Hot:
1. Niecer på to og fire der danser om juletræet
2. Gode julegaver
3. Hygge med veninder den 25. december
Not:
1. Ondt i maven pga. for meget mad
2. Byttekøer
3. At jeg skal på arbejde på fredag
onsdag, december 27, 2006
mandag, december 25, 2006
GLÆDELIG JUL!
Kære læsere af min blog,
Rigtig glædelig jul! Jeg håber, at alle havde en dejlig aften med familien. Måske nogen endda sneg sig til at få mandlen?
Jeg havde en skøn aften med familien - når der pludselig er to små bavianer på to og fire på besøg, så forstår man bedre, hvad julen egentlig handler om. Sjældent har jeg set to så lykkelige sjæle, som da vi dansede om juletræet. Julen er børnenes fest, og det havde jeg næsten helt glemt!
At jeg så oveni har fået årtiets mest indbringende gavehøst, det er jo ikke dårligt. Det er første gang i mange år, at jeg har fået så mange af de gaver jeg ønskede mig allermest.
Dejligt!
Nu starter efter-julen så. Det betyder tre julefrokoster på to dage, plus den obligatoriske bytur anden juledag i Svendborg. Klokken to skal vi til julefrokost hos Thomas mormor. Klokken halv otte skal jeg i byen med tøserne - og i morgen er der julefrokost, først hos min egen mormor, og siden hos Thomas onkel. Ja, velbekomme!
:0)
Mai
Rigtig glædelig jul! Jeg håber, at alle havde en dejlig aften med familien. Måske nogen endda sneg sig til at få mandlen?
Jeg havde en skøn aften med familien - når der pludselig er to små bavianer på to og fire på besøg, så forstår man bedre, hvad julen egentlig handler om. Sjældent har jeg set to så lykkelige sjæle, som da vi dansede om juletræet. Julen er børnenes fest, og det havde jeg næsten helt glemt!
At jeg så oveni har fået årtiets mest indbringende gavehøst, det er jo ikke dårligt. Det er første gang i mange år, at jeg har fået så mange af de gaver jeg ønskede mig allermest.
Dejligt!
Nu starter efter-julen så. Det betyder tre julefrokoster på to dage, plus den obligatoriske bytur anden juledag i Svendborg. Klokken to skal vi til julefrokost hos Thomas mormor. Klokken halv otte skal jeg i byen med tøserne - og i morgen er der julefrokost, først hos min egen mormor, og siden hos Thomas onkel. Ja, velbekomme!
:0)
Mai
tirsdag, december 19, 2006
Sygt
Glædelig 19. december - så er der kun fem dage til jul. Juhu!
Så ligger man så på sofen under dynen - brændvarm og med halstørklæde på - jeg har nemlig ondt i halsen, og har trukket min første sygedag i løbet af tiden på Frederiksborg Amts Avis.
Hold kæft, hvor er det kedeligt. Man er for syg til at gå på arbejde (min hals er på mærkværdig vis vokset i løbet af natten), men for rask til bare at ligge i svedig febersøvn.
Klokken er kun 10.17, og jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal få dagen til a gå... DVD? Tjoe... Hvor er min Nynne-film? TV NEWS? Tjaaa... Har jo allerede opdaget det fantastisk spændende, at Angelina Merckel kommer til byen i dag. Det kan man jo nok få dagen til at gå med...
Fik faktisk det nye Cosmopolitan ind ad døren i går, men det er godt nok hurtigt læst. Det eneste det handler om, er jo nærmest sex...ikke lige det man gider tænke på, når man er syg!
Har lige tjekket, om der kommer Beverly Hills, men det gør der ikke engang. Rimelig uretfærdigt, når man nu har sin allerførste sygedag!
Tror det er tid til at hot or not-listen får en revival - den har været lidt død siden Thailands-turen.
Hot:
1. Jul
2. Julegaver på nettet
3. Stieg Larsson
Not:
1. Faderhuset
2. Anders Fogh
3. Halsbetændelse
Så er det godt, at jeg netop har købt den nyeste Stieg Larsson "Kvinden der legede med ilden" på nettet. Den kan jeg da læse i - der er 700 sider endnu.
Så ligger man så på sofen under dynen - brændvarm og med halstørklæde på - jeg har nemlig ondt i halsen, og har trukket min første sygedag i løbet af tiden på Frederiksborg Amts Avis.
Hold kæft, hvor er det kedeligt. Man er for syg til at gå på arbejde (min hals er på mærkværdig vis vokset i løbet af natten), men for rask til bare at ligge i svedig febersøvn.
Klokken er kun 10.17, og jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal få dagen til a gå... DVD? Tjoe... Hvor er min Nynne-film? TV NEWS? Tjaaa... Har jo allerede opdaget det fantastisk spændende, at Angelina Merckel kommer til byen i dag. Det kan man jo nok få dagen til at gå med...
Fik faktisk det nye Cosmopolitan ind ad døren i går, men det er godt nok hurtigt læst. Det eneste det handler om, er jo nærmest sex...ikke lige det man gider tænke på, når man er syg!
Har lige tjekket, om der kommer Beverly Hills, men det gør der ikke engang. Rimelig uretfærdigt, når man nu har sin allerførste sygedag!
Tror det er tid til at hot or not-listen får en revival - den har været lidt død siden Thailands-turen.
Hot:
1. Jul
2. Julegaver på nettet
3. Stieg Larsson
Not:
1. Faderhuset
2. Anders Fogh
3. Halsbetændelse
Så er det godt, at jeg netop har købt den nyeste Stieg Larsson "Kvinden der legede med ilden" på nettet. Den kan jeg da læse i - der er 700 sider endnu.
søndag, december 17, 2006
Ungeren
Var lige inde på Ungerens hjemmeside, for at lære lidt mere om Ungdomshuset - og Faderhuset. Jeg lægger lige dette link ud med forskellige artikler om Faderhuset - det er meget sigende...
http://ungdomshuset.info/article.php3?id_article=15
http://ungdomshuset.info/article.php3?id_article=15
Ungdomshuset
"Nørrebro i undtagelsestilstand", "Gadekampe på Nørrebro" etc.
Ungdomshusets brugere gik i går amok på Jagtvej, og 213 unge skal i grundlovsforhør i løbet af dagen. 84 af dem er udlændinge.
Der var godt nok gang i den i går eftermiddag og aftes, da den lille familien Lykke skulle fra Brøndby Strand og hjem til Sigurdsgade. Langs Søerne var der blå blink, og hele Dronning Louises Bro var spærret. Da vi kørte ad Tagensvej, kunne vi se ned af Jagtvej - og kun 150 meter væk var der blå blink og flammer fra brændende affaldscontanere og juletræer.
