Viser opslag med etiketten transport. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten transport. Vis alle opslag

søndag, maj 18, 2008

Offentlig transport

"Jeg hader busser".

Sådan lød det fra en pige i 6A i dag. Det er ikke første gang, jeg hører det.

Rigtig mange mennesker, jeg kender, hader at køre i bus. De synes, det er dyrt, langsommeligt og besværligt. Og de vil sådan set helst undgå at skulle med offentlig transport, hvis de kunne.

Men, det er jo også meget smart med offentlig trafik - det skåner miljøet, og når busser, s-tog og metro ellers kører til tiden, ja, så er det da meget smart!

Så hvordan kan man få flere folk til at bruge busserne? Er det nok at sænke priserne, eller skal der mere til?

Ja, jeg efterlyser gerne gode bud, som jo så kunne sendes videre trafikministeren eller HUR - eller andre, der kunne bruge de gode råd.

mandag, april 21, 2008

Keep the line

Jeg har lige købt cykelmånedskort til s-toget.

Det er superfedt at have sin cykel med til Hillerød - både fordi jeg så slipper for at gå den kedelige tur fra stationen til redaktionen, men også fordi jeg så kan cykle ud på opgaver.

Men med cykelkortet til s-toget har jeg også opdaget en utrolig grim side ved mig selv.

Jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis andre kommer før mig ind i toget.

Jeg står og vogter over min plads i cykelkøen, og skal virkelig arbejde med mig selv for ikke at sige grimme ting, hvis nogen "springer over".

Det er ikke et kønt træk - og jeg arbejder på det. Men indtil da - kan vi så ikke bare aftale, at du stiller dig bagved mig i køen til s-toget?

Så slipper vi for raseriudbrud fra min side!

fredag, december 28, 2007

Køkultur er godt!

Excuse me!

Jeg er simpelthen nødt til at komme af med det her - selvom jeg ved, at jeg nu sikkert får Maria (og en masse andre nybagte mødre) på nakken.

Mødre (og fædre) med barnevogn ejer altså ikke bussernes kombirum! Jeg siger det bare!

Folk med store kufferter, tasker med julegaver og blå Ikea-poser fyldt med vasketøj må altså også godt komme med bussen - de stod faktisk først i køen, fordi den sidste bus kørte for næsen af dem, og så har de faktisk lov til at komme med bussen denne gang - også selvom både mor og far nedstirrer alle med baggage, og brokker sig over, at der ikke er plads til Brio-vognen.

Jamen, så rykker vi da sammen. Men der skal da være plads til alle. Sådan er det! Køkultur er godt!