Den svære samtale

Indenfor det sidste halve år har jeg været til en række samtaler på forskellige jobs. Spændende jobs, hvor det var lige ved og næsten - men hvor de andre kandidater var bedre end mig, passede bedre ind i jobbet, eller måske havde en bedre kemi til ansættelsespanelet. Man ved det jo faktisk ikke..

Og det er jo fair nok.

Men hvor kunne chefer/redaktører dog godt arbejde på den måde, de giver et afslag på.

Lad os starte med det gode eksempel: Jeg havde været til samtale samme eftermiddag. Telefonen ringer, redaktøren præsenterer sig, siger tak for sidst - og går hurtigt til sagen: "Det blev desværre ikke dig".

Fantastisk! Så er der noget at forholde sig til.

For der er nogen, som væver afsted og ikke kan få det sagt. Og i stedet får de sagt en masse vrøvl, før de endelig kommer til sagen. Ja, jeg har sågar været ude for, at jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i jobbet, HVIS nu hende de havde valgt ikke ville have det alligevel..øøøøhhh!

Og så var der dengang, jeg var til samtale på et dansk modemagasin, hvor jeg under samtalen desværre ikke lige kunne huske navnet på kronprinsesse Marys stylist.. Det blev fatalt, for da redaktøren ringede for at fortælle mig, at jeg ikke gik videre til anden samtale, sagde hun: "...men det regnede du vel heller ikke med". Øh, tak!

Det er pissehårdt som ansøger at sidde i den anden ende af røret. For man vil jo virkelig gerne have det job - selvom man godt kan høre på tonelejet, at der kommer et afslag. Derfor, kære ansættere, arbejd nu lidt med måden, det bliver sagt på. Det betyder så meget for kandidaternes videre forløb - og de har trods alt lagt rigtig mange tanker, følelser og timer i processen - set sig selv i jobbet, drømt om at arbejde lige netop der. Derfor skal de ikke skoddes, fordi det ikke lige netop var dem der blev valgt. De fortjener en pæn og ordentlig behandling.

Så derfor: Gå hurtigt til sagen. Vær ærlig, kom med lidt ros, men også gerne lidt ris. Vær forberedt på at sige et par ting, som ansøgeren kan gøre bedre næste gang. Så går alle fra afslaget med en meget bedre oplevelse.

Sammenhæng?

Sjovt, at de mest søgte ord på nettet ifølge overskrift.dk i øjeblikket er "jetset dronning" og "Rigmor Zobel"..

Er der mon en sammenhæng mellem de to ting?

Og ja, jeg er en af de 95 procent af danskerne, der ved, hvem der gemmer sig bag navneforbuddet..

Mediernes rolle i et demokrati

I dag skulle jeg i min egenskab af områderedaktør holde foredrag for en flok på 17 journalister fra lande som Benin, Uganda, Kenya og Myanmar, der var på besøg i Hillerød i forbindelse med et månedlangt kursus i demokrati.

Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.

Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.

Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.

De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.

En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.

En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..

Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..

Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!

En rigtig skandale

Hvor har det dog kriblet i mine fingre mange gange her under hele Stein Bagger-affæren. Jeg har sådan haft lyst til at skrive løs her på bloggen, men min jetlag-bedøvede hjerne har afholdt mig fra det.

Men hvor er det dog bare en fed historie!

Fyldt med glamour, penge, skandaler, løgn, bedrag, sensation, luksus, penge, snedighed og meget andet, der kan fylde forsiderne og være tophistorier på nyhedsudsendelserne.

Det er godt stof, som bestemt lever op til journalistikkens nyhedskriterier om:

• aktualitet - (Så nyt som muligt) - det må man sige, der tikkede jo nye vinkler ind nærmest hvert minut. Alle medier var med på beatet!
  
• væsentlighed - (Betydning for mange mennesker, især avisens målgruppe/læsere). Ja, det kan være, at regningen ender hos skatteborgerne.
  
• identifikation - (Mulighed for at læseren kan identificere sig med mennesker der fremtræder i artiklen) - måske lidt svært lige med hensyn til Stein Bagger.. Men vi kan alle identificere os med den fortvivlede familie.
  