Total action.
Man bliver sådan lidt tiltrukket af de blå blink, politiet og afspærringerne. Det hele er lidt spændende, selvom man risikerer at blive anholdt eller ramt af brosten.
Vi valgte dog at køre hjem i varmen på 4. sal, og fulgte kampene og anholdelserne via TV2 NEWS.
Jeg har hele tiden haft en stor sympati for ungdomshuset. Det er et godt hus, og når de unge ikke bliver forstyrret, så holder de sig jo i ro. Der er musik, kunst og fælles madlavning - og de unge har et sted at gå hen.
Så har Faderhuset købt huset. De vil rive grunden ned og bygge nyt. Og de har ikke villet tage imod de næsten 15 millioner kroner, som en fond har tilbudt dem for huset.
Og det er sgu lidt for dårligt. Behøver hende der Ruth virkelig være så stædig? Jeg er sikker på, at man for 15 millioner kroner godt kan finde et andet sted at holde gudstjenester. Især når Faderhuset alligevel bare vil rive huset ned.
Jeg er træt af Faderhuset, men har efter kampene i aftes også mistet sympatien for de unge. Det duer ikke at kaste med brosten og maling og lave hærværk. Jeg er sikker på, at der sidder nogle kloge unge mennesker inde i Ungdomshuset og bander aftenens begivenhed væk.
Jeg tror nemlig, at størstedelen af ballademagerne kommer fra udlandet. De viser antallet af udenlandske fængslede jo også. De her mennesker, de kommer kun til landet for at slås og lave hærværk. De har hjelme på og jernstænger i hænderne. De begår hæværk og røver butikker.
Brugerne af Ungdomshuset burde nok have takket nej til udenlansk hjælp. For de har nu mistet al sympati fra naboer og politikere. Og det er synd. For jeg havde fra starten ingen sympati for Faderhuset. Og det har jeg stadig ikke...
Tilbage står så de danske betjente, der skal kæmpe mod de unge. Jeg forstår godt, at det går voldsomt for sig. For der er ingen tvivl om, at de unge, hvis de fik chancen, ville blive ved til den bitre ende - hvis de fik en betjent lokket i en fælde. Det er uhyggeligt, at politibetjente er indlagt med skader efter gårsdagens kampe. Og jeg forstår godt, hvois de er dødsens rædde for, hvad der kan ske.
Mange af betjentene, der var med under demonstrationerne i 1993 har stadig ar på sjælen, og nogle har været nødt til at gå på førtidspension, fordi det gik så voldsomt for sig. Det kan jo ikke være rigtigt. For det er vel ikke det, vores politibetjente er sat i verden for at lave.
Jeg kan godt forstå, at det hele til tider eskallerer, og at betjentene forsvarer sig med næb og kløer - for de frygter for deres liv.
Ungdomshusets brugere gik i går amok på Jagtvej, og 213 unge skal i grundlovsforhør i løbet af dagen. 84 af dem er udlændinge.
Der var godt nok gang i den i går eftermiddag og aftes, da den lille familien Lykke skulle fra Brøndby Strand og hjem til Sigurdsgade. Langs Søerne var der blå blink, og hele Dronning Louises Bro var spærret. Da vi kørte ad Tagensvej, kunne vi se ned af Jagtvej - og kun 150 meter væk var der blå blink og flammer fra brændende affaldscontanere og juletræer.
Total action.
Man bliver sådan lidt tiltrukket af de blå blink, politiet og afspærringerne. Det hele er lidt spændende, selvom man risikerer at blive anholdt eller ramt af brosten.
Vi valgte dog at køre hjem i varmen på 4. sal, og fulgte kampene og anholdelserne via TV2 NEWS.
Jeg har hele tiden haft en stor sympati for ungdomshuset. Det er et godt hus, og når de unge ikke bliver forstyrret, så holder de sig jo i ro. Der er musik, kunst og fælles madlavning - og de unge har et sted at gå hen.
Så har Faderhuset købt huset. De vil rive grunden ned og bygge nyt. Og de har ikke villet tage imod de næsten 15 millioner kroner, som en fond har tilbudt dem for huset.
Og det er sgu lidt for dårligt. Behøver hende der Ruth virkelig være så stædig? Jeg er sikker på, at man for 15 millioner kroner godt kan finde et andet sted at holde gudstjenester. Især når Faderhuset alligevel bare vil rive huset ned.
Jeg er træt af Faderhuset, men har efter kampene i aftes også mistet sympatien for de unge. Det duer ikke at kaste med brosten og maling og lave hærværk. Jeg er sikker på, at der sidder nogle kloge unge mennesker inde i Ungdomshuset og bander aftenens begivenhed væk.
Jeg tror nemlig, at størstedelen af ballademagerne kommer fra udlandet. De viser antallet af udenlandske fængslede jo også. De her mennesker, de kommer kun til landet for at slås og lave hærværk. De har hjelme på og jernstænger i hænderne. De begår hæværk og røver butikker.
Brugerne af Ungdomshuset burde nok have takket nej til udenlansk hjælp. For de har nu mistet al sympati fra naboer og politikere. Og det er synd. For jeg havde fra starten ingen sympati for Faderhuset. Og det har jeg stadig ikke...
Tilbage står så de danske betjente, der skal kæmpe mod de unge. Jeg forstår godt, at det går voldsomt for sig. For der er ingen tvivl om, at de unge, hvis de fik chancen, ville blive ved til den bitre ende - hvis de fik en betjent lokket i en fælde. Det er uhyggeligt, at politibetjente er indlagt med skader efter gårsdagens kampe. Og jeg forstår godt, hvois de er dødsens rædde for, hvad der kan ske.
Mange af betjentene, der var med under demonstrationerne i 1993 har stadig ar på sjælen, og nogle har været nødt til at gå på førtidspension, fordi det gik så voldsomt for sig. Det kan jo ikke være rigtigt. For det er vel ikke det, vores politibetjente er sat i verden for at lave.
Jeg kan godt forstå, at det hele til tider eskallerer, og at betjentene forsvarer sig med næb og kløer - for de frygter for deres liv.
fredag, december 15, 2006
Skår i glæden
Ja, så heldig havde man da heller ikke lov til at være. Man kunne vel nærmest sige, at det var en form for hybris, da der i morges lå en mail fra det firma, jeg har købt Thomas ellers fantastiske julegave hos.
