Hvor er det bare pænt af TDC, at jeg helt gratis må få PLAY via mit abonnement.
Det er bare ikke særlig gennemtænk, at tilbuddet ikke virker for kunder med en Mac!
Altså, hvad har de tænkt sig? De må da lave deres tilbud, så alle kan være med. Ellers er det da falsk reklame at skrive, at jeg får det gratis med i mit abonnement.
For det kan jeg jo ikke rigtig bruge til noget...
torsdag, april 24, 2008
tirsdag, april 22, 2008
Nem underholdning
Hvad fanden skete der egentlig for Bubber, badekarret og Rock-blomsten?
Det kom Mette og jeg til at tale om i dag - selvfølgelig over en strawberry daiqury (intet mindre kunne gøre det ud for en godnatdrink til os).
Altså, hvorfor var det så fedt at sidde klistret til skærmen hver lørdag eftermiddag og glo på en mærkeligt snakkende mand, som sad i et badekar iført stribet trøje og forkert knappede overalls?
Det eneste der vel egentlig foregik i programmet var indslaget, hvor Rockblomsten skulle danse, små klip af General Dryptud og kamelen Johanna ude i naturen, en Find Holger-seance samt ophængningen af alle de indsendte tegninger.
Der skulle altså ikke meget til at underholde os dengang i 1990...
Det kom Mette og jeg til at tale om i dag - selvfølgelig over en strawberry daiqury (intet mindre kunne gøre det ud for en godnatdrink til os).
Altså, hvorfor var det så fedt at sidde klistret til skærmen hver lørdag eftermiddag og glo på en mærkeligt snakkende mand, som sad i et badekar iført stribet trøje og forkert knappede overalls?
Det eneste der vel egentlig foregik i programmet var indslaget, hvor Rockblomsten skulle danse, små klip af General Dryptud og kamelen Johanna ude i naturen, en Find Holger-seance samt ophængningen af alle de indsendte tegninger.
Der skulle altså ikke meget til at underholde os dengang i 1990...
Internettets mange (sladder) glæder
Internettet, Facebook og blogs er et fantastisk værktøj til at skaffe sladder og holde sig opdateret på venner, familie, venners venner - og folk man bare har set en gang.
Således fandt jeg i går både ud af, at et af byrådsmedlemmerne i Hillerød skal skilles og at en pige, jeg har gået en klasse under i folkeskolen, er gravid. Det er hot news!
Herudover kan man jo på Facebook følge folks kærlighedsliv fra "single" til "in a relationship" og "married", når "relationshipstatus" opdateres - og deres børnefødselsdage og fester, når der lægges billeder ind i de virtuelle fotoalbums.
Hermed bliver grænserne for privatlivet jo flyttet. Vi er selv med til det. For vi holder selv hele verden ajour ved at offentliggøre ting om os selv og vores nærmeste.
Det er jo både godt og skidt, for på en måde bliver det nemmere at følge de nærmestes gøren og laden.
Jeg ved for eksempel præcis, hvad min veninde Maria lavede i går - selvom hun holder sin barsel i Cancun i Mexico, og jeg kan også følge med i de gamle venners liv - selvom de bor et helt andet sted i landet og verden.
Blandt de negative sider er risikoen for at blive udstillet på nettet. Jeg er ikke herre over, hvis nogen lægger et lidet flatterende billede af mig ud på deres blog - eller på Facebook. Det er deres valg, og jeg kan ikke gøre så meget ved det.
Spørgsmålet er så, om man skal frygte udviklingen eller hoppe med på bølgen?
Jeg tror, at grænserne for, hvad man lægger ud på nettet er blevet flyttet mere og mere. Og dermed også andre accept af, hvad der er tilladt.
Derfor tror jeg ikke, man skal være så bange for, at "springe ud" på nettet.
Jeg tror, det er en del af udviklingen, og man kan ikke rigtig vende om...
Således fandt jeg i går både ud af, at et af byrådsmedlemmerne i Hillerød skal skilles og at en pige, jeg har gået en klasse under i folkeskolen, er gravid. Det er hot news!
Herudover kan man jo på Facebook følge folks kærlighedsliv fra "single" til "in a relationship" og "married", når "relationshipstatus" opdateres - og deres børnefødselsdage og fester, når der lægges billeder ind i de virtuelle fotoalbums.
Hermed bliver grænserne for privatlivet jo flyttet. Vi er selv med til det. For vi holder selv hele verden ajour ved at offentliggøre ting om os selv og vores nærmeste.
Det er jo både godt og skidt, for på en måde bliver det nemmere at følge de nærmestes gøren og laden.
Jeg ved for eksempel præcis, hvad min veninde Maria lavede i går - selvom hun holder sin barsel i Cancun i Mexico, og jeg kan også følge med i de gamle venners liv - selvom de bor et helt andet sted i landet og verden.
