Efter syv år som Nørrebroborger, er teltpælene trukket op af storbyjorden, og flyttekaravanen sendt vestover. Det er nu præcis to uger siden, mine ejendele, fordelt på tyve flyttekasser, en cykel, reoler og kommoder, kørte mod Århus i en flyttebil på landevejen, mens jeg selv tog min (forhåbentlig) sidste tur med DSB.
Med flytningen slutter en æra i lejligheden i Sigurdsgade. For hvor er der bare mange minder!
Når jeg tænker tilbage, så husker jeg mange gode dage og aftener i den lille lejlighed: En spilleaften, der tog overhånd, møder i Klubben, fantastiske fødselsdage, dejlige snakke/rødvinsaftener, hyggelige besøg af familie og venner - og masser af god mad.
Jeg husker også søndage på sofaen, løbeture - og naboernes meget frisindede sexliv (selv om det dog først var her på det sidste, de begyndte at give den rigtig gas).
Jeg vil komme til at savne lejligheden, min base siden 2003, og de mange mennesker, som har besøgt mig der gennem tiderne. Lejligheden er allerede erstattet af 130 kvadratmeter byhus i det indre Århus, og jeg er bestemt også fortrøstningsfuld med hensyn til de mange mennesker, der har lagt deres vej forbi Sigurdsgade: De er nemlig allesammen yderst velkomne i mit nye hjem i Århus!
søndag, februar 07, 2010
lørdag, januar 02, 2010
Årets gang i Maiskis Verden 2009
Ja, jeg ved godt, der har været ualmindeligt stille på bloggen det sidste halve år. Det håber jeg, der bliver rådet bod på i 2010. Undskyld, til mine (ja, det kan ikke være mange..men..) faste fans!
1. Hvad har du gjort i 2009, som du aldrig har prøvet før?
Sagt mit job op og besluttet mig for at flytte fra København.
2. Holdt du dine nytårsforsætter?
Der er faktisk et helt særligt nytårsfortsæt - eller måske ønske, som er gået i opfyldelse. Resten kan sgu være ligemeget. Har fundet ud af, at man engang imellem bare skal have det rigtig godt med sig selv - så kommer det der med vægten og det glade smil helt af sig selv!
4. Døde nogen, der stod dig nær?
Heldigvis ikke.
5. Hvilke fremmede lande besøgte du?
Cap Verde, Tjekkiet (Prag), Sverige og Spanien (Barcelona, La Santa og Gran C).
6. Hvad kunne du tænke dig i 2010, som du savnede i 2009?
Jeg kommer sgu nok til at ønske mig et job.. Men, ellers - så ved jeg faktisk ikke, hvad det var, jeg skulle ønske mig (det skulle da lige være en meget stor diamantring).
7. Hvilken dato i 2009 vil stå mejslet ind i din hukommelse og hvorfor?
Personligt var slutningen af april meget skelsættende, og arbejdsmæssigt var det 17. november, hvor der var kommunalvalg.
8. Hvad var din største bedrift i 2009?
Jeg valgte at følge mit hjerte
9. Din største fiasko?
Jeg synes faktisk, jeg gjorde det ret godt i 2009.
10. Var du syg ud over det sædvanlige i 2009?
Ja, lidt maveproblemer og snotteri - men heldigvis slap jeg, så vidt jeg ved, for Svinet!
11. Hvad var det bedste køb, du gjorde?
Uha, ja - hvad var det..? Tjoe - måske et køb, der kom lidt ind fra sidelinjen, en meget smuk bluse fra Etoile Isabel Marant, som var nedsat med 50 procent, fordi der var en lille fejl på - så blev 1899,- pludselig til 950,- - og selvom det også var dyrt, så hjalp det jo alligevel lidt.. ;-)
12. Hvem gjorde noget, som han/hun fortjener et skulderklap for?
Jeg vil gerne give min bedste veninde Mette et skulderklap - og hun ved godt selv hvorfor! Og så skal jeg også selv have et!
13. Hvem gjorde noget, der ødelagde dit humør?
Det gjorde alle de lande, der ikke kunne finde ud af det på COP15 - for filan, så tag jer dog sammen!
15. Hvilken oplevelse var du rigtig, rigtig begejstret for?
Genfunden kærlighed.
16. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er du så: Mere glad eller mere trist? Tyndere eller tykkere? Rigere eller fattigere?
Åh, jeg er så meget mere glad og lykkelig, tror endda også, jeg er lidt rigere - og vægten, den har jeg end ikke skænket en tænke, siden engang i foråret. Men tror bestemt ikke, den ville lide overlast, hvis jeg trådte op på den.
17. Hvad ville du ønske, du havde gjort mere?
Lyttet til mig selv - men det kom!
18. Hvad ville du ønske, du havde gjort mindre?
Savnet..
19. Hvordan vil du tilbringe nytårsaften 2009/10?
Med skønne skønne mennesker i Silkeborg!
