Californiens fantastiske kystlinje

I dag har vi været en tur nede af kysten mod syd - ad Highway 1 til først Santa Cruz, så Monterey og akvariet, siden Carmel-By-The-Sea og så Big Sur.

I Santa Cruz spiste vi brunch på Linda's Seabreze Cafe (fantastisk hyggeligt sted). Vi rundede lige det store pariserhjul og byen Carmel-By-The-Sea, hvor Clint Eastwood engang har været borgmester, før turen gik langs kysten til Monterey.

Her ligger et kæmpestort akvarium grundlagt af David Packard, som også grundlagde computerfirmaet Hewlett-Packard. Her er det mest fantastiske dyreliv med blandt andet hajer, rokker, oddere, pingviner, sæler, søløver og blæksprutter.


Dagens højdepunkt for mig var nu endnu et møde med stillehavskysten, Big Sur, som den 150 kilometer lange kystlinje fra Carmel til Hearst Castle kaldes. Det er bare så fantastisk at se det kæmpestore blå hav, bølgerne, dyrelivet, sandbanker og klippet. Smukt og på samme tidspunkt meget råt!

Billeder fra turen kan ses her.

Alle kan følge med

Man skal passe på, hvad man lægger ud på nettet af skarpe ytringer, spøjse billeder og andre gode ting. Det måtte en ung politibetjent i dag sande, da hun blev dømt for racisme på nettet.

Den 33-årige kvinde havde på sin blog brokket sig over, at hendes weekendtur til Sverige blev suspenderet, fordi hun skulle på vagt under urolighederne på Nørrebro.

Ytringerne var naturligvis forbeholdt de venner, som hun vidste fulgte med på bloggen. Hun havde bare ikke tænkt over, at alle kan læse med. Din chef, din mormor, din ekskæreste - ja, sågar dit største idol, PET eller statsministeren.

Så man skal nok lige tænke sig om en gang eller to, før man kaster sig ud i racistiske ytringer, nøgenbilleder eller andet, der kan provokere eller blive et problem på et senere tidspunkt. Også selv om man er godt gal i skralden i skrivende stund.

Ytringer på nettet er nemlig meget svære at slette - og de kan ofte findes meget nemt igen bare ved en simpel Google-søgning.

Vi er nu meget ens

Så er de to første dage af min efteruddannelse her i USA overstået. Indtil videre er min konklusion, at vi nok egentlig laver nogenlunde den samme journalistik - på nogenlunde samme måde.

Selvfølgelig er der lokale forskelligheder - blandt andet, at der findes bjergløver og at folk bliver skudt og/eller overfaldet noget oftere her, så historierne er lidt vildere. Ligsom der bare bor flere her i området, så historierne måske ikke bliver ligeså lokale, som hvis man skriver om Meløse eller Nr. Herlev.

Men alligevel - vinklerne er de samme: En mand vil gerne bygge et supermarked, naboerne klager, der skal laves lokalplan osv. Eller overfald i området omkring den lokale togstation - og de efterfølgende overvejelser om videoovervågning. Sådan nogle historier kunne vi jo også sagtens skrive på Frederiksborg Amts Avis.

Meget sjovt egentlig, at vi arbejder i hver sin del af verden, men at vores arbejdsgang egentlig er nogenlunde den samme.

Hvis du ser en krokodille i dit badekar...

"Hvis du ser en krokodille i dit badekar. Skal du ikke være bange for den er så rar. Bare giv den en kop kaffe og en god cigar".

Sådan lyder rådet i en gammel børnesang, hvis man ser en krokodille på sit badeværelse. Anderledes lyder rådet fra sheriffen i San Mateo County, hvis man møder i puma (på engelsk mountainlion) på sin vej.

Så skal man:

• Ikke løbe
• Ikke vende ryggen til
• Larme og virke så stor som muligt
• Åbne sin jakke, hvis man har sådan en på
• Hæve armene op over hovedet
• Kaste ting på dyret

Og så ellers holde sig fra at vandre og cykle i øde området, ligesom man skal holde et ekstra øje på sine børn.

Gårsdagens puma i San Mateo er i øvrigt endnu ikke fundet. På trods af en stor eftersøgning i området, blev eftersøgningen afblæst.

