Hun er da sød!!!!!!!
mandag, april 23, 2007
søndag, april 22, 2007
Hvad ved kvinder om fodbold?
B.T. har i sportstillægget i dag en artikel, hvor fire kvindelige sportsjournalister kårer SAS-Ligaens lækreste spiller, svarer på hvem de ville på kaffedate med, og hvem der er ligaens bedste dribler.
Først syntes jeg egentlig bare, at artiklen var pinlig og kikset. Selvom pigerne svarer godt for sig, så prydes hver del af et stort billede af de smukke kvinder. Og det er vel ikke det, det handler om? Vinklen burde vel være på fodbolden og ikke de kvindelige reportere.
Da jeg en times tid senere sad på Øvre C og så FCK-Horsens med Thomas, kom jeg til at tænke på, hvor meget respekt de her dygtige, kvindelige journalister mister på at lave sådan en artikel.
Det hjælper jo ikke ligefrem på opfattelsen af, at kvinder ikke forstår noget om fodbold, når de deltager sådan nogle overfladiske og ligegyldige artikler. Jeg synes, det er lidt useriøst, og tror ikke, at det er de, de vil med deres journalistik.
Og man ville nok i hvert fald aldrig se noget tilsvarende fra en håndfuld mandlige sportsjournalister. Jeg tror ikke, at Morten Ankerdal eller Carsten Werge ville svare på, hvem de ville på kaffedate med... Og hvis de ville svare, så ville det nok ikke være en mandlig fodboldspiller.
På B.Ts hjemmeside har man ydermere kunnet stemme på, hvem af de kvindelige sportsjournalister, der var lækrest.
TV2s Line Ernlund havde som den eneste valgt ikke at deltage i internetafstemningen, som sjovt nok blev vundet af en blondine fra TV2 Sport, Tina Müller.
Er vi virkelig ikke nået længere, end at der bliver set anderledes på kvindelige sportsjournalister, og at de nærmere betragtes som objekter i stedet for dygtige, veluddannede journalister?
Egentlig så burde alle vel bare opfattes som ligeværdige til at udføre et job - ligegyldigt om man er mand eller kvinde.
Først syntes jeg egentlig bare, at artiklen var pinlig og kikset. Selvom pigerne svarer godt for sig, så prydes hver del af et stort billede af de smukke kvinder. Og det er vel ikke det, det handler om? Vinklen burde vel være på fodbolden og ikke de kvindelige reportere.
Da jeg en times tid senere sad på Øvre C og så FCK-Horsens med Thomas, kom jeg til at tænke på, hvor meget respekt de her dygtige, kvindelige journalister mister på at lave sådan en artikel.
Det hjælper jo ikke ligefrem på opfattelsen af, at kvinder ikke forstår noget om fodbold, når de deltager sådan nogle overfladiske og ligegyldige artikler. Jeg synes, det er lidt useriøst, og tror ikke, at det er de, de vil med deres journalistik.
Og man ville nok i hvert fald aldrig se noget tilsvarende fra en håndfuld mandlige sportsjournalister. Jeg tror ikke, at Morten Ankerdal eller Carsten Werge ville svare på, hvem de ville på kaffedate med... Og hvis de ville svare, så ville det nok ikke være en mandlig fodboldspiller.
På B.Ts hjemmeside har man ydermere kunnet stemme på, hvem af de kvindelige sportsjournalister, der var lækrest.
TV2s Line Ernlund havde som den eneste valgt ikke at deltage i internetafstemningen, som sjovt nok blev vundet af en blondine fra TV2 Sport, Tina Müller.
Er vi virkelig ikke nået længere, end at der bliver set anderledes på kvindelige sportsjournalister, og at de nærmere betragtes som objekter i stedet for dygtige, veluddannede journalister?
Egentlig så burde alle vel bare opfattes som ligeværdige til at udføre et job - ligegyldigt om man er mand eller kvinde.
lørdag, april 21, 2007
Mamma Mia! for en god musical!
Hvad kan jeg sige! Har set en af de bedste musicals nogensinde i dag. Susanne inviterede børn og "børnebørn" med til en helt fantastisk musicaloplevelse.
Benny Andersson og Björn Ulvaeus musical Mamma Mia! spillede i dag i Forum i København. Og sikke en fest! Der var simpelthen så meget gang i den.
Musikken var helt kanon (det var jo også Abbas gode, gamle sange) og så var det bare en god historie.
Jeg er bestemt ikke den eneste, som er vild med Mamma Mia! JP giver musicalen seks stjerner - det samme gør B.T., mens Politiken giver fire stjerner.
Berlingske lader sig dig ikke så nemt imponere - anmelder Jakob Steen Olsen giver kun stykket tre stjerner.
Det synes jeg dog er lavt sat - her på min helt egen skala får Mamma Mia! fem en halv - og den sidste halve er kun trukket fra, fordi der sad nogle helt igennem tåbelige mennesker bag os på balkonen og hujede og grinede på de helt forkerte og upassende tidspunkter. Det var træls.
Så blev der også plads til lidt brok. Godnat og sov godt!
Jeg tror, det bliver en Ingrid!
Kære bloglæsere!
TILLYKKE til Danmark med en lille ny prinsesse! Juhu!
Så er der også girlpower i kongehuset. Det er sgu da for sejt!!
50 centimeter lang og 3350 gram tung forlyder det fra Kongehuset.
Jeg er helt hunderede procent sikker på, at det bliver en lille Ingrid (og det sagde jeg altså også før, navneforskerne begyndte at udtale sig om det - er faktisk lidt træt af det, for jeg ville gerne selv have en datter, som skulle hedde Ingrid).
:0)
Mai
P.s I mangel af bedre blev det til et billede af mig, Mary og Bodil Cath taget på Frederiksborg Slot for cirka et år siden. Det er mig med blokken bag Bodil C.
fredag, april 20, 2007
Hvad fanden skal regionskoder til for?????
