Lortenaboer

Hvad gør man, når naboerne i den anden opgang holder fest for fjerde weekend i træk - og yndlingsnummeret er "Gi' mig Danmark tilbage" med Natasja - og ikke mindst hele flokken af skrigunger, der skråler med i vilden sky.

Og her taler vi virkelig SKRÅLER! Det bliver ikke bedre af, at det åbenbart er på mode i kliken at skrige og hvine og hoppe ned fra noget, så tingene rasler i min lejlighed (jo, jeg kender dem jo snart, for jeg har holdt fest med dem de sidste par uger). Hvad er der blevet af de gode gamle samtaler?

Nu er det ikke fordi, jeg ikke kan lide Natasja eller har noget generelt mod musik og fester. Tværtimod. Jeg er bare SÅ træt af uge efter uge at få ødelagt min fredag aften, som nærmest er hellig for mig efter en travl uge. De kunne jo måske skiftes til at holde fester forskellige steder, for det her er jo til at gå amok af.

Nu er det jo lidt svært at gå ind og banke på, når festen holdes i naboopgangen. Så skal jeg brokke til viceværten? Eller hvordan løser man det her?

Jeg efterlyser gerne gode råd fra læserne, for jeg er ved at blive sindssyg af det her.

Husmortip!

Hvis du, som jeg, ikke er helt god til at få skuret alle kroge af badeværelset, og derfor har lidt kalk siddende - for eksempel omkring afløbet i vasken og på vandhanen, så brug dette fantatiske husmortip, som jeg engang så i fjernsynet - og som jeg nu har testet.

Tag en god håndfuld vat. Læg det henholdsvis i bunden af vasken over afløbet og omkring det/de steder på vandhanen, der er kalk.

Find noget husholdningseddike og gør vattet vådt med eddiken. Lad det stå nogle timer, gerne natten over, og vupti - kalken er væk!

Har du andre gode husmortips, så skriv dem gerne i kommentarfeltet :-)

Det hedder du på IKEA'sk

Find dit IKEA-navn via dette link

Jeg er en seng...

Opskriften på en krimi

Jeg elsker krimier - især de nordiske femi-krimier, bølgen som, for mit vedkommende, startede med Liza Marklunds "Nedtælling" i slutningen af 90'erne.

Siden er mange gode, nordiske krimiforfattere kommet til: Sara Blædel og Elsebeth Egholm, for at nævne to af de danske - og Mari Jungstedt og Camilla Läckberg for at nævne et par svenske.

Det er gode krimi'er, og jeg æder dem råt på ganske få dage. Men jeg kan heller ikke lade være med engang imellem at føle mig en lille smule snydt.

I alle krimierne er opskriften nemlig næsten den samme: Journalist blander sig i mord og opklarer det.

Egentlig er den opskrift jo en smule triviel - derfor er det for eksempel godt, at en mand som Stieg Larsson kom ind i billedet med sine tre bøger om Mikael "Kalle"Blomkvist og superhackeren Lisbeth Salander.

Her var der da endelig en krimi, som var lidt anderledes. Godt nok var Mikael også journalist...men alligevel. Bøgerne var bygget anderledes op, og havde et andet plot, og det, tror jeg, er, hvad der har tiltrukket så mange læsere.

Jeg håber, forfatterne med tiden vil lave lidt om på opskrifterne, så vi ikke skal fordøje den samme ret igen og igen.

Berøringsangst

Klokken er 23.56. Det er fredag aften efter Fredagsrock i Tivoli.

100 mennesker venter på den næste 6A. Midt i køen sidder en spastiker i kørestol.

Hvad gør du?

Den mest sandsynlige reaktion er nok ligesom min - "hov, jeg ser liiiige, om jeg ikke kan smutte ind i bussen, uden jeg bliver involveret i noget. Man skulle jo nødig komme i for tæt kontakt med andre mennesker...".