De mente åbenbart, at jeg havde glemt at betale for shipping. Øh... shipping? Men er det ikke sådan noget man som virksomhed selv sørger for fremgår af en faktura, når man sender den ud - og er ansvarlig for virker, når folk betaler via ens hjemmeside? Det er vel ikke noget, man sådan pludselig skal betale på efterkrav.
Det mener jeg.
Jeg ved endnu ikke, hvad manden i firmaet, Bill, mener. Men det finder jeg vel ud af, når han svarer på min mail. Hvor jeg har argumenteret for, at jeg ikke skal betale for shipping. Det må da være deres fejl - ikke min! Jeg har betalt, hvad der stod jeg skulle betale!
Samtidig, så spurgte Bill, om jeg ikke kunne maile ham mine kreditkortoplysninger - kontonummer, sikkerhedskode osv. Så kunne vi ordne betalingen for shipping på den måde. Øh, tror han, at jeg er idiot?? Det er nok ikke det smarteste at sende sit kontonummer til en eller anden fremmed mand i Colorado, USA. Vel?
De mente åbenbart, at jeg havde glemt at betale for shipping. Øh... shipping? Men er det ikke sådan noget man som virksomhed selv sørger for fremgår af en faktura, når man sender den ud - og er ansvarlig for virker, når folk betaler via ens hjemmeside? Det er vel ikke noget, man sådan pludselig skal betale på efterkrav.
Det mener jeg.
Jeg ved endnu ikke, hvad manden i firmaet, Bill, mener. Men det finder jeg vel ud af, når han svarer på min mail. Hvor jeg har argumenteret for, at jeg ikke skal betale for shipping. Det må da være deres fejl - ikke min! Jeg har betalt, hvad der stod jeg skulle betale!
Samtidig, så spurgte Bill, om jeg ikke kunne maile ham mine kreditkortoplysninger - kontonummer, sikkerhedskode osv. Så kunne vi ordne betalingen for shipping på den måde. Øh, tror han, at jeg er idiot?? Det er nok ikke det smarteste at sende sit kontonummer til en eller anden fremmed mand i Colorado, USA. Vel?
torsdag, december 14, 2006
Julegavenissen
Nej, hvor er det dejligt, at man her den 14. december allerede kan sige: JEG HAR KØBT ALLE MINE JULEGAVER - hver og en! Så kan man lissom læne sig lidt tilbage, og se alle de andre (inklusiv min egen familie + kæreste) stresse rundt.
Og hvad er hemmeligheden så? Tja, den er simpel - jeg har købt størstedelen af gaverne på nettet! Det er sgu da nemt! Og billigt - nu håber jeg bare ikke, at der er nogen, der vil bytte gaverne, for det bliver vist besværligt...
Og hvad er hemmeligheden så? Tja, den er simpel - jeg har købt størstedelen af gaverne på nettet! Det er sgu da nemt! Og billigt - nu håber jeg bare ikke, at der er nogen, der vil bytte gaverne, for det bliver vist besværligt...
mandag, december 11, 2006
I'm back
Først og fremmest: UNDSKYLD til mine tre faste læsere Maria, Kristina og Susanne.
Jeg ved, at I tjekker siden regelmæssigt, og jeg har simpelthen syltet jer.
Og jo, det er blandt andet fordi jeg ikke har været til træning siden min fine blog om træning og yoga og nu skulle jeg i gang.
Så er det jo lidt pinligt at vende tilbage til gerningsstedet...
Til gengæld har jeg haft gang i en masse ting: arbejde, arbejde, arbejde - og julefrokost.
Jeg lover at vende tilbage snarest med en god historie.
:0)
Mai
Jeg ved, at I tjekker siden regelmæssigt, og jeg har simpelthen syltet jer.
Og jo, det er blandt andet fordi jeg ikke har været til træning siden min fine blog om træning og yoga og nu skulle jeg i gang.
Så er det jo lidt pinligt at vende tilbage til gerningsstedet...
Til gengæld har jeg haft gang i en masse ting: arbejde, arbejde, arbejde - og julefrokost.
Jeg lover at vende tilbage snarest med en god historie.
:0)
Mai
torsdag, november 23, 2006
Man skal starte fra bunden...
Så var det jo så lidt pinligt, da en træner fra fitness.dk for en måneds tid siden ringede til mig og spurgte, om de kunne hjælpe mig med noget. De kunne se i registeret, at jeg ikke havde været der i lang tid...
Hrrrmmm...tja... Hvad med mindre arbejde og mere viljestyrke?
Det er sgu lidt svært at tage til træning, når man først stiger af s-toget på Svanemøllen klokken 18-19-stykker hver aften - og så skal hjem og have mad.
Det er jo en god undskyldning. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke gider. Jeg gider ikke slæbe min sportstaske til og fra Hillerød, videre til fitness.dk - så til Netto og så hjem. Og jeg gider ikke pakke mit sportstøj ud, spankulere op på løbebåndet og okse afsted sammen med alle de andre idioter. Det fænger ikke!
Men det er jo heller ikke særlig sundt, sådan slet ikke at dyrke sport. For det er jo sjovt nok, når man er der. Og hvad gør man så?
Jo, jeg har læst en artikel i I Form - og blev her bekræftet i, at jeg faktisk ikke er den eneste, der har pissehamrende dårlig samvittighed over ikke at komme afsted.
Det handler jo både om at holde den slanke linje, og om at få rørt sig, for det er jo sundt, og man bliver glad af det!
Ifølge I Form, så handler det om at sætte sig nogle realistiske mål. Det handler om ikke at sige "jeg skal træne mindst tre gange om ugen", når man nu ikke har tid og overskud til at træne overhovedet.
Det handler også om at finde noget, man kan lide at lave. Derfor gider jeg ikke længere tvinge mig selv til at løbe. Jeg kan godt løbe engang imellem, men det skal være fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal.
I aftes var jeg til yoga for første gang i lange lange tider. Det var helt kanon. Jeg har ondt i alle muskler i dag, og jeg føler mig brugt. Og bedst af alt: jeg var rigtig glad og frisk, da jeg cyklede fra fitness.dk - det er jo sådan, at det skal være (og der var stadig tid til at se Orange County fra sofaen klokken 21.25).
Så nu har jeg besluttet mig for, at der skal ingen tvang være. Jeg starter fra bunden, begynder på yoga eller lignende mindst én gang om ugen - for vælværets skyld - og så tager vi den derfra.