Så var det jo, at man modtog sæson 1 og 2 af Greys Hvide Verden - har købt dem dyrt på Amazone.com, betalt moms mm. til Told og Skat, og da jeg så satte DVD'erne i min DVD-afspiller, var den selvfølgelig låst til kun at spille Region 2-DVD'er.
LORT!!
Og man kan kun skifte mellem Region 1 og Region 2 fem gange på Mac'en, så nu bliver jeg jo nærig med skiftene.
Så, nu leder jeg efter en eller anden område- eller regionskiller på nettet, så jeg kan se begge typer af DVD'er på min computer.
LORT!!
Og man kan kun skifte mellem Region 1 og Region 2 fem gange på Mac'en, så nu bliver jeg jo nærig med skiftene.
Så, nu leder jeg efter en eller anden område- eller regionskiller på nettet, så jeg kan se begge typer af DVD'er på min computer.
Anderledes andelsbolig?
Dette boligopslag har jeg set på min veninde Marions blog.
Det er forresten hende med Freedoms, som jeg tidligere har skrevet om på denne side.
"Mangler du et sted at bo? Så tjek lige det her ud, for det er da lidt for sært. Fandt annoncen på dba.dkHusbåd, Anddel i husbådsbofællesskab, anddelen udgører ca. 70 m2 hvoraf de ca. 30 m2 er færdigtbyggede og indflytningsklare. Ud over anddelen er der adgang til ca. 150 m2 fælles stue, styrehus, køkken, bad, toilet osv. Båden er beliggende i charmerende omgivelser med københavns bedste udsigt. De månedlige udgifter er ca. 3500 kr. Henvendelse pr. e-mail
Pris kr. 300.000."
Det er forresten hende med Freedoms, som jeg tidligere har skrevet om på denne side.
torsdag, april 19, 2007
Fra tændstikmænd til velovervejet kunst
Er det muligt for en fuldstændig ikke-kreativ person at skabe et smukt maleri på ti timer? Det fandt jeg ud af sidste weekend, hvor jeg deltog på kunstneren Hanne Bangs malerkursus.
Jeg startede som fuldstændig novice, og er faktisk ret stolt over, hvad jeg endte op med at præstere.
Fra tændstikmænd til velovervejet kunst
Det er ikke hver dag, man får chancen for at kaste sig ud i noget, man slet ikke har prøvet før. Så da jeg fik tilbuddet om at prøve kræfter med et weekendkursus i kunstenmaling, så sagde jeg med det samme ja.
Mine maleriske evner begrænser sig til tændstikmænd. Faktisk lidt pinligt, idet jeg er ansat til at være redaktionens kulturreporter. Så det var med stor iver - og spænding, at jeg lørdag mødte op i Kulturhus 8 på Smørkildevej i Hillerød, hvor kunstneren Hanne Bang stod klar med en weekendkursus i kunstmaleri.
Med mig under armen havde jeg fire lærreder fra Søstrene Grene i forskellig størrelse, og ellers bare et æbent sind. Sidste gang jeg prøvede kræfter med malerkunsten var i billedkunst i 3.g - og der er en grund til, at jeg ikke fortsatte der.
At lave kunst var ikke min største force, og selvom mine bedsteforældre stadig har min Monet-kopi hængende hjemme i stuen, så er det altså ikke stor kunst. Derfor var mit mål for kurset også sat meget lavt.
Jeg håbede bare at få malet et eller andet, jeg kunne være tilfreds med.
Flere af mine medkursister var allerede tyvstartet hjemmefra. Jeg startede fuldstændig fra bunden, og mens resten andre gik i gang med de store lærreder, forsøgte jeg mig i ro og mag med en farveprøve.
Ti gange ti kvadrater, som skal males med inspiration fra en årstid. Jeg valgte sommeren - og nogle råde toner, og gik derpå i gang med at tegne kvadrater på det lille 20x20 centimeter lærred.
Allerede der kom jeg i problemer. Hvor er det bare alt for sjældent, at man får udfordret hænderne kreativt på anden måde end ved noteskrivning, computertastning og tandbørstning. Ikke engang de små kvadrater kunne jeg lave uden et par fejlforsøg.
Efter at have fedtet mig igennem de hundrede kvadrater blev det dog endelig tid til at blande de første farver.
Allerede efter tre minutters maling ødelagde jeg min røde farveklat med den hvide maling, og i baghovedet lyder kursusleder og kunster Hannes råd om altid at holde redskaberne rene.
Nåeh, tænker man så. Det betyder åbenbart både pensler og spartel. Efter den lille lektie, begyndte det at gå derudaf. Ganske hurtigt følges det næsten som om, jeg kan gå på vandet.
Jeg er godt med, synes jeg selv. Men ganske hurtigt melder frustrationen sig, for hvordan får jeg farverne lavet lidt mere gyldne? Lige meget hvad jeg gør, så går den røde farve over i de brune nuancer, når jeg blander.
Bare et lille stænk af den blå eller sorte farve i den røde giver en mærkelig brun masse, og udfordringen må efter snart en times arbejde lyde på: klarere farver.
Kort tid efter bliver jeg dog lidt klogere. Det går op for mig, at det er smart, hvis man blander den lyseste farve op med en lille prik af den mørke farve - så skal der ikke så meget til.
Pludselig går det derudaf med masser af kvadrater i røde nuancer, og et lærred der snart er fyldt ud.
Efter en times arbejde og rådslagning med Hanne, er jeg nu klar til næste udfordring - jeg skal male bunden til mit store billede.
Rådet fra min mentor lyder, at man skal bruge de farver man ikke kan lide - eller dem man ikke vil bruge i sit endelige værk. Og da jeg har besluttet mig for, at mit værk skal ende ud i nogle stærke røde farver, går jeg i krig med blå, gul, hvid og sort.
Komplementærfarverne, som skal udgøre grundfarverne for mit værk.
Det går stærkt, og jeg skrabet grønne og blå klatter på lærredet på med min spartel. Det er ikke helt skidt, tænker jeg stolt.