20. Blev du forelsket i 2009?
JA!!! Og hurra for det :-)))
22. Hader du nogen nu, som du ikke hadede på samme tid sidste år?
Nej, jeg har smidt alle de der dårligdomme bag mig ;-))
23. Hvad var den bedste bog, du læste?
Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst læste en bog.. Har været i gang med en islandsk krimi i tre måneder nu.. Men er hooked på kryds&tværs (og har været det siden La Santa).
24. Hvad var din største musikalske opdagelse?
Det var Tina Dickow x 2 - først i Roskilde sammen med Steffen Brandt (altså ikke sammen sammen med Steffen Brandt (selvom det heller ikke ville være dårligt) - var jo sammen med Lars, og derefter på Gasværket. Fantastisk. Fantastisk! Ja, og så var der jo også noget helt særligt over Coldplay på Roskilde, eller Britney - og der var jo også Madonna.. Og så ser jeg frem til Thomas H. med Mette i Åååååårhus meget snart :-)
25. Hvad var årets bedste film?
Kan man sige krimier på tv?
27. Hvad ønskede du dig – og fik ikke?
Ja, det kan jeg ikke komme på pt. - så det kan ikke være vigtigt
28. Hvad ville have gjort året ulige meget bedre?
Den springer jeg lige over i år
29. Hvordan var din tøjstil?
Ganske som den plejer - lidt dyre vaner...det er farligt.
30. Hvad holdt dig sund og rask?
Ja, det var sgu ikke meget løberi, jeg fik ud af det i 2009 - og jeg går også bare og venter på, at fitness.dk ringer og spørger, om jeg ikke savner dem. Men fik nu alligevel gået en masse gode ture og andet godt
33. Hvem savnede du mest?
Min kæreste..
34. Hvem var den bedste ‘nye’ person, du mødte?
Kan man sige en ny, "gammel", person - for så er det jo min kæreste
35. Nævn en leveregel, du lærte i 2007.
At du kun lever en gang, og det er op til dig selv at få det bedste ud af det. Og, at man skal lytte til sig selv, og ikke tænke så meget over, hvad alle andre tror, tænker og mener..
1. Hvad har du gjort i 2009, som du aldrig har prøvet før?
Sagt mit job op og besluttet mig for at flytte fra København.
2. Holdt du dine nytårsforsætter?
Der er faktisk et helt særligt nytårsfortsæt - eller måske ønske, som er gået i opfyldelse. Resten kan sgu være ligemeget. Har fundet ud af, at man engang imellem bare skal have det rigtig godt med sig selv - så kommer det der med vægten og det glade smil helt af sig selv!
3. Fødte nogen, der står dig nær?
Nej, men fik pludselig en skøn tre-et-halvt-årig pige ind i mit liv - og det har bestemt ikke været et dårligt møde :-)
Nej, men fik pludselig en skøn tre-et-halvt-årig pige ind i mit liv - og det har bestemt ikke været et dårligt møde :-)
4. Døde nogen, der stod dig nær?
Heldigvis ikke.
5. Hvilke fremmede lande besøgte du?
Cap Verde, Tjekkiet (Prag), Sverige og Spanien (Barcelona, La Santa og Gran C).
6. Hvad kunne du tænke dig i 2010, som du savnede i 2009?
Jeg kommer sgu nok til at ønske mig et job.. Men, ellers - så ved jeg faktisk ikke, hvad det var, jeg skulle ønske mig (det skulle da lige være en meget stor diamantring).
7. Hvilken dato i 2009 vil stå mejslet ind i din hukommelse og hvorfor?
Personligt var slutningen af april meget skelsættende, og arbejdsmæssigt var det 17. november, hvor der var kommunalvalg.
8. Hvad var din største bedrift i 2009?
Jeg valgte at følge mit hjerte
9. Din største fiasko?
Jeg synes faktisk, jeg gjorde det ret godt i 2009.
10. Var du syg ud over det sædvanlige i 2009?
Ja, lidt maveproblemer og snotteri - men heldigvis slap jeg, så vidt jeg ved, for Svinet!
11. Hvad var det bedste køb, du gjorde?
Uha, ja - hvad var det..? Tjoe - måske et køb, der kom lidt ind fra sidelinjen, en meget smuk bluse fra Etoile Isabel Marant, som var nedsat med 50 procent, fordi der var en lille fejl på - så blev 1899,- pludselig til 950,- - og selvom det også var dyrt, så hjalp det jo alligevel lidt.. ;-)
12. Hvem gjorde noget, som han/hun fortjener et skulderklap for?
Jeg vil gerne give min bedste veninde Mette et skulderklap - og hun ved godt selv hvorfor! Og så skal jeg også selv have et!
13. Hvem gjorde noget, der ødelagde dit humør?
Det gjorde alle de lande, der ikke kunne finde ud af det på COP15 - for filan, så tag jer dog sammen!
14. Hvad brugte du flest penge på?
Flybilletter! (Og tøj..hrrrmmm...).
Flybilletter! (Og tøj..hrrrmmm...).
15. Hvilken oplevelse var du rigtig, rigtig begejstret for?
Genfunden kærlighed.
16. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, er du så: Mere glad eller mere trist? Tyndere eller tykkere? Rigere eller fattigere?
