Canal 9 kan da bare passe sig selv

VM-kigningen har ændret tv-vanerne hjemme hos os - hvor vi jo ikke kan tage Canal 9, og dermed bliver snydt for en række spændende kampe.

Men, det har vist sig at være til det positive. For vi har i stedet bare set kampene på tysk og svensk tv. Og det viser sig faktisk, at særligt tysk tv producerer meget bedre fodbold-tv, end TV2 og DR har gjort det.



Således har ZDF for eksempel live-opdatering af stillingen i grupperne undervejs i kampene, så man kan se, hvem der pt. er videre, ligesom der også er mere relevante indslag efter kampen.

Så for min skyld kan Canal 9 da bare fortsætte med at have deres hemmelige kanal - vi finder bare andre måder at se kampene på.

Så skal vi bare lige finde ud af, hvordan vi skal få set La Liga efter sommerferien..

Klar til dansk sejr

Danmark vinder i aften!

Eller - jeg har i hvert fald gjort mit til, at de gør det.

Har fra morgenstunden bestukket fireårig med pandekager - og herefter indoktrineret hende med "Der er et yndigt land", "Re-Sepp-Ten", "En for alle" - og til sidst lidt Savage Rose.

Herefter blev fodboldtrøje i størrelse 110 præsenteret - sammen med en rød/hvid kasket.

Og sidst, men ikke mindst, blev der spillet fodbold indendørs, mens familiens to voksne, iklædt landsholdstrøjer, skrålede med på de bedste fodboldsange - og dansede lidt sydafrikansk stammedans.

Vi er klar til kamp - og sejr i aften! Er I?

Alle tiders største fodboldhit?

VM er over os - og intet mesterskab med deltagelse af Danmark uden en slagsang.

I år har Nephew lavet den officielle VM-sang - og den er da også meget god, ligesom de forskellige andre mere eller mindre officielle sange, som også er kommet på banen her op til turneringsstart. Der er en halvpornografisk en af slagsen kreeret af 8-Ball, de smukke piger fra Sukkerchok også lavet en sang - og Politiken har sågar en konkurrence med 33 uofficielle sange.

Så der er nok at tage af!

Men, hvis jeg skal vælge, så synes jeg nu nok, at "Re-Sepp-Ten (Vi er røde, vi er hvide)" (1986) og Rocazinos "En for alle" (1988) er de bedste - de gode, gamle sange! Men der er for eksempel også Big Fat Snakes "Big boys in red and white" (1996) og "Vi vil ha' sejren i land" (1998) med Dodo and the Dodos.

Hvilken slagssang synes du er den bedste? Stem her på siden!

Canal 9?

Der er problemer på hjemmefronten.

Medlemmerne af Aarhus Antenneforening har ikke stemt Canal 9 ind i programpakken, og det betyder nu, at gemalen ikke kan se Barcas kampe på tv.

Det er vi lidt kede af..

Så hvad gør man så? Er eneste mulighed at investere i sådan en grim parabol med tilhørende boks fra Canal Digital?

Anyone?

Du er så fucking ringe

Jeg kan godt lide at se fodbold - sådan i et fri, ude på stadion.

Man får både frisk luft, en stadionplatte (og en fadøl, hvis man er heldig), og muligheden for at se på gode ben i halvanden time, mens manden sidder veltilfreds og smiler ved siden af.

Det er sgu da en meget god deal!

Det er også rigtig fedt, når man er omringet af fans, der brænder for deres hold! Jeg synes, det er skidesjovt at sidde og lytte til kampråb og slagsange - jeg fatter bare ikke, hvorfor størstedelen af fansene er nødt til at svine spillerne fra modstanderens hold verbalt til.

Udtryk som "flæsk ham" og "du er så ringe" flyver afsted ud mod banen - også i mere personificerede varianter. For eksempel fik en spiller at vide, at han var "så fucking grim", og "fucking ringe" - men nu var han jo trods alt på banen, til modsætning for ham, der sad bag mig og råbte og skreg - så hvem var det egentlig, der var mest ringe?

Jeg har ikke den store sympati for fodboldfans, der sviner modstanderens spillere til. Burde man ikke kunne gå til fodbold, uden det blev personligt? Jeg ved godt, det er blevet en del af gamet, men i sidste ende handler det vel om, hvad der foregår inde på banen, og hvem der scorer flest mål, når kampen skal afgøres.

Og som der står i denne artikel (om forældres tilsvining af dommere), så er sprogbrug ikke det samme som at være engageret. Så man kan vel godt være ægte fan, uden at gå over grænsen - for eksempel som disse skønne piger.

Suset fra Camp Nou

Jeg var i Parken, da Danmark mødte Sverige i EM-kvalifikationen 2. juni 2007 - og blev taberdømt 0-3. Det var dengang fodboldidioten tromlede ud på banen og ødelagde det hele, så vi ikke kom til EM.

