Svensk vejhjælp

Efterårsferiens udflugt til Sverige har gjort det klart for mig, at egoisterne ikke kun findes i Danmark. De bor skam også i Sverige. Således fik min yndlingshandywoman og jeg lov til at stå i vejkanten i en rum tid, da Passaten pludselig fik problemer på den svenske landevej.

Men så blev alle vores fordomme pludselige gjort til skamme, da en bil endelig stoppede, og en ung mand med roma-baggrund steg ud og tilbød sin hjælp. Han havde bagagerummet fyldt op med værktøj til sin (gamle) bil (nej, det var ikke indbrudsværktøj) - og kunne da sagtens lige hjælpe sådan to damer i nød. Fantastisk!

Da vi fortalte vores nye ven, at vi havde stået længe og ventet på en frelsende sjæl, rystede han på hovedet og sagde: "Ja, det er Sverige" (ja, og Danmark).

Så læren af en tur til Sverige er altså, at de fleste er ligeså lidt hjælpsomme, som de er i Danmark - og at man så (endnu) en gang bliver overrasket over, hvem det så virkelig er der hjælper, når det brænder på.

En verden af små egoister

Samfundet er i højere og højere grad i dag befolket af egoister, der kun tænker på sig selv og ikke ønsker at hjælpe andre og bakke op om fællesskabet - tja, eller egentlig bare hjælpe et medmenneske i nød.

Jeg ved ikke, om det er den siddende regerings tankegang, der på ni år har smittet så meget af på samfundet, at andre mennesker for dem er blevet totalt uinteressante (bortset fra, når de er med i et realityshow), eller om det er noget mere globalt, der suger al solidaritet og medmenneskelighed ud af befolkningen.

Det handler både om den måde samfundsøkonomien og skattekronerne bliver behandlet (og ikke mindst fordelt) på, men også om, hvordan vi opfatter hinanden, og om vi kan samle os sammen til at give andre en lille hjælpende hånd.

Som i dag, hvor jeg var ved at læsse cyklen med bæreposer udenfor Netto. Cykelkurven var pakket, og da jeg sætter pakken med toiletpapir fast på baggagebæret, mister cyklen balancen - forhjulet smutter til siden og rammer selvfølgelig cyklen ved siden af - og så starter en dominoeffekt, hvor indtil flere cykler lægger sig på siden.

Mens jeg med den ene hånd forsøgte at filtre de væltede cykler fra hinanden for derefter at (forsøge at) rejse dem op, og med den anden prøvede at holde min egen cykel med læs oprejst, så spadserede folk forbi, mens de gloede på hende den klodsede, der udkæmpede en umulig kamp med indtil flere stendøde jernheste.

Endelig kom en flink mand mig til undsætning. Problemet var bare, at han lige havde sat sin datter fast i barnestolen bagpå sin egen cykel, og selvom jeg lige nåede at sige: "Stop, det går gaaaaaaalt..", så væltede cyklen med den lille pige bagpå - hun slog sig på nabocyklen og begyndte selvfølgelig at græde.

Igen absolut ingen hjælp. Folk smuttede bare forbi cykelscenen - nu havde de endnu mere at kigge på på vejen: en far med et grædende barn, en klodset dame og en god håndfuld væltede cykler.

Hvorfor er der ikke nogen, der lige stopper og op hjælper? Der var masser af folk på fortovet, på vej ind og ud af Netto - og udenfor på RarBar og Bistroen, hvor de nok lige havde tid til at slippe deres café latte et sekund for at give en hjælpende hånd. Nogen kunne da godt lige have stoppet op og hjulpet til.

Er vi virkelig blevet så bange for social kontakt udenfor internettets trygge rammer, at vi ikke engang kan give en hjælpende hånd, når nogen har brug for hjælp på gaden? Eller er vi bare blevet for egoistiske til at hjælpe andre? Jeg synes, det er trist.. Meget trist!

Mediernes rolle i et demokrati

I dag skulle jeg i min egenskab af områderedaktør holde foredrag for en flok på 17 journalister fra lande som Benin, Uganda, Kenya og Myanmar, der var på besøg i Hillerød i forbindelse med et månedlangt kursus i demokrati.

Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.

Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.

Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.

De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.

En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.

En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..

Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..

Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!

Vi går en spændende politisk tid i møde

Nåh, så varer det vist ikke længe, før vi får ny statsminister.

Vi, og her taler jeg om min arbejdsplads, har da i hvert fald allerede lagt planer for, hvad der skal ske, når Anders Fogh takker af og lader taburetten gå videre til Lars Løkke.

Jeg tror, Anders Fogh fortæller om sit kandidatur til dronningen og prins Henrik i aften, når der er statsrådsmiddag. Første og eneste gang, der har været sådan en, var dagen før forlovelsen mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik blev offentliggjort.

Såeh.. Det er ikke så tit, det sker.

