kommet op.

Så igennem de sidste par uger har jeg hængt masser af hylder, spejle, vinreoler, malerier, fotos og knager op. Der er en sær tilfredsstillelse over at se det færdige arbejde, synes jeg.

BookWormen har stået i en flyttekasse i stuen og kigget hånligt på mig. Og der har den stået meget fint. Selvom jeg jo godt vidste, at den skulle op på et tidspunkt. For pæn er den jo - når den først er kommet op!

Og op, det skulle den i går.

"Vi har vist gået og taget lidt tilløb", sagde min romm'ie forud for søndagens første store parforholdstest. Og jo, det havde jeg - for sidste gang BookWormen skulle op, græd jeg to gange - og det tog næsten en hel dag at få de mange mange skruer ind i den uforudsigelige væg på Nørrebro.

Nu skulle den op i en helt anden by. Og denne gang ventede helt andre udfordringer: En kun cirka fem centimeter tyk gibsvæg - let at bore huller i, men altså ikke så nem at få noget til at sidde fast i. For jeg havde altså ikke tænkt på, at rawlplugsene åbenbart også kan forsvinde IND i væggen. Sådan havde jeg ikke lige fået den før.

Så efter to timers hårdt slid blev ophængningen af BookWormen sat på timeout. Vi skal vist lige tage lidt mere tilløb, og ud og finde nogle nye rawlplugs, inden arbejdet fortsætter. Til gengæld, så vil jeg sige, at parforholdstesten blev løst upåklageligt. Og det var jo faktisk det vigtigste!

Sammenhæng?

Sjovt, at de mest søgte ord på nettet ifølge overskrift.dk i øjeblikket er "jetset dronning" og "Rigmor Zobel"..

Er der mon en sammenhæng mellem de to ting?

Og ja, jeg er en af de 95 procent af danskerne, der ved, hvem der gemmer sig bag navneforbuddet..

Hovedspring ud i uvisheden

Flytter du bare sådan til Århus uden at have job på hånden?

Ja, det gør jeg faktisk!

Verden går vel ikke under, bare fordi man går et par måneder uden job? Jeg har trods alt arbejdet, siden jeg var 13 år, så måske det er meget sundt at gå ledig lidt, før jeg får noget at rive i igen.

Og så er det jo altså ikke, fordi jeg ligger på den lade side. Jeg indrømmer, at nattøjet måske bliver på lidt længere hen op ad formiddagen, men jeg udnytter tiden, og skriver ansøgninger til de jobs, der lyder spændende, og som jeg kan se mig selv i - og så bliver der også hængt hylder, knager, spejle og billeder op - flyttekasser bliver tømt, og så er jeg sikker på, at min romm'ie rent kokkereringsmæssigt også er ganske tilfreds med, at jeg ikke kan holde mig i ro særlig længe ad gangen - og derfor disker op med forskellige former for kogekunst, som oftest omkring aftensmadstid.

Jeg tror, det er meget sundt engang imellem bare at kaste sig ud, hvor man ikke kan bunde. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok snart skal få et nyt arbejde. Det glæder jeg mig til vildt til at komme i gang med. Men indtil da, så er det nu heller ikke så skidt at gå her og falde til i min nye by.

Farvel Sigurdsgade

Efter syv år som Nørrebroborger, er teltpælene trukket op af storbyjorden, og flyttekaravanen sendt vestover. Det er nu præcis to uger siden, mine ejendele, fordelt på tyve flyttekasser, en cykel, reoler og kommoder, kørte mod Århus i en flyttebil på landevejen, mens jeg selv tog min (forhåbentlig) sidste tur med DSB.

Med flytningen slutter en æra i lejligheden i Sigurdsgade. For hvor er der bare mange minder!

Når jeg tænker tilbage, så husker jeg mange gode dage og aftener i den lille lejlighed: En spilleaften, der tog overhånd, møder i Klubben, fantastiske fødselsdage, dejlige snakke/rødvinsaftener, hyggelige besøg af familie og venner - og masser af god mad.

Jeg husker også søndage på sofaen, løbeture - og naboernes meget frisindede sexliv (selv om det dog først var her på det sidste, de begyndte at give den rigtig gas).