Og pludselig er er også ros fra mine medkursister - de kalder mig Per Kirkeby - og det navn kender jeg. Så jeg er stolt som en pave.
Men der går ikke længe for den kunstneriske frustration igen melder sig. Efter manisk at have malet baggrund på alle fire lærreder i løbet af halvanden time, rammer jeg muren. Hold da op, hvor blev mit for et øjeblik siden så flotte Per Kirkeby-billede pludselig grimt.
Jeg prøver med lidt forskelligt - nogle bølger, lidt laserering og blomster midt i det grønne. Og det går op for mig, at jeg har brug for større udfordringer. Jeg har brug for et større lærred.
Heldigvis har Hanne et ekstra lærred til salg, og jeg går op i 150x150 centimeter. Der går ikke længe før kursets første dag er gået.
Da jeg kører hjemad lørdag eftermiddag, ved jeg allerede, hvad jeg skal starte med næste morgen: mit store værk skal spartles helt helt rødt.
Jeg vil lave et stort maleri i varme røde farver, men to blomster, som man kun kan se omridset af.
Søndag morgen starter med en kort introduktion til forskellige teknikker. Blandt andet om at bruge inspiration fra ting eller andre værker og overføre dem til sine egne.
Min inspiration hænger på Hillerød Politistation. Hver gang jeg er til pressemøde hos politiet, beundrer jeg det kæmpestore røde maleri på gangen. Og det er det, jeg gerne vil lave min egen udgave af.
Dagen går med op og nedture. Jeg begynder at opleve den frustration, som så mange kunstnere har fortalt mig om, når jeg interviewer dem.
De tider, hvor ens værk bare er SÅ grimt, og man føler man aldrig kommer videre. Men det gør man.
Jeg arbejder med mit store røde blomstermaleri det meste af dagen. Gang på gang rådfører jeg mig med Hanne, som giver gode råd i forbindelse med farver, teknikker og idéer. Når det bliver for frustrerende, bliver et af de andre værker hevet op på staffeliet til en afveksling.
Det lige på nær ét. Jeg har nemlig fuldstændig mistet gnisten for det i går så fantastiske Per Kirkeby-maleri, som jeg fik ros af de andre for.
Mest af alt har jeg bare lyst til at male det hele over. I stedet står det i skammekrogen, mens jeg forsøger at arbejde videre på to små krukke-malerier og det store røde.
Og hvornår er man så færdig med et maleri? Jeg kan høre på de andre kursister, at de har samme problem som jeg. Det er som om, man ikke selv kan se, hvornår ens maleri er færdigt.
Til gengæld kan de andre se det. Måske fordi man har stået så tæt på og gransket hver en centimeter af lærredet.
På et tidspunkt fyrre minutter før kursets slutning siger Hanne til mig - "Mai, nu er det vist tid til at stoppe", og ja. Det er det nok. Det store maleri bliver hængt lidt væk, og stoltheden vokser i brystet.
Jeg synes faktisk, at det er blevet rigtig flot. Og jeg er tilfreds med, at jeg har formået at lave næsten det, jeg havde tænkt mig fra start af, for som Hanne siger.
- Det er godt at have et mål. Det kan godt være, at man rammer langt ved siden af, men så har man i hvert fald noget at rette sig efter.
Hanne Bang tilbyder både hverdags-, weekend- og sommerkursus i at male. L�s mere om Hanne Bang, hendes værker og kurser på www.hannebang-art.dk
Artiklen blev bragt i Frederiksborg Amts Avis mandag den 16. april 2007. Billederne er taget af vores fotograf Thomas Olsen.
Jeg startede som fuldstændig novice, og er faktisk ret stolt over, hvad jeg endte op med at præstere.
Fra tændstikmænd til velovervejet kunst
Det er ikke hver dag, man får chancen for at kaste sig ud i noget, man slet ikke har prøvet før. Så da jeg fik tilbuddet om at prøve kræfter med et weekendkursus i kunstenmaling, så sagde jeg med det samme ja.
Mine maleriske evner begrænser sig til tændstikmænd. Faktisk lidt pinligt, idet jeg er ansat til at være redaktionens kulturreporter. Så det var med stor iver - og spænding, at jeg lørdag mødte op i Kulturhus 8 på Smørkildevej i Hillerød, hvor kunstneren Hanne Bang stod klar med en weekendkursus i kunstmaleri.
Med mig under armen havde jeg fire lærreder fra Søstrene Grene i forskellig størrelse, og ellers bare et æbent sind. Sidste gang jeg prøvede kræfter med malerkunsten var i billedkunst i 3.g - og der er en grund til, at jeg ikke fortsatte der.
At lave kunst var ikke min største force, og selvom mine bedsteforældre stadig har min Monet-kopi hængende hjemme i stuen, så er det altså ikke stor kunst. Derfor var mit mål for kurset også sat meget lavt.
Jeg håbede bare at få malet et eller andet, jeg kunne være tilfreds med.
Flere af mine medkursister var allerede tyvstartet hjemmefra. Jeg startede fuldstændig fra bunden, og mens resten andre gik i gang med de store lærreder, forsøgte jeg mig i ro og mag med en farveprøve.
Ti gange ti kvadrater, som skal males med inspiration fra en årstid. Jeg valgte sommeren - og nogle råde toner, og gik derpå i gang med at tegne kvadrater på det lille 20x20 centimeter lærred.
Allerede der kom jeg i problemer. Hvor er det bare alt for sjældent, at man får udfordret hænderne kreativt på anden måde end ved noteskrivning, computertastning og tandbørstning. Ikke engang de små kvadrater kunne jeg lave uden et par fejlforsøg.
Efter at have fedtet mig igennem de hundrede kvadrater blev det dog endelig tid til at blande de første farver.
Allerede efter tre minutters maling ødelagde jeg min røde farveklat med den hvide maling, og i baghovedet lyder kursusleder og kunster Hannes råd om altid at holde redskaberne rene.