Ifølge sheriffen bor findes der mellem 4000-6000 pumaer i Californien. Siden 1890 er 14 mennesker dog blevet angrebet af bjergløver.

Pumaen, drengen og 49'ers

En puma, der bliver ramt af en bil på motorvejen, og som nu er forsvundet, en beruset teenager, der kører galt og efterlader sine to venner svævende mellem liv og død i den brændende bil, gemmer sig bag et hus og slår ud efter betjenten, da han bliver fundet, og et møde med to 49ers-spillere.

Det er åbenbart hverdagen på en amerikansk lokalavis.

Det er i hvert fald, hvad jeg har oplevet på min første dag på Palo Alto Daily News, hvor jeg er i to dages praktik i forbindelse med min efteruddannelse.

Uden at negligere mit arbejde på Frederiksborg Amts Avis, så sker der godt nok noget mere her i Bay Area. Et område, der selvfølgelig er noget tættere befolket end Nordsjælland, men alligevel..

På trods af de vilde historier om pumaer og mere eller mindre berømte football-spillere, så tager journalisterne her det nu meget roligt. Historien om løven bliver der fulgt op på fra skrivebordet, mens politiradioen drøner derudaf med nye historier. Der er nye overfald og skyderier hver dag, så det er altså ikke noget, der får dem synderligt op af kontorstolene.

Eftersom journalisterne blev hjemme på pinden i dag, så måtte jeg med fotografen ud. Han var alene ude på en opgave på 49'ers Academy, en skole for børn, der har haft det svært i det almindelige skolesystem.



49'ers sponsorerer solceller og miljøvenlig energi på skolen, og det blev foreviget med football-spillerne Eric Heitmann og Tony Wragge som trækplastre og assembly-medlemmet Ira Ruskin som politik ping.

Ret sjovt at opleve sådan noget - for mig var det i hvert fald ikke bare "another day at the office".

Jeg har taget et par billeder af dagens oplevelser, som er lagt ind i det blandede fotoalbum (find billederne sidst i albummet).

P.s. Jeg skal i øvrigt "møde" spillerne fra 49ers igen den 26. november, når Thomas og jeg skal på Candlestick Stadium og se San Francisco 49ers spille mod Seattle Seahawks.

Cannabis fremfor alkohol

USA er nu et ganske særligt land. For eksempel hvad angår reklamer - både i radioen og på tv.

Således hørte vi forleden en radioreklame for dildoer ("nu købt af mere end ti millioner mennesker" ?!), og man går heller ikke ad vejen for en lang, rosenrød anbefaling af en screening for brystkræft, ligesom en reklame for Viagra gennemføres ligeså naturligt, som var det vaskepulver, de prøvede at sælge mig - dog med den advarsel, at man liiige skal besøge sin læge, hvis man har haft jern på i mere end fire timer.

Jojo...

Mest overrasket blev jeg dog forleden i bilen, hvor der i radioen var en lang reklame, der fortalte om de mange fordele ved cannabis fremfor alkohol.

"Mange mennesker dør af alkoholforgiftning hvert år, men ingen er endnu døde af cannabis-forgiftning", forlød det i reklamen, som også henviste til en hjemmeside, jeg desværre ikke kan huske lige nu.

Jeg lover, at skrive linket her, så snart jeg hører reklamen igen!

Og nu - i skrivende stund, er der en reklame for en undersøgelse for leverkræft på CNN. Det er sgu da makabert!

Så hellere de danske reklamer for svamp og diarré. Det er lissom ikke så grænseoverskridende...

Weekend i Weaverville

Fredag, lørdag og søndag blev tilbragt i Nordcalifornien, nærmere i den lille by Weaverville, der er en tidligere guldgraverby.

Omkring er der masser af smukke floder, så det passede jo meget godt, at Thomas havde taget fluestængerne med.


Han fik lov til at fiske, alt imens jeg fordrev tiden med at slentre rundt i Weaverville, være til Salmon og Healing Arts Festival og besøge byens museum (det tog så en time - samlet).

Søndag kørte vi ud til kysten, hvor vi frekventerede indtil flere Reedwood-parker.