Jeg vil komme til at savne lejligheden, min base siden 2003, og de mange mennesker, som har besøgt mig der gennem tiderne. Lejligheden er allerede erstattet af 130 kvadratmeter byhus i det indre Århus, og jeg er bestemt også fortrøstningsfuld med hensyn til de mange mennesker, der har lagt deres vej forbi Sigurdsgade: De er nemlig allesammen yderst velkomne i mit nye hjem i Århus!

Årets gang i Maiskis Verden 2009

Ja, jeg ved godt, der har været ualmindeligt stille på bloggen det sidste halve år. Det håber jeg, der bliver rådet bod på i 2010. Undskyld, til mine (ja, det kan ikke være mange..men..) faste fans!

1. Hvad har du gjort i 2009, som du aldrig har prøvet før?
Sagt mit job op og besluttet mig for at flytte fra København.

2. Holdt du dine nytårsforsætter?
Der er faktisk et helt særligt nytårsfortsæt - eller måske ønske, som er gået i opfyldelse. Resten kan sgu være ligemeget. Har fundet ud af, at man engang imellem bare skal have det rigtig godt med sig selv - så kommer det der med vægten og det glade smil helt af sig selv!

3. Fødte nogen, der står dig nær?
Nej, men fik pludselig en skøn tre-et-halvt-årig pige ind i mit liv - og det har bestemt ikke været et dårligt møde :-)

4. Døde nogen, der stod dig nær?
Heldigvis ikke.

5. Hvilke fremmede lande besøgte du?
Cap Verde, Tjekkiet (Prag), Sverige og Spanien (Barcelona, La Santa og Gran C).

6. Hvad kunne du tænke dig i 2010, som du savnede i 2009?
Jeg kommer sgu nok til at ønske mig et job.. Men, ellers - så ved jeg faktisk ikke, hvad det var, jeg skulle ønske mig (det skulle da lige være en meget stor diamantring).

7. Hvilken dato i 2009 vil stå mejslet ind i din hukommelse og hvorfor?
Personligt var slutningen af april meget skelsættende, og arbejdsmæssigt var det 17. november, hvor der var kommunalvalg.

8. Hvad var din største bedrift i 2009?
Jeg valgte at følge mit hjerte

9. Din største fiasko?
Jeg synes faktisk, jeg gjorde det ret godt i 2009.

10. Var du syg ud over det sædvanlige i 2009?
Ja, lidt maveproblemer og snotteri - men heldigvis slap jeg, så vidt jeg ved, for Svinet!

11. Hvad var det bedste køb, du gjorde?
Uha, ja - hvad var det..? Tjoe - måske et køb, der kom lidt ind fra sidelinjen, en meget smuk bluse fra Etoile Isabel Marant, som var nedsat med 50 procent, fordi der var en lille fejl på - så blev 1899,- pludselig til 950,- - og selvom det også var dyrt, så hjalp det jo alligevel lidt.. ;-)

12. Hvem gjorde noget, som han/hun fortjener et skulderklap for?
Jeg vil gerne give min bedste veninde Mette et skulderklap - og hun ved godt selv hvorfor! Og så skal jeg også selv have et!

13. Hvem gjorde noget, der ødelagde dit humør?
Det gjorde alle de lande, der ikke kunne finde ud af det på COP15 - for filan, så tag jer dog sammen!

14. Hvad brugte du flest penge på?
Flybilletter! (Og tøj..hrrrmmm...).

15. Hvilken oplevelse var du rigtig, rigtig begejstret for?
Genfunden kærlighed.

16. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er du så: Mere glad eller mere trist? Tyndere eller tykkere? Rigere eller fattigere?
Åh, jeg er så meget mere glad og lykkelig, tror endda også, jeg er lidt rigere - og vægten, den har jeg end ikke skænket en tænke, siden engang i foråret. Men tror bestemt ikke, den ville lide overlast, hvis jeg trådte op på den.

