Suset fra Camp Nou

Jeg var i Parken, da Danmark mødte Sverige i EM-kvalifikationen 2. juni 2007 - og blev taberdømt 0-3. Det var dengang fodboldidioten tromlede ud på banen og ødelagde det hele, så vi ikke kom til EM.

Sammen med Klubben var jeg 10. oktober sidste år også med på tribunen, da Danmark - med målet af Jakob Poulsen, kvalificerede sig til VM i Sydafrika til sommer.


Kronen på værket af fodboldoplevelser blev sat i slutningen af november sidste år, da jeg sammen med min romm'ie var tilskuer til fodboldkampen over alle fodboldkampe - El Clasico på Camp Nou.


Det var en kæmpe oplevelse at mærke suset fra de næsten 100.000 tilskuere på Camp Nou, mens de sang "Barca, Barca, Baaaaaaarca". Her kan man virkelig tale hjerteblod! Og det var helt vildt at opleve verdensstjerner som Messi, Zlatan, Alves, Casillas, Ronaldo og Kaka så tæt på. Der kan dansk fodbold vist godt gå hjem og lægge sig..

Vi sad helt nede på forreste række. Kun et par meter fra grønsværen. På trods af manglende teleobjektiv, så blev det derfor til nogle ganske lækre fotos, som kan ses her.

Ventetidens fortællinger

I fredags var jeg strandet i Kastrup sammen med en masse andre mennesker.

Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.

Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.

Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.

Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!

Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.

Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.

Jeg er stadig enig!

Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.

Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.

Ude i tovene

Jeg er stadig ude i tovene...men ikke ligeså meget som sidst, jeg skrev.

Det er blevet bedre med søvnen, men min hjerne er vist ikke helt kommet med hjem endnu. Således fik jeg skrevet noget rigtig sludder i en artikel i lørdagsavisen.

Den handlede om en kunstner fra Allerød, der havde julestue i weekenden - ganske som en række andre kunsthåndværkere i Nordsjælland. I mere end 25 år har man nemlig haft den tradition, at kunstnerne har julestue anden søndag i advent.

Men traditionen synes at blive brudt med den artikel, for jeg fik skrevet en forkert dato. Eller - ikke bare en, men to forkerte datoer.

Først fik jeg forklaret læserne, at julestuen var anden juledag (så er man i god tid til næste jul) - og lidt efter fik jeg skrevet, at julestuen foregik 6.-7. august (så kan man ligefrem komme i shorts).

Håber, læserne forstod alligevel..

Jeg vil sove!

Jeg er ude i tovene.

Det der jetlag har virkelig fået mig ned med nakken... Har sovet to en halv time i nat, og håber nu bare af hele mit hjerte, at klokken ikke bliver fire, før jeg igen falder til ro - har nemlig et arbejde og sådan noget, jeg skal op til i morgen.

Og det røvsyge danske vintervejr hjælper altså heller ikke ligefrem på situationen..

Logistikproblemer

Hvorfor er det, at jeg ikke - på trods af virkelig lovende udsigter om mange spændende indkøb af tøj og sko i USA - alligevel ikke kan lade være med at proppe kufferten til det yderste?

Og jeg må endda have to med! Men de er stadig fyldt op, og det eneste positive må være, at jeg endnu ikke har passeret de tilladte 23 kilo pr. kuffert. Det er da altid noget.

Det så da ellers ikke ud til, at der var så meget, da det hele var samlet på spisebordet. Synes du?

Her skal jeg ned igen

For første gang i mit liv besøgte jeg i sidste weekend Berlin.

Sikke en by!

Al den historie - Checkpoint Charlie, Muren, tv-tårnet, Brandenburger Tor, Holocaust-memorial, Unter Den Linden - ja, der er jo til ugers hvis ikke måneders sightseeing.

Tænk, at man har boet lige rundt om hjørnet, mens øst og vest legede kispus med hinanden et par hunderede kilometer fra ens barndomsby.

Og så mikset med fede butikker, lækre restauranter, et godt hotel, flinke indbyggere og dejligt selskab - ja, så er tre dage altså ikke nok.

Jeg må tilbage - og det kan kun gå for langsomt!




Indtil da, så kan læserne af denne blog forlyste sig med nogen, som bestemt ikke løber langsomt - dem, der var en del af grunden til, at turen overhovedet gik til Berlin. Nemlig nogle af deltagerne fra Vattenfall Marathon i Berlin.