Men nogen skal jo hjælpe - og tak til den flinke unge mand, der gjorde det. Hvor er det bare fesent af sådan nogen som mig, at vi bare kigger på og tænker "hvordan mon ham spastikeren får sin kørestol ind i bussen".

Svar: Det gør han ikke - selv.

Jeg ved så ikke, om vi alle skal på spastikerkursus, have vægttræning og lære at blive nogle bedre medmennesker, eller om ham her fyren måske burde vænne sig til at have en hjælper med, så vi andre kan beholde vores berøringsangst i fred.

Jeg hælder personligt mest til det første.

Vild og dans

Undskyld mig.

Nu bliver det altså for meget - statsministerfrue i Vild med dans.

Nu må jeg bede om mine himmelblå! Hvad skal statsministerfruen i Vild og dans?

Jeg kan simpelthen ikke se, hvilken relevans Danmarks førstedame har i et tv-show. Og så kan det godt være, at man rører sig og får motion, når man danser, men...der er da grænser for populismen!

Sig nærmer tiden...

Ahhh... Nu kan jeg mærke det.

Sig nærmer tiden!

Sidder og skriver på en artikel om konditoren Henrik Gram, der 15. juli rejser til Los Angeles, hvor han skal starte en cafe/bageri op ved navn Hygge.

Her skal amerikanerne lære af spise gode danske kager som medaljer, gåsebryster, Othellolagkage og wienerbrød.

Fidusen er, at jeg skal interviewe ham igen, når jeg kommer til USA - og at han så skal fortælle om, hvordan det er gået med at vænne amerikanerne til at spise de her lækre danske konditorkager. Det glæder jeg mig til!

Det er sjovt at skrive den her historie. For nu begynder det lissom at ligne noget med den her USA-tur.

En stolt løber

Jeg er så rævestolt. Simpelthen!!

Klarede min femkilometers løbetur rundt i Fælledparken med Alt for Dullerne på 28.40 minutter, og det kan man vist godt kalde min udendørs rekord.

Var faktisk så stolt, da jeg løb over målstregen, stoppede pulsuret og så min mestertid, at jeg var lige ved at knibe en tåre - jojo, bevæget, det blev jeg. Bestemt!

Så virker det alligevel, det der med at træne op til noget og have et mål - og hvor er det dog bare sindssygt tilfredsstillende, når det lykkedes.

Og hvad skal så være næste mål? En ti-kilometer måske? Jeg tror, jeg gør forsøget (og så må knæ og ryg jo briste eller bære).

En stor dag

I morgen er en stor dag.

Der skal jeg nemlig teste mig selv på femkilometer-distancen.

Ja, nu ved jeg godt, at fem kilometer ikke er det helt store. Og mange siger jo også, at alle kan løbe fem kilometer på rutinen. Men ikke mig!

Selv da jeg var i topform som svømmer, kunne jeg ikke finde ud af at løbe.

Derfor har jeg nu aset mig igennem Iforms begynder-program. I går blev jeg færdig med sidste etape - fem kilometers løb, og ifølge løbebåndet nede i Fitness.dk, så var jeg 27.50 minutter om det. Så nu må vi se, hvad tiden siger i morgen...

Det er ikke første gang, jeg har løbet en femkilometer. Men det er første gang, jeg er så godt forberedt (men forvent nu ingen verdensrekorder) - så hvad kan det ikke blive til?

I was tagged by Cecily

I was tagged by Cecily.

1. Post the rules of the game at the beginning.
2. Each player answers the questions about themselves.
3. At the end of the post, the player then tags five people and posts their names, then goes to their blogs and leaves them a comment, letting them know they’ve been tagged and asking them to read the player’s blog.
4. Let the person who tagged you know, when you’ve posted your answer.

What were you doing five years ago?

2003: What did I do in 2003? It must be at the time, where I was an intern at the newspaper, where I work now.