Billeder fra turen kan nydes via dette link.

Tilbage på skolebænken

I dag har jeg besøgt Palo Alto Daily News. Den ene af de to aviser, jeg skal "i praktik" hos i forbindelse med min efteruddannelse her i staterne.

Jeg følte mig straks hjemme i redaktionslokalet. For ganske som derhjemme på redaktionen i Hillerød, så var der lidt rodet, maskinerne var ikke det allernyeste kram - og journalisterne så også helt menneskelige ud. Eneste forskel var faktisk "kontorbåsene", som man også ser i film - og så det lidt brune tema. Det har vi da heldigvis ikke på FAA.

Nu glæder jeg mig bare til mine første to praktikdage - på tirsdag og onsdag, hvor jeg skal se på, hvordan de laver lokale nyheder i Californien. Gør de det mon på samme måde, som i Danmark?

Og jeg glæder mig! Også til ugen før det amerikanske valg, hvor jeg drager til San Jose for at besøge San Jose Mercury News. Der skal jeg være to dage i ugen før valget - og på selve valgaftenen.

Det bliver SÅ spændende (og I kan selvfølgelig læse med på bloggen)!

Hvem vil give 40.000 kroner for en billet?

Jeg sidder og kigger på koncert-billetter.

Både Coldplay, Madonna, Weezer, Oasis og Metallica spiller i området, mens jeg er i Californien. Madonna spiller blandt andet i Las Vegas i den weekend, vi har planlagt at tage dertil med Turf og Mette.

Billetter starter fra 1200 kroner - og går op til, og hold nu fast, 40.711 kroner. Men så kommer man altså også til at sidde på forreste række i MGM Grand!

Jeg tror nu nok, jeg har andet, jeg ville bruge de 40.000 kroner på - hvis jeg havde dem!

De rigtige Mavericks klager sig

I valgkampen er ordet "maverick" ofte blevet brugt om John McCain - især af vicepræsidentkandidat Sarah Pailin, der nærmest ikke sagde andet end "soccer moms", "Joe sixpack" og "maverick" under vicepræsidentdebatten i sidste uge.

Men nu er efterkommerne af Samuel Augustus Maverick (1803-1870), den texanske kvægejer, som udtrykket stammer fra, blevet godt gale i skralden. Udtrykket betyder, at han er independent minded - uafhængigt tænkende/sindet, en person, der ikke følger gruppen. Samuel Maverick blev opfattet som uafhængigtsindet, fordi han ikke ville mærke sine kvæg som de andre farmere i området.

På CNN klager efterkommerne her til morgen deres nød. De fortæller, at omtalen af John McCain som en maverick, får dem til at ville skyde fjernsynet. De synes, det lyder som fingernegle på en tavle, når familienavnet bliver brugt rosende om den republikanske præsidentkandidat.

Med til historien hører, at Maverick-familien er demokrater. Så de havde nok ikke brokket sig, hvis det var Barack Obama, der havde brugt familienavnet i sin kampagne.

I kø for lækre kager

Forleden, da jeg frekventerede Stanford Shopping Center, så jeg en meget lang kø. Hvad pokker er det, tænkte Mai - og jeg måtte selvfølgelig hen og kigge.

Det var disse cup cakes, amerikanerne gladeligt stod i kø for at købe. Jeg har endnu ikke selv smagt. Men det skal ske på et tidspunkt!

Indian summer

Jeg har tilbragt en uge i Californien nu, og hold da op, hvor har vejret bare været lækkert! Så lækkert, at jeg har været nødt til at investere i shorts, knickers, sandaler og et par ekstra ballerinaer - ja, det ér virkelig synd for mig!

Normalt er vejret altså ikke så godt, fortalte vores udlejer i dag. Hun tøvede ikke med at kalde fænomenet for "indian summer", og forklarede så også, at hun mistænkte tsunamien for et par år siden for at være udslagsgivende for, at vejret har ændret sig.

Jorden blev slået ud af kurs af bølgen, fortalte hun til os to måbende danskere, som vist bare endte med at konstatere, at der måske også bare kunne være en naturlig forklaring...den globale opvarmning - eller bare millioner af års udviklings skyld.