Ingen maraton indenfor det nærmeste år (eller nogensinde), og ingen tvangs-spinning-timer. Ellers finder jeg bare 1000 gode undskyldninger, og så vil jeg altså hellere have det godt med mig selv med en god gang yoga - og dampband bagefter.
Det var skønt!
Hrrrmmm...tja... Hvad med mindre arbejde og mere viljestyrke?
Det er sgu lidt svært at tage til træning, når man først stiger af s-toget på Svanemøllen klokken 18-19-stykker hver aften - og så skal hjem og have mad.
Det er jo en god undskyldning. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke gider. Jeg gider ikke slæbe min sportstaske til og fra Hillerød, videre til fitness.dk - så til Netto og så hjem. Og jeg gider ikke pakke mit sportstøj ud, spankulere op på løbebåndet og okse afsted sammen med alle de andre idioter. Det fænger ikke!
Men det er jo heller ikke særlig sundt, sådan slet ikke at dyrke sport. For det er jo sjovt nok, når man er der. Og hvad gør man så?
Jo, jeg har læst en artikel i I Form - og blev her bekræftet i, at jeg faktisk ikke er den eneste, der har pissehamrende dårlig samvittighed over ikke at komme afsted.
Det handler jo både om at holde den slanke linje, og om at få rørt sig, for det er jo sundt, og man bliver glad af det!
Ifølge I Form, så handler det om at sætte sig nogle realistiske mål. Det handler om ikke at sige "jeg skal træne mindst tre gange om ugen", når man nu ikke har tid og overskud til at træne overhovedet.
Det handler også om at finde noget, man kan lide at lave. Derfor gider jeg ikke længere tvinge mig selv til at løbe. Jeg kan godt løbe engang imellem, men det skal være fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal.
I aftes var jeg til yoga for første gang i lange lange tider. Det var helt kanon. Jeg har ondt i alle muskler i dag, og jeg føler mig brugt. Og bedst af alt: jeg var rigtig glad og frisk, da jeg cyklede fra fitness.dk - det er jo sådan, at det skal være (og der var stadig tid til at se Orange County fra sofaen klokken 21.25).
Så nu har jeg besluttet mig for, at der skal ingen tvang være. Jeg starter fra bunden, begynder på yoga eller lignende mindst én gang om ugen - for vælværets skyld - og så tager vi den derfra.
Ingen maraton indenfor det nærmeste år (eller nogensinde), og ingen tvangs-spinning-timer. Ellers finder jeg bare 1000 gode undskyldninger, og så vil jeg altså hellere have det godt med mig selv med en god gang yoga - og dampband bagefter.
Det var skønt!
tirsdag, november 21, 2006
Vidne til et cykeltyveri - og i tandlægestolen for 600 kroner
Det er de mest mystiske ting, man kommer ud for, når man har fridag.
For første gang i omkring fem år trådte jeg ind ad døren til en tandlæge. Ikke fordi jeg har tandlægeskræk, men simpelthen bare fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen, og ikke har kunnet finde pengene.
Og så er det jo, at man tænker - jamen, det er nok ikke så dyrt, og mon ikke man kan finde noget billigt på nettet?
Jo, det kan man godt. Man kan finde en tandlæge, der ikke tager noget for første konsulation. Nåh, det kunne jeg jo godt lide, jeg bookede en tid, og det var, som den snedige læser nok kan regne ud, i går.
Første kedelige overraskelse var, at man ikke kunne få et girokort med hjem. Hmmm... Nye regler fra Sundhedsstyrelsen siger nemlig, at man skal betale for hver afsluttet behandling hos tandlægen. Nåh, så røg den sikkerhed.
Og da jeg så lå i stolen med hele kæften åben - uden chance for at forsvare mig - så var det, at beskeden kom om, at jeg skulle da lige have to røntgenbilleder af mine tænder, ellers kunne de ikke sætte det rigtige billede at mine tænders situation lige nu. Jamen, skyd løs, er man jo så nødt til at sige. For tandplejeren forsikrede mig om, at ellers ville hun ikke kunne give mig et ordentligt billede af tandsituationen.
Blitz. Blitz. To billeder til den nette sum af 166 kroner. Det var da slet ikke så dyrt, vel? Nej, men det var så tandrensningen den forebyggende grundydelse, som jeg skulle hoste op med 433 kroner for.
Men, nu har jeg så også rene - og fine - tænder, og jeg skal ikke til tandlæge igen før om ni måneder. For mine tænder var så fine, at jeg må vente tre måneder end alle andre. Og det var jo så det positive i alt det her.
Ellers - sød tandplejer, smart computerskærm, man kunne følge med i det hele på, og pænt lokale - og næste gang skal jeg jo ikke have taget billeder, så der kommer det kun til at koste 200 kroner. Altså om ni måneder!
Bagefter gik turen til biblioteket, hvor jeg skulle aflevere to rejsebøger til Prag. Da jeg kom ud igen, og var ved at sætte min cykelkurv på cyklen, så jeg en 10-12-årig dreng, som kiggede på en ulåst cykel på en meget mistænkelig måde.
Jeg var lige ved at spørge, om det var hans cykel (men så havde jeg sikkert fået en kniv i siden), så jeg lurede bare lidt på ham, mens jeg låste min cykel op.
Og vupti! Så var han oppe på den ulåste cykel, og ræsede afsted mod Mimersgade. Jeg gjorde mig langsom, og stod og ventede lidt, for at se, om cykelns retmæssige ejer kom ud fra biblioteket.
Det gjorde han. Fem sekunder efter.
Han kiggede søgende rundt. Kiggede på hullet mellem de andre cykler, hvor hans cykel havde stået.
Kiggede lidt rundt igen, og så spurgte jeg, om det var hans cykel der havde stået der. Det var det. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg havde lige set en tage hans cykel, men han kiggede bare uinteresseret på mig, som om han tænkte - hvad blander kællingen sig for?
For første gang i omkring fem år trådte jeg ind ad døren til en tandlæge. Ikke fordi jeg har tandlægeskræk, men simpelthen bare fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen, og ikke har kunnet finde pengene.
Og så er det jo, at man tænker - jamen, det er nok ikke så dyrt, og mon ikke man kan finde noget billigt på nettet?
Jo, det kan man godt. Man kan finde en tandlæge, der ikke tager noget for første konsulation. Nåh, det kunne jeg jo godt lide, jeg bookede en tid, og det var, som den snedige læser nok kan regne ud, i går.
Første kedelige overraskelse var, at man ikke kunne få et girokort med hjem. Hmmm... Nye regler fra Sundhedsstyrelsen siger nemlig, at man skal betale for hver afsluttet behandling hos tandlægen. Nåh, så røg den sikkerhed.