What are five things on your to-do list for today?
1) Write a rewiew of the book "Liv og legeme" by the Danish writer Elsebeth Egholm
2) Eat breakfast with Thomas.
3) Go to Marias birthsdayparty.
4) Vacuum
5) Watch soccer - European Championship

What are five snacks you enjoy?
1) Liquorice
2) Sushi (I could eat it day and night)
3) Smooties/all fruits
4) Potato - all kinds
5) Fresh mozzarella

What are five things you would do if you were a billionaire?
1) Dive
2) Travel all around the world
3) Buy a nice house
4) Do whatever I want
5) Secure my family

What are five of your bad habits?
1) Pick my nose
2) Eat too much
3) Not very patient
4) Shopaholic
5) Sushiaholic

What are five places where you have lived?
1) Svendborg, Denmark (until 21)
2) Prague, Czech Republic (21-22)
3) Århus, Denmark (22-23)
4) Roskilde, Denmark
5) Copenhagen (23-)

What are five jobs you’ve had? (a short list)
1) Chef at cafe
2) Office Manager at travel agency
3) Journalist intern
4) Journalist
5)

You are tagged:
Mette
Maria
Mette
Marianne

Ugens undren III

Hvorfor er det, at de fleste offentlige toiletter kun har varmeblæsere, til at tørre hænderne ved?

Det er da spild af tid og strøm. Vil de fleste mennesker ikke helst tørre deres hænder med en papirsserviet eller i et håndklæde?

Verdens kedeligste job

Verdens kedeligste job må uden tvivl være skilteholder - som i dem, der står og holder skilte med lagersalg og andre gode tilbud inde på Strøget.

Her taler man om et job, hvor man godt lige kan nå at træne syv-tabellen eller læse en bog, før arbejdsdagen er slut.

Til gengæld udvikler man nok ikke sine kompetencer det helt store. Og gad vide, hvilke forfremmelser, der venter forude?

Har du bud på andre kedelige jobs? Så skriv en kommentar.

Brok kan godt betale sig

Engang imellem, så er jeg en rigtig brokkerøv. Nogle (for eksempel Thomas) ville nok sige, at jeg tit var en brokkerøv.

I dag har jeg så fundet ud af, at sådan en omgang god, gedigen brok betaler sig.

Mine nye kollega Michael mødte op på første arbejdsdag her til morgen - og han fik en fin velkomstbuket.

Sådan en har jeg aldrig fået. Så det brokkede jeg mig lidt over.

Fem minutter senere lå den fineste buket på mit skrivebord.

Så hvad kan jeg sige - brok betaler sig!

Sommer

Sommeren er over os, og det er da næsten ikke til at bære, at vejret i morgen ser ud til at blive en smule mere kedeligt.

Nu havde jeg endelig fået tid til at komme ud i solen. Øv!

Til gengæld har jeg fået rigeligt at solen i dag - og fik vist ikke helt smurt mig ordenligt ind på det øverste at ryggen, for jeg har nogle flotte rød- hvide striber på flæsket.

Flot!

Lad os krydse fingre for, at sommeren vender tilbage meget snart!

Samfundets vagthund

I sidste weekend dækkede jeg en konference om Kvalitetsreformen i Værløse. Det var meningen, at finansminister Lars Løkke Rasmussen skulle kigge forbi og holde et 45 minutters oplæg og deltage i panelet. Men på grund af den seneste tids debat om finansministerens bilag, havde Lars Løkke meldt afbud.

Det fik konferencens ordstyrer til at rette en skarp kritik af pressen: Det var journalisternes og mediernes skyld, at hele Løkke-sagen var blevet blæst sådan op - og han nu var i gang, så var det da også skandaløst, den måde medierne behandlede Erik og Annie.

Jamen dog!

Jeg bliver sgu en lille smule harm, hver gang jeg får skudt i skoene, at jeg ikke laver andet end at svine folk til på papir.

Jeg arbejder på en avis, som ser en dyd i at have fakta, dokumentation og kilder i orden. Derfor er jeg også ret træt at, at mange skærer medierne over én kam. Vi er jo ikke alle ens.