Sammen med Klubben var jeg 10. oktober sidste år også med på tribunen, da Danmark - med målet af Jakob Poulsen, kvalificerede sig til VM i Sydafrika til sommer.


Kronen på værket af fodboldoplevelser blev sat i slutningen af november sidste år, da jeg sammen med min romm'ie var tilskuer til fodboldkampen over alle fodboldkampe - El Clasico på Camp Nou.


Det var en kæmpe oplevelse at mærke suset fra de næsten 100.000 tilskuere på Camp Nou, mens de sang "Barca, Barca, Baaaaaaarca". Her kan man virkelig tale hjerteblod! Og det var helt vildt at opleve verdensstjerner som Messi, Zlatan, Alves, Casillas, Ronaldo og Kaka så tæt på. Der kan dansk fodbold vist godt gå hjem og lægge sig..

Vi sad helt nede på forreste række. Kun et par meter fra grønsværen. På trods af manglende teleobjektiv, så blev det derfor til nogle ganske lækre fotos, som kan ses her.

Olé

Det er altså sjældent, jeg griner, hviner, klapper, synger og snakker, når jeg er i biografen.

Men jeg gjorde det i aften, og det var helt tilladt, for filmen var "Og det var Danmark" om landsholdet i årene 1979-1992, og så må man altså godt klappe!

Det var da en film, man kun kunne blive glad af. Lige fra de første klip med Sepp, til Allan Simonsen, Re-Sepp-Ten, EM i 1984, VM i 1986, Laudrupperne på landsholdet, Ricardo og selvfølgelig: EM i 1992.

Klasse!

Det er godt nok en af de mere livsbekræftende film, jeg længe har set. Den kan varmt anbefales - hvis hjertet banker for det danske landshold.

Det handler om prioriteter

"Det er okay, han spiller fodbold. Men hvorfor skal han træne tre gange om ugen og spille kamp i weekenden? Hvorfor kan han ikke bare spille noget hyggefodbold med træning én gang om ugen?".

Jeg overhørte to veninders samtale forleden dag i fitness.dk - og den ene kunne have været mig for tre-fire år siden.

Hun var ked af, at hendes kæreste altid prioriterede fodbold - og når han ikke selv var ude og lufte fodboldstøvlerne, så blev kampene i stedet set i fjernsynet eller på stadion - med vennerne forståes.

Det var hun godt nok træt af. Og det har jeg godt nok også været. Men, det er ligesom om, det er blevet bedre med tiden.

Det havde jeg lyst til at fortælle hende.

Det, og at hun nok ikke skulle bede ham vælge mellem hende og fodbolden, som jeg kunne høre på det hele, hun havde allermest lyst til. For...så ville han nok vælge fodbolden - eller blive en meget meget kedelig kæreste.

For selvfølgelig handler det om prioriteter.

Og ja, jeg vil stadig gerne prioriteres før en fodbold eller en fiskestang. Men det handler jo også om at give hinanden plads og selv have interesser.

For når alt kommer til at, så er der da ikke noget mere kedeligt, end af være en af de der kærester, der bare sidder derhjemme og venter på, at manden kommer hjem.

Det kommer der ikke noget godt ud af.

Hvor er det trist...

Ifølge Fifas seneste opgørelse, er Danmark det 31. bedste land i verden.

Så kan det vist ikke blive meget værre!! Det er det værste resultat nogensinde.

Hvor er det trist...

Tænk engang - i 1997 var vi nummer tre, og nu er vi dumpet mere end 25 pladser ned af listen. Øv...

Selvom jeg er en rigtig roligan, så er det en smule svært at holde gejsten oppe.

Lad os håbe, at det går lidt bedre for landsholdet i 2008.

Danmark har stadig en chance...

Ifølge DR, så har Danmark stadig en lille chance for at komme med til EM.

Det har vi, fordi Island spillede 1-1 mod Spanien. Og tak for det, siger vi så! Mange tak!

Her foto fra Danmark-Sverige (da holdene løber på banen).

Så hold dog kæft!

I aftes blev jeg lige mindet om charmen ved at bo i lejlighed på Nørrebro.

Scene fra Sigurdsgade tirsdag aften klokken cirka 22:

FCKs Atiba Hutchinson scorer til 1-1 mod Benfica, og hele nabolaget jubler sammen i et kæmpe brøl. Fra alle de åbne vinduer lyder klappen og hurraråb.

Kort efter skærer en vred kvindestemme igennem: "Så hold dog kæft!".

Der bliver helt stille, men efter et par sekunder, begynder de glade stemmer og snakken igen, mens kampen fortsætter på skærmen.

Det er sgu da en anelse charmerende, at bor så forskellige mennesker i mit hood - og vi har jo alle lov til at være her.

Pinligt i Parken

Øvøvøvøvøvøv! Øv!

Øv!