Og da jeg så lå i stolen med hele kæften åben - uden chance for at forsvare mig - så var det, at beskeden kom om, at jeg skulle da lige have to røntgenbilleder af mine tænder, ellers kunne de ikke sætte det rigtige billede at mine tænders situation lige nu. Jamen, skyd løs, er man jo så nødt til at sige. For tandplejeren forsikrede mig om, at ellers ville hun ikke kunne give mig et ordentligt billede af tandsituationen.
Blitz. Blitz. To billeder til den nette sum af 166 kroner. Det var da slet ikke så dyrt, vel? Nej, men det var så tandrensningen den forebyggende grundydelse, som jeg skulle hoste op med 433 kroner for.
Men, nu har jeg så også rene - og fine - tænder, og jeg skal ikke til tandlæge igen før om ni måneder. For mine tænder var så fine, at jeg må vente tre måneder end alle andre. Og det var jo så det positive i alt det her.
Ellers - sød tandplejer, smart computerskærm, man kunne følge med i det hele på, og pænt lokale - og næste gang skal jeg jo ikke have taget billeder, så der kommer det kun til at koste 200 kroner. Altså om ni måneder!
Bagefter gik turen til biblioteket, hvor jeg skulle aflevere to rejsebøger til Prag. Da jeg kom ud igen, og var ved at sætte min cykelkurv på cyklen, så jeg en 10-12-årig dreng, som kiggede på en ulåst cykel på en meget mistænkelig måde.
Jeg var lige ved at spørge, om det var hans cykel (men så havde jeg sikkert fået en kniv i siden), så jeg lurede bare lidt på ham, mens jeg låste min cykel op.
Og vupti! Så var han oppe på den ulåste cykel, og ræsede afsted mod Mimersgade. Jeg gjorde mig langsom, og stod og ventede lidt, for at se, om cykelns retmæssige ejer kom ud fra biblioteket.
Det gjorde han. Fem sekunder efter.
Han kiggede søgende rundt. Kiggede på hullet mellem de andre cykler, hvor hans cykel havde stået.
Kiggede lidt rundt igen, og så spurgte jeg, om det var hans cykel der havde stået der. Det var det. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg havde lige set en tage hans cykel, men han kiggede bare uinteresseret på mig, som om han tænkte - hvad blander kællingen sig for?
søndag, november 19, 2006
Møde med fortidens idoler
Som de allerførste får læserne af min blog nu mulighed for at læse anmeldelsen af Dodo og Rocazinokoncerten. Anmelselsen kommer i mandagsavisen.
Møde med fortidens idoler
Af Mai Helene Lykke
Frederiksborg Amts Avis udsendte fik lov til at høre et par af sine helt store idoler. Idoler hun aldrig troede, at hun skulle komme til at høre live.
Hillerød: Det er ikke hver dag, man får lov til at opleve to af ungdommens idoler. Og så på én og samme aften. Men det skete altså for mig fredag aften, hvor Dodo And The Dodos OG Rocazino spillede sammen i FrederiksborgCentret.
For hvem kender ikke Pigen med det røde hår, Sømand af verden eller Bambi på glatis - eller fra Rocazinos publikationsliste Ridder Lykke, All My Love eller Elsk mig i nat?
Der var fra starten lagt op til en aften fuld af gode minder. For jeg husker ikke en eneste fest, hvor jeg på en eller andet måde ikke har fået fusket en sang med Rocazino på cd-afspilleren. For det er da musik, der er til at blive helt ustyrlig glad af at lytte til.
Derfor var forventningen også stor, da jeg med min gode veninde forventningsfuldt trådte ind i FrederiksborgCentret og satte mig klar på tribunen til et brag af en koncert.
Rocazino er jo lige genopstået efter mere end 15 år væk fra scenen, mens Dodo And The Dodos sommer efter sommer har været fast gæst på diverse festivaler, hvor de år efter år har sat fut under folket. Så der var al grund til at tro, at koncerter blev en kæmpe fest.
Og det blev den da også. Dodo Gads helt fantastiske stemme og energi fik mig - og alle de andre - til at skråle med af fryd, og da Rocazino kom på scenen var forventningens glæde stor. Kunne de mon leve op til alle de mange gange, man har hørt dem på cd?
Og det kunne de. Det kan godt være, at Rocazino ikke har spillet sammen i mange år, men hold da op for en oplevelse at se det band, man bare har hørt så mange gange før - på cd eller bånd.
Det band, som jeg aldrig i mit liv havde regnet med at skulle se live. Men som så på grund af succesen med musicalen Den eneste ene, besluttede sig for at tage på turne i Danmark.
Tak for det. Tak til Dodo And The Dodos for en god gang syng-med, gør-glad og giv-mig-energi-til-endnu-en-travl-uge-musik. Og tak til Rocazino. Bare fordi de var der - og bare fordi de besluttede sig for at spille for danskerne endnu en gang.
Det var et af mine største ønsker, som der gik i opfyldelse.
Dodo And The Dodos og Rocazino spillede fredag 17. november dobbeltkoncert i FrederiksborgCentret i Hillerød.
lørdag, november 18, 2006
Rockerfed Rocazino
Nogengange har man altså virkelig et benhårdt arbejdsliv. For eksempel i aftes, hvor jeg var nødt til at dække dobbeltkoncert med Dodo & The Dodos OG Rocazino. Stakkels mig...
Nej, det var jo simpelthen den fedeste koncert. Dodo lagde ud og var igennem alle klassikerne: Bambi på glatis, Vågner i natten, Pigen med det røde hår, Sømand af verden osv.
Bagefter kom Rocazino på scenen og fyrede alle de gamle hits af. Det var jo for vildt sådan at se Rocazino på scenen - i levende live!! Yndlingssangen var selvfølgelig Ridder Lykke, men det var godt nok også stort, da de sluttede af med En for alle. Helt kanon!
onsdag, november 15, 2006
Nu må jeg ikke sladre længere!
Så er det både sikkert og vist!
Ved dagens ekstraordinære generalforsamling blev jeg valgt til stedfortrædende tillidsmand. Det betyder, at jeg om et halvt år skal efterfølge vores nuværende tillidsmand, min redaktør Marianne, som tillidsmand.
Jeg har hermed et halvt år som føl hos hende, og det er helt kanon. Indtil da skal jeg bare være med, slå ørerne ud og på en masse kurser. Det bliver totalt spændende! Glæder mig.