Samtidig, så har både Lars Løkke, Erik og Annie selv valgt at være en del af offentligheden. Sidstnævnte deltager i deres eget realityprogram på Kanal 4, og Lars Løkke har i årevis været en del af det offentlige liv som politiker. Han har selv valgt det, og må sørge for at have orden i tingene.

For hvis han havde orden i tingene, så slap han jo for at lade pressen gøre det, de blandt andet er til for - at være samfundets vagthund!

Det skal vi prøve på min redaktion

Line P. har på sin blog et ganske sjovt spil, som jeg snarest vil indføre på redaktionen.

Prøv selv - og meld gerne tilbage her på bloggen, hvor mange point du fik.

Sådan spiller man spillet: Man får point for præstationer som beskrevet nedenunder. Den, der scorer flest points i løbet af en dag, er vinderen

1 point for dette her:

1. At løbe rundt omkring alle skriveborde med fuld fart på
2. At stønne og sukke på toilettet, når der sidder mindst én ved siden af, som ikke er med i spillet
3. At ignorere de første fem kollegaer, som ønsker dig "Godmorgen"
4. At ringe til én i firmaet, som man ikke kender, og sige: "Jeg ringer bare, for at sige, at jeg ikke har tid til at snakke nu."
5. At signalere afslutningen af en diskussion ved at holde hænderne for ørene
6. At gå rundt med åben gylp i mindst en time
7. At overfuse alle, der henviser dig på dette, med kommentaren:"Jeg vil hellere have det på den måde"
8. At gå sidelæns hen til kopimaskinen og tilbage igen

3 points for dette her:

1. At sige til chefen "Du er cool!" og vise en affyret pistol med fingrene
2. At forklare praktikanten uforståelige ting og sige til sidst: "Fik du det ? Jeg hader, når jeg skal sige tingene to gange!"
3. At kalde sig selv på højtaleranlægget uden at ændre sin stemme
4. At råbe tilfældige tal, når der er én på kontoret, der tæller

5 points for dette her:

1. At foreslå ved afslutningen af et møde, at alle skal holde i hånd og sige "Fadervor". Der fås et ekstrapoint, når man selv begynder.
2. At gå til en workaholic's kontor om aften og tænde og slukke lyset ti gange, mens han stadig sidder der
3. At kalde enhver, man taler med, "Brian" i mindst en time
4. At anmelde højt i løbet af det næste møde, at man lige skal ud og "lave stort"
5. At afslutte enhver sætning med "gutter" i en hård dialekt. Holdes ud i mindst en time.
6. At køre en kollegas kontorstol ind i elevatoren, mens han ikke er til stede
7. At slå sig i panden igen og igen til et møde og mumle: "Ti dog stille! Jeg vil være så glad, hvis I alle sammen vil holde kæft."
8. At skrive i en kollegas kalender: "Hvad synes du om mig i strømpebukser?"
9. At tage sit eget tastatur hen til en kollega og spørge: "Vil du bytte?"
10. At føre den følgende samtale mindst ti gange med en kollega: "Har du hørt det?" - "Hvad?" - "Lige meget, det var ikke så vigtigt."
11. At komme i fuld krigsbemaling til arbejdet. Hvis nogen spørger hvorfor, siger du: "Jeg må ikke tale om det."
12. At tale konsekvent med dialekt i en vigtig telefonkonference (grønlandsk, nordjysk, bornholmsk...)
13. At have toiletpapir hængende ud af bukserne og være meget overrasket, når man bliver gjort opmærksom på det
14. At tilbyde deltagerne af et møde kaffe og kiks og derefter knuse alle kiksene i hånden
15. At rykke med stolen, man sidder på under et møde, tættere og tættere til døren
16. At stille Playmobilfigurer op passende til folk omkring mødebordet og bevæge den tilsvarende figur, når der er én, der siger noget.

Handywoman strikes back

En af de store grunde til, at man som kvinde skal have en mand er, at han skal sørge for, at hendes cykel er velkørende!