Åh, jeg er så meget mere glad og lykkelig, tror endda også, jeg er lidt rigere - og vægten, den har jeg end ikke skænket en tænke, siden engang i foråret. Men tror bestemt ikke, den ville lide overlast, hvis jeg trådte op på den.
17. Hvad ville du ønske, du havde gjort mere?
Lyttet til mig selv - men det kom!
18. Hvad ville du ønske, du havde gjort mindre?
Savnet..
19. Hvordan vil du tilbringe nytårsaften 2009/10?
Med skønne skønne mennesker i Silkeborg!
20. Blev du forelsket i 2009?
JA!!! Og hurra for det :-)))
21. Hvad var dit yndlingsprogram i tv?
Bare noget med krimi, så er jeg glad
Bare noget med krimi, så er jeg glad
22. Hader du nogen nu, som du ikke hadede på samme tid sidste år?
Nej, jeg har smidt alle de der dårligdomme bag mig ;-))
23. Hvad var den bedste bog, du læste?
Kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst læste en bog.. Har været i gang med en islandsk krimi i tre måneder nu.. Men er hooked på kryds&tværs (og har været det siden La Santa).
24. Hvad var din største musikalske opdagelse?
Det var Tina Dickow x 2 - først i Roskilde sammen med Steffen Brandt (altså ikke sammen sammen med Steffen Brandt (selvom det heller ikke ville være dårligt) - var jo sammen med Lars, og derefter på Gasværket. Fantastisk. Fantastisk! Ja, og så var der jo også noget helt særligt over Coldplay på Roskilde, eller Britney - og der var jo også Madonna.. Og så ser jeg frem til Thomas H. med Mette i Åååååårhus meget snart :-)
25. Hvad var årets bedste film?
Kan man sige krimier på tv?
26. Hvad ønskede du dig – og fik?
Verdens skønneste mand :-)
Verdens skønneste mand :-)
27. Hvad ønskede du dig – og fik ikke?
Ja, det kan jeg ikke komme på pt. - så det kan ikke være vigtigt
28. Hvad ville have gjort året ulige meget bedre?
Den springer jeg lige over i år
29. Hvordan var din tøjstil?
Ganske som den plejer - lidt dyre vaner...det er farligt.
30. Hvad holdt dig sund og rask?
Ja, det var sgu ikke meget løberi, jeg fik ud af det i 2009 - og jeg går også bare og venter på, at fitness.dk ringer og spørger, om jeg ikke savner dem. Men fik nu alligevel gået en masse gode ture og andet godt
31. Hvilken berømthed var du hemmeligt forelsket i?
Nik fra Nik & Jay + Bryan Adams + McDreamy fra Greys - nothing new.. Ja, og så vil jeg da godt putte Jude Law, Johny Depp - og, jojo - Barack Obama på listen.
32. Hvilket politisk emne påvirkede dig mest?
Kommunalvalget - helt klart! Lavede jo nærmest ikke andet i september/november. Men spændende - det var det!
Nik fra Nik & Jay + Bryan Adams + McDreamy fra Greys - nothing new.. Ja, og så vil jeg da godt putte Jude Law, Johny Depp - og, jojo - Barack Obama på listen.
32. Hvilket politisk emne påvirkede dig mest?
Kommunalvalget - helt klart! Lavede jo nærmest ikke andet i september/november. Men spændende - det var det!
33. Hvem savnede du mest?
Min kæreste..
34. Hvem var den bedste ‘nye’ person, du mødte?
Kan man sige en ny, "gammel", person - for så er det jo min kæreste
35. Nævn en leveregel, du lærte i 2007.
At du kun lever en gang, og det er op til dig selv at få det bedste ud af det. Og, at man skal lytte til sig selv, og ikke tænke så meget over, hvad alle andre tror, tænker og mener..
mandag, juli 27, 2009
Sgu og fanden
Hvorfor er det egentlig, at vi lærer vores børn, at det er så forfærdeligt at bande?
Jeg mener, vi gør det jo allesammen i større eller mindre grad - og helt ærligt, er det så slemt?
Selvfølgelig er det ikke særlig pænt at sige sgu, kraftedeme og fanden i hver sætning, man fyrer af. Men sådan er det jo heller ikke. Og bandeord er vel en del af ordforrådet.
Vi bruger vel også bandeordene til at nuancere og gradbøje de sætninger, vi siger til hinanden.
Så ja, jeg synes egentlig, det er en smule sippet, hvis man slet ikke må bande.
Jeg mener, vi gør det jo allesammen i større eller mindre grad - og helt ærligt, er det så slemt?
Selvfølgelig er det ikke særlig pænt at sige sgu, kraftedeme og fanden i hver sætning, man fyrer af. Men sådan er det jo heller ikke. Og bandeord er vel en del af ordforrådet.
Vi bruger vel også bandeordene til at nuancere og gradbøje de sætninger, vi siger til hinanden.
Så ja, jeg synes egentlig, det er en smule sippet, hvis man slet ikke må bande.
tirsdag, juli 21, 2009
Min nye dille
Jeg har fået en ny hobby. En afslappende og afstressende en af slagsen. Jeg er blevet helt vild med at male i Mandalas-malebøger.