Nu er der bare ét problem, nemlig det, at tillidsmænd vist ikke sladrer så meget - og jeg elsker jo sladder, så jeg skal lige finde en måde at ordne det på. Mai B har tilbudt, at jeg må ringe til hende og fortælle sladderen videre, fordi hun alligevel ikke kender nogen af dem, jeg snakker om. Men så er der jo heller ikke noget ved det.
Tror bare, at jeg må sladre lidt mindre... ØV!
Hilsen tillidsmanden
Ved dagens ekstraordinære generalforsamling blev jeg valgt til stedfortrædende tillidsmand. Det betyder, at jeg om et halvt år skal efterfølge vores nuværende tillidsmand, min redaktør Marianne, som tillidsmand.
Jeg har hermed et halvt år som føl hos hende, og det er helt kanon. Indtil da skal jeg bare være med, slå ørerne ud og på en masse kurser. Det bliver totalt spændende! Glæder mig.
Nu er der bare ét problem, nemlig det, at tillidsmænd vist ikke sladrer så meget - og jeg elsker jo sladder, så jeg skal lige finde en måde at ordne det på. Mai B har tilbudt, at jeg må ringe til hende og fortælle sladderen videre, fordi hun alligevel ikke kender nogen af dem, jeg snakker om. Men så er der jo heller ikke noget ved det.
Tror bare, at jeg må sladre lidt mindre... ØV!
Hilsen tillidsmanden
tirsdag, november 14, 2006
Freedoms
Jeg er simpelthen vare SÅ sindssygt vild med Marions ide om gratis kondomer på cafeer - ligesom vi kender det fra GoCards. Læs mere på http://www.freedoms.dk/
Hvis I kender nogen, der vil sponsorere - så kontakt endelig Marion.
Hvis I kender nogen, der vil sponsorere - så kontakt endelig Marion.
mandag, november 06, 2006
En forskrækkelse
Så var det jo lige, at man blev en smule forskrækket i lørdags, da Susanne pludselig ringede til mig på min weekendvagt, og sagde at Thomas skulle indlægges på OUH.
Thomas selv kunne ikke ringe, fordi han ikke kunne sige noget. Hans halsbetændelse havde nemlig udviklet sig til en byld i halsen, som sad bag mandlerne.
Så blev man jo liige en smule forskrækket - og hastede afsted med tog mod Odense og Universitetshospitalet. Hvor jeg så blev smidt ud efter 20 minutter, fordi sygeplejerskerne havde for travlt...ja, det var da mest med at drikke kaffe...
Nåh, men Thomas skulle jo også sove, så Susanne, Julie og jeg drog mod Svendborg for at sove, mens Thomas blev liggende på sygehuset.
Jeg nåede lige forbi sygehuset igen søndag morgen, før jeg skulle tilbage til arbejdet. Lidt crazy weekend både fysisk og psykisk med lange arbejdsdage, transport, stress og bekymring for en syg kæreste.
Kæresten nåede først på operationsbordet søndag eftermiddag, men er udskrevet nu. Bylden og mandlerne er væk, og stemmen er også ved at være tilbage i rette leje.
Så - der går vist ikke længe før jeg har ham hjemme igen, og det er dejligt!
Thomas selv kunne ikke ringe, fordi han ikke kunne sige noget. Hans halsbetændelse havde nemlig udviklet sig til en byld i halsen, som sad bag mandlerne.
Så blev man jo liige en smule forskrækket - og hastede afsted med tog mod Odense og Universitetshospitalet. Hvor jeg så blev smidt ud efter 20 minutter, fordi sygeplejerskerne havde for travlt...ja, det var da mest med at drikke kaffe...
Nåh, men Thomas skulle jo også sove, så Susanne, Julie og jeg drog mod Svendborg for at sove, mens Thomas blev liggende på sygehuset.
Jeg nåede lige forbi sygehuset igen søndag morgen, før jeg skulle tilbage til arbejdet. Lidt crazy weekend både fysisk og psykisk med lange arbejdsdage, transport, stress og bekymring for en syg kæreste.
Kæresten nåede først på operationsbordet søndag eftermiddag, men er udskrevet nu. Bylden og mandlerne er væk, og stemmen er også ved at være tilbage i rette leje.
Så - der går vist ikke længe før jeg har ham hjemme igen, og det er dejligt!
fredag, oktober 27, 2006
180 kroner er jo ingenting...
Da jeg kom hjem her til aften lå der fire ting under min brevsprække: dagens udgave af Frederiksborg Amts Avis, et brev fra DSB med næste måneds abonnementskort, mit PADI Open Water Diver-bevis (helt fra Australien) - og ikke mindst et brev fra mit lille barn i Mali, fem-årige Moriba.
De fire breve betegner vel meget godt mit liv. Jeg arbejder på en avis, følger med nyhederne. Pendler til Hillerød. Elsker eventyr - og så vil jeg gerne gøre nogle gode gerninger i mit liv, derfor betaler jeg blandt andet 180 kroner om måneden for, at Moriba og hans familie kan have det godt.
Men åbenbart ikke godt nok.
Brevene gav mig også lidt en brat opvågning. For virkeligheden lidt lissom en lidt anden end dykkerferie og job på avisen. Da jeg åbnede brevet fra Moriba, læste jeg, at hans far døde af malaria for tre måneder siden.
Stakkels lille dreng.
Hans far dør af noget, man kan få piller for og blive kureret for på en temmelig nem måde. Hvis man altså havde penge til det. Så føler jeg pludselig, at mine 180 kroner om måneden ikke rækker en skid. Kunne man dog bare have sendt nogle malaria-piller i posten i stedet for et par tåbelige klistermærker og farvede blyanter. Øv...
Så er glæden for mit nyerhvervede dykkercertifikat lissom ikke særlig vigtig.
Du kan støtte børn som Moriba på http://www.bornefonden.dk
De fire breve betegner vel meget godt mit liv. Jeg arbejder på en avis, følger med nyhederne. Pendler til Hillerød. Elsker eventyr - og så vil jeg gerne gøre nogle gode gerninger i mit liv, derfor betaler jeg blandt andet 180 kroner om måneden for, at Moriba og hans familie kan have det godt.
Men åbenbart ikke godt nok.
Brevene gav mig også lidt en brat opvågning. For virkeligheden lidt lissom en lidt anden end dykkerferie og job på avisen. Da jeg åbnede brevet fra Moriba, læste jeg, at hans far døde af malaria for tre måneder siden.
Stakkels lille dreng.