Han skal føre kontrol over, at hjulene er pumpede, gearkablet strammet og ellers holde jernhesten velsmurt og strammet de rigtige steder.

Derfor er jo faktisk lidt af en gåde, at manden i mit liv, ham jeg har været kæreste med i snart fem år, ikke giver min cykel nogen som helst opmærksomhed - det selvom han driver rovdrift på den, når han da ellers er hjemme fra Geneve.

"Nåh ja, jeg lagde da godt mærke til, at der var en mærkelig lyd, da jeg cyklede på den tidligere i dag", sagde han, da jeg for en times tid siden påpegede, at noget altså skrabede på hjulet.

Gæt, hvem der måtte rette på diodeforlygten, som havde forvildet sig lidt for tæt på magneten, der styrer lysforsyningen?

Rigtig gættet - ikke ham, men mig!

Måske er det derfor, at jeg med tiden har udviklet mig til at være en handywoman, som sætter lamper op, maler og banker søm i, mens han laver regnestykker med x'er og y'er, fisker og spiller fodbold.

Heldigvis, så kan han jo så mange andre ting - og så må man jo lade cykelsmeden om jernhestens ve og vel.

Besat af rå fisk

Jeg har et problem. Jeg er simpelthen blevet afhængig af sushi.

Jeg er så vild med de der små stykker nigiri eller maki med tun, rejer, laks, avokado, ris, agurk - toppet med wasabi og syltet ingefær...mmm... Jeg kunne spise det hver aften!

Men, nu er sushi jo ikke ligefrem den billigste fornøjelse (til gengæld er det temmelig sundt og kaloriefattigt), så enten må jeg rationere portionerne, begynde at lave det selv eller blive træt af det.

I første omgang forsøger jeg at æde så meget sushi, at jeg får kvalme og ikke gider spise det mere - det er bare ikke lykkedes endnu... Så, indtil da må jeg vist hellere bare spise løs...

P.s. Mine yndlingssushisteder er Go-Sushi i nordvest og Gourmet Sushi i Hillerød (det sidste sted er mit totalt yndlings!!).

Der skal trænes på vuggeviserne

I aften er jeg babysitter for Dag - syv måneder.

Hans mor har forklaret, hvordan man skal gøre (først vælling, så bøvs, så vuggevise og endelig putning), så nu er han lullet til søvn under tonerne af "Elefantens Vuggevise", hvor første vers blev gentaget en 18-19 gange.

Det er jo ikke optimalt.

Derfor må jeg vist lige træne vuggeviser, før jeg skal passe vidunderet igen.

Jeg starter med "Elefantens Vuggevise", der er min egen personlige favorit.

Den kommer her (og det er den uden negerdukken):

Elefantens Vuggevise

Tekst og Musik: Mogens Jermin Nissen.

Nu tændes der stjerner på himlens blå
halvmånen løfter sin sabel
jeg våger at ikke de slemme mus
skal liste sig op i din snabel.

Sov sødt lille Jumbo og visselul
nu bliver skoven så dunkel
nu sover tante den gamle struds
og næsehornet din onkel.

Nu kalder i søvne den vilde gnu
i krattet af store lianer
og aber synger sig selv i søvn
i vuggen af grønne bananer.

Sov sødt lille Jumbo,
dit lille pus
slet intet, min ven skal du mangle
i morgen får du en kokosnød
og den skal du bruge som rangle.

En zebra tager sin natdragt på
med sorte og hvide striber
et flyveegern med lådne ben
sidder i mørket og piber.

Sov sødt lille Jumbo,
nu er du vel mæt?
du kender ej husmodersorgen
en lille plantage på tusinde rør
dem skal vi ha' syltet i morgen.

Hør tigeren brøler sin aftensang
og spejder mod alle kanter
ved vadestedet, med slebet klo
der lister den sorte panter.

Sov tyst lille Jumbo, dit lille myr
din nuttede lille rødbede
du bad mig fortælle et eventyr
nu sover du sødt allerede.

