torsdag, juli 24, 2008

Et af de bedre

"Dalziel & Pascoe" er nu en af de bedste krimi'er - og i dag fik jeg også lige et guldkorn fra serien i form af et nyt ord: trolley dolly - altså som i stewardesse.

Det er sgu da et godt ord!

Det summer i min bluse

I morges fik jeg lyst til at tage en bluse på, som jeg ikke har haft på i lang tid.

Jeg fik den af bøjlen og op mod hovedet, men hver gang jeg tog den opad, kunne jeg høre en stigende summen i stoffet.

Ryste ryste - og op med blusen igen, men den summede stadig. Ryste ryste en gang mere - og en gang mere, men uden en forklaring på, hvad det mon var der summede. Der kom ikke noget ud, og jeg kunne ikke se det summende dyr.

På det tidspunkt begyndte jeg at tvivle jeg lidt på mig selv. Var det kun en summen, jeg kunne høre? Var jeg måske lidt for træt, lidt for stresset?

Jeg besluttede mig for at tage trøjen på, og i samme sekund - bzzzzz, blev jeg stukket af en hveps, som af gud ved hvilken grund, havde gemt sig i stoffet.

Så heldigvis var jeg da ikke ved at blive skør - nu har jeg bare en svulmende hånd.

onsdag, juli 23, 2008

Har Trinx overlevet sig selv?

Jeg har siden engang i slutningen af gymnasiet været medlem af en klub ved navn Trinx.

Klubben blev dannet som en protest mod det sorte tøj, vi altid gik rundt i. På en tur i byen bestod påklædningen af sorte sko, sorte bukser og sort top - måske til afveksling en hvid top, men så var det også helt vildt.

I dag holder vi stadig ved.

Vi mødes til Trinx én gang årligt, hvor vi gennemgår en række traditioner, for eksempel Trinx-sangen, hvordan-går-det-nu-runden, gennemgangen af tøj, de farverige drinks og, som som aftenens højdepunkt, valget at en ny Trinx-dronning (læs mere på Trinx-siden).

Dronning bliver den, der er mest gennemført i en farve.

Men hvor vi startede klubben i protest mod de kedelige kulører, vi klædte os i, har moden måske udviklet sig til at være mere farvestrålende.

Jeg er begyndt at fylde mit klædeskab med mange farver, og to af de beklædningsgenstande, jeg har købt til årets Trinx, har jeg gået med flere gange - og jeg er glad for dem.

Det får mig til at tænke på, om Trinx måske har overlevet sig selv? Har vi med vores klub nu lært at klæde os i farver - og er der så overhovedet brug for den mere?

Det tror jeg bestemt, at der er - men måske ikke for at få os til at gå i farver, men for at have noget at mødes om, gå op i og glæde sig til. Det ændrer mine og andres modighed med hensyn til beklædning i hvert fald ikke på.

torsdag, juli 17, 2008

Hvorfor dog?

Jeg fatter det simpelthen ikke.

Hvorfor er de cykelryttere så dumme, at de doper sig - selvom de jo så åbenbart bliver opdaget. Det er sgu da utroligt, at de ikke lærer det!!

Hvad er der ved at vinde, hvis man snyder sig til sejren?

Og endnu værre er det, at jeg havde både Ricco og Piepoli på mit managerhold, hvor jeg ellers lå nummer to foran en masse drenge. Så nu ryger jeg sikkert ned i rækkerne. Øv!

tirsdag, juli 15, 2008

Hyperlokale nyhedskriterier

Min chef Marianne er i øjeblikket i gang med en opgave om hyperlokale nyhedskriterier.

Det er spændende læsning.

Hvor de traditionelle nyhedskriterier er: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.

Defineres de hyperlokale nyhedskriterier som: aktualitet, relevans, personlighed, harmoni, nærhed og passion.

Den største forskel er vel nok, at konflikt ikke er en del af de hyperlokale nyhedskriterier. Betyder det så, at vores læsere egentlig ikke er interesserede i at læse vores konflikthistorier? Eller er det bare forskellen mellem traditionel nyhedsjournalistik og hyperlokal nyhedsjournalistik?

mandag, juli 14, 2008

Tid vol. II

Men, der er også noget andet ved tid - ventetid. Eller den ting ved tid, som betyder, at andre mennesker skal vente på en, fordi man kommer for sent.

Jeg går selv ret meget op i, at jeg kommer til tiden. Jeg er ikke altid lige god til det, men jeg sidder med ondt i maven og irritation op til begge ører hele vejen til mødestedet, når jeg ved, jeg er kommet for sent ud af døren.