Blandt de negative sider er risikoen for at blive udstillet på nettet. Jeg er ikke herre over, hvis nogen lægger et lidet flatterende billede af mig ud på deres blog - eller på Facebook. Det er deres valg, og jeg kan ikke gøre så meget ved det.
Spørgsmålet er så, om man skal frygte udviklingen eller hoppe med på bølgen?
Jeg tror, at grænserne for, hvad man lægger ud på nettet er blevet flyttet mere og mere. Og dermed også andre accept af, hvad der er tilladt.
Derfor tror jeg ikke, man skal være så bange for, at "springe ud" på nettet.
Jeg tror, det er en del af udviklingen, og man kan ikke rigtig vende om...
mandag, april 21, 2008
Keep the line
Jeg har lige købt cykelmånedskort til s-toget.
Det er superfedt at have sin cykel med til Hillerød - både fordi jeg så slipper for at gå den kedelige tur fra stationen til redaktionen, men også fordi jeg så kan cykle ud på opgaver.
Men med cykelkortet til s-toget har jeg også opdaget en utrolig grim side ved mig selv.
Jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis andre kommer før mig ind i toget.
Jeg står og vogter over min plads i cykelkøen, og skal virkelig arbejde med mig selv for ikke at sige grimme ting, hvis nogen "springer over".
Det er ikke et kønt træk - og jeg arbejder på det. Men indtil da - kan vi så ikke bare aftale, at du stiller dig bagved mig i køen til s-toget?
Så slipper vi for raseriudbrud fra min side!
Det er superfedt at have sin cykel med til Hillerød - både fordi jeg så slipper for at gå den kedelige tur fra stationen til redaktionen, men også fordi jeg så kan cykle ud på opgaver.
Men med cykelkortet til s-toget har jeg også opdaget en utrolig grim side ved mig selv.
Jeg kan simpelthen ikke holde ud, hvis andre kommer før mig ind i toget.
Jeg står og vogter over min plads i cykelkøen, og skal virkelig arbejde med mig selv for ikke at sige grimme ting, hvis nogen "springer over".
Det er ikke et kønt træk - og jeg arbejder på det. Men indtil da - kan vi så ikke bare aftale, at du stiller dig bagved mig i køen til s-toget?
Så slipper vi for raseriudbrud fra min side!
mandag, april 14, 2008
Den lille ballerina
Da jeg var en fem-seks år gammel, havde jeg de fineste ballerina-sko med blå og hvide striber.
Jeg var så glad for mine sko, og de blev brugt, til de simpelthen ikke kunne hænge sammen længere.
Senere har jeg tit tænkt på mine fine ballerinaer, men jeg har aldrig fået nogle nye - indtil i dag, hvor jeg undede mig selv et par.
Et par fine nye ballerinasko i sort lak.
Jeg glæder mig til at gå, danse og stå i dem - og satser på, at de bringer ligeså meget glæde og gode minder, som de gode, gamle stribede gjorde.
Jeg var så glad for mine sko, og de blev brugt, til de simpelthen ikke kunne hænge sammen længere.
Senere har jeg tit tænkt på mine fine ballerinaer, men jeg har aldrig fået nogle nye - indtil i dag, hvor jeg undede mig selv et par.
Et par fine nye ballerinasko i sort lak.
Jeg glæder mig til at gå, danse og stå i dem - og satser på, at de bringer ligeså meget glæde og gode minder, som de gode, gamle stribede gjorde.
søndag, april 13, 2008
Her skal jeg ned igen
For første gang i mit liv besøgte jeg i sidste weekend Berlin.
Sikke en by!
Al den historie - Checkpoint Charlie, Muren, tv-tårnet, Brandenburger Tor, Holocaust-memorial, Unter Den Linden - ja, der er jo til ugers hvis ikke måneders sightseeing.
Tænk, at man har boet lige rundt om hjørnet, mens øst og vest legede kispus med hinanden et par hunderede kilometer fra ens barndomsby.
Og så mikset med fede butikker, lækre restauranter, et godt hotel, flinke indbyggere og dejligt selskab - ja, så er tre dage altså ikke nok.
Jeg må tilbage - og det kan kun gå for langsomt!
Indtil da, så kan læserne af denne blog forlyste sig med nogen, som bestemt ikke løber langsomt - dem, der var en del af grunden til, at turen overhovedet gik til Berlin. Nemlig nogle af deltagerne fra Vattenfall Marathon i Berlin.
Her er det vinderen, selvfølgelig en kenyaner, der løber i mål i en tid, der ligger lige under et minut for en halv maraton.
Min personlige helt var dog ham her, der løb en lille smule langsommere.
Han er min helt.
Sikke en by!