• sensation - (Noget overraskende for læseren). Tja, det gjorde hele sagen vel!
  
• (konflikt) - (Artiklen skal helst indeholde flere synspunkter). Det er der også masser af.

Desværre for underholdningsværdien har Stein Bagger jo meldt sig selv til det amerikanske politi. Han forventes tilbage i Danmark om en-to uger.

I mellemtiden kan du underholde dig med denne udskrift af Stein Baggers seneste aktiviteter på Facebook.

Oplevelser på The Merc

Tirsdagens efteruddannelse på San Jose Mercury News bød blandt andet på byrådsmøde i San Jose (billeder), uformelt møde med chefredaktøren (hvor han udspurgte mig om Danmark), rundvisning i rotationspressen af en tidligere Pulitzerpris-vinder, Pete Carey, og besøg i grafikafdelingen på avisen. Noget vi vist ikke har haft på vores avis i årtier.

Især besøget hos grafikerne var mindeværdigt. De tegninger, modeller og grafikker, de laver, var bare helt ekstremt flotte. I øjeblikket forbereder de sig til valget på tirsdag, og det betød, at der blandt andet var portrættegninger af Obama/McCain på tegnebrættet, ligesom en havde travlt med at tegne byer ind på et kort over USA - som senere skulle udfyldes med røde/blå klatter.

En af grafikerne viste mig en bunke af de ting, han tidligere har lavet. En helsides tegning af Queen Mary II, hvor han har sammenlignet det med forskellige ting, læserne kender fra San Jose - for eksempel størrelsen af en lokal park sammenlignet med skibets længde og en længere serie af tegninger i forbindelse med The Sharks playoff-kampe i ishockey for nogle år siden.

Hver dag bragte han en tegning af en ny spiller - de blev meget populære samlerobjekter, men grafikeren fortalte mig, at han nu var meget glad for, at Sharks ikke kom videre til finalen, for han var ved at blive træt af at arbejde over hver dag for at få lavet nye spillertegninger.

Byrådsmødet i San Jose var også en oplevelse for sig. Mødet blev indledt med en bøn - denne gang af en præst, men der kunne også sagtens komme en imam, og afsigelse af pledge of allegiance. Ikke lige noget man oplever på byrådsmøderne i Hillerød, skulle jeg hilse og sige.

Efter det ceremonielle fik byrødderne besøg af repræsentanter fra en ny virksomhed, som har bygget miljøvenligt - og at et ægtepar, som skulle honoreres fra at have reddet deres naboer ud af deres brændende hus. Igen noget af et show - ikke på samme højder som Candlestick Park i søndags, men man fornemmer amerikanernes stolthed og vilje til deres fællesskab.

Selve mødet var ikke særlig spændende. På trods af, at jeg sad med dagsordenen i hånden, kunne jeg overhovedet ikke følge med. For mig at se sprang politikerne fra punkt til punkt, og de mumlede så meget, at jeg ikke rigtig forstod noget.

San Jose Mercury News har et kontor på selve rådhuset, hvor der sidder tre journalister. Derover har avisen en mand i Washington, som dækker nationalt stof. For få år siden havde avisen 400 journalister, nu er man nede på 150.

Det ses overalt, hvor der står tomme skriveborde og kontorbåse. Trist, men det ser jo sådan ud på avismarkedet i hele verden.

Vi er nu meget ens

Så er de to første dage af min efteruddannelse her i USA overstået. Indtil videre er min konklusion, at vi nok egentlig laver nogenlunde den samme journalistik - på nogenlunde samme måde.

Selvfølgelig er der lokale forskelligheder - blandt andet, at der findes bjergløver og at folk bliver skudt og/eller overfaldet noget oftere her, så historierne er lidt vildere. Ligsom der bare bor flere her i området, så historierne måske ikke bliver ligeså lokale, som hvis man skriver om Meløse eller Nr. Herlev.

Men alligevel - vinklerne er de samme: En mand vil gerne bygge et supermarked, naboerne klager, der skal laves lokalplan osv. Eller overfald i området omkring den lokale togstation - og de efterfølgende overvejelser om videoovervågning. Sådan nogle historier kunne vi jo også sagtens skrive på Frederiksborg Amts Avis.