Nogle mennesker kommer konsekvent ti, femten eller tyve minutter for sent. Altid. Og uden grund. Det kan godt irritere mig. For et eller andet sted, så viser man på den måde, at man havde mere vigtige ting for derhjemme - og at vennen, kollegaen, aftalen var mindre vigtig.

Man kunne åbenbart ikke lige sløse sig sammen til at komme ud af døren og af sted i ordentlig tid, så man kunne komme på det aftalte tidspunkt - og hermed vise sin respekt for vennen, kollegaen, aftalen. Det er vel egentlig ikke for meget forlangt.

Tid vol. I

Tid er nu noget mærkeligt noget.

Som dengang Thomas og jeg var på vej ud af et metrotog i Rom og pludselig stødte på nogen, vi kendte fra Svendborg. Eller min kollega, hvis lillebror var på udveksling i USA og pludselig mødte sin bedste ven ved en seværdighed i Minneapolis.

Min kollega har i øvrigt en kammerat, som mener, at hvis man bare stillede sig på Times Square, så ville man gennem sit liv møde alle, man kender. Måske er det rigtigt nok - selvom jeg, indtil videre, aldrig har været i N.Y.

Men hvad med alle dem, man lige præcis ikke møder. Tænk, hvis vi bare var steget ud af en anden dør - eller vennen havde besøgt seværdigheden dagen efter. Ville man så bare have mødt en anden ven eller bekendt?

Jeg synes, det er så mærkeligt at tænke på alle de gange, jeg sikkert lige præcis har misset en person, jeg kender - et eller andet sted i verden. Spøjst!

Tænk, hvad man så er gået glip af!

Update 4. august: Det her er ganske apropos - en ny undersøgelse viser, at der er 6,6 personer mellem os alle sammen. Læs artiklen her.

mandag, juli 07, 2008

Til alle kontrolfreaksene

Efter en maildiskussion, som blandt andet handlede om mænds dårlige fertilitet, når alderen kryber længere end de 35, fik jeg den her mail tilbage i hovedet fra min kæreste.

Måske der er noget om snakken. Nu får han i hvert fald lov til selv at bestemme, hvor vi skal spise - og jeg holder også op med at lytte til hans telefonsamtaler.

lørdag, juli 05, 2008

Gratis afslapning

Forleden satte jeg mig ned og fik talt min afspadsering fra årsskiftet til nu sammen. 53 timer blev det til - timer som min chef ville have effektueret med det samme ("du får sikkert sparet ligeså mange op i løbet af sommeren", var kommentaren).

Resultatet blev, at jeg holdt to dage fri for to uger siden, at jeg har holdt fri torsdag/fredag i denne uge - og at jeg har fri på onsdag, torsdag og fredag i næste uge. Dejligt!

Og det har sådan set været mere end tiltrængt at holde fri, kunne jeg godt mærke, da jeg kom lidt ned i gear.

Onsdag aften tyvstartede jeg med en afslappende sejltur på Øresund med Turf, Rune og Mette. Torsdag var jeg på stranden med mig selv - og fredag stod den på strand med Reannan og Julie, og efterfølgende sejltur til Flakfortet med Rune og Turf.

Helt ned i gear. Skønt!

Det gør det heller ikke dårligere, at jeg har en bil at drøne rundt i. Har lånt min fars konebil, en god, gammel Citroën BX (der faktisk ligger rigtig godt på motorvejen).

Så nu skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal bruge fridagene i næste uge på. Måltiderne er næsten planlagt. Skal have tre tøser til middag onsdag aften. Spise frokost med Maria på Borgen torsdag og middag med en tidligere og en nuværende kollega torsdag. Så har jeg bare fredag fri til at lave ingenting.

Dejligt! Og så er jeg ellers klar til at knokle igennem resten af sommeren frem til 1. oktober, hvor turen går til San Francisco.

torsdag, juli 03, 2008

Festival über alles

Misforstå mig nu ikke. Jeg synes, at festivaler er helt fantastiske - jeg har selv deltaget i en del af slagsen. Både Midtfyns (da det fandtes), Langelands og Roskilde.

MEN, hvorfor er det, at alle medier nu er fyldt med Roskilde Festival?

DR sender live, P3 sender live, TV2 sender live. Ja, selv TV2-Vejret er derude, og min egen arbejdsplads er da også på pletten med reportager fra lejrområdet. Tager det ikke lidt overhånd?

For helt ærligt - de mennesker, der virkelig virkelig interesserer sig for den festival, de er jo blandt de omkring 100.000 mennesker, som i øjeblikket opholder sig på Dyrskuepladsen.