Jeg tror, Anders Fogh vil komme med sit kandidatur i løbet af denne uge. Senest i weekenden sker det. Så tager han til Nato-møde. Bliver valgt - og mandag kommer kan hjem, tager til dronningen, og går af.

Og så må vi jo så se, hvad der sker - og hvordan Lars Løkke klarer rollen som statsminister. En ting er sikker - det skal nok blive en spændende tid!

Alle bør have vredet hjernen engang imellem

Kunne vi ikke allesammen bruge en tur til en psykolog engang imellem?

Jeg kunne da i hvert fald godt finde en ting eller to, jeg kunne vende med sådan en ekspert på hjerner og tanker.

Derfor mener jeg heller ikke, det vil være helt skidt, hvis alle danske soldater, når de kommer hjem fra internationale udsendelser, bør en tur til psykolog.

Især efter det, der skete på Nørrebro i år.

Det kan vel aldrig skade at få vendt tingene med en uvildig person.

Ingen sort arbejde

I går kom kæresten, en af vores gammle gymnasievenner og jeg til at snakke om sort arbejde.

Vi blev enige om, at der nok ikke var noget, der ville give særlig godt for sådan nogle som os - eftersom vi er henholdsvis ph.d.-studerende i fysik, category planner hos COOP og journalist.

Jeg er rimelig sikker på, at det er de færreste, der vil investere i en "orange" ph.d.-afhandling - og der er nok heller ikke den store efterspørgsel på ekspertise indenfor indkøb og planlægning af bagerbrød.

Som journalist kunne man selvfølgelig skrive nogle artiker uden at betale skat af dem. Men så skulle det være sådan nogle, der blev bragt uden byline - og det ville jo være lidt kedeligt.

Så, alt i alt, bliver det nok ikke til meget sort arbejde fra vores hånd. Så skulle vi nok have været håndværkere i stedet.

Rapport fra krigszonen

I fredags blev en 20-årig mand dræbt af skud i hovedet to gader herfra. Drabet var ikke banderelateret.

I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.

Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.

Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.

Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.

Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.

Godt man skal en uge væk fra kampzonen!

Sort eller neger?

Som en slags optakt til præsidentindsættelsen, diskuterede jeg i lørdags prædikaterne "sort" og "neger" med Thomas familie.

Thomas mor og jeg var enige om, at man godt må sige "neger" - og at det i vores termer ikke er nedsættende, mens Thomas og hans bror var enige om, at "sort" var det rigtige udtryk, og at "neger" var nedsættende.

For at finde ud af, hvem der har ret, gik vi på nettet - og det blev uafgjort, i hvert fald ifølge Wikipedia, som skriver:

Neger (afledt af det latinske ord niger, "sort") er den traditionelle danske betegnelse for et menneske, der har sort hud eller er af negroid afstamning.^[1] Ordet opfattes af nogle som nedsættende og dermed politisk ukorrekt.^[2] Nogle sprogbrugere foretrækker derfor eufemismer som sort, farvet eller afrikaner om mennesker af afrikansk afstammning.^[3]

Hvad siger bloggens læsere? Skal man sige "sort" eller "neger" om den nye amerikanske præsident? Og er der ikke netop et tegn på, at vi er raceforskrækkede og bange for at sige noget forkert, når vi er så bange for at støde nogen med vores prædikater?

En historisk dag

Så er det i dag det sker. Det jeg oplevede de første kim af i USA sidste år. Barack Obamas indsættelse som præsident.

Det er en stor dag. Historisk.

Og det bliver godt nok spændende at se, om han kan leve op til forventningerne. Det håber jeg, for vi har brug for det. Allesammen!

Held og lykke til Barack Obama!

Inflation i partierne

Nu er jeg jo ikke politiker, så det kan være, det er derfor, jeg ikke rigtig forstår det der med at blive løsgænger - og starte eget parti.

Jeg tænker - altså bare fordi man ikke lige er enig i partilinjen hver eneste dag, betyder det så, at man fluks skal ud og starte sit eget parti?

Kan der ikke gå inflation i sådan nogle partier?

Farcen fortsætter

Oh no! Så fortsætter farcen på Christiansborg.

Simon Emil starter nyt parti i morgen - og Naser Khader melder sig ud af sit eget parti, Ny Alliance. De første meldinger fra Khader lyder på, at han vil være løsgænger, men her på redaktionen går snakken om, hvorvidt Khader kunne finde på at melde sig ind i Simon Emil Ammitzbølls parti.

Det tror jeg nu ikke. Det ville da være at give Ammitzbølls parti dødsstødet, allerede inden det er blevet stiftet.

Jeg tror, at Khader nu er færdig i dansk politik. Lidt ærgerligt, for det startede jo så godt!

Hash på møntvasken

Det er fredag. Klokken er omkring 17.30 - tung belæsset med to blå Ikea-poser fyldt med vasketøj, entrerer jeg mit lokale vaskeri på Tagensvej. Men der lugter hverken af skyllemiddel eller vasketøj denne fredag, men i stedet af joints - røgen kommer fra tre unge gutter, der står og ryger en fed henne i hjørnet.