Hans far dør af noget, man kan få piller for og blive kureret for på en temmelig nem måde. Hvis man altså havde penge til det. Så føler jeg pludselig, at mine 180 kroner om måneden ikke rækker en skid. Kunne man dog bare have sendt nogle malaria-piller i posten i stedet for et par tåbelige klistermærker og farvede blyanter. Øv...
Så er glæden for mit nyerhvervede dykkercertifikat lissom ikke særlig vigtig.
Du kan støtte børn som Moriba på http://www.bornefonden.dk
torsdag, oktober 26, 2006
Lidt mere at skrive under på
Ja, så var der da lige lidt mere, man kunne sætte sin signatur under - og hjælpe de stakkels homoseksuelle på Færøerne:
www.act-against-homophobia.underskrifter.dk
Og så er jeg jo forresten flittigt citeret for min Brixtofte-historie i dagens avis. Find den på Lorry, Danske Kommuner, Københavns Radio - eller vores egen hjemmeside:
http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20061026/FORSIDE_FAA/110260170/1000
www.act-against-homophobia.underskrifter.dk
Og så er jeg jo forresten flittigt citeret for min Brixtofte-historie i dagens avis. Find den på Lorry, Danske Kommuner, Københavns Radio - eller vores egen hjemmeside:
http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20061026/FORSIDE_FAA/110260170/1000
tirsdag, oktober 24, 2006
Så skal jeg snart til Prag
Så er det snart ved at være tiden til at vende tilbage. Tilbage til min by.
Ved jo godt, at man ikke kan tillade sig at kalde en by for "sin" by, men jeg har jo et helt særligt forhold til Prag, fordi jeg boede der et år.
Sikke en masse vi oplevede dengang - mig, Rie og Mai - der er sket meget siden, men det var sgu en oplevelse for livet dengang.
Nu skal jeg tilbage og vise byen frem for Thomas familie. Det bliver rigtig sjovt at se det hele igen, og det gode er jo, at jeg kan anbefale alle mine gamle yndlingssteder. For eksempel Ambiente, der var min totalt yndlingsrestaurant - mmm...verdens bedste broccolisuppe - og bøffer der kan tygges med øjenbrynene.
Det bliver også sjovt at se Borgen igen, Vlatava, smage de gode øl og bare mærke stemningen i Prag.
Jeg glæder mig!
Ved jo godt, at man ikke kan tillade sig at kalde en by for "sin" by, men jeg har jo et helt særligt forhold til Prag, fordi jeg boede der et år.
Sikke en masse vi oplevede dengang - mig, Rie og Mai - der er sket meget siden, men det var sgu en oplevelse for livet dengang.
Nu skal jeg tilbage og vise byen frem for Thomas familie. Det bliver rigtig sjovt at se det hele igen, og det gode er jo, at jeg kan anbefale alle mine gamle yndlingssteder. For eksempel Ambiente, der var min totalt yndlingsrestaurant - mmm...verdens bedste broccolisuppe - og bøffer der kan tygges med øjenbrynene.
Det bliver også sjovt at se Borgen igen, Vlatava, smage de gode øl og bare mærke stemningen i Prag.
Jeg glæder mig!
søndag, oktober 22, 2006
Kattepasseren
Det er vist en offentlig hemmelighed, at jeg ikke er den største katteelsker i verden.
Men nu er det faktisk gået så vidt, at jeg er blevet ganske gode venner med mine forældres kat, Sophus. Sophus og jeg har ellers været ganske enige om, at vi ikke skulle tale så meget sammen.
Men, det blev brat ændret fredag aften, hvor jeg var alene hjemme i mine forældres hus i Svendborg. Ved midnatstid kom en, pludselig meget snakkesagelig, Sophus spankulerende ind i stuen. Han hoppede op i sofaen, og ville meget gerne kæles med.
Jeg gav mig - han havde trods alt været alene hjemme i en uge, mens mine forældre havde været i Svendborg, så han fortjente vel lidt opmærksomhed.
Pludselig vendte katten sig om, og der var en 7x7 cm plamage på bugen uden hår. Da jeg kiggede nærmere på såret, var det lige som om, at der var en lang, dyb flænge - dog uden blod.
Så var gode råd dyre (eller gode dyr rådne...det viste sig faktisk at være (næsten) sandt). Hvad skulle jeg gøre. Skulle den stakkels kat akut på dyrehospitalet, eller kunne det vente til næste morgen?
Jeg besluttede mig for at vente. Katten viste ikke tegn på smerte, og såret blødte ikke, så jeg gik i seng - og lå vågen hele natten, fordi jeg faktisk var urolig for den lille kat.
Næsten morgen kl. 7 ringede jeg til mine forældre, der på det tidspunkt sad på Læsø-færgen. Jeg fik besked på at ringe til dyrlæge Carlsen - og jeg ventede lige en times tid, før jeg ødelagde hans lørdag morgen.
Jeg fik fat på lægen, og det viser sig, at Sophus er blevet bidt af en anden kat, og at bidet har udviklet sig til en kæmpe byld, som der nu er gået hul på. Huden var nu ved at falde af såret (=rådden kat), og Sophus skulle syes sammen.
Så fem timer efter troppede vi op hos dyrelægen. Sophus blev bedøvet med ikke mindre end to skud (han kæmpede godt nok), og så skulle han ellers opereres.
Stakkels Sophus overnattede på dyreklinikken, og vi hentede ham i morges med et ca. 10 cm lang syning på siden. Stakkels kat. Men han ser nu ud til at have det meget godt.
Det gode er, at Sophus og jeg nu synes at være blevet ganske gode venner. Han vil gerne snakke med mig, og jeg synes ikke, at han er nær så ulækker, som han var før.
Så man kan sige, at Sophus og jeg har bonded lidt i denne weekend... Det er åbenbart aldrig for sent at blive ven med en kat.
torsdag, oktober 19, 2006
Hjælp Rams
Jeg synes da godt lige, at man kunne sætte sin underskrift på, at en 15-årig forældreløs tamilsk dreng ikke skal sendes tilbage til Sri Lanka.
Drengen mistede sin mor i tsunamien, faderen begik selvmord - og hans bror er soldat i De Tamilske Tigre. Måske ikke den fedeste opvækst at komme tilbage til, når nu han har det godt hos sin tante og onkel i Ebeltoft.
Skriv under på http://www.hjaelprams.skrivunder.dk
Drengen mistede sin mor i tsunamien, faderen begik selvmord - og hans bror er soldat i De Tamilske Tigre. Måske ikke den fedeste opvækst at komme tilbage til, når nu han har det godt hos sin tante og onkel i Ebeltoft.