En opsang fra Mungo Park

Så gjorde de det endnu en gang, Mungo Park, leverede en knaldgo', medrivende og rammende forestilling. Denne gang musicallecturen "Opsang", som der var premiere på her til aften i Allerød.

Bag forestillingen er Heinrich Christensen, som netop har fået Reumerts Talentpris.

I samarbejde med Baggårdteatret fra Svendborg uddeler Mungo Park syngende moralske lussinger og teatralske bøllebank til den visne blomst af Danmarks ungdom, som i aftenens forestilling blev revsetgennem alle syv dødssynder i en teenagemusical så gennemmoralsk, at den fik Indre Missions landsmøde til at minde om en sexmesse i Herning.

Helt sikkert en forestilling, der er værd at se.

Tak Lance

"This is Lance Armstrong. Congratulations. You have reached a new record on the mile."

Sådan lød de rosende ord fra min iPod og ind i mine ører for ganske få minutter siden, da jeg havde løbet mine 24 minutter i fem-kilometer-begynder-programmet.

Jo tak, Lance. Det er altid dejligt med ros. Og man er jo nødt til at træne lidt, når man skal løb kvindeløb med en masse dejlige tøser om mindre end en måned.

Et dejligt fristed

Jeg ønsker mig en kolonihave - som den Mama Kris har købt sig i Århus.

Sådan et sted, hvor man bare kan køre ud og slappe af, tænde grillen og drikke noget kold rosé.

Det må være mit næste projekt, at finde sådan et sted.

Offentlig transport

"Jeg hader busser".

Sådan lød det fra en pige i 6A i dag. Det er ikke første gang, jeg hører det.

Rigtig mange mennesker, jeg kender, hader at køre i bus. De synes, det er dyrt, langsommeligt og besværligt. Og de vil sådan set helst undgå at skulle med offentlig transport, hvis de kunne.

Men, det er jo også meget smart med offentlig trafik - det skåner miljøet, og når busser, s-tog og metro ellers kører til tiden, ja, så er det da meget smart!

Så hvordan kan man få flere folk til at bruge busserne? Er det nok at sænke priserne, eller skal der mere til?

Ja, jeg efterlyser gerne gode bud, som jo så kunne sendes videre trafikministeren eller HUR - eller andre, der kunne bruge de gode råd.

Ugens undren II

Er mine naboer retarderede, på stoffer, uvenner eller klovner i et cirkus?

Det kunne jeg simpelthen godt tænke mig at vide.

Kan virkelig ikke greje de lyde, der kommer derindefra.

I skrivende stund er der jævnlige, meget høje udbrud, der lyder som en blanding af gråd, diskussion og hånlig latter.

Måske jeg skulle investeret i sådan en af de der Anders And-kikkerter, der kan se om hjørner. Så kan jeg liste den rundt om væggen ude ved vinduet, og se hvad der foregår.

En fantastisk dag

28 år!!

Jøsses - synes altså lige, at tidens tand begynder at gnave lige lovlig hurtigt. Kan altså ikke følge med..!!

Fortalte min mor forleden, at jeg var 26 - det var hun ikke helt enig i, og eftersom det var hende, der pressede mig ud på mors dag i 1980 - ja, så bør hun vel være eksperten.

Det gode ved fødselsdage er så, at man kan tvangsindlægge folk til at være i ens selskab.

Det gjorde jeg i går, hvor hele 18 mennesker gik i fælden til brunch, solbadning og krocket i gårdhaven, frø- og gallopspil i Tivoli, sushi på Frederiksberg og øl på Nørrebro.

Det var en helt igennem fantastisk dag, og jeg tænker på i dag, hvor skønt det var, at så mange mennesker gad at tilbringe hele dagen i mit selskab. Det skal de have tusind tak for. De var med til at gøre min fødselsdag helt perfekt!!

Jeg glæder mig til at se jer igen næste år.

NB! Jeg er åbenbart ikke den eneste, der havde samme tanker efter i går - også Maria har tænkt det samme på sin blog.