Det føler jeg mig egentlig ikke særlig tryg ved. Især ikke, fordi de alle ligner bruttotypen på den slags folk, der stikker andre mennesker ned, hvis man ser forkert på dem. Det kan være, de ikke er det, men det at de står og ryger hash på et møntvaskeri taler ikke for deres uskyld.

Da de begynder at stå og diskutere højlydt om den klump, de fik i går - og hvem, hvad og hvordan de mixede den. Ja, så har jeg egentlig bare lyst til at gå igen. Jeg er også lidt usikker på, om de kunne finde på at tage min pung eller mobiltelefon, hvis jeg nu gjorde for meget opmærksom på mig selv.

Heldigvis, så blev de sultne de her drenge - og smuttede afsted til nærmeste shawarma-biks, for der kendte de en, der arbejdede, kunne jeg høre på snakken. Men øv, hvor er det da bare røvirriterende, at man ikke engang kan gå ned og vaske sine gamle underbukser, uden man skal føle sig utryg.

Jeg er generelt ikke utryg, når jeg går på gaden, men jeg gider sgu ikke møde folk der står og laver joints nede på mit vaskeri. Kom nu i gang! Få en uddannelse, et job, et liv - smil til mig på gaden i stedet for at sende mig det sure, nedladende blik.

Vi er alle med til at skabe den her raceopdeling, og øv, hvor er det da bare ærgerligt!

Til kamp for homo-ægteskaber

"What do we want?" - "Equal Rights".

"When do we want it?"- "Now".

Sådan lød det, da modstandere af Proporsition 8, den californiske lov, der forbyder ægteskaber mellem to personer af samme køn, i dag var på gaden i San Francisco.

52% af Californiens vælgere stemte på valgdagen den 4. november ja til Prop. 8. Resultatet var et kæmpe slag for homoseksuelles rettigheder i staten, og sætter samtidig gang i en ny runde retssager omkring det ømtålelige emne.

I de 12 dage, der er gået siden valget, har de kritiske røster rejst sig. Både internt i de homoseksuelles organisationer, hvor man ikke mener, at kampagnen mod Prop. 8 har været ført på den rigtige måde, og imod præster og mormoner, som man mener har været udslagsgivende for resultatet.

Sex and the City-stjernen Cynthia Nixon var lørdag gæst hos Larry King på CNN, hvor hun talte om sin modstand mod Prop. 8. Hun synes, det var temmelig mystisk, at meningsmålinger før valget viste, at flest mennesker var imod homo-ægteskaber lige efter weekenden, mens folk sidst på ugen syntes at være mere tolerante.

Sagt på en anden måde - måske var der nogle præster, der om søndag fik sagt et ord eller to mod ægteskaber mellem folk af samme køn i deres prædiken - og i løbet af ugen havde folk så fået tænkt sig lidt om.


I dag samledes tusindvis af demonstranter over hele USA for at vise deres harme over forbuddet mod homo-ægteskaber. Selvfølgelig var de også på barrikaderne i San Francisco.

Vi endte midt i demonstrationen, og jeg hoppede ud af bilen for at få nogle fede fotos. Det var en meget stor oplevelse at stå der blandt de gjaldende kampråb.




For hvorfor er det, at homoseksuelle ikke må have lov til at gifte sig med hinanden? Det er jo ikke fordi, man som heteroseksuel, bare fordi man siger ja til homo-ægteskaber, så skal gifte sig med en person af eget løn. Nej, det må være lighed for alle - uanset, hvem man elsker!

Læs også, hvad Politiken og CNN har skrevet om demonstrationerne.

Stemningsrapport fra Election Night paa The Merc - OPDATERES!!

Update: Onsdag 22.40: Prop. 8 blev stemt ind (desværre) med 52 procent for og 48 imod. Læs mere her og her.

22.59: Dagens anden deadline er overstaaet og roen har igen saenket sig over redaktionen. Der mangler kun en deadline for de fleste, saa gaar turen hjemad. Mange har allerede pakket sammen og har vendt snuden hjemad - det samme vil jeg goere.

22.54: Stadig absolut ingen afgoelse omkring Prop. 8. 35 procent af stemmerne er nu talt op. Mange af kollegaerne har spurgt, om jeg har kedet mig. Kedet mig???!! Paa ingen maade. De forstaar vist ikke, hvor saerlig en oplevelse det her er. En del af journalisterne har fri om en halv time. Der er tradition for oeller paa parkeringspladsen efter et valg..., og jeg er inviteret. Men, jeg maa hellere trille hjemad til Menlo Park - skal til Grand Canyon klokken 7 i morgen tidlig, og der venter sandsynligvis ogsaa en kold valgbajer derhjemme.

22.42: "Hey Mike. Do we need to change Eight to second edition?", spoerger en af redaktoererne. Ja, siger Mike. Stadig ingen afgoerelse for Prop. 8. Deadline for anden udgave er 22.45.