Her er det vinderen, selvfølgelig en kenyaner, der løber i mål i en tid, der ligger lige under et minut for en halv maraton.

Min personlige helt var dog ham her, der løb en lille smule langsommere.



Han er min helt.

Et museumsbesøg der gør indtryk

Hvis du en dag kommer til Geneve, kan det anbefales at tage et smut forbi Musee International de la Croix-Rouge et du Croissant-Rouge (Røde Kors Museet) i Geneve, som i øvrigt er genbo til FN.

Ud over at være et spændende og inspirerende museum, så får man lige en god portion verdenshistorie og indsigt i problemer, der rækker en smule længere frem end ens egen næsetip, inkluderet i entrébilletten.

Flere gange under min rundtur måtte jeg tage mig selv i at sidde med en klump i halsen eller tørre en tåre væk fra øjenkrogen.

Det var for eksempel, da jeg så dokumentarfilmene om 1. og 2. Verdenskrig, ved besøget i rummet fyldt med billeder af forældreløse børn fra Rwanda - eller ved synet af bøgerne med endeløse lister med navne på forsvundne folk fra Srebrenica.

Det var et museumsbesøg, der gjorde indtryk.

Stemningsbilleder fra Geneve

Flere billeder på http://picasaweb.google.com/home

Dykkerklovnen

Er der andre end mig, som kan huske badeklovnen?

En kikset fyr, som optraadte i OBS, og gjorde alt det, man ikke maatte paa stranden??

Saadan en fyr har vi lige moedt i dag - bare i dykkerudgave.

Vi taler om en kikset tysk mand, som moeder op paa dykkerstedet med alt, og jeg gentager ALT
udstyr.

Vi taler ting, jeg ikke engang ved, hvad er - der var blandt andet lommelygte (hvad bruger man den til, naar det er lyst?) - og han blaendede selvfoelgelig mig med den under vandet, tre ure/dybdemaalere etc, kaempe svoemmefoedder, alle mulige maerkelige slanger, kamera mm.

Han lignede naermest en erhvervsdykker, som skulle lave en arkaeologisk udgravning nede i vraget af Mitilini.

Naah, men selvom han lignede en meget rutineret dykker, saa smittede det ikke af paa hans maade at dykke paa. Han oedelagde det meste af dykket for os andre, og brugte blandt andet en masse tid paa at skulle skyde saadan en roed ballon af fra bunden og op mod havoverfladen (selvom vi havde vores eget reb + boeje at holde os til).

Han hvirvlede ogsaa alt sand osv. op, saa vi andre ikke havde en chance for at se noget, naar han foerst havde vaeret der.

Tror ikke, at vi var de eneste, der var traette af ham, da vi skulle op...

Naah, men ellers var dykket fedt nok. Vi var nok lige lidt for mange mennesker paa dykket til, at det var superfedt, og vi saa desvaerre ikke andre dyr en nogle smaafisk og en stor blaeksprutte.

Men, vi skal helt sikkert dykke sammen igen :0)

I aften staar den paa drinks og god middag. Har fundet et sted med strawberry daiquiries til 4,5 Euro - det lader man sig jo ikke bare saadan gaa fra sig...

Haaber I kan holde hovedet over vandet derhjemme - glaeder mig ikke til at komme hjem i regnen.

Brev fra sydens sol

I dag har jeg fået min allerførste parkeringsbøde.

Fra Italien!

Dateret 12. januar 2006.

Man kan sige meget om de italienere, men de har da været en rum tid om at finde frem til mig "Likke Mai" på "Signurosgade" i Kohn".

Det er Speedy Car, som er en underafdeling af AVIS, som har sendt mig et brev om en bøde på 9 Euro.

Umiddelbart kan jeg ikke rigtig se, hvordan jeg skal betale. Der er i hvert fald ikke noget girokort med. Og det gør det ikke nemmere, at det meste af brevet er på italiensk!

Det er sådan set også lige meget. For jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke har fået en parkeringsbøde i Bologna i januar 2006.

Godt nok var jeg i Bologna med Thomas familie på det tidspunkt. Og vi lejede også en bil, som jeg var fører af. Men vi fik altså ingen bøder. Det er jeg sikkert på. Med mindre nogen har fjernet dem fra forruden.