Al den historie - Checkpoint Charlie, Muren, tv-tårnet, Brandenburger Tor, Holocaust-memorial, Unter Den Linden - ja, der er jo til ugers hvis ikke måneders sightseeing.
Tænk, at man har boet lige rundt om hjørnet, mens øst og vest legede kispus med hinanden et par hunderede kilometer fra ens barndomsby.
Og så mikset med fede butikker, lækre restauranter, et godt hotel, flinke indbyggere og dejligt selskab - ja, så er tre dage altså ikke nok.
Jeg må tilbage - og det kan kun gå for langsomt!
Indtil da, så kan læserne af denne blog forlyste sig med nogen, som bestemt ikke løber langsomt - dem, der var en del af grunden til, at turen overhovedet gik til Berlin. Nemlig nogle af deltagerne fra Vattenfall Marathon i Berlin.
Her er det vinderen, selvfølgelig en kenyaner, der løber i mål i en tid, der ligger lige under et minut for en halv maraton.
Min personlige helt var dog ham her, der løb en lille smule langsommere.
Han er min helt.
Plastic Fantastic
Er der nogen, der har set Annie og Erik Goes to Hollywood på Kanal 4?
Det er et temmelig tomhjernet og intetsigende dokumentarprogram om et IT-millionæren Erik og hans kæreste Annie. Parret er taget til Hollywood, hvor de nu skal have et forretningseventyr.
På en eller anden måde er programmet sært dragende - måske er det på grund af Annies helt ekstremt store bryster - OG læber.
Selvom jeg er kvinde - og heteroseksuel, så har jeg altså utrolig svært ved ikke at stirre på de kæmpestore bryster, hende Annie render rundt med.
Vi kan vist godt blive enige om, at hverken bryster eller læber er ægte - men hvad fanden er det, der får folk til at pumpe sig sådan? Det forstår jeg bare slet ikke.
Det er da ikke pænt at være så plastik-agtig - især ikke, når man har kombineret atributterne med en god gang afblegning, så håret er nærmest platinblond.
Så vil man altså gerne udstråle dom blondine!
Update 15. april: Nåh, nu er brylluppet aflyst...
Det er et temmelig tomhjernet og intetsigende dokumentarprogram om et IT-millionæren Erik og hans kæreste Annie. Parret er taget til Hollywood, hvor de nu skal have et forretningseventyr.
På en eller anden måde er programmet sært dragende - måske er det på grund af Annies helt ekstremt store bryster - OG læber.
Selvom jeg er kvinde - og heteroseksuel, så har jeg altså utrolig svært ved ikke at stirre på de kæmpestore bryster, hende Annie render rundt med.
Vi kan vist godt blive enige om, at hverken bryster eller læber er ægte - men hvad fanden er det, der får folk til at pumpe sig sådan? Det forstår jeg bare slet ikke.
Det er da ikke pænt at være så plastik-agtig - især ikke, når man har kombineret atributterne med en god gang afblegning, så håret er nærmest platinblond.
Så vil man altså gerne udstråle dom blondine!
Update 15. april: Nåh, nu er brylluppet aflyst...
mandag, april 07, 2008
Smukke ord
fredag, marts 28, 2008
En uheldig dag
I dag har jeg haft en rigtig lortedag.
Den startede med, at jeg fik noget i øjet, netop som jeg var gået ud af min hoveddør - og det blev så siddende de næste fem timer!
Ikke særlig rart - faktisk var det så ubehageligt, at jeg endte på skadestuen, og efter at have siddet i venteværelset i halvanden time løb mit øje pludselig ekstra meget i vand - og vupti!
Telefonpælen, som ellers havde fyldt godt og grundigt under øjenlåget, var væk!
Og så punkterede jeg da også lige på vej hjem fra arbejde - dejlig dag!
Håber weekenden bliver lidt bedre...
Den startede med, at jeg fik noget i øjet, netop som jeg var gået ud af min hoveddør - og det blev så siddende de næste fem timer!
Ikke særlig rart - faktisk var det så ubehageligt, at jeg endte på skadestuen, og efter at have siddet i venteværelset i halvanden time løb mit øje pludselig ekstra meget i vand - og vupti!
Telefonpælen, som ellers havde fyldt godt og grundigt under øjenlåget, var væk!
Og så punkterede jeg da også lige på vej hjem fra arbejde - dejlig dag!
Håber weekenden bliver lidt bedre...
tirsdag, marts 25, 2008
Halløj på højskolen
Går hele verden ikke lidt for meget amok over Jeppe Kofods scoring af en 15-årig DSU-jente på Esbjerg Højskole i påsken?
Hvis der var foregået noget kriminelt, så var det jo nok kommet frem i lyset, og der er jo ikke noget ulovligt i at have sex med en 15-årig. Nogle ville måske endda mene, at man skulle have en medalje for en sådan præstation.