Nåeh, tænker man så. Det betyder åbenbart både pensler og spartel. Efter den lille lektie, begyndte det at gå derudaf. Ganske hurtigt følges det næsten som om, jeg kan gå på vandet.
Jeg er godt med, synes jeg selv. Men ganske hurtigt melder frustrationen sig, for hvordan får jeg farverne lavet lidt mere gyldne? Lige meget hvad jeg gør, så går den røde farve over i de brune nuancer, når jeg blander.
Bare et lille stænk af den blå eller sorte farve i den røde giver en mærkelig brun masse, og udfordringen må efter snart en times arbejde lyde på: klarere farver.
Kort tid efter bliver jeg dog lidt klogere. Det går op for mig, at det er smart, hvis man blander den lyseste farve op med en lille prik af den mørke farve - så skal der ikke så meget til.
Pludselig går det derudaf med masser af kvadrater i røde nuancer, og et lærred der snart er fyldt ud.
Efter en times arbejde og rådslagning med Hanne, er jeg nu klar til næste udfordring - jeg skal male bunden til mit store billede.
Rådet fra min mentor lyder, at man skal bruge de farver man ikke kan lide - eller dem man ikke vil bruge i sit endelige værk. Og da jeg har besluttet mig for, at mit værk skal ende ud i nogle stærke røde farver, går jeg i krig med blå, gul, hvid og sort.
Komplementærfarverne, som skal udgøre grundfarverne for mit værk.
Det går stærkt, og jeg skrabet grønne og blå klatter på lærredet på med min spartel. Det er ikke helt skidt, tænker jeg stolt.
Og pludselig er er også ros fra mine medkursister - de kalder mig Per Kirkeby - og det navn kender jeg. Så jeg er stolt som en pave.
Men der går ikke længe for den kunstneriske frustration igen melder sig. Efter manisk at have malet baggrund på alle fire lærreder i løbet af halvanden time, rammer jeg muren. Hold da op, hvor blev mit for et øjeblik siden så flotte Per Kirkeby-billede pludselig grimt.
Jeg prøver med lidt forskelligt - nogle bølger, lidt laserering og blomster midt i det grønne. Og det går op for mig, at jeg har brug for større udfordringer. Jeg har brug for et større lærred.
Heldigvis har Hanne et ekstra lærred til salg, og jeg går op i 150x150 centimeter. Der går ikke længe før kursets første dag er gået.
Da jeg kører hjemad lørdag eftermiddag, ved jeg allerede, hvad jeg skal starte med næste morgen: mit store værk skal spartles helt helt rødt.
Jeg vil lave et stort maleri i varme røde farver, men to blomster, som man kun kan se omridset af.
Søndag morgen starter med en kort introduktion til forskellige teknikker. Blandt andet om at bruge inspiration fra ting eller andre værker og overføre dem til sine egne.
Min inspiration hænger på Hillerød Politistation. Hver gang jeg er til pressemøde hos politiet, beundrer jeg det kæmpestore røde maleri på gangen. Og det er det, jeg gerne vil lave min egen udgave af.
Dagen går med op og nedture. Jeg begynder at opleve den frustration, som så mange kunstnere har fortalt mig om, når jeg interviewer dem.
De tider, hvor ens værk bare er SÅ grimt, og man føler man aldrig kommer videre. Men det gør man.
Jeg arbejder med mit store røde blomstermaleri det meste af dagen. Gang på gang rådfører jeg mig med Hanne, som giver gode råd i forbindelse med farver, teknikker og idéer. Når det bliver for frustrerende, bliver et af de andre værker hevet op på staffeliet til en afveksling.
Det lige på nær ét. Jeg har nemlig fuldstændig mistet gnisten for det i går så fantastiske Per Kirkeby-maleri, som jeg fik ros af de andre for.
Mest af alt har jeg bare lyst til at male det hele over. I stedet står det i skammekrogen, mens jeg forsøger at arbejde videre på to små krukke-malerier og det store røde.
Og hvornår er man så færdig med et maleri? Jeg kan høre på de andre kursister, at de har samme problem som jeg. Det er som om, man ikke selv kan se, hvornår ens maleri er færdigt.
Til gengæld kan de andre se det. Måske fordi man har stået så tæt på og gransket hver en centimeter af lærredet.
På et tidspunkt fyrre minutter før kursets slutning siger Hanne til mig - "Mai, nu er det vist tid til at stoppe", og ja. Det er det nok. Det store maleri bliver hængt lidt væk, og stoltheden vokser i brystet.
Jeg synes faktisk, at det er blevet rigtig flot. Og jeg er tilfreds med, at jeg har formået at lave næsten det, jeg havde tænkt mig fra start af, for som Hanne siger.
- Det er godt at have et mål. Det kan godt være, at man rammer langt ved siden af, men så har man i hvert fald noget at rette sig efter.
Hanne Bang tilbyder både hverdags-, weekend- og sommerkursus i at male. L�s mere om Hanne Bang, hendes værker og kurser på www.hannebang-art.dk
Artiklen blev bragt i Frederiksborg Amts Avis mandag den 16. april 2007. Billederne er taget af vores fotograf Thomas Olsen.
Krøller eller ej...
Ja, så har jeg fået krøller!
Jeg ved ikke, om det er min nye identitet som kunstner, der har fået mig til at forsøge med et lettere krøl i lokkerne. Men nu er de - på trods af advarsler fra min mor og Thomas - her altså, og jeg synes da, det ser meget godt ud.
De er i hvert fald pænere end dengang i 3.g., hvor jeg fik min tredjeårsopgave tilbage og blev så gal, at der skulle permanentes og farves hår. Det var ikke kønt, og jeg kom til at se så anderledes ud, at folk gik forbi mig på gaden.
lørdag, april 14, 2007
Ugens hot or not
Så er det vist ved at være tid til ugens hot or not:
Hot:
1. Malerkursus (og når ens medkursister sige, at man maler som Per Kirkeby).
2. Sommervejr i april.
3. Ny computer (P2, I love you).
Not:
1. Weekendvagt.
2. Lørdagsfladen på tv (er det da fuldstændig umuligt bare at sende én god film??).
3. Når ens kæreste er i Amsterdam...(bortset fra, at man så kan spise sushi en masse).
P.s det er mig og mine søde kæreste på billedet (mest mig).
torsdag, april 12, 2007
Jeg tror forresten, at jeg vil genoplive min hot or not-liste - se for eksempel her,
Jeg skal bare lige finde på et eller andet genialt...