Meget sjovt egentlig, at vi arbejder i hver sin del af verden, men at vores arbejdsgang egentlig er nogenlunde den samme.

Pumaen, drengen og 49'ers

En puma, der bliver ramt af en bil på motorvejen, og som nu er forsvundet, en beruset teenager, der kører galt og efterlader sine to venner svævende mellem liv og død i den brændende bil, gemmer sig bag et hus og slår ud efter betjenten, da han bliver fundet, og et møde med to 49ers-spillere.

Det er åbenbart hverdagen på en amerikansk lokalavis.

Det er i hvert fald, hvad jeg har oplevet på min første dag på Palo Alto Daily News, hvor jeg er i to dages praktik i forbindelse med min efteruddannelse.

Uden at negligere mit arbejde på Frederiksborg Amts Avis, så sker der godt nok noget mere her i Bay Area. Et område, der selvfølgelig er noget tættere befolket end Nordsjælland, men alligevel..

På trods af de vilde historier om pumaer og mere eller mindre berømte football-spillere, så tager journalisterne her det nu meget roligt. Historien om løven bliver der fulgt op på fra skrivebordet, mens politiradioen drøner derudaf med nye historier. Der er nye overfald og skyderier hver dag, så det er altså ikke noget, der får dem synderligt op af kontorstolene.

Eftersom journalisterne blev hjemme på pinden i dag, så måtte jeg med fotografen ud. Han var alene ude på en opgave på 49'ers Academy, en skole for børn, der har haft det svært i det almindelige skolesystem.



49'ers sponsorerer solceller og miljøvenlig energi på skolen, og det blev foreviget med football-spillerne Eric Heitmann og Tony Wragge som trækplastre og assembly-medlemmet Ira Ruskin som politik ping.

Ret sjovt at opleve sådan noget - for mig var det i hvert fald ikke bare "another day at the office".

Jeg har taget et par billeder af dagens oplevelser, som er lagt ind i det blandede fotoalbum (find billederne sidst i albummet).

P.s. Jeg skal i øvrigt "møde" spillerne fra 49ers igen den 26. november, når Thomas og jeg skal på Candlestick Stadium og se San Francisco 49ers spille mod Seattle Seahawks.

Tilbage på skolebænken

I dag har jeg besøgt Palo Alto Daily News. Den ene af de to aviser, jeg skal "i praktik" hos i forbindelse med min efteruddannelse her i staterne.

Jeg følte mig straks hjemme i redaktionslokalet. For ganske som derhjemme på redaktionen i Hillerød, så var der lidt rodet, maskinerne var ikke det allernyeste kram - og journalisterne så også helt menneskelige ud. Eneste forskel var faktisk "kontorbåsene", som man også ser i film - og så det lidt brune tema. Det har vi da heldigvis ikke på FAA.

Nu glæder jeg mig bare til mine første to praktikdage - på tirsdag og onsdag, hvor jeg skal se på, hvordan de laver lokale nyheder i Californien. Gør de det mon på samme måde, som i Danmark?

Og jeg glæder mig! Også til ugen før det amerikanske valg, hvor jeg drager til San Jose for at besøge San Jose Mercury News. Der skal jeg være to dage i ugen før valget - og på selve valgaftenen.

Det bliver SÅ spændende (og I kan selvfølgelig læse med på bloggen)!

Hihi...

Sakset fra politiken.dk:

Per Mikael Jensen siger desuden, at situationen er ved at være »så grotesk, at vi ikke kan spilde mere tid på det. Situationen minder om Titanic, bortset fra, at jeg er i tvivl om, hvorvidt Nyhedsavisen har et orkester«.

Fniiis...han er nu meget sjov, ham Per Mikael.

Hyperlokale nyhedskriterier

Min chef Marianne er i øjeblikket i gang med en opgave om hyperlokale nyhedskriterier.

Det er spændende læsning.

Hvor de traditionelle nyhedskriterier er: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.

Defineres de hyperlokale nyhedskriterier som: aktualitet, relevans, personlighed, harmoni, nærhed og passion.