Jeg ved da i hvert fald, at kernelæseren på min avis IKKE går til festival. Jeg tror rent faktisk, at de vil synes, at festival er noget larmende, beskidt rod.

Jeg foranlediges faktisk lidt til at tro, at det er journalisterne, som rigtig gerne vil dække festival. For det er da noget af det sjovere at dække. Men det skal jo også interessere læserne/seerne/lytterne.

Hermed ikke sagt, at jeg slet ikke vil høre noget om, hvad der sker på Roskilde. For det vil jeg gerne. Jeg er bare lidt træt af at høre det samme indslag om åbning af festivalpladsen, sjoveste/skøreste lejr og hvad festivaldeltagerne skal have at spise igen og igen.

Det må da være muligt at finde på noget originalt - selvom man er på festival!

tirsdag, juli 01, 2008

Løb med lyd i ørerne - Maiskis bedste hits

Det er vist efterhånden ingen hemmelighed, at jeg er begyndt at løbe.

En af de ting, der holder mig i gang, er min iPod, som er fast følgesvend på ruten i Fælledparken.

Jeg har efterhånden fundet mig en rigtig god spilleliste med løbemusik, som jeg gerne vil dele med jer andre. Listen spiller på shuffle, så man ved aldrig, hvad der venter...

1. Eye of the Tiger, Survivor (min "Powersong")
2. Gi mig Danmark tilbage, Natasja (sætter altid gang i benene, når man er gået lidt død)
3. Cherish, Madonna
4. 4 minutes, Madonna
5. Oooops... I did it again, Britney Spears
6. 11:07 PM, Dizzy Mizz Lizzy (måske faktisk en smule for langsom)
7. Ramt i natten, Lizzie (power)
8. My Secret Lover, Private
9. Joyride, Roxette
10. Chances, Roxette (god pop fra barndommen)
11. Dangerous, Roxette
12. Lullaby, The Storm (fed rock)
13. Det du kan, Thomas Helmig (Thomas Helmigs stemme sætter fut i fejemøjet)
14. Vi Gør Det, Vi Kan Li', Dodo and the Dodos (og Dodo pepper det hele lidt op)
15. Hvis det blir', Dodo and the Dodos
16. Smells like teen spirit, Nirvana (god gammel grunge fra 7. klasse)
17. Drain you, Nirvana
18. Don't stop me now, Queen (figtherviljen lever)
19. Hung up, Madonna
20. Jump, Madonna
21. Relax, take it easy, Mika
22. 9 to 5, Dolly Parton (der er lidt girlpower over den her)
23. When will I be famous, Bros

God løbetur!

fredag, juni 27, 2008

Lortenaboer

Hvad gør man, når naboerne i den anden opgang holder fest for fjerde weekend i træk - og yndlingsnummeret er "Gi' mig Danmark tilbage" med Natasja - og ikke mindst hele flokken af skrigunger, der skråler med i vilden sky.

Og her taler vi virkelig SKRÅLER! Det bliver ikke bedre af, at det åbenbart er på mode i kliken at skrige og hvine og hoppe ned fra noget, så tingene rasler i min lejlighed (jo, jeg kender dem jo snart, for jeg har holdt fest med dem de sidste par uger). Hvad er der blevet af de gode gamle samtaler?

Nu er det ikke fordi, jeg ikke kan lide Natasja eller har noget generelt mod musik og fester. Tværtimod. Jeg er bare SÅ træt af uge efter uge at få ødelagt min fredag aften, som nærmest er hellig for mig efter en travl uge. De kunne jo måske skiftes til at holde fester forskellige steder, for det her er jo til at gå amok af.

Nu er det jo lidt svært at gå ind og banke på, når festen holdes i naboopgangen. Så skal jeg brokke til viceværten? Eller hvordan løser man det her?

Jeg efterlyser gerne gode råd fra læserne, for jeg er ved at blive sindssyg af det her.

onsdag, juni 25, 2008

Husmortip!

Hvis du, som jeg, ikke er helt god til at få skuret alle kroge af badeværelset, og derfor har lidt kalk siddende - for eksempel omkring afløbet i vasken og på vandhanen, så brug dette fantatiske husmortip, som jeg engang så i fjernsynet - og som jeg nu har testet.

Tag en god håndfuld vat. Læg det henholdsvis i bunden af vasken over afløbet og omkring det/de steder på vandhanen, der er kalk.

Find noget husholdningseddike og gør vattet vådt med eddiken. Lad det stå nogle timer, gerne natten over, og vupti - kalken er væk!