Jeg skal bare lige finde på et eller andet genialt...
Den lille kunstner
Man skulle måske tro, at jeg som kulturreporter har en lille kunstner gemt i maven. Men de der kender mig godt, kan vist hurtigt nikke genkendende til, at kreativ på den kunstneriske måde - det er jeg ikke. Det skulle da lige være, når det gælder mad, men det er jo en helt anden historie.
Det er ikke fordi, jeg ikke har forsøgt mig med det kunstneriske. Hele 3.g gik da med en lilla papmache-figur på gibsfod og en kopi af et Monet-maleri. Meget smukt! Det var heller ikke fordi, min lærer så det store lys i min kunnen. Så vidt jeg husker, så blev det til et 7-tal (måske et 8-tal - det var jo nærmest standard-karakteren) i billedkunst.
Men i denne weekend skal jeg udvide min horisont. Jeg er blevet inviteret med på et to-dages malerkursus hos en kunstner i Hillerød. Det bliver sgu sjovt! Mig der ikke kan tegne andet en tændstikmænd skal nu udtrykke mig i kunst. Det bliver spændende - og det bliver også en udfordring at skulle skrive om det til mandagsavisen bagefter.
Følg med på bloggen - jeg skal nok opdatere læserne om min kunnen med pensel og lærred.
P.s Er faktisk stadig lidt bitter over, at Thomas og Rune fik 8 for deres kunstprojekt, der blandt andet indeholdt en skål med gammel hundemad.
Det er ikke fordi, jeg ikke har forsøgt mig med det kunstneriske. Hele 3.g gik da med en lilla papmache-figur på gibsfod og en kopi af et Monet-maleri. Meget smukt! Det var heller ikke fordi, min lærer så det store lys i min kunnen. Så vidt jeg husker, så blev det til et 7-tal (måske et 8-tal - det var jo nærmest standard-karakteren) i billedkunst.
Men i denne weekend skal jeg udvide min horisont. Jeg er blevet inviteret med på et to-dages malerkursus hos en kunstner i Hillerød. Det bliver sgu sjovt! Mig der ikke kan tegne andet en tændstikmænd skal nu udtrykke mig i kunst. Det bliver spændende - og det bliver også en udfordring at skulle skrive om det til mandagsavisen bagefter.
Følg med på bloggen - jeg skal nok opdatere læserne om min kunnen med pensel og lærred.
P.s Er faktisk stadig lidt bitter over, at Thomas og Rune fik 8 for deres kunstprojekt, der blandt andet indeholdt en skål med gammel hundemad.
Er der nogen der ved noget om cykler?
Nu er den gal igen.
Det er ikke mindre end et par måneder siden, at jeg fik sat nyt gearskifte på min cykel for flere hundrede kroner. Og nu opdager jeg så, at det stykke af kablet, der sidder ind i gearskiftet på styret er rustent og næsten faldet ud.
Hvorfor tjekker de ikke sådan noget, når de alligevel fikser ens cykel? Det er sgu da træls.
Jeg tænker bare, skal jeg nu ned og bruge mange penge igen? Eller kan man måske fiske det selv? Jeg er jo lidt handywoman.
Kan i hvert fald mærke at gearene er ved at springe sig en tur, og det er spørgsmålet om man kan nå at redde noget, eller om det er et helt nyt gear, der skal til...
Det er ikke mindre end et par måneder siden, at jeg fik sat nyt gearskifte på min cykel for flere hundrede kroner. Og nu opdager jeg så, at det stykke af kablet, der sidder ind i gearskiftet på styret er rustent og næsten faldet ud.
Hvorfor tjekker de ikke sådan noget, når de alligevel fikser ens cykel? Det er sgu da træls.
Jeg tænker bare, skal jeg nu ned og bruge mange penge igen? Eller kan man måske fiske det selv? Jeg er jo lidt handywoman.
Kan i hvert fald mærke at gearene er ved at springe sig en tur, og det er spørgsmålet om man kan nå at redde noget, eller om det er et helt nyt gear, der skal til...
onsdag, april 11, 2007
Alle de nye ting
Så er man jo så på kursus i weblogs - har lært en masse spændende ting om at søge på blogs, teste om de er gode eller ej og oprette søgninger, så man kan finde ud af, når der sker noget nyt på bloggen.
Et par af de ting, jeg har lært er, at blogs:
- Tager udgangspunkt i sig selv
- Omdrejningspunktet er det man ved
- Bloggeren har en mening
- Bloggeren deler tanker og meninger
- Bloggeren er sig selv
- Man skriver "jeg"
Hvordan kombinerer man så det med at være journalist?
Som privatperson har jeg jo lov til at have mine egne meninger. Men skal jeg så holde dem for mig selv?
Jeg har jo tidligere fået en kommentar fra en anonym person omkring et indlæg, jeg havde skrevet om Evangelist. Jeg mener godt selv, at jeg kan adskille mit arbejde og mine personlige holdninger.
Det er jo en journalists vigtigste egenskab at være objektiv og lade alle mennesker få ordet. Det mener jeg også, at jeg gør. Derfor mener jeg også godt, at jeg kan have en blog, hvor jeg skriver om mine oplevelser, holdninger og meninger.
Der er 70 millioner weblogs, og der kommer 100.000 nye til om dagen. I marts 2007 var der 45.000 danske weblogs. Det er et medie, som er støt stigende. Og jeg mener, at vi skal være med på vognen. Blogs kan ikke bare bruges til netværk, men også til reseach, ideudvikling og som nyhedsmedie.