22.27: "Hey. Prop 8 is holding up", lyder det inde fra netchefens kontor. Puha, kan man haabe paa, at tolerancen alligevel sejrer? Ifoelge de seneste tal fra AP har 53 procent sagt ja, mens 47 procent har sagt nej. Der er 269.978 stemmers forskel mellem ja og nej her hvor 32 procent af stemmerne er talt op. Los Angeles er stadig ikke talt op.

22.09: En del af siderne er allerede ved at vaere klar til at ryge i trykken. Der er lavet skabeloner for de fleste sider, men de sidste historier mangler. Fotograferne har vaeret i marken hele dagen og mailer deres billeder ind til redaktionen.

22.00: Demokraterne har en rigtig god aften. I Senatet har Demokraterne scoret 56 stemmer mod Republikanernes 40 og i Repraesentanternes Hus er stillingen 239 mod 156. Det giver fuld magt til Demokraterne i baade Det Hvide Hus og Kongressen. Det bliver spaendende at se, hvordan det kommer til at gaa, siger indlandsredaktoeren Karl Kahler.

21.53: Intet er afgjort med hensyn til Prop. 8 endnu, fortaeller journalisten her paa Mercury News, Mike Swift, der skriver historien. Paa trods af det list misvisende kort paa CNN, saa mangler man blandt andet stadig at taelle stemmerne fra Los Angeles County, som er en tredjedel af Californiens stemmer. Saa intet er afgjort, siger han, selvom hans mavefornemmelse siger, at Prop. 8 gaar igennem. Til morgendagens avis har han blandt andet interviewet det foerste homoseksuelle par, to kvinder, der blev gift i Californien tilbage i januar. De har en afroamerikansk dreng, saa de beskrev valgaftenen som "bittersweet". Mike forventer, at det endelige resultat for Prop. 8 kommer ved 24-tiden.

21.33: Der er skruet ned for tv'et. Nu skal der arbejdes.

21.28: Deadline kommer naermere. De foerste historier blev sendt afsted allerede klokken 21. Foerste udgave af morgendagens avis ryger i trykken klokken 22.15. Herefter foelger opdaterede udgaver af samme artikler. Et par af kollegaerne er begyndt at skrive lidt hurtigere og spaene lidt staerkre rundt.

21.13: Nu er det ikke fordi, jeg smugkigger i folks emails. Men jeg stod lige bag en kollega her paa The Merc (fordi jeg skulle se tv-skaermen), som aabnede en mail fra en kollega paa Washintoon Post med teksten "Wow. Amazing". Manden, der er asiatisk af afstamning svarede tilbage: "I never thought, I would live to see this. To see an african-american man become president". Det sjove var, at han lagde ud med at skrive "black", men det slettede han igen. Sjovt, som man stadig er meget bange for at sige noget forkert paa det punkt.



21.02: Obamas tale er stadig i gang. Netchefen kommer ud med en melding om, at det ligner et ja til Prop. 8 - vi skal have noget paa nettet. Da Obamas tale er faerdig, giver flere hinanden knus. Selv chefen er kommet ud fra sit kontor, hvor han ellers har eget tv.

20.47: Obama gaar paa scenen i Chicago med et "Hello Chicago". Alle stimler igen sammen om fjernsynene. Paa de smaa kontorer sidder folk ogsaa samlet om tv-apparaterne. Foerst og fremmest er det fru Michelles kjole, der faar opmaerksomhed. Den har to maerkelige, roede pletter. Der er dog enighed om, at det maa vaere lyset.



20.41: Vi venter stadig paa Obama... Der ventes i spaendig paa resultaterne for Prop. 8.

20.37: Saa virker Jazzbox, The Merc's computersystem, igen. Vi kender jo ogsaa til smaaproblemer med Saxo og InDesign hjemmefra. Saadan noget sker altid, naar der er travlt.

20.35: "Come on guys, let's go home". Jeg fornemmer computerproblemer. Obama gaar snart paa scenen.

20.32: Det er maerkeligt at taenke paa, at klokken er 5.30 derhjemme. De fleste danskere ligger og sover, og naar de vaagner om et paar timer har USA faaet ny praesident. Det betyder saa meget for os i Danmark, hvem der er praesident i USA, saa det er jo en historisk begivenhed for os ogsaa. De forstaar kollegaerne her paa San Jose Mercury News - nogle har endda undskyldt, at de har vaeret skyldt i den oekonomiske nedtur og vores deltagelse i Irak-krigen. Jeg har taget imod undskyldningen paa den danske befolknings vegne.

20.30: Vi venter stadig paa Obama. Folk er tilbage ved deres computere og arbejder paa morgendagens avis. Cheferne snakker chefsnak.

20.25: Oev oev oev. Det ser desvaerre ud som om, homofoberne har faaet overtaget i Californien. Ifoelge den seneste melding har californierne stemt ja til Prop. 8 med 54 procent mod 46 procent. Optaellingen er dog ikke overstaaet endnu, saa man har jo lov til at haabe paa retfaerdighed for boesser og lesbiske. Jeg forstaar det ikke helt...man behoever jo ikke gifte sig med en af samme koen, bare fordi man stemmer imod Prop. 8.