Har du andre gode husmortips, så skriv dem gerne i kommentarfeltet :-)

Det hedder du på IKEA'sk

Find dit IKEA-navn via dette link

Jeg er en seng...

søndag, juni 22, 2008

Opskriften på en krimi

Jeg elsker krimier - især de nordiske femi-krimier, bølgen som, for mit vedkommende, startede med Liza Marklunds "Nedtælling" i slutningen af 90'erne.

Siden er mange gode, nordiske krimiforfattere kommet til: Sara Blædel og Elsebeth Egholm, for at nævne to af de danske - og Mari Jungstedt og Camilla Läckberg for at nævne et par svenske.

Det er gode krimi'er, og jeg æder dem råt på ganske få dage. Men jeg kan heller ikke lade være med engang imellem at føle mig en lille smule snydt.

I alle krimierne er opskriften nemlig næsten den samme: Journalist blander sig i mord og opklarer det.

Egentlig er den opskrift jo en smule triviel - derfor er det for eksempel godt, at en mand som Stieg Larsson kom ind i billedet med sine tre bøger om Mikael "Kalle"Blomkvist og superhackeren Lisbeth Salander.

Her var der da endelig en krimi, som var lidt anderledes. Godt nok var Mikael også journalist...men alligevel. Bøgerne var bygget anderledes op, og havde et andet plot, og det, tror jeg, er, hvad der har tiltrukket så mange læsere.

Jeg håber, forfatterne med tiden vil lave lidt om på opskrifterne, så vi ikke skal fordøje den samme ret igen og igen.

lørdag, juni 21, 2008

Berøringsangst

Klokken er 23.56. Det er fredag aften efter Fredagsrock i Tivoli.

100 mennesker venter på den næste 6A. Midt i køen sidder en spastiker i kørestol.

Hvad gør du?

Den mest sandsynlige reaktion er nok ligesom min - "hov, jeg ser liiiige, om jeg ikke kan smutte ind i bussen, uden jeg bliver involveret i noget. Man skulle jo nødig komme i for tæt kontakt med andre mennesker...".

Men nogen skal jo hjælpe - og tak til den flinke unge mand, der gjorde det. Hvor er det bare fesent af sådan nogen som mig, at vi bare kigger på og tænker "hvordan mon ham spastikeren får sin kørestol ind i bussen".

Svar: Det gør han ikke - selv.

Jeg ved så ikke, om vi alle skal på spastikerkursus, have vægttræning og lære at blive nogle bedre medmennesker, eller om ham her fyren måske burde vænne sig til at have en hjælper med, så vi andre kan beholde vores berøringsangst i fred.

Jeg hælder personligt mest til det første.

torsdag, juni 19, 2008

Vild og dans

Undskyld mig.

Nu bliver det altså for meget - statsministerfrue i Vild med dans.

Nu må jeg bede om mine himmelblå! Hvad skal statsministerfruen i Vild og dans?

Jeg kan simpelthen ikke se, hvilken relevans Danmarks førstedame har i et tv-show. Og så kan det godt være, at man rører sig og får motion, når man danser, men...der er da grænser for populismen!

Sig nærmer tiden...

Ahhh... Nu kan jeg mærke det.

Sig nærmer tiden!

Sidder og skriver på en artikel om konditoren Henrik Gram, der 15. juli rejser til Los Angeles, hvor han skal starte en cafe/bageri op ved navn Hygge.

Her skal amerikanerne lære af spise gode danske kager som medaljer, gåsebryster, Othellolagkage og wienerbrød.

Fidusen er, at jeg skal interviewe ham igen, når jeg kommer til USA - og at han så skal fortælle om, hvordan det er gået med at vænne amerikanerne til at spise de her lækre danske konditorkager. Det glæder jeg mig til!

Det er sjovt at skrive den her historie. For nu begynder det lissom at ligne noget med den her USA-tur.

mandag, juni 16, 2008

En stolt løber

Jeg er så rævestolt. Simpelthen!!

Klarede min femkilometers løbetur rundt i Fælledparken med Alt for Dullerne på 28.40 minutter, og det kan man vist godt kalde min udendørs rekord.

Var faktisk så stolt, da jeg løb over målstregen, stoppede pulsuret og så min mestertid, at jeg var lige ved at knibe en tåre - jojo, bevæget, det blev jeg. Bestemt!

Så virker det alligevel, det der med at træne op til noget og have et mål - og hvor er det dog bare sindssygt tilfredsstillende, når det lykkedes.

Og hvad skal så være næste mål? En ti-kilometer måske? Jeg tror, jeg gør forsøget (og så må knæ og ryg jo briste eller bære).

søndag, juni 15, 2008

En stor dag

I morgen er en stor dag.