Så.. Ja, hvad gør man så?? Starter en krig mod AVIS eller forsøger at fortrænge, at jeg sikkert aldrig må rejse ind i Italien igen.

Indtil videre må jeg hellere få tjekket min kalender for de dage, vi var i Bologna.


Og indtil videre kan I så se svigermor med den olympiske ild. Det er et øjeblik man aldrig glemmer.

Toesernes sidste dag i Bangkok

Hej alle,

Ja, saa er det Kris og min sidste dag her i Bangkok. Kris tager om ca. fire timer ud i lufthavnen, saa hun kan naa at komme hjem til begravelse i morgen. Jeg bliver en dag laengere og rejser hjem paa vores regulaere billet.

Vores sidste dag har vi brugt paa at blive klippet og faa brugt de sidste penge. Vi er vist begge glade for, at vi skal til at vende naesen hjemad, for thai'ernes endeloese venlighed og ydmyghed er naesten blevet for meget for os. De undskylder alt meget meget grundigt!

Her til formiddag har vi faaet en lille haircut. Det var afslutningen paa to dage med beautysessions - i gaar var vi det skoenneste sted paa en sidegade til Khao San Road, hvor Kris fik ansigtsmassage og maske, og jeg fil full bodymassage scrub, bad i maelk, frisk ingefaer og lime og oilmassage. Vi fik begge ogsaa lige ordnet negle paa haender og foedder.

Egentlig skulle vi hjem og dresses lidt op til udflugten til Sky Bar (baren paa 64. etage), men da ingen taxaer ville koere os helt hjem, maatte vi tage paa luksusbar i vores hverdagstoej. Heldigvis blev vi lukket ind, og paa toppen moedte os det mest fantastiske view ud over storbyen Bangkok. Jeg synes, at alle lysene fra huse og biler er utrolig fascinerende!! Proev evt. at soege paa nettet paa State Tower + Dome + Bangkok.

Ikke nok med, at der bare var den skoenneste udsigt. Der var selvfoelgelig ogsaa et jazzband, som spillede udenfor paa toppen af skyskrabenen, og der var ud over drinks ogsaa mulighed for at faa mad til under danske priser. Desvaerre havde vi allerede spist, saa det blev kun til en drink hver - "on the edge" kunne man godt kalde det - baren sad saadan lissom paa siden af selve toppen paa hoejhuset, saa jeg holdt godt fast i gelaenderet.

Sjovt nok var der slet ingen vind deroppe...

Nu vil vi smutte hen og faa lidt frokost/aftensmad. Der er nye billeder paa www.fotothing.com/maiski

Dagens tal: 64. etager = bar paa toppen af State Tower.

Hot:

1. First Class Bio, naar man har haft daarlig mave og er totalt udhungret.
2. Supermassage og ansigtsbehandlinger ved Khao San Road.
3. Hvor billigt ovenstaaende var.

Not:

1. De meget blandede lugte her i Thailand: man gaar lige fra laekre dufte af frisklavet mad til toiletlugte.
2. At vi ikke har flere penge.
3. Tuk Tuk (larmer, snyder og lugter).


:0)

Kris & Mai

Et doegn paa langs

Ohoej derude!

Ja, der har vaeret stille paa bloggen det seneste doegn. Det har sine helt naturlige aarsager - vi har ligget paa langs i mere end et doegn med daarlige maver, mavekramper mm.

Vi vaagnede tirsdag morgen, hvor Kristina startede med at have det skidt, og saa fulgte jeg efter en halv times tid efter. Kris er her halvandet doegn efter fit for fight, mens jeg stadig doejer med mavekramper.

Bare skoent! Det eneste gode ved det er, at vi begge var syge samtidig.

Afkraeftede og slatne efter et doegn med maaltider kun bestaaende af yoghurt, stod vi op i morges og taenkte, hvor faar vi ganske almindelig mad, som ikke indeholder karry eller andre krydderier? Et shoppingmall.

Saa der tog vi ud og fik smaa pizzaer fra Pizza Company og salatbar.

Nu er der desvaerre ikke mere computertid, og vi maa ikke koebe mere, for computermanden skal aabenbart hjem, saa ciao til jer alle!

:0)

Kris og Mai

Khaosan Road

Godaften!