Den største forskel er vel nok, at konflikt ikke er en del af de hyperlokale nyhedskriterier. Betyder det så, at vores læsere egentlig ikke er interesserede i at læse vores konflikthistorier? Eller er det bare forskellen mellem traditionel nyhedsjournalistik og hyperlokal nyhedsjournalistik?

Festival über alles

Misforstå mig nu ikke. Jeg synes, at festivaler er helt fantastiske - jeg har selv deltaget i en del af slagsen. Både Midtfyns (da det fandtes), Langelands og Roskilde.

MEN, hvorfor er det, at alle medier nu er fyldt med Roskilde Festival?

DR sender live, P3 sender live, TV2 sender live. Ja, selv TV2-Vejret er derude, og min egen arbejdsplads er da også på pletten med reportager fra lejrområdet. Tager det ikke lidt overhånd?

For helt ærligt - de mennesker, der virkelig virkelig interesserer sig for den festival, de er jo blandt de omkring 100.000 mennesker, som i øjeblikket opholder sig på Dyrskuepladsen.

Jeg ved da i hvert fald, at kernelæseren på min avis IKKE går til festival. Jeg tror rent faktisk, at de vil synes, at festival er noget larmende, beskidt rod.

Jeg foranlediges faktisk lidt til at tro, at det er journalisterne, som rigtig gerne vil dække festival. For det er da noget af det sjovere at dække. Men det skal jo også interessere læserne/seerne/lytterne.

Hermed ikke sagt, at jeg slet ikke vil høre noget om, hvad der sker på Roskilde. For det vil jeg gerne. Jeg er bare lidt træt af at høre det samme indslag om åbning af festivalpladsen, sjoveste/skøreste lejr og hvad festivaldeltagerne skal have at spise igen og igen.

Det må da være muligt at finde på noget originalt - selvom man er på festival!

Samfundets vagthund

I sidste weekend dækkede jeg en konference om Kvalitetsreformen i Værløse. Det var meningen, at finansminister Lars Løkke Rasmussen skulle kigge forbi og holde et 45 minutters oplæg og deltage i panelet. Men på grund af den seneste tids debat om finansministerens bilag, havde Lars Løkke meldt afbud.

Det fik konferencens ordstyrer til at rette en skarp kritik af pressen: Det var journalisternes og mediernes skyld, at hele Løkke-sagen var blevet blæst sådan op - og han nu var i gang, så var det da også skandaløst, den måde medierne behandlede Erik og Annie.

Jamen dog!

Jeg bliver sgu en lille smule harm, hver gang jeg får skudt i skoene, at jeg ikke laver andet end at svine folk til på papir.

Jeg arbejder på en avis, som ser en dyd i at have fakta, dokumentation og kilder i orden. Derfor er jeg også ret træt at, at mange skærer medierne over én kam. Vi er jo ikke alle ens.

Samtidig, så har både Lars Løkke, Erik og Annie selv valgt at være en del af offentligheden. Sidstnævnte deltager i deres eget realityprogram på Kanal 4, og Lars Løkke har i årevis været en del af det offentlige liv som politiker. Han har selv valgt det, og må sørge for at have orden i tingene.

For hvis han havde orden i tingene, så slap han jo for at lade pressen gøre det, de blandt andet er til for - at være samfundets vagthund!

På vej til SF

Som nogen måske ved, så rejser jeg fra 1. oktober til 1. december til San Francisco for at være lidt sammen med min kæreste, som skal læse på Stanford i efteråret.

Billetten er booket - og nu er det bare om at finde ud af, hvad jeg skal tage mig til "over there". Har fået lov til at tage min efteruddannelse fra avisen med, så jeg har tænkt mig, at jeg skal studere nogle regionalaviser - og med et enkelt klik på Google er det lykkedes mig at finde en hel liste over lokalaviser i det San Franciscoske. Cool!

Så er det jo bare om at udvælge - og kontakte.

Jeg regner også med, at jeg skal skrive en række artikler for avisen op til præsidentvalget den 4. november. Allerede nu tænker jeg på at finde en nordsjællandsk familie i området og snakke med dem om valget - og måske tage til Solvang og lave en historie der.

Hvis nogle af læserne har ideer til historier - eller måske kender sjællandske/nordsjællandske familier i området, så giv endelig lyd i kommentarfeltet eller på en mail. Jeg er bestemt åben for gode påfund.