Det startede egentlig med, at jeg købte en malebog til en lille pige. Men det endte med, at jeg, meget modent, var ved at snuppe bogen fra hende - så nu har jeg købt en voksen-malebog til mig selv. Og siden har farveblyanterne og blyantspidseren nærmest ikke stået stille.
Der bliver malet i S-toget på vej til arbejde og i sengen om aftenen, når jeg skal stresse ned. For det giver en super ro, sådan at sidde der og male - gerne med lidt lyd i ørerne. Det kan anbefales!
Man behøver ikke smutte i boghandlen for at købe Mandalas. De kan også downloades gratis fra nettet.
Det startede egentlig med, at jeg købte en malebog til en lille pige. Men det endte med, at jeg, meget modent, var ved at snuppe bogen fra hende - så nu har jeg købt en voksen-malebog til mig selv. Og siden har farveblyanterne og blyantspidseren nærmest ikke stået stille.
Der bliver malet i S-toget på vej til arbejde og i sengen om aftenen, når jeg skal stresse ned. For det giver en super ro, sådan at sidde der og male - gerne med lidt lyd i ørerne. Det kan anbefales!
Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen:
»Mandalas malebøgerne holder hjernens opmærksomhed fanget længe og er gode til at stimulere koncentration.«
Man behøver ikke smutte i boghandlen for at købe Mandalas. De kan også downloades gratis fra nettet.
Ventetidens fortællinger
I fredags var jeg strandet i Kastrup sammen med en masse andre mennesker.
Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.
Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.
Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.
Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!
Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.
Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.
Jeg er stadig enig!
Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.
Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.
Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.
Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.
Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.
Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!
Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.
Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.
Jeg er stadig enig!
Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.
Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.
onsdag, juli 01, 2009
I regn og slud..
Det er sgu da utroligt, at man aldrig bliver tilfreds!
Når det er koldt, så vil vi have sommer. Og nu her hvor solen bager, så beder vi til, at det bliver bare en lille smule køligere, så vi kan holde ud at være til. Nogle mennesker drømmer endda om vinterstøvlerne, kælken og skiferien.
Eller også er det ferie, vi sukker efter.
For hvis jeg havde lidt mere ferie, så ville jeg da være tilfreds - lige meget, om det var sne, slud, hagl, regn eller solskin..
Når det er koldt, så vil vi have sommer. Og nu her hvor solen bager, så beder vi til, at det bliver bare en lille smule køligere, så vi kan holde ud at være til. Nogle mennesker drømmer endda om vinterstøvlerne, kælken og skiferien.
Eller også er det ferie, vi sukker efter.
For hvis jeg havde lidt mere ferie, så ville jeg da være tilfreds - lige meget, om det var sne, slud, hagl, regn eller solskin..
søndag, juni 28, 2009
En perle i Jægergårdsgade
Jeg har opdaget et fantastisk sted. En perle, kan man velsagtens kalde det. Helt uden at lyve eller overdrive.
Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".
For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!
Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.
På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!
For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.
Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..
Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.
Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!
Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".
For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!
Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.
På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!
For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.
Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..
Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.
Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!
torsdag, juni 25, 2009
Er det mam? Nej, det er det ikke!
Hvad er det egentlig der gør, at det altid er det usunde og ofte ikke engang velsmagende mad, der trækker?
Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.
Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.
For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.
Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.
Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?
Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?
Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.
Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.
For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.
Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.
Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?
Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?
torsdag, juni 11, 2009
Træt..
Der er ikke noget at sige til, at man rundt om i verden bruger manglende søvn som torturmetode.
Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!
Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.
Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..
Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..
Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!
Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!
Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.
Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..
Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..
Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!
torsdag, maj 28, 2009
Dobbeltfantastisk aften
Intimkoncert med Tina Dickow og FC Barcelona som Champions League-mestre. På én og samme aften. Så bliver det vist ikke bedre!
tirsdag, maj 19, 2009
Mums!
Lørdag aften var jeg blevet inviteret på date af min far, der har særdeles gode kontakter i restaurationsbranchen i Svendborg.
Min far har næse for at finde lækre spisesvampe og andre skønne ting i skovbunden, og det giver af og til carte blanche til spisearrangementer af den virkelig gode slags.
Denne gang stod den på "The Re-Union" på Restaurant no. 5 på havnen.
Alt i alt otte retter - inklusive "renser" og dessert. Superlækkert - og med indtil flere superfantastiske smagsprøver på øl, cider, rød- og hvidvin.
Jeg har forsøgt at forevige et par af retterne, der kan nydes, synsvis, her.
Den første lille starter, et lille stykke brød med unghanelever som mousse, fik jeg desværre ikke taget billede af. Men ellers følger her:
Muslinger på stribe (lavet af Linemuslinger fra Svendborg - MEGET LÆKRE!)
Rejer på Eurorail
Asparges - OG
En lækker tartelet, der også hørte til aspargesretten
Så var der gulerodsrenser
Og siden Fynsk Glad Gris - immiteret kølle med majssalat
Vi sluttede af med chokolade vs rababer
Og Æbler Leonart Cohen
Min far har næse for at finde lækre spisesvampe og andre skønne ting i skovbunden, og det giver af og til carte blanche til spisearrangementer af den virkelig gode slags.