Men kan selvfølgelig sagtens diskutere, om en politiker som Jeppe Kofod burde gøre sådan noget set ud fra et moralsk synspunkt. At han som folkevalgt skulle være foregangsmand, når man taler moral - og det er jeg helt enig i.
Men, er det ikke nærmere tegn på misundelse, når kommentatorerne dømmer ham ude af politik? Det er trods alt ikke hver dag, en 32-årig scorer en 15-årig - og det er da bedre end hvis alderen gik den anden vej som med Morten Messerschmidt og bakkesangerinden Dot.
For det er vel i sidste ende Jeppe Kofods kvalifikationer som politiker, der afgør om han skal fortsætte sin karriere på Borgen.
Læs også, hvad Jarl mener om det her.
Hvis der var foregået noget kriminelt, så var det jo nok kommet frem i lyset, og der er jo ikke noget ulovligt i at have sex med en 15-årig. Nogle ville måske endda mene, at man skulle have en medalje for en sådan præstation.
Men kan selvfølgelig sagtens diskutere, om en politiker som Jeppe Kofod burde gøre sådan noget set ud fra et moralsk synspunkt. At han som folkevalgt skulle være foregangsmand, når man taler moral - og det er jeg helt enig i.
Men, er det ikke nærmere tegn på misundelse, når kommentatorerne dømmer ham ude af politik? Det er trods alt ikke hver dag, en 32-årig scorer en 15-årig - og det er da bedre end hvis alderen gik den anden vej som med Morten Messerschmidt og bakkesangerinden Dot.
For det er vel i sidste ende Jeppe Kofods kvalifikationer som politiker, der afgør om han skal fortsætte sin karriere på Borgen.
Læs også, hvad Jarl mener om det her.
mandag, marts 24, 2008
Verdens bedste burger
En af de bedste måder at blive mæt på, det er altså på Jettes Diner i Svendborg.
Brunch, burger, tortilla, fisk, bøf - mmmm... Jeg har altid svært ved at vælge, hvad jeg skal have, når jeg er en tur på Jettes.
Og jeg ved godt, at jeg måske ikke er særlig objektiv, fordi det er min ven Runes mor, der styrer biksen. Men alligevel - en anbefaling i "Lonely Planet" og bogen "The Rough Guide to Scandinavia" betyder vel også en del!
Mest kendt er stedet nok for deres burgere, som byder på alt fra den traditionelle med bøf, ost og bacon til de mere utraditionelle med strudsekød eller spejlæg.
Men ligeså godt er altså det stegte kalkunbryst med råstegte kartofler og hvidløgssmør, brunchen med de tykke amerikanske pandekager, tortillapandekagen med et hint af ingefær eller det lækre kød fra grill, man kan få om sommeren.
Mmmm... Afsted med sig - og tag endelig mig med!
Brunch, burger, tortilla, fisk, bøf - mmmm... Jeg har altid svært ved at vælge, hvad jeg skal have, når jeg er en tur på Jettes.
Og jeg ved godt, at jeg måske ikke er særlig objektiv, fordi det er min ven Runes mor, der styrer biksen. Men alligevel - en anbefaling i "Lonely Planet" og bogen "The Rough Guide to Scandinavia" betyder vel også en del!
Mest kendt er stedet nok for deres burgere, som byder på alt fra den traditionelle med bøf, ost og bacon til de mere utraditionelle med strudsekød eller spejlæg.
Men ligeså godt er altså det stegte kalkunbryst med råstegte kartofler og hvidløgssmør, brunchen med de tykke amerikanske pandekager, tortillapandekagen med et hint af ingefær eller det lækre kød fra grill, man kan få om sommeren.
Mmmm... Afsted med sig - og tag endelig mig med!
torsdag, marts 20, 2008
På vej til SF
Som nogen måske ved, så rejser jeg fra 1. oktober til 1. december til San Francisco for at være lidt sammen med min kæreste, som skal læse på Stanford i efteråret.
Billetten er booket - og nu er det bare om at finde ud af, hvad jeg skal tage mig til "over there". Har fået lov til at tage min efteruddannelse fra avisen med, så jeg har tænkt mig, at jeg skal studere nogle regionalaviser - og med et enkelt klik på Google er det lykkedes mig at finde en hel liste over lokalaviser i det San Franciscoske. Cool!
Så er det jo bare om at udvælge - og kontakte.
Jeg regner også med, at jeg skal skrive en række artikler for avisen op til præsidentvalget den 4. november. Allerede nu tænker jeg på at finde en nordsjællandsk familie i området og snakke med dem om valget - og måske tage til Solvang og lave en historie der.
Hvis nogle af læserne har ideer til historier - eller måske kender sjællandske/nordsjællandske familier i området, så giv endelig lyd i kommentarfeltet eller på en mail. Jeg er bestemt åben for gode påfund.