Tjo, der er mange meninger om årsagen - men varmt, det er det!

Der er i øvrigt nye billeder.

Run like a girl

I dag har jeg været ude for at afprøve mine nye løbesko, og de var ganske gode. Hermed har jeg også taget min første løbetur på amerikansk jord. Her møder man ikke katte på sin vej, men derimod egern - og masser af dem.

Selvom jeg nu er kommet i gang med løberiet herovre, så kommer jeg nok desværre ikke i form til en maraton - eller bare en halvmaraton - inden den 19. oktober, hvor der er Nike Woman's Maraton i San Francisco med temaet "Run like a girl" - det ser ellers bare SÅ fedt ud!!

Da vi var i San Francisco i fredags for at hente mine nye løbesko - i NikeTown (navnet siger næsten sig selv, når der er Nike i fire etager), var der merchandise for løbet overalt i butikken. Alt fra strømper, til shorts, tasker, t-shirts og mange forskellige jakker og sweat shirts - selvfølgelig i Nike, og selvfølgelig i pigefarver som pink og turkis.

Øv, jeg ville gerne, med god samvittighed, kunne krybe i sådan en sej jakke og sige "I did it", men det bliver sgu nok lidt svært. Og de har desværre ikke en ti-kilometer på programmet...den tror jeg ellers lige, jeg ville kunne klare...

Det kan da ikke være så svært?

Hvordan kan det være, at jeg kan se to hele afsnit af Grey's online på ABC.com uden nogen som helst problemer, og at jeg så hverken kan komme til at se net-tv på TV2 eller DR. Heller ikke engang Update?? Hvad sker der for de danske tv-stationer?

En halv John Muir

For et par år siden holdt Thomas og jeg sommerferie i Rom. Kristina, som jeg har gået i folkeskole med, og Jacob, som Thomas og jeg gik i gymnasiet med, kiggede forbi et par dage på vej til deres road trip udi det italienske.

Rom blev nydt fulde drag, blandt andet med god mad og vin, og mens pigerne sludrede om løst og fast (som veninder jo gør), så snakkede drengene om en af deres drømme - at følge i John Muirs fodspor.


John Muir var en pioner, som frem til sin død i 1914 kæmpede for oprettelse af nationalparker, blandt andet i Californien. Det var blandt ham, der fik gjort Yosemite til nationalpark. John Muir vandrede tværs gennem Yosemite, på en 340 kilometer lang tur, og det er den tur, de gamle gymnasiedrenge drømmer om at gennemføre.



Da ferieselskabet skulle hjem fra hyggeaftenen i Rom var alle taxaer forsvundet, og ikke en eneste bus kørte. Det betød, at vi måtte tværs gennem byen på gåben. Ikke en uovervindelig faktor for nogen af os, men det var det alligevel lidt for mig, der bestemt ikke mente, at vi skulle gå så langt midt om natten.

"Jeg skal ikke gå en halv John Muir", lød den bitre kommentar, hvorefter jeg stolprede afsted - helst ti meter foran de andre. Og jeg ville ikke snakke med nogen!




Næste morgen var jeg selvfølgelig lidt flov over min kiksede opførsel. Jeg sagde underdanigt undskyld - og var således genstand for lidt gas i løbet af dagen.

Men i dag, to år efter, har jeg måske fået oprejsning. Nu har jeg nemlig gået en halv John Muir. Eller okay - så 1/50-del John Muir. I Yosemites smukke nationalpark.

Hvordan det gik, kan læserne se på billederne her.

Update torsdag: Okay - her fire dage efter vores overnatning i Curry Village, læser man så det her i den lokale avis. Lidt skræmmende...

DROP, COVER AND HOLD ON!

Som de fleste sikkert ved, ligger San Francisco og hele Bay Area lige ovenpå San Andreas-forkastningen. Det betyder, at man sådan set bare går og venter på et kæmpemæssigt jordskælv, i staterne kaldet The Big One, der får det hele til at brase sammen.

Det havde jeg egentlig ikke tænkt det helt store over, før jeg i går sad og læste i San Francisco Chronicle. På bagsiden, sammen med vejret, er der en oversigt over det sidste døgns jordskælv.