Denne gang stod den på "The Re-Union" på Restaurant no. 5 på havnen.
Alt i alt otte retter - inklusive "renser" og dessert. Superlækkert - og med indtil flere superfantastiske smagsprøver på øl, cider, rød- og hvidvin.
Jeg har forsøgt at forevige et par af retterne, der kan nydes, synsvis, her.
Den første lille starter, et lille stykke brød med unghanelever som mousse, fik jeg desværre ikke taget billede af. Men ellers følger her:
Muslinger på stribe (lavet af Linemuslinger fra Svendborg - MEGET LÆKRE!)
Rejer på Eurorail
Asparges - OG
En lækker tartelet, der også hørte til aspargesretten
Så var der gulerodsrenser
Og siden Fynsk Glad Gris - immiteret kølle med majssalat
Vi sluttede af med chokolade vs rababer
Og Æbler Leonart Cohen
Månestegte pølser
Hvad fanden er det, der sker for ungdommen nu til dags?
Har lige stået og vasket op - og mens jeg gør det, ynder jeg at stå og lure lidt ud af vinduet. Fra fjerdesalsvinduet var jeg her til aften vidne til noget af et show i gården, hvor fire ungersvende var i gang med at grille pølser.
Eller - grille er måske så meget sagt, med mindre altså, de regnede med at månens stråler på et tidspunkt ville brune pølserne for dem.. Eller solens i morgen..
I hvert fald havde de meget svært ved at få gang i grillen. En efter en forsøgte de sig - og en af dem var endda så klog, at han lige prøvede med sin ligter - henover pølserne, forståes..
Hmmm... Er det nu her, man kan bruge udtrykket, at man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?
I hvert fald, så kunne det måske have været godt for de her fire unge herrer at have gået til sådan noget som spejder. Ikke fordi, jeg ikke selv har gået til det - men jeg tænker, at de her gutter måske ville have fået noget positivt ud af det.. Altså lære at tænde bål og sådan - og bygge huler (hvilket de nok trods alt var lidt for gamle til).
Og ellers må jeg jo lige smutte ned og forbi med min grillstarter næste gang..
Har lige stået og vasket op - og mens jeg gør det, ynder jeg at stå og lure lidt ud af vinduet. Fra fjerdesalsvinduet var jeg her til aften vidne til noget af et show i gården, hvor fire ungersvende var i gang med at grille pølser.
Eller - grille er måske så meget sagt, med mindre altså, de regnede med at månens stråler på et tidspunkt ville brune pølserne for dem.. Eller solens i morgen..
I hvert fald havde de meget svært ved at få gang i grillen. En efter en forsøgte de sig - og en af dem var endda så klog, at han lige prøvede med sin ligter - henover pølserne, forståes..
Hmmm... Er det nu her, man kan bruge udtrykket, at man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?
I hvert fald, så kunne det måske have været godt for de her fire unge herrer at have gået til sådan noget som spejder. Ikke fordi, jeg ikke selv har gået til det - men jeg tænker, at de her gutter måske ville have fået noget positivt ud af det.. Altså lære at tænde bål og sådan - og bygge huler (hvilket de nok trods alt var lidt for gamle til).
Og ellers må jeg jo lige smutte ned og forbi med min grillstarter næste gang..
Mediernes rolle i et demokrati
I dag skulle jeg i min egenskab af områderedaktør holde foredrag for en flok på 17 journalister fra lande som Benin, Uganda, Kenya og Myanmar, der var på besøg i Hillerød i forbindelse med et månedlangt kursus i demokrati.
Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.
Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.
Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.
De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.
En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.
En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..
Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..
Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!
Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.
Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.
Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.
De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.
En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.
En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..
Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..
Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!
tirsdag, maj 12, 2009
mandag, marts 30, 2009
Vi går en spændende politisk tid i møde
Nåh, så varer det vist ikke længe, før vi får ny statsminister.
Vi, og her taler jeg om min arbejdsplads, har da i hvert fald allerede lagt planer for, hvad der skal ske, når Anders Fogh takker af og lader taburetten gå videre til Lars Løkke.
Jeg tror, Anders Fogh fortæller om sit kandidatur til dronningen og prins Henrik i aften, når der er statsrådsmiddag. Første og eneste gang, der har været sådan en, var dagen før forlovelsen mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik blev offentliggjort.
Såeh.. Det er ikke så tit, det sker.
Jeg tror, Anders Fogh vil komme med sit kandidatur i løbet af denne uge. Senest i weekenden sker det. Så tager han til Nato-møde. Bliver valgt - og mandag kommer kan hjem, tager til dronningen, og går af.
Og så må vi jo så se, hvad der sker - og hvordan Lars Løkke klarer rollen som statsminister. En ting er sikker - det skal nok blive en spændende tid!
Vi, og her taler jeg om min arbejdsplads, har da i hvert fald allerede lagt planer for, hvad der skal ske, når Anders Fogh takker af og lader taburetten gå videre til Lars Løkke.