For gammel til påskeæg
En forfærdelig følelse ramte mig i dag, da jeg var til min mormor og morfars fødselsdag.
Både min lillebror, Emil (19 år) og jeg (27 år - suk) sad med spænding og ventede på udleveringen af årets påskeæg...men der kom ikke noget.
Den eneste der fik, var min fætters søn på ni år.
Hvad sker der? Er jeg blevet for gammel til påskeæg??
Det kan da ikke passe!
Selvom jeg er 27, så er jeg da stadig min mormors yndlingsbarnebarn - det ændrer 27 fødselsdage da ikke ved?!
Men det synes hun åbenbart...
Nu må vi se på søndag, om min mor synes det samme...
onsdag, marts 19, 2008
Gammel kærlighed
Gammel kærlighed ruster aldrig. Er det ikke det, man siger?
Jeg er enig.
Min allerførste kærlighed var Bryan Adams, og han har sådan set spøgt i kulissen lige siden, jeg som 11-årig købte cd'en, i øvrigt min første, "Waking Up The Neighburs" i 1991.
Har "mødt" min store kærlighed to gange - på Midtfyns Festivalen i 1999 og sidste år, hvor han spillede i Ballerup Superarena.
At jeg stadig har et meget svagt punkt, når det gælder Bryan Adams, det fik jeg bevist for et par måneder siden, hvor redaktionen, i forbindelse med, at Bryan Adams spiller i Hillerød 2. juni, fik tilbud om et interview.
Og jeg turde ikke!
Jeg turde simpelthen ikke at interviewe min store kærlighed.
Tænk, hvis jeg kludrede i de engelske gloser, hvis jeg glemte alle spørgsmålene - eller (mest sandsynligt) bare blev tomatrød i hovedet.
Det ville jeg ikke kunne bære.
Så jeg måtte takke nej, og det blev i stedet min chef, Marianne, der drog afsted mod Pakhus 11 i København, hvor Bryan Adams i mandags holdt intimkoncert (den kunne jeg nok godt lige have overskuet at gå til). Også hun var begejstret!
Men en ting er sikkert, jeg tør godt stå der, når Bryan Adams i juni går på scenen på Hillerød Stadion. Så er jeg klar, og jeg har to af mine bedste tøser, Mette og Julie, med til at synge med på alle sangene - forhåbentlig så højt, at naboerne bliver vækket - og holdt vågne det meste af natten!
Jeg er enig.
Min allerførste kærlighed var Bryan Adams, og han har sådan set spøgt i kulissen lige siden, jeg som 11-årig købte cd'en, i øvrigt min første, "Waking Up The Neighburs" i 1991.
Har "mødt" min store kærlighed to gange - på Midtfyns Festivalen i 1999 og sidste år, hvor han spillede i Ballerup Superarena.
At jeg stadig har et meget svagt punkt, når det gælder Bryan Adams, det fik jeg bevist for et par måneder siden, hvor redaktionen, i forbindelse med, at Bryan Adams spiller i Hillerød 2. juni, fik tilbud om et interview.
Og jeg turde ikke!
Jeg turde simpelthen ikke at interviewe min store kærlighed.
Tænk, hvis jeg kludrede i de engelske gloser, hvis jeg glemte alle spørgsmålene - eller (mest sandsynligt) bare blev tomatrød i hovedet.
Det ville jeg ikke kunne bære.
Så jeg måtte takke nej, og det blev i stedet min chef, Marianne, der drog afsted mod Pakhus 11 i København, hvor Bryan Adams i mandags holdt intimkoncert (den kunne jeg nok godt lige have overskuet at gå til). Også hun var begejstret!
Men en ting er sikkert, jeg tør godt stå der, når Bryan Adams i juni går på scenen på Hillerød Stadion. Så er jeg klar, og jeg har to af mine bedste tøser, Mette og Julie, med til at synge med på alle sangene - forhåbentlig så højt, at naboerne bliver vækket - og holdt vågne det meste af natten!
Millonær på at blogge
Jeg bliver nok aldrig millionær på at blogge - det er 17-årige Isabella Löwengrip fra Sverige til gengæld blevet.
Verdensomspændende firmaer som H&M og cdon.com reklamerer på hendes hjemmeside, og det betyder ifølge en svensk revisor, at bloggen er flere millioner værd. Vildt!
Her på siden, er der vist et par få reklamer - har engang underskrevet noget på nettet fra Google om at de måtte lægge relevante reklamer ind, men jeg venter stadig på checken på x-antal (millioner) dollars fra Mountain View i Californien.
Mine reklamer har åbenbart ikke så mange hits. Måske er det fordi, jeg ikke har så flot et modelbillede på forsiden som Isabella, Bella, har...?
