Viljestyrke?

Hjemme hos os har vi besluttet os for at blive strandklar inden bikini/badeshorts-sæsonen for alvor rammer (men det kan jo have lange udsigter med det vejr vi har pt).

Vi har derfor aftalt, at der nok bliver nødt til at komme batterier i vægten, der skal dyrkes mere motion - og der skal spises sundere (læs: væk med hyggen og de lune rundstykker til morgenmad, cafébesøg til frokost og hjemmelavet bearnaise til aftensmad - ind med havregrød, rugbrød til frokost og kalkunfilet med broccoli og gulerødder til aften).

Men det er nu svært, når både gemalen og jeg er deciderede madører.

Og således så man os i går formiddag i køkkenet, fuldstændig tappet for viljestyrke - men i kærlig omklamring, hulkende af en blanding af grin og selvmedlidenhed, givende hinanden ret i, at vi da havde fortjent at liste hen og spise brunch på Bistroen.

"Jamen, jeg har ikke lyst til havregrøøøøød. Jeg har lyst til brunch", blev der fneset/jamret.

Og så gik der ikke længe, før vi havde overbevist os selv om, at det var vist den vej, det måtte gå. Det er vel sådan noget, man må tillade sig selv om søndagen.. Når den nu følges op af en cykeltur/retur 18 kilometer til Moesgård Strand.

Handywoman strikes back

En af de store grunde til, at man som kvinde skal have en mand er, at han skal sørge for, at hendes cykel er velkørende!

Han skal føre kontrol over, at hjulene er pumpede, gearkablet strammet og ellers holde jernhesten velsmurt og strammet de rigtige steder.

Derfor er jo faktisk lidt af en gåde, at manden i mit liv, ham jeg har været kæreste med i snart fem år, ikke giver min cykel nogen som helst opmærksomhed - det selvom han driver rovdrift på den, når han da ellers er hjemme fra Geneve.

"Nåh ja, jeg lagde da godt mærke til, at der var en mærkelig lyd, da jeg cyklede på den tidligere i dag", sagde han, da jeg for en times tid siden påpegede, at noget altså skrabede på hjulet.

Gæt, hvem der måtte rette på diodeforlygten, som havde forvildet sig lidt for tæt på magneten, der styrer lysforsyningen?

Rigtig gættet - ikke ham, men mig!

Måske er det derfor, at jeg med tiden har udviklet mig til at være en handywoman, som sætter lamper op, maler og banker søm i, mens han laver regnestykker med x'er og y'er, fisker og spiller fodbold.

Heldigvis, så kan han jo så mange andre ting - og så må man jo lade cykelsmeden om jernhestens ve og vel.

Så kom hjelmen i brug

I godt et år har jeg nu haft min smarte cykelhjelm.

Indtil for to dage siden har jeg ikke haft brug for hjelmens beskyttelse. Det lige indtil i lørdags, hvor jeg var på cykeltur med min mor.

Nu priser jeg mig lykkelig over, at jeg tog min hjelm på - ellers havde mit hoved nok set rimelig meget anderledes ud nu...


Her er vi før afgang. Planen var en cirka 50 kilometer lang tur rundt om den sydsvenske sø Rottnen.



Her er vi nået cirka 15 kilometer fra ødegården ti Hovmandstorp. Stadig med gode (og hele) ben.


Smuk svensk skovsø.



Så går turen fra asfalt til grusvej. Vi skulle måske have stoppet her...



DONT GO THERE!!


Hu-hej, hvor det gik - og så styrtede jeg. Her er den farlige farlige vej!



Vupti - så fik hjulet lige fat i den bløde midterrabat, Mai mistede kontrollen og tog et flot styrt hen ad vejen. Det foregik på bryst, arm, hage og øje.


Lækker hudafskrabning på armen.



Og en flot skramme på hagen.



Og knæet (ikke set så flot siden børnehaveklassen).

Mine splinternye solbriller var ridset, ligesom min cykelkurv var blevet slået ud af form. Der var fart på! Og hvis ikke jeg havde haft min hjelm på, så var jeg ikke sluppet så let!

Keep the line

Jeg har lige købt cykelmånedskort til s-toget.

Det er superfedt at have sin cykel med til Hillerød - både fordi jeg så slipper for at gå den kedelige tur fra stationen til redaktionen, men også fordi jeg så kan cykle ud på opgaver.

Men med cykelkortet til s-toget har jeg også opdaget en utrolig grim side ved mig selv.

Jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis andre kommer før mig ind i toget.

Jeg står og vogter over min plads i cykelkøen, og skal virkelig arbejde med mig selv for ikke at sige grimme ting, hvis nogen "springer over".

Det er ikke et kønt træk - og jeg arbejder på det. Men indtil da - kan vi så ikke bare aftale, at du stiller dig bagved mig i køen til s-toget?

Så slipper vi for raseriudbrud fra min side!

Er cykelstativer atomfysik?

Hvad er det lige, der er så svært at forstå omkring cykelstativer?

Man kommer cyklende, stiger af - og parkerer - I DE DERTIL INDRETTEDE BØJLER!!

Det er derfor, de er der!

Cykelstativer er ikke til for, at man kan parkere sin cykel på skrå med støttebenet nede, og derved spærre for to andre cykler, fordi man sætter sin cykel skævt.

Nej, i et cykelstativ skal man bare trille cyklen ind i bøjlen, og så står cyklen helt af sig selv. Smart!

Det kan sgu da ikke være så svært...

Første tur med hjelmen

Der er som om en helt ny verden åbner sig, når man kører med cykelhjelm.

Alle os med "skal" på smiler og nikker indforstået til hinanden, når vi passerer på hver vores jernhest.

Tænk, at man så nemt kan komme med i et helt nyt fællesskab (måske var det en mulighed, for at få de sidste danskere med på de sidste forbehold i EU).

Faktisk så føles det nu, som om jeg aldrig har cyklet med andet end cykelhjelm - og mit hår er næsten ikke fladt.

Det er skønt, at føle sig så hellig!

Cykelmyggen - nu med hjelm

Jeg har egentlig ikke lyst til at få knust skallen, hvis jeg vælter på min cykel, derfor har jeg i dag investeret i verdens sejeste cykelhjelm.


Det er måneders overvejelser, en artikel i Alt for damerne og en artikel i dagens Politiken, der har gjort, at jeg endelig har besluttet mig. Ifølge artiklen i Alt for damerne får man faktisk ikke engang fladt hår, når man bruger sådan en hjelm - og så er der jo faktisk ikke mere at brokke sig over, vel?

Jeg synes, den er smart!

Er der nogen der ved noget om cykler?

Nu er den gal igen.

Det er ikke mindre end et par måneder siden, at jeg fik sat nyt gearskifte på min cykel for flere hundrede kroner. Og nu opdager jeg så, at det stykke af kablet, der sidder ind i gearskiftet på styret er rustent og næsten faldet ud.

Hvorfor tjekker de ikke sådan noget, når de alligevel fikser ens cykel? Det er sgu da træls.

Jeg tænker bare, skal jeg nu ned og bruge mange penge igen? Eller kan man måske fiske det selv? Jeg er jo lidt handywoman.

Kan i hvert fald mærke at gearene er ved at springe sig en tur, og det er spørgsmålet om man kan nå at redde noget, eller om det er et helt nyt gear, der skal til...