Jeg tror, Anders Fogh fortæller om sit kandidatur til dronningen og prins Henrik i aften, når der er statsrådsmiddag. Første og eneste gang, der har været sådan en, var dagen før forlovelsen mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik blev offentliggjort.
Såeh.. Det er ikke så tit, det sker.
Jeg tror, Anders Fogh vil komme med sit kandidatur i løbet af denne uge. Senest i weekenden sker det. Så tager han til Nato-møde. Bliver valgt - og mandag kommer kan hjem, tager til dronningen, og går af.
Og så må vi jo så se, hvad der sker - og hvordan Lars Løkke klarer rollen som statsminister. En ting er sikker - det skal nok blive en spændende tid!
onsdag, marts 11, 2009
iPhonen er MIN!
Jeg har prøvet at udskyde det. Fortrængt det og udsat det.
Men nu er det sikkert og vist - iPhonen er købt og betalt, og i morgen skal den hentes på posthuset.
Uuuuh, jeg glæder mig!!
Så hvis I ikke ser mig, hører fra mig - eller hvis jeg ikke kommer på arbejde. Så er det altså bare derfor - jeg sidder derhjemme og piller ved min iPhone.
Gode tips om applikationer til den fine telefon modtages gerne!
Men nu er det sikkert og vist - iPhonen er købt og betalt, og i morgen skal den hentes på posthuset.
Uuuuh, jeg glæder mig!!
Så hvis I ikke ser mig, hører fra mig - eller hvis jeg ikke kommer på arbejde. Så er det altså bare derfor - jeg sidder derhjemme og piller ved min iPhone.
Gode tips om applikationer til den fine telefon modtages gerne!
Alle bør have vredet hjernen engang imellem
Kunne vi ikke allesammen bruge en tur til en psykolog engang imellem?
Jeg kunne da i hvert fald godt finde en ting eller to, jeg kunne vende med sådan en ekspert på hjerner og tanker.
Derfor mener jeg heller ikke, det vil være helt skidt, hvis alle danske soldater, når de kommer hjem fra internationale udsendelser, bør en tur til psykolog.
Især efter det, der skete på Nørrebro i år.
Det kan vel aldrig skade at få vendt tingene med en uvildig person.
Jeg kunne da i hvert fald godt finde en ting eller to, jeg kunne vende med sådan en ekspert på hjerner og tanker.
Derfor mener jeg heller ikke, det vil være helt skidt, hvis alle danske soldater, når de kommer hjem fra internationale udsendelser, bør en tur til psykolog.
Især efter det, der skete på Nørrebro i år.
Det kan vel aldrig skade at få vendt tingene med en uvildig person.
lørdag, marts 07, 2009
Ingen sort arbejde
I går kom kæresten, en af vores gammle gymnasievenner og jeg til at snakke om sort arbejde.
Vi blev enige om, at der nok ikke var noget, der ville give særlig godt for sådan nogle som os - eftersom vi er henholdsvis ph.d.-studerende i fysik, category planner hos COOP og journalist.
Jeg er rimelig sikker på, at det er de færreste, der vil investere i en "orange" ph.d.-afhandling - og der er nok heller ikke den store efterspørgsel på ekspertise indenfor indkøb og planlægning af bagerbrød.
Som journalist kunne man selvfølgelig skrive nogle artiker uden at betale skat af dem. Men så skulle det være sådan nogle, der blev bragt uden byline - og det ville jo være lidt kedeligt.
Så, alt i alt, bliver det nok ikke til meget sort arbejde fra vores hånd. Så skulle vi nok have været håndværkere i stedet.
Vi blev enige om, at der nok ikke var noget, der ville give særlig godt for sådan nogle som os - eftersom vi er henholdsvis ph.d.-studerende i fysik, category planner hos COOP og journalist.
Jeg er rimelig sikker på, at det er de færreste, der vil investere i en "orange" ph.d.-afhandling - og der er nok heller ikke den store efterspørgsel på ekspertise indenfor indkøb og planlægning af bagerbrød.
Som journalist kunne man selvfølgelig skrive nogle artiker uden at betale skat af dem. Men så skulle det være sådan nogle, der blev bragt uden byline - og det ville jo være lidt kedeligt.
Så, alt i alt, bliver det nok ikke til meget sort arbejde fra vores hånd. Så skulle vi nok have været håndværkere i stedet.
onsdag, marts 04, 2009
Misforstået venlighed
"Nåh, Anna. Hun ser da ikke så skidt ud, som du havde fortalt mig".
Sådan lød kommentaren i dag, da jeg, som fællestillidsmand på mit arbejde, var på besøg på en af avisens andre redaktioner på Sjælland og hilste på en kollega, jeg ikke tidligere har mødt.
Ville han sige sådan, hvis jeg var en mand? Hvis jeg var +40? Næppe!
Sådan lød kommentaren i dag, da jeg, som fællestillidsmand på mit arbejde, var på besøg på en af avisens andre redaktioner på Sjælland og hilste på en kollega, jeg ikke tidligere har mødt.