Men kunne I læsere ikke lige smutte forbi de respektive links, når I nu alligevel er her? Så hjælper vi hinanden på den måde - jeg lover at dele lidt ud, når jeg bliver blogmillionær.
Verdensomspændende firmaer som H&M og cdon.com reklamerer på hendes hjemmeside, og det betyder ifølge en svensk revisor, at bloggen er flere millioner værd. Vildt!
Her på siden, er der vist et par få reklamer - har engang underskrevet noget på nettet fra Google om at de måtte lægge relevante reklamer ind, men jeg venter stadig på checken på x-antal (millioner) dollars fra Mountain View i Californien.
Mine reklamer har åbenbart ikke så mange hits. Måske er det fordi, jeg ikke har så flot et modelbillede på forsiden som Isabella, Bella, har...?
Men kunne I læsere ikke lige smutte forbi de respektive links, når I nu alligevel er her? Så hjælper vi hinanden på den måde - jeg lover at dele lidt ud, når jeg bliver blogmillionær.
onsdag, marts 12, 2008
Kronprinsen og det halve kongerige
Kronprinsen har tabt sin vielsesring på havets bund, skriver Se og Hør.
Gad vide, om man får kronprinsen og det halve kongerige, hvis man finder den til ham igen?
Gad vide, om man får kronprinsen og det halve kongerige, hvis man finder den til ham igen?
tirsdag, marts 11, 2008
Er Facebook de nye skolefotos?
Er Facebook blevet de nye skolefotos?
Det diskuterede tøserne i Klubben her til aften, da der blev holdt klubmøde.
I folkeskolen var det bunken af pasfotos af vennerne i pengepungen, der afgjorde ens popularitet - nu er det antallet af venner på internettet.
Hvem husker ikke, hvad glad man var, når ham den lækre fra parallelklassen ville bytte foto - og man stolt kunne sætte det i mappen (eller lægge det i pungen) og vise det frem for veninderne.
Det var tider! Men...faktisk, så er det jo meget nemmere nu, hvor man bare skal være online for at prale af sine bekendtskaber!
Det diskuterede tøserne i Klubben her til aften, da der blev holdt klubmøde.
I folkeskolen var det bunken af pasfotos af vennerne i pengepungen, der afgjorde ens popularitet - nu er det antallet af venner på internettet.
Hvem husker ikke, hvad glad man var, når ham den lækre fra parallelklassen ville bytte foto - og man stolt kunne sætte det i mappen (eller lægge det i pungen) og vise det frem for veninderne.
Det var tider! Men...faktisk, så er det jo meget nemmere nu, hvor man bare skal være online for at prale af sine bekendtskaber!
mandag, marts 10, 2008
25 procent vil have thaimassage
Det er altså utroligt!
Ti ud af de sidste 40 ip-adresser, der har besøgt min blog, er kommet ind ved at søge på ordet "thaimassage".
Det er sgu da sjovt!
Hvorfor er det så spændende at søge på? Hvad er det de besøgende forventer? Nok ikke mine dumsmarte indlæg om thaimassagens finurligheder - om hvordan man kan blive snydt af dunkel belysning og røde gardiner.
Svar gerne - alle jer, der kommer forkert ind på siden - jeg ved jo, at det er hver fjerde af jer...
Ti ud af de sidste 40 ip-adresser, der har besøgt min blog, er kommet ind ved at søge på ordet "thaimassage".
Det er sgu da sjovt!
Hvorfor er det så spændende at søge på? Hvad er det de besøgende forventer? Nok ikke mine dumsmarte indlæg om thaimassagens finurligheder - om hvordan man kan blive snydt af dunkel belysning og røde gardiner.
Svar gerne - alle jer, der kommer forkert ind på siden - jeg ved jo, at det er hver fjerde af jer...
lørdag, marts 08, 2008
Job til alle
Hvorfor er det, at så mange folk med anden etnisk herkomst end dansk kun kan få arbejde i en kiosk, på et pizzaria eller som taxachauffør?
Det er da fuldstændig meningsløst, at vi ikke integrerer dygtige, uddannede mennesker som arbejdskraft. Der render jo læger, lærere og andet godtfolk rundt og langer kebab'er over disken - i stedet for at have et meningsfyldt arbejde.
For nylig var der en sag i Hillerød, hvor en pølsemand var blevet overfaldet af fire unge. Pølsemanden stammer fra Afghanistan. Han er uddannet jurist og journalist - og har derudover en uddannelse i Danmark som pædagog.
Hvad er det lige der gør, at vi ikke kan bruge ham i det danske samfund? Hvorfor er det, at han skal stå og sælge pølser på Torvet midt om natten, når han kunne bidrage til det danske samfund på andre - og nok mere rimelige måder?