Der er desvaerre sket det tragiske, at Kristina mistede sin farmor i gaar. Det er selvfoelgelig meget soergeligt, og vi haaber at kunne komme hjem tidligere, saa hun kan vaere med til begravelsen loerdag. Indtil videre ser det ud som om, at Kristina tager et doegn foer hjem, og at jeg tager med det planlagte fly hjem. Min forsikring daekker ikke, naar det ikke er familie.

Ellers har vi for alvor taget hul paa Bangkoks styrbymylder! Var foerst en tur paa Kristinas skole her til formiddag og moedte to ud af tre af de gamle kollegaer (den tredje var blevet koert ned af en motorcykel, og var derfor sygemeldt i to maaneder).

Det var sjovt nok at se Kristinas gamle arbejde, men desvaerre var mange af boernene vaek, fordi der er noget ferie i oejeblikket.

Vi spiste frokost med Kris gamle kollegaer - frokost til to personer (ris, kylling, cola mm.) til under 10 kroner - og vi fik altsaa ikke lov til at betale. Vi er inviteret til frokost igen paa torsdag, og saa er der gratis frokost igen. I mellemtiden poenser vi paa, hvordan vi kan give dem en lille gave til gengaeld for frokosten.

Alle mennesker gaar i gule t-shirts i dag! Gule poloer med kongens vaabenskjold, gule Hawaii-skjorter og gule t-shirts med "I love the King" skrevet over brystet. Aarsagen? Tja, kongen fejrer sit 60 aars jubilaeum som regent i aar, og han er foedt paa en mandag. Derfor er det jo logisk at hele befolkningen gaar i gule t-shirts hver mandag, ikke?

Det er selvfoelgelig ikke alle, der har gule t-shirts paa, men langt stoerstedelen har, og de er altsaa totalt vilde med den royale familie. Meget vildere, end vi er med Frede og Mary.

Og saa har jeg jo gjort et rigtigt kup i dag! And i really mean KUP! Jeg har koebt et memorycard til mit kamera paa 512 mb for ca. 120 kroner! Det virker, er formatteret og det hele. Tror jeg har sparet i hvert fald 500 kroner, hvis ikke mere.

Ud over roeverkoebet i Carrefours fotoshop er vi ogsaa blevet temmelig gode koebmand naar det handler om gaver til jer derhjemme - vi prutter loes. Var for eksempel ved at koebe en IPod Nano paa Kaohsan Road i dag for ca. 400 kroner, MEN...saa taenkte jeg alligevel - er den mon aegte? Den laa i en original aeske, havde originale hoeretelefoner og driver-cd, men jeg turde alligevel ikke. Der er jo ikke noget ved det, hvis den ikke virker efter to uger, og der saa ingen garanti er...

Byen Bangkok er et mylder at tuk-tuk'er, taxa'er og biler der koerer i et mylder (og i venstre side af vejen, saa man ved hvert eneste sving er ved at doe af skraek, fordi man tror de drejer ind foran trafikken). Vi fik ogsaa oplevet Bangkoks myldretid ved allernaermeste hold, da vi skulle paa Khaosan Road i dag. Den tur der normalt varer ca. 15-20 minutter varede mere end halvanden time! Vi ventede baade paa lyskryds, trafikpropper og tog, der skulle passere. Skoent!

Vi var paa Khaosan Road for foerste gang i dag, og det er da en vaerre turistfaelde! Saelgere der faldbyder varer fra smaa butikker og massevis af solskoldede turister og backpackere der prutter med prisen. Ja, vi er jo ikke meget bedre selv, men det synes vi jo, vi er ;0)

Vi har ellers faaet braendt vores foerste billeder ned paa cd, men man kan ikke aabne diskdrevet paa computeren, saa jeg kan ikke laegge billeder ind.

Dagens tal: Ukendt (vi kan ikke selv taelle, hvor meget maerkeligt tingel-tangel, vi har koebt i byens boder).

Hot or not:

Hot:
1. Frokost med kollegaerne.
2. Alle de sjove ting, man kan koebe i boderne.
3. Mais superkoeb af et memorycard.

Not:
1. Ja, det siger jo naesten sig selv...
2. Koe i halvanden time.
3. At vi sikkert har koebt en masse ubrugelige ting.

Det var alt for i aften - skriv endelig kommentarer eller mails. Synes ikke rigtig vi faar nogen...

Sea, sun and sand

Vores hotel i Phuket: http://sea-sun-sand-resort.th66.com/