Ville han sige sådan, hvis jeg var en mand? Hvis jeg var +40? Næppe!
søndag, februar 22, 2009
Rapport fra krigszonen
I fredags blev en 20-årig mand dræbt af skud i hovedet to gader herfra. Drabet var ikke banderelateret.
I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.
Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.
Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.
Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.
Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.
Godt man skal en uge væk fra kampzonen!
I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.
Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.
Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.
Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.
Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.
Godt man skal en uge væk fra kampzonen!
Tiltrængt og velfortjent
Om 14 timer, så er klokken 8.30. Det er mandag, og flyet letter mod Kap Verde. Det er tiltrængt og velfortjent!
Hold kæft, det bliver godt med en uge, hvor det eneste jeg skal lave er at drikke gratis drinks, spise gratis mad, dykke, læse gode krimi'er og ligge ved poolen.
Til jer misundelige, så kan I få lov til at tjekke stedet ud her.
Og til indbrudstyvene - bare ærgerligt..min far passer på min lejlighed imens!
Hold kæft, det bliver godt med en uge, hvor det eneste jeg skal lave er at drikke gratis drinks, spise gratis mad, dykke, læse gode krimi'er og ligge ved poolen.
Til jer misundelige, så kan I få lov til at tjekke stedet ud her.
Og til indbrudstyvene - bare ærgerligt..min far passer på min lejlighed imens!
tirsdag, februar 17, 2009
En ny verden
Som jeg tidligere har bekendtgjort her på bloggen, skal jeg jo til at være chef. Eller konstitueret redaktør, som det så fint hedder - indtil videre fra 1. april til 31. december.
Jeg glæder mig. Det bliver spændende og anderledes - og er det jo ikke mindst en god tilføjelse til cv'et.
Men der kommer jo også nogle udfordringer. Jeg skal vænne mig til, at jeg pludselig er chefen. At jeg ikke kan sige hvad som helst til og om folk, og at jeg får et langt større ansvar. At folk begynder at opfatte mig som "chefen".
Jeg synes allerede, jeg kan mærke det lidt. Når den nuværende chef er væk fra redaktionen, så ligger ansvaret ubevidst på mig - også selvom jeg først tiltræder om halvanden måned.
Men det er vel en del af pakken. Noget jeg bare må vænne mig til.
Jeg glæder mig. Det bliver spændende og anderledes - og er det jo ikke mindst en god tilføjelse til cv'et.
Men der kommer jo også nogle udfordringer. Jeg skal vænne mig til, at jeg pludselig er chefen. At jeg ikke kan sige hvad som helst til og om folk, og at jeg får et langt større ansvar. At folk begynder at opfatte mig som "chefen".
Jeg synes allerede, jeg kan mærke det lidt. Når den nuværende chef er væk fra redaktionen, så ligger ansvaret ubevidst på mig - også selvom jeg først tiltræder om halvanden måned.
Men det er vel en del af pakken. Noget jeg bare må vænne mig til.
mandag, februar 02, 2009
Jeg er unik!
I sidste uge var jeg ude for en sjældenhed - en person, der hed næsten det samme som mig. For ud over min veninde, der også hedder Mai, så er det ikke så tit, vi mødes os i Mai-klubben.
Jeg ringede op til en ansat ved Retten i Lyngby, og skulle have hende til at hjælpe mig med at blive skrevet på en mailingliste for pressen. Men da jeg præsenterede mig i telefonen, fik jeg et forbløffet, ja - nærmest lidt vrissent, svar retur.
"Det tror jeg ikke på", lød det i den enden ende af røret.
Og så måtte jeg jo lige gentage mit navn - og sige, at jeg altså også hed Helene - til mellemnavn.
Kvinden i den anden ende var endnu ikke helt overbevist, men hun var jo nødt til at tro mig, når jeg nu insisterede. Efterfølgende sendte jeg hende en mail - bare sådan lige for at bekræfte, at den altså var god nok, og at jeg ikke var en stalker, der forfulgte hende..
Jeg ved, at der en del, der hedder noget med Mai Lykke. Men Mai Helene Lykke. Det er jeg den eneste, der hedder - både ifølge De Gule Sider, men også ifølge Danmarks Statistik.
Det er jeg meget glad for og stolt af - sådan at være helt unik!
Jeg ringede op til en ansat ved Retten i Lyngby, og skulle have hende til at hjælpe mig med at blive skrevet på en mailingliste for pressen. Men da jeg præsenterede mig i telefonen, fik jeg et forbløffet, ja - nærmest lidt vrissent, svar retur.
"Det tror jeg ikke på", lød det i den enden ende af røret.
Og så måtte jeg jo lige gentage mit navn - og sige, at jeg altså også hed Helene - til mellemnavn.
Kvinden i den anden ende var endnu ikke helt overbevist, men hun var jo nødt til at tro mig, når jeg nu insisterede. Efterfølgende sendte jeg hende en mail - bare sådan lige for at bekræfte, at den altså var god nok, og at jeg ikke var en stalker, der forfulgte hende..
Jeg ved, at der en del, der hedder noget med Mai Lykke. Men Mai Helene Lykke. Det er jeg den eneste, der hedder - både ifølge De Gule Sider, men også ifølge Danmarks Statistik.