Jeg har også mange gange kørt med taxachauffører som, på glimrende dansk, fortæller om at de i deres respektive hjemlande har været gymnasielærere eller universitetslektorer. Og nu kan vi så kun bruge dem til at køre os fra a til b.
Hvor er det trist!
NB! Bare betegnelsen "anden etnisk herkomst end dansk" skriger til himlen om et andet ydtryk. Hvad kan man ellers sige, uden at være diskriminerende?
Det er da fuldstændig meningsløst, at vi ikke integrerer dygtige, uddannede mennesker som arbejdskraft. Der render jo læger, lærere og andet godtfolk rundt og langer kebab'er over disken - i stedet for at have et meningsfyldt arbejde.
For nylig var der en sag i Hillerød, hvor en pølsemand var blevet overfaldet af fire unge. Pølsemanden stammer fra Afghanistan. Han er uddannet jurist og journalist - og har derudover en uddannelse i Danmark som pædagog.
Hvad er det lige der gør, at vi ikke kan bruge ham i det danske samfund? Hvorfor er det, at han skal stå og sælge pølser på Torvet midt om natten, når han kunne bidrage til det danske samfund på andre - og nok mere rimelige måder?
Jeg har også mange gange kørt med taxachauffører som, på glimrende dansk, fortæller om at de i deres respektive hjemlande har været gymnasielærere eller universitetslektorer. Og nu kan vi så kun bruge dem til at køre os fra a til b.
Hvor er det trist!
NB! Bare betegnelsen "anden etnisk herkomst end dansk" skriger til himlen om et andet ydtryk. Hvad kan man ellers sige, uden at være diskriminerende?
torsdag, marts 06, 2008
Ich habe hunger
Hvorfor er det, at man altid vil have det, men ikke kan få?
Når man er på kur, kan man ikke tænke på andet end kage, slik og flødekartofler. Når man er flad, kan man ikke tænke på andet end cafemad og sushi - og når man er på antibiotikakur, og derfor ikke må spise mælkeprodukter tre timer før og efter pillerne, så er man bare helt vild efter den forbudte mælk og ost. Suk...
Faktisk, så kan jeg slet ikke finde på andet morgenmad end havregrød med mælk eller bolle med ost i øjeblikket...og der findes jo faktisk andre ting, man kan spise. Bare ikke lige nu - i mit univers!
Men hvad er det, der gør, at man bare er så forhippet på alt det, man ikke kan få? Det handler nok om fokus - og viljestyrke (ikke mindst). For hvis bare, jeg kunne få tankerne væk fra ost - så ville alt nok være meget nemmere...
Når man er på kur, kan man ikke tænke på andet end kage, slik og flødekartofler. Når man er flad, kan man ikke tænke på andet end cafemad og sushi - og når man er på antibiotikakur, og derfor ikke må spise mælkeprodukter tre timer før og efter pillerne, så er man bare helt vild efter den forbudte mælk og ost. Suk...
Faktisk, så kan jeg slet ikke finde på andet morgenmad end havregrød med mælk eller bolle med ost i øjeblikket...og der findes jo faktisk andre ting, man kan spise. Bare ikke lige nu - i mit univers!
Men hvad er det, der gør, at man bare er så forhippet på alt det, man ikke kan få? Det handler nok om fokus - og viljestyrke (ikke mindst). For hvis bare, jeg kunne få tankerne væk fra ost - så ville alt nok være meget nemmere...
mandag, marts 03, 2008
Gruppepres
I går var jeg til generalforsamling i Journalistforbundets Kreds 2.
Jeg var mødt op for at kigge, lytte og være med i debatten - og ikke for at melde mig til bestyrelsen. Alligevel kom der indtil flere opfordringer til at stille op.
Jeg har nok om ørerne, så jeg sagde tak - men nej tak, og kom så bagefter til at tænke på, at det nok er en af grundene til, at så få møder op til sådanne årsmøder.
Mange vil måske gerne engagere sig, men er bange for at blive sjanghajet til et eller andet, de ikke føler, de har tid til.
Vi var omkring tyve ud af op mod 800 medlemmer. Det er 2,5 procents fremmøde...ikke specielt godt, synes jeg.
Og jeg tror, at mange er bange for at møde op - simpelthen fordi, at generalforsamlinger meget ofte ender med, at der sidder nogen og siger "kom nu - har du ikke lyst" eller "der er altså næsten ikke noget arbejde i det". Og så er der nogen, der alligevel siger ja, fordi de ikke kan finde ud af at sige fra.
Derfor er det meget nemmere ikke at møde op, for så slipper man da i hvert fald for at skulle sidde og være rød i hovedet og sige nej for fjerde gang.
Hvis nu der var lidt mindre pres og puffen (og det er ligegyldigt, om det er i andelsboligforeningens, hundeklubbens eller fagforeningens kredsbestyrelse), så kunne det jo være, at lidt flere frivillige kom ud af skabet selv, var med til årsmøderne og meldte sig frivilligt.