20.23: "There's Oprah", lyder det fra en. Nu venter vi paa Obama.

20.17: McCain taler fra Arizona. Alle stopper arbejdet. Alle staar op og lytter. Der er helt helt stille. En klapper, da McCain siger, han har ringet til Obama og sagt tillykke med sejren. Folk staar og og lytter til det meste af McCains tale.

20.04: Obama 297. McCain 139. Vi har en vinder! Obama indtager Det Ovale Kontor 20. januar naeste aar.

20.01: Allerede nu arbejdes der paa, hvordan resultatet af Prop. 8-afstemningen skal behandles paa hjemmesiden.

20.01: "When was the last time, they called an election at eight?", spoerger en af journalisterne. "Amazing. Just amazing", siger en anden, mens alle stirrer paa CNN, hvor Obamas fans er ved at gaa amok i Chicago. Obama kommer ikke paa scenen, foer McCain har ringet til ham og sagt tillykke. Ogsaa The Merc har opdateret hjemmesiden til "Obama wins". Mobiltelefoner ringer. Folk er roerte. Det er saa fedt at vaere midt i det her historiske oejeblik.

19.51: Kuldegysninger!! Alle staar op og ser tv. De er klar til at smide nyheden paa, saa snart bekraeftelsen tikker ind fra AP. Obama-fans jubler paa CNN.

19.47: Alle snakker om, hvornaar de "will call the elecvtion". Altsaa, hvornaar de erklaerer valget for afgjort. Mange staar op og foelger med paa CNN. AP "is calling Florida for Obama", siger genboen. Fyren bagved siger, at CNN skriver med store bogstaver, at Obama er "elected president". Fjernsynene skrues op.

19.43: Stemmeboksene i Californien og resten af vestkysten lukker om ti minutter. Alaska lukker foerst om to timer (men der er ALT afgjort). Obama er den foerste demokrat, der vinder i Virginia siden 1964, rapporterer AP.

19.40: I think we're done here - the fat lady sings", forlyder det fra en af kollegaerne. Det er de fleste ret enige i. Folk spoerger, om vi ogsaa bruger udtrykket "until the fat lady sings" i Danmark. Og det goer vi jo. Jeg har fortalt dem, at man tit siger det paa engelsk - det er kollegaerne meget imponerede over, altsaa at vi har taget saa skoent et udtryk til os.

19.35: "Obama winning New Mexico. This is an exiting night", lyder det fra den anden side af skrivebordet. Rundt omkring er journalisterne i gang med at ringe til kilder - dog mest til de lokale historier.

19.33: Obama vinder Virginia. Overskriften paa The Merc's hjemmeside er aendret til "Obama rolls toward presidency". Vinder Obama Californiens 55 valgmaend, er han oppe paa 275, og man er enige om her paa redaktionen, at Obama nok ogsaa vinder Hawaii.

19.20: Alle venter paa Florida. McCain er faerdig, hvis Obama vinder Florida. Det er ikke bekraeftet, at Obama bliver USAs naeste praesident, men ifoelge CNN siger McCains kampagne, at de ikke ser en "path" til sejr.

19.07: Billedet af Obama ligger klar til at blive smidt paa, saa snart antallet af valgmaend passerer 270. Kollegaerne paa netnews er ikke i tvivl om, at demokraten bliver USAs 44. praesident. Naar Obama faar mere end 270 stemmer er kutyme, at McCain ringer til Obama og siger tillykke. Saa gaar foerst McCain paa skaermen og siger, han har tabt. Og efterfoelgende kan Obama gaa paa skaermen fra Chicago og erklaere sig USAs naeste praesident.
Obama har pt. 207 valgmaend, mens McCain har 129 (ifoelge CNN).

19.02: Netnyhedsfolket paa den anden side af skillevaeggen begynder at overveje, hvilket foto af Barack Obama, der skal paa, naar han naar de 270 valgmaend, der skal til for at bive praesident. Det er vist ikke laengere et spoergsmaal om, hvorvidt Obama bliver praesident, men snarere om hvornaar.

18.57: Obama vinder Iowa. Overskriften paa hjemmesiden aendret til "Obama takes N.M., on brink of win". Ifoelge valgbloggen er McCains sti til Det Hvide Hus ved at blive visket ud.

18.53: Pizzatime! Krydret med roeverhistorier om dengang, ham der bestilte pizzaerne bestilte 50% vegetarpizzaer. Det var ikke et hit.

18.41: Ifoelge NBC foerer Obama nu med 200 valgmaend mod McCains 90. Maaske er praesidentvalget overstaaet, men saa er der jo ogsaa de andre ting, der stemmes om i dag. For eksempel Prop. 8 her i Californien. Det bliver ogsaa spaendende!!