17. Hvad ville du ønske, du havde gjort mere?
Lyttet til mig selv - men det kom!

18. Hvad ville du ønske, du havde gjort mindre?
Savnet..

19. Hvordan vil du tilbringe nytårsaften 2009/10?
Med skønne skønne mennesker i Silkeborg!

20. Blev du forelsket i 2009?
JA!!! Og hurra for det :-)))

21. Hvad var dit yndlingsprogram i tv?
Bare noget med krimi, så er jeg glad

22. Hader du nogen nu, som du ikke hadede på samme tid sidste år?
Nej, jeg har smidt alle de der dårligdomme bag mig ;-))

23. Hvad var den bedste bog, du læste?
Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst læste en bog.. Har været i gang med en islandsk krimi i tre måneder nu.. Men er hooked på kryds&tværs (og har været det siden La Santa).

24. Hvad var din største musikalske opdagelse?
Det var Tina Dickow x 2 - først i Roskilde sammen med Steffen Brandt (altså ikke sammen sammen med Steffen Brandt (selvom det heller ikke ville være dårligt) - var jo sammen med Lars, og derefter på Gasværket. Fantastisk. Fantastisk! Ja, og så var der jo også noget helt særligt over Coldplay på Roskilde, eller Britney - og der var jo også Madonna.. Og så ser jeg frem til Thomas H. med Mette i Åååååårhus meget snart :-)

25. Hvad var årets bedste film?
Kan man sige krimier på tv?

26. Hvad ønskede du dig – og fik?
Verdens skønneste mand :-)

27. Hvad ønskede du dig – og fik ikke?
Ja, det kan jeg ikke komme på pt. - så det kan ikke være vigtigt

28. Hvad ville have gjort året ulige meget bedre?
Den springer jeg lige over i år

29. Hvordan var din tøjstil?
Ganske som den plejer - lidt dyre vaner...det er farligt.

30. Hvad holdt dig sund og rask?
Ja, det var sgu ikke meget løberi, jeg fik ud af det i 2009 - og jeg går også bare og venter på, at fitness.dk ringer og spørger, om jeg ikke savner dem. Men fik nu alligevel gået en masse gode ture og andet godt

31. Hvilken berømthed var du hemmeligt forelsket i?
Nik fra Nik & Jay + Bryan Adams + McDreamy fra Greys - nothing new.. Ja, og så vil jeg da godt putte Jude Law, Johny Depp - og, jojo - Barack Obama på listen.

32. Hvilket politisk emne påvirkede dig mest?
Kommunalvalget - helt klart! Lavede jo nærmest ikke andet i september/november. Men spændende - det var det!

33. Hvem savnede du mest?
Min kæreste..

34. Hvem var den bedste ‘nye’ person, du mødte?
Kan man sige en ny, "gammel", person - for så er det jo min kæreste

35. Nævn en leveregel, du lærte i 2007.
At du kun lever en gang, og det er op til dig selv at få det bedste ud af det. Og, at man skal lytte til sig selv, og ikke tænke så meget over, hvad alle andre tror, tænker og mener..

Sgu og fanden

Hvorfor er det egentlig, at vi lærer vores børn, at det er så forfærdeligt at bande?

Jeg mener, vi gør det jo allesammen i større eller mindre grad - og helt ærligt, er det så slemt?

Selvfølgelig er det ikke særlig pænt at sige sgu, kraftedeme og fanden i hver sætning, man fyrer af. Men sådan er det jo heller ikke. Og bandeord er vel en del af ordforrådet.

Vi bruger vel også bandeordene til at nuancere og gradbøje de sætninger, vi siger til hinanden.

Så ja, jeg synes egentlig, det er en smule sippet, hvis man slet ikke må bande.

Min nye dille

Jeg har fået en ny hobby. En afslappende og afstressende en af slagsen. Jeg er blevet helt vild med at male i Mandalas-malebøger.

Det startede egentlig med, at jeg købte en malebog til en lille pige. Men det endte med, at jeg, meget modent, var ved at snuppe bogen fra hende - så nu har jeg købt en voksen-malebog til mig selv. Og siden har farveblyanterne og blyantspidseren nærmest ikke stået stille.

Der bliver malet i S-toget på vej til arbejde og i sengen om aftenen, når jeg skal stresse ned. For det giver en super ro, sådan at sidde der og male - gerne med lidt lyd i ørerne. Det kan anbefales!

Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen:

»Mandalas malebøgerne holder hjernens opmærksomhed fanget længe og er gode til at stimulere koncentration.«

Man behøver ikke smutte i boghandlen for at købe Mandalas. De kan også downloades gratis fra nettet.

Ventetidens fortællinger

I fredags var jeg strandet i Kastrup sammen med en masse andre mennesker.

Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.

Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.

Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.

Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!

Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.

Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.

Jeg er stadig enig!

Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.

Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.

I regn og slud..

Det er sgu da utroligt, at man aldrig bliver tilfreds!

Når det er koldt, så vil vi have sommer. Og nu her hvor solen bager, så beder vi til, at det bliver bare en lille smule køligere, så vi kan holde ud at være til. Nogle mennesker drømmer endda om vinterstøvlerne, kælken og skiferien.

Eller også er det ferie, vi sukker efter.

For hvis jeg havde lidt mere ferie, så ville jeg da være tilfreds - lige meget, om det var sne, slud, hagl, regn eller solskin..

En perle i Jægergårdsgade

Jeg har opdaget et fantastisk sted. En perle, kan man velsagtens kalde det. Helt uden at lyve eller overdrive.

Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".

For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!

Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.

På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!

For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.

Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..

Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.

Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!

Er det mam? Nej, det er det ikke!

Hvad er det egentlig der gør, at det altid er det usunde og ofte ikke engang velsmagende mad, der trækker?

Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.

Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.

For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.

Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.

Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?

Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?

Træt..

Der er ikke noget at sige til, at man rundt om i verden bruger manglende søvn som torturmetode.

Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!

Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.

Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..

Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..

Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!

Dobbeltfantastisk aften

Intimkoncert med Tina Dickow og FC Barcelona som Champions League-mestre. På én og samme aften. Så bliver det vist ikke bedre!

Mums!

Lørdag aften var jeg blevet inviteret på date af min far, der har særdeles gode kontakter i restaurationsbranchen i Svendborg.

Min far har næse for at finde lækre spisesvampe og andre skønne ting i skovbunden, og det giver af og til carte blanche til spisearrangementer af den virkelig gode slags.

Denne gang stod den på "The Re-Union" på Restaurant no. 5 på havnen.

Alt i alt otte retter - inklusive "renser" og dessert. Superlækkert - og med indtil flere superfantastiske smagsprøver på øl, cider, rød- og hvidvin.

Jeg har forsøgt at forevige et par af retterne, der kan nydes, synsvis, her.

Den første lille starter, et lille stykke brød med unghanelever som mousse, fik jeg desværre ikke taget billede af. Men ellers følger her:



Muslinger på stribe (lavet af Linemuslinger fra Svendborg - MEGET LÆKRE!)


Rejer på Eurorail


Asparges - OG
En lækker tartelet, der også hørte til aspargesretten


Så var der gulerodsrenser


Og siden Fynsk Glad Gris - immiteret kølle med majssalat




Vi sluttede af med chokolade vs rababer



Og Æbler Leonart Cohen

Månestegte pølser

Hvad fanden er det, der sker for ungdommen nu til dags?

Har lige stået og vasket op - og mens jeg gør det, ynder jeg at stå og lure lidt ud af vinduet. Fra fjerdesalsvinduet var jeg her til aften vidne til noget af et show i gården, hvor fire ungersvende var i gang med at grille pølser.

Eller - grille er måske så meget sagt, med mindre altså, de regnede med at månens stråler på et tidspunkt ville brune pølserne for dem.. Eller solens i morgen..

I hvert fald havde de meget svært ved at få gang i grillen. En efter en forsøgte de sig - og en af dem var endda så klog, at han lige prøvede med sin ligter - henover pølserne, forståes..

Hmmm... Er det nu her, man kan bruge udtrykket, at man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?

I hvert fald, så kunne det måske have været godt for de her fire unge herrer at have gået til sådan noget som spejder. Ikke fordi, jeg ikke selv har gået til det - men jeg tænker, at de her gutter måske ville have fået noget positivt ud af det.. Altså lære at tænde bål og sådan - og bygge huler (hvilket de nok trods alt var lidt for gamle til).

Og ellers må jeg jo lige smutte ned og forbi med min grillstarter næste gang..