Bordel i kælderen

Hillerød-kunstneren Jan Christiansen har siden august måned haft et bordel i kælderen af hans galleri, som ligger i en hyggelig gammel gård bag Slotsgade i Hillerød.

Bordellet er fiktivt, og en del af kunstnerens projekt om "Den Virtuelle Regering".

Læs artiklen, jeg har skrevet om det i Frederiksborg Amts Avis her:

Kunstner har bordel i kælderen

Kunstneren Jan Christiansen har siden august haft et fiktivt bordel i kælderen. Målet var, at undersøge, hvordan folk forholdt sig til bordellets tilstedeværen i Hillerøds bybillede.

Hillerød: I godt fem måneder haft kunstneren Jan Christiansen levet med et bordel i kælderen af huset i gården ved Slotsgade 10, hvor kunstnerens galleri ligger på 1. sal.

Galleriet er fiktivt, og startet af kunstneren selv. Han ville undersøge borgernes reaktion på, at der nu pludselig var mulighed for at købe sex i hjertet af Hillerød.

- Jeg ville gerne rejse debatten om rimeligheden ved, at der er bordeller alle mulige steder, siger Jan Christiansen, som har oprettet bordellet som et led i www.velfærdsministeriet.dk, som kunstneren i øjeblikket er i strid med Karen Jespersens Velfærdsministerium om domænenavnet til.

- Da klagesagen kom, var det vigtigt for mig at bringe sagen i spil, da bordellet jo var en del af Velfærdsministeriet og hele tanken om Den Virtuelle regering, siger Jan Christiansen.

Han er en smule skuffet over reaktionerne - eller manglen på samme, der har været på, at bordellet har ligget i Slotsgade.

- Det har været underligt at opleve, at der har været mange mennesker igennem gården. Mange har kommenteret, og været indignerede og ærgerlige over, at der her har foregået, men ingen har taget action, siger kunstneren, som ikke tror på historien om den lykkelige luder.

Han mener, at have fået vished om, at de grundlæggende medmenneskelige værdier er næsten ikke eksisterende i dagens Danmark. At vi har mistet evnen til at føle empati for hinanden.

- Prostitution er jo menneskelig armod, og det interessante er jo, at bordellet har været her i så lang tid, uden at nogen gør noget. Det er ikke velfærd, hvor man har omsorg for hinanden og tager sig af hinanden, siger Jan Christiansen.

I forbindelse med bordellet har Jan Christiansen haft et opslag hængende med et mobilnummeret 255 61483, som kunderne kunne ringe til. Han vil dog ikke oplyse, hvor mange der har ringet, men fortæller, at installationen, sammen med sim-kortet fra telefonen, bliver sat på auktion senere på året.

»Bordellet« kan besøges en måneds tid endnu.

Med artiklen kommer jeg til at tænke over mine egne indlæg her på bloggen om thaimassage (klik på "thaimassage"-etiketten nedenunder, og læs mine andre indlæg om thaimassage").

Jeg undrer mig gang på gang over, at søgeordet thaimassage kan få så mange hits - søger folk mon for at finde et sted at få massage eller sex - eller er det bare nysgerrige på, hvad det mon er for noget?

Og er folk fuldstændig ligeglade med den kvinde, der sidder på den anden side af døren og lever en tilværelse i armod?

Sin, hans og hendes

En af de ting, jeg er rigtig dårlig til (selvom man jo som journalist bør være ekspert på området).

Det er at kende forskel på sin, hans og hendes.

Jeg har fundet et par links, som beskriver retstavningsreglerne for de personlige pronomeners genitiv oog de såkaldt refleksive pronomener (ja, allerede der står man jo af).

Man forveksler ofte de personlige pronomeners genitiv (dvs. de personlige stedsords ejefald)
med de såkaldt refleksive pronomener (tilbagevisende stedord).
(Det hedder tilbagevisende stedord fordi de viser tilbage til grundleddet. )

På dette link er der et par eksempler på, hvordan det skal gøres.

For eksempel:

"Betjenten noterede hans (det vil sige en anden persons) forseelse".

og "betjenten noterede på sin (hans egen) blok".