18.37: "Is it really gonna be over before the pizza?", spoerges der paa redaktionen. Ny overskrift paa The Merc's hjemmeside: "Obama takes Ohio, on brink of win". Der arbejdes ogsaa paa en anden overskrift - noget lignende "McCain needs a Miracle". Obama foerer pt., ifoelge CNN, over McCain med 194 valgmaend mod 69. Ogsaa Politiken mener, at Obama er ganske taet paa at blive USAs naeste praesident.

18.35: Der arbejdes paa en ny overskrift til hjemmesiden.



18.21: Deadlinemoede. Der uddeles papir med deadlines og navne paa, hvem der skal aflevere historier hvornaar. "Obama wins Ohio", lyder det oploeftet fra maengden, da den knusende melding kommer paa CNN. "Fuck it, let's go home", lyder det fra moedelederen, efterfulgt af et "Bye bye Mary-Jane", henvendt til hende den sure fra foer. Hun er helt sikkert Republikaner! Kollegaerne faar praktiske oplysninger om opdatering af hjemmesiden, vigtige hjemmesider i forhold til valgresultater og opdatering af artikler. Der er en rigtig god stemning. Man regner med, at omkring halvdelen af stemmerne er talt op klokken 20.

18.19: Snakken gaar, mens folk ogsaa arbejder. Hvert nyt resultat deles paa redaktionen - et iovrigt ret stort lokale, hvor omkring 100 journalister, fotografer og grafikere arbejder.

18.09: "Obama wins Minnesota", lyder det oploeftet fra det ene kontor. "Well, the Bradley-effect", lyder det fra en sur kollega, som i samme oejeblik trasker forbi min pind. Jeg tror maaske, hun er redaktionens eneste Republikaner. De fleste medier har nu afvist, at Bradley-effekten skulle gentage sig ved dette valg.

18.04: Obama foerer med 99 valgmaend. 175 til Obama - 76 til McCain, ifoelge NBC. Det ligner en blaa nat, skriver valgbloggen.

17.59: Kollegaerne glaeder sig over, at Elizabeth Dole, hustru til den tidligere republikanske praesidentkandidat, Bob Dole, tabte sin taburet i Senatet ved valget i North Carolina.

17.57: Overskriften paa hjemmesiden skal aendres nu, hvor Obama har vundet fire store stater, faar genboen besked paa. "Tide turns toward Obama, Democrats", kommer der til at staa.

17.44: "We're all going home early", forlyder det nu paa redaktionen. Der ser ud som om, Obama traekker i foerertroejen. Ifoelge Bay Area Newsgroups valgblog er McCain ved at loebe toer for muligheder.

17.39: Politiken skriver nu ogsaa om Obamas sejr i Pennsylvania.

17.34: Ifoelge baade CNN og NBC har McCain 50 procent af stemmerne, mens Obama har 49 procent. Alligevel har Obama naesten dobbelt saa mange valgmaend som McCain. Der er stor forskel paa, hvor mange valgmaend de forskellige stater har. Valgmaendene fordeles ud fra antallet af indbyggere. Hvert tiende aar kigger man paa antallet af valgmaend. Ifoelge Politiken havde f.eks. Nevada i 2001 fire valgmaend, men i 2001-2010 har staten fem valgmaend. Laes mere om valgmaend her.

17.30: Saa er der valgkaffe og cookies. Klokken 19 er der pizza - det er en tradition, faar jeg fortalt. Stemningen er loessluppen og forventningsfuld. Kollegaerne faar et lille afbraek, inden helvede bryder loes. Mange gaar i oevrigt rundt med "I voted"-klistermaerker. Obama foerer nu, ifoelge CNN, med 102 mod McCains 34 valgmaend. CNN koerer paa flere fjernsyn.

17.24: "Have they called Ohio yet", spoerger Dana, den kollega, som jeg var paa reportage med i sidste uge. Men endnu ikke noget resultat fra Ohio. Paa grund af tidsforskellen kommer resultaterne fra Oestkysten allerede nu, hvor klokken derovre er omkring 20.30 om aftenen. Valgstederne har paa vestkysten lukker ikke foer om to en halv time, klokken 20. De aabnede allerede klokken 7 i morges.

17.15: Obama er lige blevet bekraeftet som vinder af Pensylvania. "It's a major sving state", siger genboen ved kubeskrivebordet. Det er ham, der aftenen igennem laver opdateringer paa The Merc's hjemmeside. Han smider det paa tom topnyhed paa hjemmeside. "So, Obama won New Hampshire", lyder det fra det ene kontor. "That is interesting", lyder det fra det andet kontor.

17.02: Folk snakker om, at Obama har vundet Pennsylvania - ifoelge NBC (og UPDATE klokken 17.18 ogsaa ABC). Man afventer dog lige bekraeftelse fra AP (det nationale nyhedsbureau). Hvis Obama vinder den her, et det "huge", saa er alt ovre for McCain, siger sidemanden.