Det handler om alt fra moster Odas kageopskrifter til dybe økonomiske diskussioner om Danmarks fremtid.
Og hvor finder man så de brugbare blogs?
Ifølge vores underviser Trine-Maria Kristensen er første skridt at finde én god blog - læse den grundigt i nogen tid, og derfra følge de tråde til andre blogs og kommentarer, som man møder på siden.
Jeg er allerede stødt på et par spændende blogs - for eksempel vores undervisers egen blog http://www.hovedetpaabloggen.dk/ eller disse to http://www.blogbogstaver.dk/ og http://www.emme.dk/blogger.html - BEMÆRK - alle tre er selvfølgelig skrevet af kvinder :0)
Dem vil jeg nu udforste indtil andel del af kurset begynder.
Et par af de ting, jeg har lært er, at blogs:
- Tager udgangspunkt i sig selv
- Omdrejningspunktet er det man ved
- Bloggeren har en mening
- Bloggeren deler tanker og meninger
- Bloggeren er sig selv
- Man skriver "jeg"
Hvordan kombinerer man så det med at være journalist?
Som privatperson har jeg jo lov til at have mine egne meninger. Men skal jeg så holde dem for mig selv?
Jeg har jo tidligere fået en kommentar fra en anonym person omkring et indlæg, jeg havde skrevet om Evangelist. Jeg mener godt selv, at jeg kan adskille mit arbejde og mine personlige holdninger.
Det er jo en journalists vigtigste egenskab at være objektiv og lade alle mennesker få ordet. Det mener jeg også, at jeg gør. Derfor mener jeg også godt, at jeg kan have en blog, hvor jeg skriver om mine oplevelser, holdninger og meninger.
Der er 70 millioner weblogs, og der kommer 100.000 nye til om dagen. I marts 2007 var der 45.000 danske weblogs. Det er et medie, som er støt stigende. Og jeg mener, at vi skal være med på vognen. Blogs kan ikke bare bruges til netværk, men også til reseach, ideudvikling og som nyhedsmedie.
Det handler om alt fra moster Odas kageopskrifter til dybe økonomiske diskussioner om Danmarks fremtid.
Og hvor finder man så de brugbare blogs?
Ifølge vores underviser Trine-Maria Kristensen er første skridt at finde én god blog - læse den grundigt i nogen tid, og derfra følge de tråde til andre blogs og kommentarer, som man møder på siden.
Jeg er allerede stødt på et par spændende blogs - for eksempel vores undervisers egen blog http://www.hovedetpaabloggen.dk/ eller disse to http://www.blogbogstaver.dk/ og http://www.emme.dk/blogger.html - BEMÆRK - alle tre er selvfølgelig skrevet af kvinder :0)
Dem vil jeg nu udforste indtil andel del af kurset begynder.
tirsdag, april 03, 2007
Tænk, at man helt havde glemt, hvor seje Dizzy Mizz Lizzy egentlig var.
Sådan en flok helt vildt cool efterskoledrenge med Tim Christensen i forgrunden. Hvad blev der af de andre?
Sad i går og skulle importere cd'er til P2, og pludselig dukkede Dizzy-cd'en op med gode gamle numre som Silverflame, Waterline og Love is a looser's game. Det var sgu god rock - og de minder de minder.
Det var dengang, hvor jeg lige var blev konfirmeret og havde fået min første kæreste, og der var Dizzy på discmanen (indtil jeg tabte den på asfalten, så døde den lissom). Det var tider!
Godt nok har jeg ikke min første kæreste endnu, men jeg har til gengæld den bedste kæreste - og Dizzy, dem kan man jo altid sætte på for gode gamle dages skyld.
P.s Jeg synes at Tim C og Dizzy-drengene skulle finde sammen igen (ved at de spillede til en velgørenhedskoncert på Vega sidste år, så kunne de vel godt lave et album også), det er jo så moderne det der med reunions.
Sådan en flok helt vildt cool efterskoledrenge med Tim Christensen i forgrunden. Hvad blev der af de andre?
Sad i går og skulle importere cd'er til P2, og pludselig dukkede Dizzy-cd'en op med gode gamle numre som Silverflame, Waterline og Love is a looser's game. Det var sgu god rock - og de minder de minder.
Det var dengang, hvor jeg lige var blev konfirmeret og havde fået min første kæreste, og der var Dizzy på discmanen (indtil jeg tabte den på asfalten, så døde den lissom). Det var tider!
Godt nok har jeg ikke min første kæreste endnu, men jeg har til gengæld den bedste kæreste - og Dizzy, dem kan man jo altid sætte på for gode gamle dages skyld.
P.s Jeg synes at Tim C og Dizzy-drengene skulle finde sammen igen (ved at de spillede til en velgørenhedskoncert på Vega sidste år, så kunne de vel godt lave et album også), det er jo så moderne det der med reunions.
søndag, april 01, 2007
Sådan så jeg ud for 40 minutter siden, da jeg låste mig selv ude af mit trådløse netværk. Og så er det jo, at man giver sin kæreste skylden. Så Thomas fik en ordentlig overhaling - han kunne da også godt have hørt efter, mens jeg sad der og tastede i blinde for at lukke netværket af.
Hold da kæft, hvor er jeg bare en nørd til det her. Men, man lærer jo henad vejen...
P.s Har fået låst op igen.
lørdag, marts 31, 2007
Farvel til Preben
Det er blevet tid til afsked med en trofast ven igennem næsten seks år.
Preben er snart ikke blandt os længere. I stedet har jeg fundet en ny og yngre model, som jeg forlyster mig med.
Julie har fået en tvilling, så P2 og Benjamin hygger sig sammen - de både bluetoother og reagerer på samme fjernbetjening.
Min nye ven, P2, kan mange spændende ting - hvad, kan I se nedenunder. Lad mig bare sige - det er meget længe siden, jeg har haft tårer i øjnene af grin!