Det vil sige, når det er ens egen ting, så er det "sin", og hvis det er en andens ting, så er det "hans/hendes".

Et andet sjovt eksempel fra linket er "Han tog til Mallorca med sin kone" - eller "Han tog til Mallorca med hans kone" - uha uha, den sidste er ikke god, for så tager mand jo til Mallorca med en anden mands kone.

På denne side står yderligere forklaringer:

Hvis grundleddet står i ental og er ”ejermanden” i en sætning, skal man bruge sin/sit/sine:

Hun tog sin kæreste med til festen.
Han tog sit armbåndsur af.
Hun tog sine sko på.

Når det, man henviser til, er noget andet end grundled, skal man bruge hans/hendes/deres:

Han fik lov at låne hans nye bil.
Jeg så hendes mand den anden dag.
Han fik lov at køre i skole på hans nye cykel.
Vennerne var ikke hjemme, så de lånte deres bil uden at spørge.

Jojo, håber folk (inklusiv mig selv) blev lidt klogere på den danske retstavning...

Raseriet er over os!

Kvinden bag en af de rigtig gode blogs, jeg følger med på, Line P, som skriver på Blogbogstaver.dk langer i dag ud efter avisernes redaktionssekretærer, som i flæng bruger ordet "raser".

Har I snart raset ud, oh rasende redaktionssekretærer?

Er pænt træt af ordet raser: Send alle redaktionssekretærer og andre overskriftmagere på afrasningskursus.

Eksempler på rasesygen:

Politiken
Blinde raser mod test
DF-Fætre raser over rygeforbud
Svenskere raser over danske trafikbryster
Aviskrigen raser i postkasserne
Venstre raser over Ritt i Ncc-sag

Berlingske
Ritt B. raser over S-nej til bompenge
Sterling raser over lufthavnen
Folketinget raser mod minister
Irak raser over nye billeder fra Abu Ghraib

Børsen
IT-branchen raser over EU’s kritik af Vista
Eltek raser på børsen
Nyhedsavisen raser over hjemmeside
DSV-topchef raser over klapjagt på chauffører

DR
DF raser mod præst på Nørrebro
Benzinkrigen raser igen
Oppositionen raser over, at regeringen har lavet bil-forlig sammen med Dansk Folkeparti alene

Zzzzzzzzzzz - ulven kommer, ulven kommer

Skriver Line på sin blog.

Jeg er sådan set enig. Mange gange bliver en artikel blæst op på grund af ordvalget i rubrikken. Og det kan jo have kedelige følger.

Jeg synes egentlig ikke, at vi er så slemme til det på Frederiksborg Amts Avis. Men Lines indlæg har i hvert fald fået mig til at tænke mere over ordvalget - og variationen i mine artikler.

Undskyld, undskyld, undskyld

Her på kurset i Vejle fortsætter meldingerne fra de forskellige DR-afdelinger til de tre ud af 15 kursister, der kommer fra DR - ud over nyhederne, så er alle regionerne nu ved at nedlægge arbejdet.

Folk er frustrerede og ved ikke, hvad de skal. Mange steder er det endnu ikke blevet klart, hvor mange der skal fyres.

Det er bare rigtig ubehageligt at sidde og høre sine "artsfæller" (tillidsrepræsentanter) rådgive de frustrerede fyringstruede DR-journalister via telefonen.

Det er jo lissom ikke deres skyld, at DR er blevet tvunget ud i et nyt byggeri på Amager.

Stemningen er, at Plummer fralægger sig ansvaret, men han bliver bare ved at undskylde. Måske har han også snart for mange lig i lasten til at fortsætte...

Massakren på DR!

En massakre!

Sådan beskriver en af mine medkursister på forhandlingskurset nedskæringerne i DR. Tre af mine medkursister kommer fra DR, og de får løbende sms og telefonmeddelelser om fyringer og andre nedskæringer.

Det er ikke sjovt!

Hvad skal der dog blive af DR.

Update klokken 20.45: Har lige læst Jarl Corduas indlæg på hans blog - jeg er fuldstændig enig!

Hvad ved kvinder om fodbold?