Det er jeg meget glad for og stolt af - sådan at være helt unik!
Jamen, han har jo ikke noget tøj på!
I sidste uge var jeg i teateret to gange.
Tirsdag var jeg på Det Ny Teater, hvor jeg så den anmelderroste "Phantom of the Opera" og torsdag gik turen så til Mungo Park, hvor jeg så "Seest", der også har fået anmelderne op at stolene med mange roser.
Hvilken forskel, der dog var på de to forestillinger. Jeg fristes nærmest til at sige - "jamen, han har jo ikke noget tøj på"...for forestillingen på Det Ny Teater var da at sammenligne med en omgang "Kongens nye klæder".
Nøgent. Det holder altså ikke at lave en forestilling, der er et udstyrsstykke af rang - hvis man så hyrer skuespillere og sangere, der ikke kan tale dansk. Således, så var størstedelen af skuespillerne/sangerne tirsdag aften enten svenske eller engelske - og det kunne man altså sagtens høre undervejs.
Jeg var ikke imponeret! Slet slet ikke.
Faktisk, så er jeg overrasket over, hvordan anmelder efter anmelder kan rose stykket så meget. Måske blev de forblændede af de flotte kjoler, kulisserne og scenografien - der bestemt var værd at rose.
Til gengæld så blev jeg, endnu en gang, imponeret, da jeg torsdag var på Mungo Park. Forestillingen "Seest" er et gæstespil fra teaterets søsterscene i Kolding. Og hvor var det da bare som om, at to modsætninger mødtes, da jeg så "Seest".
For hvor "Phantom of the Opera" bare var intetsigende og storskrydende. Så har Mungo Parks forestillinger bare det der særlige. Du sidder helt tæt på scenen, og selvom der på ingen måde er brugt ligeså mange kroner på scenografien, som på Det Ny Teater, så er det 100 gange så virkningsfuldt.
Med gange få midler formår Mungo Park at skabe en stemning. Og holde fast.
De fire skuespillere i "Seest" gjorde det alle godt, men Stefanía Omarsdottír, der spiller hovedrollen som niårige Asta, stod bare klart frem som en lysende stjerne.
Hun er blevet kaldt et de ti højdepunkter i dansk teater i 2008. OG JEG ER HELT ENIG. Som hun stod der på scenen, da var det altså svært at se, at det var 34-årige Stefanía og ikke niårige Asta. Det var helt ufattelig flot spillet.
Og så nærgående, vedkommende, hjerteskærende. Bare SÅ godt.
Endnu en gang må jeg bare opfordre mine læsere til at tage i Mungo Park. I vil ikke fortryde det!
Tirsdag var jeg på Det Ny Teater, hvor jeg så den anmelderroste "Phantom of the Opera" og torsdag gik turen så til Mungo Park, hvor jeg så "Seest", der også har fået anmelderne op at stolene med mange roser.
Hvilken forskel, der dog var på de to forestillinger. Jeg fristes nærmest til at sige - "jamen, han har jo ikke noget tøj på"...for forestillingen på Det Ny Teater var da at sammenligne med en omgang "Kongens nye klæder".
Nøgent. Det holder altså ikke at lave en forestilling, der er et udstyrsstykke af rang - hvis man så hyrer skuespillere og sangere, der ikke kan tale dansk. Således, så var størstedelen af skuespillerne/sangerne tirsdag aften enten svenske eller engelske - og det kunne man altså sagtens høre undervejs.
Jeg var ikke imponeret! Slet slet ikke.
Faktisk, så er jeg overrasket over, hvordan anmelder efter anmelder kan rose stykket så meget. Måske blev de forblændede af de flotte kjoler, kulisserne og scenografien - der bestemt var værd at rose.
Til gengæld så blev jeg, endnu en gang, imponeret, da jeg torsdag var på Mungo Park. Forestillingen "Seest" er et gæstespil fra teaterets søsterscene i Kolding. Og hvor var det da bare som om, at to modsætninger mødtes, da jeg så "Seest".
For hvor "Phantom of the Opera" bare var intetsigende og storskrydende. Så har Mungo Parks forestillinger bare det der særlige. Du sidder helt tæt på scenen, og selvom der på ingen måde er brugt ligeså mange kroner på scenografien, som på Det Ny Teater, så er det 100 gange så virkningsfuldt.
Med gange få midler formår Mungo Park at skabe en stemning. Og holde fast.
De fire skuespillere i "Seest" gjorde det alle godt, men Stefanía Omarsdottír, der spiller hovedrollen som niårige Asta, stod bare klart frem som en lysende stjerne.
Hun er blevet kaldt et de ti højdepunkter i dansk teater i 2008. OG JEG ER HELT ENIG. Som hun stod der på scenen, da var det altså svært at se, at det var 34-årige Stefanía og ikke niårige Asta. Det var helt ufattelig flot spillet.
Og så nærgående, vedkommende, hjerteskærende. Bare SÅ godt.
Endnu en gang må jeg bare opfordre mine læsere til at tage i Mungo Park. I vil ikke fortryde det!
Abonner på:
Opslag (Atom)