:0)
Mai
Preben er snart ikke blandt os længere. I stedet har jeg fundet en ny og yngre model, som jeg forlyster mig med.
Julie har fået en tvilling, så P2 og Benjamin hygger sig sammen - de både bluetoother og reagerer på samme fjernbetjening.
Min nye ven, P2, kan mange spændende ting - hvad, kan I se nedenunder. Lad mig bare sige - det er meget længe siden, jeg har haft tårer i øjnene af grin!
:0)
Mai
fredag, marts 09, 2007
Jeg skal i Parken!!!!!!!!!!
Og det skal jeg 2. juni, når Danmark spiller mod Sverige. Og det bliver så sindssygt fedt!!
Måtte godt nok melde mig ind i De Danske Roligans for at være helt sikker på billet, men det er sgu også helt i orden, for det er en fantastisk klub. Måske ikke helt så fantastisk som Klubben, men næsten.
Skal afsted med Klubben, og det bliver KLASSE!!
Sinddsygt god sang!
Jeg er simpelthen lige nødt til at dele denne sang med alle mine blog-læsere - gå ind på http://troelsgustavsen.mymusic.dk/ og hør Troels sang "Times" (det er ganske gratis).
Den er ganske enkelt helt fantastisk og er en blanding af Coldplay, Tim C og Saybia... Hvis sådan en altså findes.
Rygtet siger, at han skrev sangen, efter hans far døde i en tragisk ulykke. Og så siger teksten altså endnu mere, når man ved det...
Den er ganske enkelt helt fantastisk og er en blanding af Coldplay, Tim C og Saybia... Hvis sådan en altså findes.
Rygtet siger, at han skrev sangen, efter hans far døde i en tragisk ulykke. Og så siger teksten altså endnu mere, når man ved det...
torsdag, marts 08, 2007
Noter fra Faderhuset
Læs Jeppe Kabells notater af Ruth Evensen's "sejrstale" til menigheden i Faderhuset.
Jeppe Kabell fra RUC tog i mandag den 5. marts på eget initiativ tog ud i Faderhuset til gudstjeneste, hvor pressen ikke har adgang.
Han var derude, fordi han skriver sociologiopgave om kristen fundamentalisme på RUC, men han blev vidne til en meget interessant tale af Ruth.
Ruth Evensen's "sejrstale" til menigheden i Faderhuset: "Dette er kun begyndelsen" mandag den 5. marts af Jeppe Kabell:
Ruth Evensen jublede i sejrsrus til gårsdagens gudstjeneste i Faderhuset. De unge på Nørrebro er dæmonbesatte, men vi er lige nu vidne til at Gud sejrer over Satan. Næste skridt for Faderhuset er at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pædofili, pornografi, abort og satanisk legetøj. Hverken de autonome eller resten af Danmark kan undgå Guds kraft. Velkommen til Ruth Evensens virkelighed.
I går var jeg til gudstjeneste i Faderhuset. Jeg fik hilst på Ruth Evensen, hendes søn Simon Peter og alle de andre i menigheden.
Oplevelsen var især speciel fordi
* det var første gudstjeneste efter Ungdomshuset blev ryddet
* det var første gudstjeneste efter de massive uroligheder i København
* der var et forholdsvist stort opbud af politi uden om kirken (men ingen demonstranter)
* der var enormt meget sikkerhed ved indgangen og under gudstjenesten i form af et privat sikkerhedsbureau
* jeg og mine tre gruppemedlemmer efter alt at dømme var de eneste ikke-medlemmer af sekten, som var til stede
* fordi Ruth Evensen under hendes tale direkte adesserede mig og de tre andre og bad os om at bringe et budskab videre til Danmark
Vi blev ved indgangen kropsvisiteret, og der blev under gudstjenesten placeret en sikkerhedsvagt lige bag vores stolerække.
Inden selve gudstjenesten gik i gang, blev vi først budt velkommen af Simon Peter Evensen.
Ruth kom derefter ned og hilste på og spurgte venligt til, hvem vi var, og hvorfor vi var kommet. Vi forklarede sammenhængen, og hun sagde, at vi var meget velkomne (vi skriver projekt på RUC om fundamentalistisk kristendom).
Lige inden Simon Peter startede gudstjenesten, blev vi spurgt, om vi havde optageudstyr med, tydeligvis fordi de ikke ville tollerere, hvis vi optog under gudstjenesten.
Ruths sejrstale
Efter en times lovsang og en times prædiken ved Martin Bergsøe om postmodernismens og humanismens forfærdentligheder, tog Ruth ordet.
Her er et lille udpluk, lettere sammenskrevet.
"Det er jo sjældent, at vi taler om Ungdomshuset her i Faderhuset. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse," sagde Ruth Eversen.
"I fem år har I finansieret den månedlige husleje på 60.000, som vi har skullet betale måned efter måned, mens huset var besat. Jeg er stolte af jer, og jeg vil gerne rose jer, for jeres udholdenhed. Faderhuset har sejret!" Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.
"Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud." Vild jubel og stor klapsalve.
"Medierne har hængt os ud. De autonome håner os, og påstår, at de forsvarer en kultur, som vi angriber. De kaster med sten og sætter ild til uskyldige menneskers biler, går i mod politiet og spærrer gaderne, så fødende kvinder på Nørrebro ikke kan komme på hospitalet. Undskyld mig, men hvis man opfører sig sådan, hvordan kan man så påstå, at man forsvarer en kultur? Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud."
"Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?"
Ruth hævede stemmen mere og mere.
"Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!"
"Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed."
Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: "I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er."
Hun pegede ned på os. "Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!"
Atter henvendt til sektens medlemmer: "Det er klart, at når man oplever forfærdentlige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance."
Gudstjenesten sluttede med sejrsjubel, dans og kristne rocknumre om at kæmpe Guds kamp i denne verden.
Jeppe Kabell, kabell@gmail.com
Journalister der er interesseret i en kommentar, kan sende Jeppe en mail med et telefonnummer.