Der skal jeg nemlig teste mig selv på femkilometer-distancen.

Ja, nu ved jeg godt, at fem kilometer ikke er det helt store. Og mange siger jo også, at alle kan løbe fem kilometer på rutinen. Men ikke mig!

Selv da jeg var i topform som svømmer, kunne jeg ikke finde ud af at løbe.

Derfor har jeg nu aset mig igennem Iforms begynder-program. I går blev jeg færdig med sidste etape - fem kilometers løb, og ifølge løbebåndet nede i Fitness.dk, så var jeg 27.50 minutter om det. Så nu må vi se, hvad tiden siger i morgen...

Det er ikke første gang, jeg har løbet en femkilometer. Men det er første gang, jeg er så godt forberedt (men forvent nu ingen verdensrekorder) - så hvad kan det ikke blive til?

I was tagged by Cecily

I was tagged by Cecily.

1. Post the rules of the game at the beginning.
2. Each player answers the questions about themselves.
3. At the end of the post, the player then tags five people and posts their names, then goes to their blogs and leaves them a comment, letting them know they’ve been tagged and asking them to read the player’s blog.
4. Let the person who tagged you know, when you’ve posted your answer.

What were you doing five years ago?

2003: What did I do in 2003? It must be at the time, where I was an intern at the newspaper, where I work now.

What are five things on your to-do list for today?
1) Write a rewiew of the book "Liv og legeme" by the Danish writer Elsebeth Egholm
2) Eat breakfast with Thomas.
3) Go to Marias birthsdayparty.
4) Vacuum
5) Watch soccer - European Championship

What are five snacks you enjoy?
1) Liquorice
2) Sushi (I could eat it day and night)
3) Smooties/all fruits
4) Potato - all kinds
5) Fresh mozzarella

What are five things you would do if you were a billionaire?
1) Dive
2) Travel all around the world
3) Buy a nice house
4) Do whatever I want
5) Secure my family

What are five of your bad habits?
1) Pick my nose
2) Eat too much
3) Not very patient
4) Shopaholic
5) Sushiaholic

What are five places where you have lived?
1) Svendborg, Denmark (until 21)
2) Prague, Czech Republic (21-22)
3) Århus, Denmark (22-23)
4) Roskilde, Denmark
5) Copenhagen (23-)

What are five jobs you’ve had? (a short list)
1) Chef at cafe
2) Office Manager at travel agency
3) Journalist intern
4) Journalist
5)

You are tagged:
Mette
Maria
Mette
Marianne

lørdag, juni 14, 2008

Ugens undren III

Hvorfor er det, at de fleste offentlige toiletter kun har varmeblæsere, til at tørre hænderne ved?

Det er da spild af tid og strøm. Vil de fleste mennesker ikke helst tørre deres hænder med en papirsserviet eller i et håndklæde?

mandag, juni 09, 2008

Verdens kedeligste job

Verdens kedeligste job må uden tvivl være skilteholder - som i dem, der står og holder skilte med lagersalg og andre gode tilbud inde på Strøget.

Her taler man om et job, hvor man godt lige kan nå at træne syv-tabellen eller læse en bog, før arbejdsdagen er slut.

Til gengæld udvikler man nok ikke sine kompetencer det helt store. Og gad vide, hvilke forfremmelser, der venter forude?

Har du bud på andre kedelige jobs? Så skriv en kommentar.

Brok kan godt betale sig

Engang imellem, så er jeg en rigtig brokkerøv. Nogle (for eksempel Thomas) ville nok sige, at jeg tit var en brokkerøv.

I dag har jeg så fundet ud af, at sådan en omgang god, gedigen brok betaler sig.

Mine nye kollega Michael mødte op på første arbejdsdag her til morgen - og han fik en fin velkomstbuket.

Sådan en har jeg aldrig fået. Så det brokkede jeg mig lidt over.

Fem minutter senere lå den fineste buket på mit skrivebord.

Så hvad kan jeg sige - brok betaler sig!

søndag, juni 08, 2008

Sommer

Sommeren er over os, og det er da næsten ikke til at bære, at vejret i morgen ser ud til at blive en smule mere kedeligt.

Nu havde jeg endelig fået tid til at komme ud i solen. Øv!

Til gengæld har jeg fået rigeligt at solen i dag - og fik vist ikke helt smurt mig ordenligt ind på det øverste at ryggen, for jeg har nogle flotte rød- hvide striber på flæsket.

Flot!

Lad os krydse fingre for, at sommeren vender tilbage meget snart!