16.59: Jeg har forhoert mig hos min sidemand, kriminalreporteren, hvornaar der "sker noget". Altsaa, hvornaar ser vi nogle resultater, vi kan stole paa. Han anbefalede at tage paa bar, for det her ville blive sent, mente han...

16.50: Saa er der for alvor kommet gang i optaellingerne. Nu er en god haandfuld stater talt op, og foeringen er tippet over paa Barack Obamas banehalvdel. Demokraten foerer nu med 77 mod 34.

16.42: South Carolina er ogsaa talt op - otte electoral votes til McCain, som nu foerer med 16 mod tre. The Mercs grafikere opdaterer valgkortet med roede og blaa pletter. Blaa for Demokraterne og roed for Republikanerne.

16.30: McCain og Obama deler de foerste to stater imellem sig. McCain vinder Kentucky og har dermed otte valgmaend, mens Obama vinder Vermont og tre valgmaend. Resultaterne er ingen overraskelse. Obama foerer i Florida...spaendende!



16.22: Stemningen er oploeftet, forventningsfuld, men endnu er folk ikke i gang med valghistorierne. Mange moeder foerst senere ind, fordi de skal arbejde virkelig laenge. Redaktoererne er i gang med at planlaegge og uddelegere opgaver til journalisterne.

Den laaaange stemmeseddel

Når amerikanerne i dag går til valgstederne, så får de ikke bare udleveret et lille stykke papir med præsidentkandidaternes navne på.

Nej, det er mange ting, de skal tage stilling til i dag, så stemmesedlerne har nærmere størrelse af en længere pergamentrulle. Jeg fik lov til at naerstudere en stemmeseddel hos en Stanford-studerende i dag, og det er en laengere omgang at tage stilling til.

Derudover skal man ikke saette kryds, men derimod faerdiggoere en pil til den kandidat, man vil stemme paa.

Der er valg til forskellige lokale forsamlinger som skolebestyrelser, lufthavnsråd og sundhedsråd, ligesom man også kan risikere at skulle tage stilling til, hvem der skal være dommer og ny sherif.

Vælgerne skal også bestemme, hvilke lokale kandidater, der skal vælges til Senatet og Repræsentanternes Hus - og så er der en hel række forskellige lovforslag i de forskellige stater, proporsitions, borgerne skal beslutte sig for, om de er for eller imod.

Det kan vaere helt lokale lovforslag, som at borgerne skal give deres besyv med paa, om det lokale bibliotek skal bygges om - eller bredere lovforslag om hoejere straffe for kriminalitet og bedre udnyttelse af vedvarende energi.




Det mest diskuterede lovforslag her i Californien er Prop. 8, der eliminerer retten til at to mennesker af samme koen skal kunne gifte sig.

Typisk har folk med yard-signs for Obama/Biden også skilte med "No on Prop. 8" i haven (som her paa et billede taget ved vores genbos forhave), ligesom mange McCain/Palin-tilhængere mener, at homoseksuelle ikke skal have ret til at gifte sig med hinanden - de har saa et "Yes on Prop. 8"-skilt i forhaven.



Der kører masser af reklamer i tv og radio for og imod lovforslaget. Mange af dem kan ses paa YouTube.

Jeg talte tidligere i dag med en kvinde udenfor den lokale high school, der ogsaa er stemmested. Hun delte foldere ud for "No on Prop. 8" og var klar til en sidste diskussion med de forbipasserende, inden de skulle ind og saette deres kryds.

Kvinden fortalte mig, at i vores omraade, Bay Area, er de fleste imod Prop. 8, mens der i andre dele af Californien er mange, som er for lovforslaget. Ifoelge hende staar det meget lige, saa det bliver spaendende at se i aften - eller i morgen, hvad resultatet bliver.



Paa Stanford var der i dag masser af valgstemning. Mange elever havde Obama t-shirts paa, og dem der havde stemt havde "I voted"-klistermaerker paa troejerne.

Paa billedet ses et par af de mere entusiastiske studerende, som forsoeger at faa de sidste til at stemme. I USA er det nemlig et problem, at folk ikke gider stemme. Derfor opfordrer store firmaer, som toejkaeden GAP, Starbucks og isbutikken Ben & Jerry's til, at man gaar ud og stemmer.

GAP har lavet t-shirts, hvor der opfordres til at man skal stemme. Hos Starbucks faar man en gratis kop kaffe, hvis man kan vise sit "I voted"-klistermaerke frem og hos Ben & Jerry's er der gratis is.

Selvom jeg ikke kan stemme, saa var der helsigvis alligevel en gratis is til mig...

Socialisme som fyord

Det er nu sjovt som socialisme er blevet et skældsord i den amerikanske valgkamp. At de værdier, jeg vægter højest, pludselig er noget meget grimt, som McCain/Palin prøver at beskylde Obama for - og som Obama/Biden på det bestemteste prøver at afvise.

Jeg betaler gladeligt min skat i Danmark - og modtager til gengæld de goder, der følger med, med glæde (når systemet ellers virker).