Artiklen må spredes vidt og bredt, så længe indholdet ikke ændres, og så længe Jeppe Kabell og mrkab.com krediteres som kilde."
Send den rundt i dit netværk, til pressen og politikerne.
Jeppe Kabell fra RUC tog i mandag den 5. marts på eget initiativ tog ud i Faderhuset til gudstjeneste, hvor pressen ikke har adgang.
Han var derude, fordi han skriver sociologiopgave om kristen fundamentalisme på RUC, men han blev vidne til en meget interessant tale af Ruth.
Ruth Evensen's "sejrstale" til menigheden i Faderhuset: "Dette er kun begyndelsen" mandag den 5. marts af Jeppe Kabell:
Ruth Evensen jublede i sejrsrus til gårsdagens gudstjeneste i Faderhuset. De unge på Nørrebro er dæmonbesatte, men vi er lige nu vidne til at Gud sejrer over Satan. Næste skridt for Faderhuset er at bekæmpe praktiseret homoseksualitet, pædofili, pornografi, abort og satanisk legetøj. Hverken de autonome eller resten af Danmark kan undgå Guds kraft. Velkommen til Ruth Evensens virkelighed.
I går var jeg til gudstjeneste i Faderhuset. Jeg fik hilst på Ruth Evensen, hendes søn Simon Peter og alle de andre i menigheden.
Oplevelsen var især speciel fordi
* det var første gudstjeneste efter Ungdomshuset blev ryddet
* det var første gudstjeneste efter de massive uroligheder i København
* der var et forholdsvist stort opbud af politi uden om kirken (men ingen demonstranter)
* der var enormt meget sikkerhed ved indgangen og under gudstjenesten i form af et privat sikkerhedsbureau
* jeg og mine tre gruppemedlemmer efter alt at dømme var de eneste ikke-medlemmer af sekten, som var til stede
* fordi Ruth Evensen under hendes tale direkte adesserede mig og de tre andre og bad os om at bringe et budskab videre til Danmark
Vi blev ved indgangen kropsvisiteret, og der blev under gudstjenesten placeret en sikkerhedsvagt lige bag vores stolerække.
Inden selve gudstjenesten gik i gang, blev vi først budt velkommen af Simon Peter Evensen.
Ruth kom derefter ned og hilste på og spurgte venligt til, hvem vi var, og hvorfor vi var kommet. Vi forklarede sammenhængen, og hun sagde, at vi var meget velkomne (vi skriver projekt på RUC om fundamentalistisk kristendom).
Lige inden Simon Peter startede gudstjenesten, blev vi spurgt, om vi havde optageudstyr med, tydeligvis fordi de ikke ville tollerere, hvis vi optog under gudstjenesten.
Ruths sejrstale
Efter en times lovsang og en times prædiken ved Martin Bergsøe om postmodernismens og humanismens forfærdentligheder, tog Ruth ordet.
Her er et lille udpluk, lettere sammenskrevet.
"Det er jo sjældent, at vi taler om Ungdomshuset her i Faderhuset. Men i dag vil jeg gøre en undtagelse," sagde Ruth Eversen.
"I fem år har I finansieret den månedlige husleje på 60.000, som vi har skullet betale måned efter måned, mens huset var besat. Jeg er stolte af jer, og jeg vil gerne rose jer, for jeres udholdenhed. Faderhuset har sejret!" Sektens medlemmer, der tæller ca. 40 personer, brød ud i vild jubel og hujende tilråb.
"Det er kun lykkedes, fordi der var en kvinde, en Guds kvinde, som turde stå fast. Kun fordi der var en Ruth Eversen, som ikke rokkede sig en millimeter, men hele vejen igennem holdt fast i det, som Gud havde pålagt hende - dvs. mig. Mange medier, og også Ritt Bjerregaard under mødet på Rådhuset, har spurgt mig, hvorfor jeg dog ikke bare sælger huset og høster gevinsten. Jeg griner af dem - hvor dumme er de? Vi har oplevet at Gud har pålagt os, at købe det hus, og fordi jeg har holdt fast i hans løfte, har vi nu sejret. Det er den magt vi har, når vi tilhører Gud." Vild jubel og stor klapsalve.
"Medierne har hængt os ud. De autonome håner os, og påstår, at de forsvarer en kultur, som vi angriber. De kaster med sten og sætter ild til uskyldige menneskers biler, går i mod politiet og spærrer gaderne, så fødende kvinder på Nørrebro ikke kan komme på hospitalet. Undskyld mig, men hvis man opfører sig sådan, hvordan kan man så påstå, at man forsvarer en kultur? Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud."
"Gud har store planer med Faderhuset. De fleste tror, at vi snart kan ånde lettede op. Men sådan bliver det ikke. Er det ikke fantastisk, at en menighed af rettroende og disciplinerede kristne, har kunne have sådan en samfundsforvandlende kraft? Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?"
Ruth hævede stemmen mere og mere.
"Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!"
"Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed."
Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: "I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er."
Hun pegede ned på os. "Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!"
Atter henvendt til sektens medlemmer: "Det er klart, at når man oplever forfærdentlige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance."
Gudstjenesten sluttede med sejrsjubel, dans og kristne rocknumre om at kæmpe Guds kamp i denne verden.
Jeppe Kabell, kabell@gmail.com
Journalister der er interesseret i en kommentar, kan sende Jeppe en mail med et telefonnummer.
Artiklen må spredes vidt og bredt, så længe indholdet ikke ændres, og så længe Jeppe Kabell og mrkab.com krediteres som kilde."
Send den rundt i dit netværk, til pressen og politikerne.
tirsdag, marts 06, 2007
mandag, marts 05, 2007
Ros fra cheffotografen
Det her billede fik jeg stor stor ros for af vores cheffotograf, Hans-Jørgen.
Jeg har åbenbart lige fanget Mette i den rette vinkel (han syntes ikke, at nærbilledet ydede hendes næse særlig stor refærdighed), men det her billede var klasse!
Abonner på:
Opslag (Atom)