Hvor var det bare øv i går i Parken.

Efter en helt igennem kanon eftermiddag med hygge og øl i Fælledparken, blev festen i Parken noget af en fuser.


Det var sindssygt kommet tilbage af Danmark, og jeg var bare sikker på, at Bendtner ville score til 4-3, og så sker der bare det værste.

Først Christian Poulsens røde kort - hvorfor er man så dum?? Og så ham den idiotiske mand i rød/hvid t-shirt, der løb ind på banen og slog dommeren. Hvad sker der??

Spasser!

Og hvad sker der for de vagter, der ikke stoppede ham? Og heller ikke stoppede de to andre, der løb ind på banen i den efterfølgende pause?

Og hvorfor er man overhovedet så dum, at man løber ind på banen. Det er så hjernedødt!!

Vi stod på 15. række lige bag målet, hvor det skete. Jeg så idioten, der løb ind og tog tilløb til et slag med dommeren. Hold kæft, hvor er det bare en kæmpe kæmpe idiot, der gør sådan noget.

Efter kampen blev en masse roligens stående og råbte af de orange-klædte vagter. "Pas jeres job", lød det i frustration akkompagneret af en skov af skråt-op-fingre.

Der er tre ting, der er gået galt i det her.

1) Christian Poulsens svinestreg og = røde kort
2) Idiot der løber ind på banen
3) Vagterne, der bare ser til

På trods af alt. Så var det en fed aften i Parken, og Klubbens medlemmer var helt fantastiske at være sammen med.

Spillerne løber på banen

Sarah får en snak med Per fra Lemvig.

Mette i højt humør.

3/4 af klubben inden kampstart

Guldfesten der fusede ud...

Øv, så vandt de slet ikke mesterskaber alligevel. FCK.

I hvert fald ikke i denne runde. Og så var man endda i Parken, for at fejret sejren (som så ikke kom) med vennerne.

Havde endda stået i kø foran Fona her til morgen for at få billetter, og igen i kø foran Parken for så at ende på B-tribunen sammen med en række af de mest hardcore fans: "Så scor dog din fucking neger", var bare nogle af de yderst intelligente ytringer vore sidemænd kom med.

Forsvinder mænds intelligens omvendt proportionalt med deres indtræden på et fodboldstadion, eller er det kun en bestemt gruppe, der synes at miste al form for hjerne, pli og kloghed, når de går til fodbold.

Jeg er flov over, hvad der kom ud af munden på de folk. Det er vel ikke grimme ord og at starte slåskampe, det går ud på, men i stedet rent faktisk at se kampen.

Men nok om det. Mine søde venner mistede ikke hjernen - i stedet fik de noget flot blåt hår, som jeg her viser et eksempel på (er endnu ikke blevet så gode venner med min Mac, så billederne på højden vender sig hele tiden om på bredde, så dem bliver der ingen af.

Hvad ved kvinder om fodbold?

B.T. har i sportstillægget i dag en artikel, hvor fire kvindelige sportsjournalister kårer SAS-Ligaens lækreste spiller, svarer på hvem de ville på kaffedate med, og hvem der er ligaens bedste dribler.

Først syntes jeg egentlig bare, at artiklen var pinlig og kikset. Selvom pigerne svarer godt for sig, så prydes hver del af et stort billede af de smukke kvinder. Og det er vel ikke det, det handler om? Vinklen burde vel være på fodbolden og ikke de kvindelige reportere.

Da jeg en times tid senere sad på Øvre C og så FCK-Horsens med Thomas, kom jeg til at tænke på, hvor meget respekt de her dygtige, kvindelige journalister mister på at lave sådan en artikel.

Det hjælper jo ikke ligefrem på opfattelsen af, at kvinder ikke forstår noget om fodbold, når de deltager sådan nogle overfladiske og ligegyldige artikler. Jeg synes, det er lidt useriøst, og tror ikke, at det er de, de vil med deres journalistik.

Og man ville nok i hvert fald aldrig se noget tilsvarende fra en håndfuld mandlige sportsjournalister. Jeg tror ikke, at Morten Ankerdal eller Carsten Werge ville svare på, hvem de ville på kaffedate med... Og hvis de ville svare, så ville det nok ikke være en mandlig fodboldspiller.

På B.Ts hjemmeside har man ydermere kunnet stemme på, hvem af de kvindelige sportsjournalister, der var lækrest.

TV2s Line Ernlund havde som den eneste valgt ikke at deltage i internetafstemningen, som sjovt nok blev vundet af en blondine fra TV2 Sport, Tina Müller.

Er vi virkelig ikke nået længere, end at der bliver set anderledes på kvindelige sportsjournalister, og at de nærmere betragtes som objekter i stedet for dygtige, veluddannede journalister?

Egentlig så burde alle vel bare opfattes som ligeværdige til at udføre et job - ligegyldigt om man er mand eller kvinde.