Men det amerikanske samfund er jo helt anderledes skruet sammen, og her gælder det i stedet om at være sin egen lykkes smed - og så betale mindre i skat.

Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge!

NB! Tjek i øvrigt det her link, hvor Biden bliver spurgt, om Obamas politik kan sammenlignes med Karl Marx tanker.

Obama vinder i 2. klasse

I dag startede anden del af min efteruddannelse her i USA. I dag, i morgen og valgaftenen på tirsdag den 4. november skal jeg tilbringe på San Jose Mercury News.

Indtil videre har det været en rigtig god oplevelse. På trods af, at min kontaktperson havde barn sygt - og sådan cirka en tredjedel af redaktionen havde meldt sig syge (håber ikke, det var fordi, jeg havde meldt min ankomst), så var folk virkelig venlige og meget interesserede i, hvem jeg var, og hvor jeg kom fra.

Jeg var med til to forskellige morgenmøder, snakkede med fotograferne - og så lykkedes det mig også at komme med ud på en opgave - på Cumberland Elementary School i Sunnyvale, hvor 2. klasserne havde undervisning i valget.

I dag lærte de om Barack Obama og John McCain, hørte lidt om deres fortid og synspunkter, og bagefter skulle de tegne et banner for den kandidat, de vil stemme på ved prøvevalget på deres skole på torsdag.

Det var noget af en oplevelse af høre spørgsmålene fra de seks-syv-årige unger. De ville for eksempel gerne vide, om kandidaterne ikke bare måtte hjælpe hinanden med at vinde, hvorfor McCain ville kaldes en krigshelt og hvad et slogan var.

Kun én ud af 19 elever i klassen ville stemme på McCain, og det er, ifølge både lærerinden, journalisten og bibliotekaren på skolen, et meget godt billede af, hvordan stemmerne kommer til at falde her i Bay Area.

Læs artiklen i San Jose Mercury News.

Alle kan følge med

Man skal passe på, hvad man lægger ud på nettet af skarpe ytringer, spøjse billeder og andre gode ting. Det måtte en ung politibetjent i dag sande, da hun blev dømt for racisme på nettet.

Den 33-årige kvinde havde på sin blog brokket sig over, at hendes weekendtur til Sverige blev suspenderet, fordi hun skulle på vagt under urolighederne på Nørrebro.

Ytringerne var naturligvis forbeholdt de venner, som hun vidste fulgte med på bloggen. Hun havde bare ikke tænkt over, at alle kan læse med. Din chef, din mormor, din ekskæreste - ja, sågar dit største idol, PET eller statsministeren.

Så man skal nok lige tænke sig om en gang eller to, før man kaster sig ud i racistiske ytringer, nøgenbilleder eller andet, der kan provokere eller blive et problem på et senere tidspunkt. Også selv om man er godt gal i skralden i skrivende stund.

Ytringer på nettet er nemlig meget svære at slette - og de kan ofte findes meget nemt igen bare ved en simpel Google-søgning.

De rigtige Mavericks klager sig

I valgkampen er ordet "maverick" ofte blevet brugt om John McCain - især af vicepræsidentkandidat Sarah Pailin, der nærmest ikke sagde andet end "soccer moms", "Joe sixpack" og "maverick" under vicepræsidentdebatten i sidste uge.

Men nu er efterkommerne af Samuel Augustus Maverick (1803-1870), den texanske kvægejer, som udtrykket stammer fra, blevet godt gale i skralden. Udtrykket betyder, at han er independent minded - uafhængigt tænkende/sindet, en person, der ikke følger gruppen. Samuel Maverick blev opfattet som uafhængigtsindet, fordi han ikke ville mærke sine kvæg som de andre farmere i området.

På CNN klager efterkommerne her til morgen deres nød. De fortæller, at omtalen af John McCain som en maverick, får dem til at ville skyde fjernsynet. De synes, det lyder som fingernegle på en tavle, når familienavnet bliver brugt rosende om den republikanske præsidentkandidat.

Med til historien hører, at Maverick-familien er demokrater. Så de havde nok ikke brokket sig, hvis det var Barack Obama, der havde brugt familienavnet i sin kampagne.

Not so laughable

"Tonight, I'm going to Pasadena to see the vicepresident debate, and make some fun of Sara Pailin".

Vi sidder på en restaurant i Palo Alto, og jeg lytter med ved naboen, for ved siden af os sidder en kvinde og hendes mor, og kvinden skulle altså til en forstad i Los Angeles for at se vicepræsidentdebat - og få et godt grin af republikanernes vp-kandidat, ligesom de i øvrigt også gør det på for eksempel CNN.

Desværre, så kunne kvinden her også se alvoren i, hvad der kan ske, hvis Sara Pailin og John McCain bliver valgt.

"It's laughable, but it's not laughable because she could be Americas next vicepresident"...

Tja, jeg kan jo kun give hende ret.

Og nu bliver det så spændende at se, hvem af de to, der vinder debatten i aften.