Det tror jeg.
Så slipper man også for den der lidt pinlige stemning, når gruppepresset er på sit højeste...
Jeg var mødt op for at kigge, lytte og være med i debatten - og ikke for at melde mig til bestyrelsen. Alligevel kom der indtil flere opfordringer til at stille op.
Jeg har nok om ørerne, så jeg sagde tak - men nej tak, og kom så bagefter til at tænke på, at det nok er en af grundene til, at så få møder op til sådanne årsmøder.
Mange vil måske gerne engagere sig, men er bange for at blive sjanghajet til et eller andet, de ikke føler, de har tid til.
Vi var omkring tyve ud af op mod 800 medlemmer. Det er 2,5 procents fremmøde...ikke specielt godt, synes jeg.
Og jeg tror, at mange er bange for at møde op - simpelthen fordi, at generalforsamlinger meget ofte ender med, at der sidder nogen og siger "kom nu - har du ikke lyst" eller "der er altså næsten ikke noget arbejde i det". Og så er der nogen, der alligevel siger ja, fordi de ikke kan finde ud af at sige fra.
Derfor er det meget nemmere ikke at møde op, for så slipper man da i hvert fald for at skulle sidde og være rød i hovedet og sige nej for fjerde gang.
Hvis nu der var lidt mindre pres og puffen (og det er ligegyldigt, om det er i andelsboligforeningens, hundeklubbens eller fagforeningens kredsbestyrelse), så kunne det jo være, at lidt flere frivillige kom ud af skabet selv, var med til årsmøderne og meldte sig frivilligt.
Det tror jeg.
Så slipper man også for den der lidt pinlige stemning, når gruppepresset er på sit højeste...
fredag, februar 29, 2008
Sovs foran skærmen
Bare kald mig frøken sovs - eller fru Danmark!
Jeg synes nu, at X Factor er meget godt, og det er god underholdning på sådan en fredag aften, hvor man alligevel er smadret efter en lang arbejdsuge.
Så mangler der bare en god krimi bagefter...
Husk at stemme på din favorit!!
Jeg synes nu, at X Factor er meget godt, og det er god underholdning på sådan en fredag aften, hvor man alligevel er smadret efter en lang arbejdsuge.
Så mangler der bare en god krimi bagefter...
Husk at stemme på din favorit!!
onsdag, februar 27, 2008
Reporter in the States
"Mai Helene Lykke. Frederiksborg Amts Avis. San Fransisco".
Sådan kommer det sandsynligvis til at lyde til efteråret, når jeg skal dække lidt amerikansk præsidentvalg for avisen.
Jeg skal jo til San Fransisco et par måneder, sandsynligvis i oktober og november, for at være forskerkone for Thomas. Han skal være klog et halvt års tid på Stanford - og hvad er mere oplagt, end at jeg lige skriver et par artikler til avisen om valget.
Amerikanerne skal til stemmeurnerne den 4. november - op til der er jeg på pletten med spændende reportager og billeder fra SF.
Det bliver fedt!
Sådan kommer det sandsynligvis til at lyde til efteråret, når jeg skal dække lidt amerikansk præsidentvalg for avisen.
Jeg skal jo til San Fransisco et par måneder, sandsynligvis i oktober og november, for at være forskerkone for Thomas. Han skal være klog et halvt års tid på Stanford - og hvad er mere oplagt, end at jeg lige skriver et par artikler til avisen om valget.
Amerikanerne skal til stemmeurnerne den 4. november - op til der er jeg på pletten med spændende reportager og billeder fra SF.
Det bliver fedt!
torsdag, februar 21, 2008
Rock koncert in K.B. Hall
Engang imellem, så kan man godt glæde sig ekstra meget over, at ens far har scoret en ung, smuk kvinde - en der er 19 år yngre end ens far, som fylder 70 på næste onsdag.
Det gør nemlig, at man kan tillade sig at sige, at man gerne vil have Steffen Brandt med hjem. Altså...sådan han kan skrive sange til én, støvsuge, rydde og komme med søde bemærkninger osv. Han er nemlig ikke ligeså gammel som min far, og så må man jo (næsten) godt.
For TV-2 de holder altså bare!!
Om det er de gode gamle hits som "Be bab a lu la", "På Skanderborg Station" eller "Kærligheden overvinder alt" - eller, som jeg havde frygtet, nogle af sangene fra den nye plade (som ikke er helt ligeså god som alle de andre) - så forstår Steffen B. og drengene altså at fyre den af.
Hvilken charme, hvilken selvtillid, (hvilket hår)! De er sgu for seje!
Jeg tror lige, jeg sætter TV-2 Hits på...
Abonner på:
Opslag (Atom)