B.T. har i sportstillægget i dag en artikel, hvor fire kvindelige sportsjournalister kårer SAS-Ligaens lækreste spiller, svarer på hvem de ville på kaffedate med, og hvem der er ligaens bedste dribler.

Først syntes jeg egentlig bare, at artiklen var pinlig og kikset. Selvom pigerne svarer godt for sig, så prydes hver del af et stort billede af de smukke kvinder. Og det er vel ikke det, det handler om? Vinklen burde vel være på fodbolden og ikke de kvindelige reportere.

Da jeg en times tid senere sad på Øvre C og så FCK-Horsens med Thomas, kom jeg til at tænke på, hvor meget respekt de her dygtige, kvindelige journalister mister på at lave sådan en artikel.

Det hjælper jo ikke ligefrem på opfattelsen af, at kvinder ikke forstår noget om fodbold, når de deltager sådan nogle overfladiske og ligegyldige artikler. Jeg synes, det er lidt useriøst, og tror ikke, at det er de, de vil med deres journalistik.

Og man ville nok i hvert fald aldrig se noget tilsvarende fra en håndfuld mandlige sportsjournalister. Jeg tror ikke, at Morten Ankerdal eller Carsten Werge ville svare på, hvem de ville på kaffedate med... Og hvis de ville svare, så ville det nok ikke være en mandlig fodboldspiller.

På B.Ts hjemmeside har man ydermere kunnet stemme på, hvem af de kvindelige sportsjournalister, der var lækrest.

TV2s Line Ernlund havde som den eneste valgt ikke at deltage i internetafstemningen, som sjovt nok blev vundet af en blondine fra TV2 Sport, Tina Müller.

Er vi virkelig ikke nået længere, end at der bliver set anderledes på kvindelige sportsjournalister, og at de nærmere betragtes som objekter i stedet for dygtige, veluddannede journalister?

Egentlig så burde alle vel bare opfattes som ligeværdige til at udføre et job - ligegyldigt om man er mand eller kvinde.

Alle de nye ting

Så er man jo så på kursus i weblogs - har lært en masse spændende ting om at søge på blogs, teste om de er gode eller ej og oprette søgninger, så man kan finde ud af, når der sker noget nyt på bloggen.

Et par af de ting, jeg har lært er, at blogs:

- Tager udgangspunkt i sig selv
- Omdrejningspunktet er det man ved
- Bloggeren har en mening
- Bloggeren deler tanker og meninger
- Bloggeren er sig selv
- Man skriver "jeg"

Hvordan kombinerer man så det med at være journalist?

Som privatperson har jeg jo lov til at have mine egne meninger. Men skal jeg så holde dem for mig selv?

Jeg har jo tidligere fået en kommentar fra en anonym person omkring et indlæg, jeg havde skrevet om Evangelist. Jeg mener godt selv, at jeg kan adskille mit arbejde og mine personlige holdninger.

Det er jo en journalists vigtigste egenskab at være objektiv og lade alle mennesker få ordet. Det mener jeg også, at jeg gør. Derfor mener jeg også godt, at jeg kan have en blog, hvor jeg skriver om mine oplevelser, holdninger og meninger.

Der er 70 millioner weblogs, og der kommer 100.000 nye til om dagen. I marts 2007 var der 45.000 danske weblogs. Det er et medie, som er støt stigende. Og jeg mener, at vi skal være med på vognen. Blogs kan ikke bare bruges til netværk, men også til reseach, ideudvikling og som nyhedsmedie.

Det handler om alt fra moster Odas kageopskrifter til dybe økonomiske diskussioner om Danmarks fremtid.

Og hvor finder man så de brugbare blogs?

Ifølge vores underviser Trine-Maria Kristensen er første skridt at finde én god blog - læse den grundigt i nogen tid, og derfra følge de tråde til andre blogs og kommentarer, som man møder på siden.

Jeg er allerede stødt på et par spændende blogs - for eksempel vores undervisers egen blog http://www.hovedetpaabloggen.dk/ eller disse to http://www.blogbogstaver.dk/ og http://www.emme.dk/blogger.html - BEMÆRK - alle tre er selvfølgelig skrevet af kvinder :0)

Dem vil jeg nu udforste indtil andel del af kurset begynder.