Og så gik det faktisk op for mig, at der er flere hundrede små jordskælv hver eneste uge - i hele staten + Nevada. Lidt overraskende, synes jeg. Sidste jordskælv i Menlo Park, hvor vi bor, var i torsdags - heldigvis var det ikke så stort. Jeg mærkede i hvert fald ikke noget til det, men det var også fire kilometer under jorden.

Heldigvis, så er der her lidt hjælp til, hvad man skal gøre, hvis jordskælvet kommer. Det handler blandt andet om at være forberedt og blive indenfor. Her skal man holde fast i et tungt møbel og holde sig langs væggen. Hvis man ligger i sengen, skal man sørge for at få en pude over ansigtet meget hurtigt. Hvis man er udenfor, så skal man holde sig fri af højspændingsmaster og andet ubehageligt, og ellers blive i sin bil.

Og så lyder mantraet ellers: DROP, COVER AND HOLD ON!

Lækre mærker på rad og række

Diane von Furstenberg, Chanel, DKNY, Marc by Marc Jacobs - OG Manolo Blahnik... Det er altså ikke lige mærker, man sådan lige vælter sig i i Danmark.

Men det er det altså i USA, hvor der er hele afdelinger med de fine mærker - og hverken i Bloomingdales eller i Macys tøver de med at sætte priserne godt ned. Derfor har jeg i dag stået og bladret to kæmpemæssige stativer med Diane von Furstenberg, Marc Jacobs - og French Connection igennem - alt sammen nedsat med 40 procent.

Jo tak, og også størrelserne har de "sat" omkring to størrelser ned, så alt er jo skønt!

Desværre fandt jeg ikke lige noget, der passede helt perfekt. Det skulle da lige være mine nye vandrestøvler, som jeg fandt nedsat til 39 $ - omkring 200 kroner i en friluftsbutik. Det var et godt køb, som skal afprøves i Yellowstone i weekenden.

Not so laughable

"Tonight, I'm going to Pasadena to see the vicepresident debate, and make some fun of Sara Pailin".

Vi sidder på en restaurant i Palo Alto, og jeg lytter med ved naboen, for ved siden af os sidder en kvinde og hendes mor, og kvinden skulle altså til en forstad i Los Angeles for at se vicepræsidentdebat - og få et godt grin af republikanernes vp-kandidat, ligesom de i øvrigt også gør det på for eksempel CNN.

Desværre, så kunne kvinden her også se alvoren i, hvad der kan ske, hvis Sara Pailin og John McCain bliver valgt.

"It's laughable, but it's not laughable because she could be Americas next vicepresident"...

Tja, jeg kan jo kun give hende ret.

Og nu bliver det så spændende at se, hvem af de to, der vinder debatten i aften.

Logistikproblemer

Hvorfor er det, at jeg ikke - på trods af virkelig lovende udsigter om mange spændende indkøb af tøj og sko i USA - alligevel ikke kan lade være med at proppe kufferten til det yderste?

Og jeg må endda have to med! Men de er stadig fyldt op, og det eneste positive må være, at jeg endnu ikke har passeret de tilladte 23 kilo pr. kuffert. Det er da altid noget.

Det så da ellers ikke ud til, at der var så meget, da det hele var samlet på spisebordet. Synes du?

What to do

Huskeliste over ting, jeg (blandt andet) skal i Californien (i vilkårlig rækkefølge):

- Være sammen med min kæreste
- På stadion og se 49'ers spille
- Hænge ud på så mange dinere som muligt
- Spise scrambled eggs med cheddar cheese på Denny's
- Se Alcatraz - igen
- Shoppe i L.A. og San Francisco
- Lege med mit kamera
- På lagersalg
- Købe minimum et par lækre, højhælede sko
- Forsøge at skaffe billetter til Madonna-koncert
- Spille på enarmet tyveknægt i Las Vegas
- Slappe af
- Kede mig
- Skrive en masse på min blog
- Løbe ture i lokalområdet
- Hænge ud på campus (og lade som om jeg går på Stanford)
- Købe en Stanford-sweatshirt

Klar til afgang

Så er der ikke mere end et par dage, til turen går mod San Francisco.

Og jeg vil med det samme undskylde overfor bloggens faste læsere - jeg har simpelthen haft så travlt på det sidste, så der har ikke været meget tid til at skrive her.

Men nu har jeg fundet en sød pige, der vil bo i min lejlighed, mens jeg er væk, der er styr på ferie og afspadsering, søgt diverse fonde, jeg har fundet en masse bøger, jeg skal finde plads til i pakkenellikkerne - og nu mangler jeg blot de to sidste arbejdsdage og at pakke tøj og sko, før Delta-flyet letter fra Kastrup klokken 11 på onsdag.

Og så skal I, kære læsere, nok få masser af læsestof. Glæd jer!

Ubarmhjertige verden

Hvor er det bare trist: http://politiken.dk/indland/article570683.ece

Griskheden har sejret

Hvor langt vil du gå for 100.000 kroner? For en halv million?

Ville du ydmyge din kæreste, skuffe din familie og din bedste ven?

Nogen vil åbenbart, så jeg på TV3 her til aften, hvor der var premiere på Sandhedens Time.

Fængende tv, må man sige - jeg havde svært ved at zappe væk, selvom mine tæer det meste af tiden sad krummet helt op under foden, og jeg så de fleste af spørgsmålene med en hånd op foran ansigtet og et skævt smil på læben - fascineret over, hvor langt folk åbenbart vil gå for penge.

Men hvorfor fanden stiller folk op til sådan noget?

Aftenens "offer" skulle blandt andet svare på, om han havde dyrket homoseksuel sex (ja), om han troede hans kæreste ville blive en god mor (nej), om han røg hash regelmæssigt (ja), om han havde stjålet fra en soldaterkammerat (ja), om han havde lavet en elinstallation, som han vidste var farlig (ja) - og om han ville være far til det barn, hans netdate var gravid med, hvis han viser sig at være far til barnet (ja).

Og det var altså ikke mange af spørgsmålene, hvor de pårørende se ud som om de kendte svaret på forhånd. Når det chokerende svar kom, fik de travlt med at holde tandpastasmilet på plads - men hvorfor egentlig?

Hvorfor stiller man op til sådan noget, når man bærer rundt på så mange hemmeligheder? Hvorfor afslører man dem så ikke til sine kære inden showet, så de ikke mister ansigt for åben skærm?

Hvordan kan man være så grisk, at man vil have hele sit liv udstillet foran hele den danske befolkning - for op til en million kroner.

Jeg fatter det ikke, men griskheden har åbenbart sejret!

Trist trist trist...

Mode i soveværelset

I morges på Go' morgen Danmark så jeg, hvad man skal have på, når man sover (hvis man følger moden) - og hvad man ellers skal ekvipere soveværelset med.

Her taler vi både om Chanel no. 5 (and nothing else), lækre små natkjoler, sengetøjsparfume og (som det mest praktiske) et par natbukser i silke.

Og ja, jeg vil virkelig gerne. Selvfølgelig vil jeg gerne være stegende lækker, når jeg kryber under dynerne. Men det virker ikke så skidesmart, når man vågner op næste morgen med natkjolen i ål - helt oppe om halsen.

Chanel no. 5 - jeg har virkelig prøvet, men er den ikke bare en smule damet og tung??

Og hvad angår sengeparfumen, så har jeg også prøvet det. Fik en tester fra BodyShop, og så skal jeg da ellers love for, at sengetøjet kom til at dufte - måske lige en tand for meget.

Jeg tror egentlig, jeg synes bedst om duften af nyvasket sengetøj - og hvad er der så i vejen med en ganske almindelig (og ja, kedelig) sovetrøje?

Rævestolt - igen!

Så er det tid til at være stolt igen - da jeg i går løb DHL, rev jeg lige et minuts tid af min rekord på femkilometeren. 28.40 løb jeg på til Alt for dullernes-dameløb i juni - og nu lyder den på 27.30.

Så det var da meget godt!

Og det var altså på trods af, at jeg løb som nummer fem i bælgragende mørke og med sidestik hele vejen... Så hvad kan det ikke blive til på fredag, når distancen igen lyder på 5000 meter, og jeg skal løbe for min mors arbejde, Region Sjælland.

NB! Gode råd til DHL.