Skriv under på http://www.hjaelprams.skrivunder.dk
Ryk i æggestokkene
Det var da også lidt strengt, at placere en hel horde af vuggestueunger omkring mig i S-toget.
De var jo bare totalt søde! Også dem, der havde 11-taller fra næse til mund! Så er det jo, at man bliver helt skruk...
:0)
Mai
P.s Til dem der stadig venter på billedet af mig og Daisy, så er det altså på vej. Skal bare lige have fat i fotografen.
De var jo bare totalt søde! Også dem, der havde 11-taller fra næse til mund! Så er det jo, at man bliver helt skruk...
:0)
Mai
P.s Til dem der stadig venter på billedet af mig og Daisy, så er det altså på vej. Skal bare lige have fat i fotografen.
onsdag, oktober 18, 2006
Man burde næsten sige stakkels DF...
Men, det kunne jeg aldrig finde på!
Hør lige dette interview med socialordfører Pia Christensen (hende der ellers turde gå imod partitoppen):
http://www.romby.be/altinget/P3_Nyhederne_27_06_2002.mp3
Hør lige dette interview med socialordfører Pia Christensen (hende der ellers turde gå imod partitoppen):
http://www.romby.be/altinget/P3_Nyhederne_27_06_2002.mp3
tirsdag, oktober 17, 2006
Daisy Daysi (give me your answer do...)
Så har jeg mødt Margrethe.
Hun var selvfølgelig utrolig glad for at se mig, og mistede fuldstændig fokus for dem hun skulle hilse officielt, pænt på.
Vender tilbage i morgen med et billede af regenten (OG MIG)!
Hun var selvfølgelig utrolig glad for at se mig, og mistede fuldstændig fokus for dem hun skulle hilse officielt, pænt på.
Vender tilbage i morgen med et billede af regenten (OG MIG)!
Hej hej Margrethe
Så sidder jeg lige og venter på, at jeg skal ned på Frederiksborg Slot og lege Bodil Cath, når Dronning Margrethe kommer forbi om 32 minutter.
Hun skal lige et smut på udstilling - altså, hun skal ind og se en udstilling.
Vi må ikke komme med ind, men vi må jo godt stå udenfor og glo...
Vender tilbage senere!
Hun skal lige et smut på udstilling - altså, hun skal ind og se en udstilling.
Vi må ikke komme med ind, men vi må jo godt stå udenfor og glo...
Vender tilbage senere!
mandag, oktober 16, 2006
Quiz på TV
Hvad sker der lige, når man sidder på sin fridag og zapper og hende Trine fra EyeQ pludselig dukker op på skærmen. I et quizprogram. På TV2.
Og hvad sker der så med, at man pludselig bliver fanget af quizprogrammet og sms'er ind til TV2 for 4 kroner pr. sms + normaltakst? Bare fordi man kan gætte, at svaret er Mordet i Orient Expressen.
Og så sad jeg ellers der med bankende hjerte og tænkte på, hvad de 10.000 kroner, jeg ville vinde om to minutter, skulle gå til. Men jeg blev aldrig ringet op af TV2. Det var i stedet for en Lars fra Århus, som kom igennem og vandt 10.000 kroner - og han vidste ikke engang hvad de skulle gå til.
Det vidste jeg ellers godt! Sydbank og en ny vinterjakke.
Nu vil jeg komme i omdrejninger og tage på vaskeri. Det er jeg bare SÅ vild med (er så flad, at jeg tjener penge på at vaske Thomas tøj på min fridag. YES!).
Og hvad sker der så med, at man pludselig bliver fanget af quizprogrammet og sms'er ind til TV2 for 4 kroner pr. sms + normaltakst? Bare fordi man kan gætte, at svaret er Mordet i Orient Expressen.
Og så sad jeg ellers der med bankende hjerte og tænkte på, hvad de 10.000 kroner, jeg ville vinde om to minutter, skulle gå til. Men jeg blev aldrig ringet op af TV2. Det var i stedet for en Lars fra Århus, som kom igennem og vandt 10.000 kroner - og han vidste ikke engang hvad de skulle gå til.
Det vidste jeg ellers godt! Sydbank og en ny vinterjakke.
Nu vil jeg komme i omdrejninger og tage på vaskeri. Det er jeg bare SÅ vild med (er så flad, at jeg tjener penge på at vaske Thomas tøj på min fridag. YES!).
lørdag, oktober 14, 2006
Fam. Bøjden flytter
Så har hr. og fru Bøjden Magnussen fundet drømmehuset i Ullerslev.
Jeg kender kun Ullerslev som byen hvor den rigtig dårlige og kiksede svømmeklub kom fra, dengang jeg svømmede, så jeg glæder mig klart til at se, hvordan byen ser ud nu 10-12 år efter. Sikkert rigtig hyggelig :0)
Familien flytter på mandag, og så må vi jo se, hvornår jeg kan komme ud og se huset.
Som I kan se på billedet er alt pakket - også Johanna.
:0)
Mai
fredag, oktober 13, 2006
På en røvsyg fredag...
Hvor man sidder alene på redaktionen, har man brug får sådanne "send-videre"-mails:
Sådan bibeholder du den sunde sindssyge.
1. Sæt dig i din bil i frokostpausen med solbriller på, og peg med en hårtørrer på forbipasserende biler. Hold øje med, om de sænker farten.
2. Kald dig selv over samtaleanlægget uden at forvrænge stemmen.
3. Når nogen beder dig om at gøre noget, så spørg altid, om de ønsker pommes frites til.
4. Stil din skraldespand på skrivebordet, og mærk den "Ind".
5. Hæld koffeinfri kaffe i kaffemaskinen i tre uger. Skift til espresso, når alle er kommet sig over koffeinafhængigheden.
6. Skriv "For seksuelle ydelser" på alle dine checks.
7. Afslut alle dine sætninger med "i henhold til profetien".
8. Drop enhver brug af tegnsætning.
9. Hop så vidt muligt i stedet for at gå.
10. Spørg folk, hvilket køn de har. Grin hysterisk, når du hører svaret.
11. Sig "ud af huset", når du køber mad i en drive-in-restaurant.
12. Syng med, når du er i operaen.
13. Gå til digtoplæsning, og spørg, hvorfor digtene ikke rimer.
14. Hæng myggenet over din arbejdsplads, og spil tropiske lyde hele dagen.
15. Sig til dine venner, at du ikke kan komme til deres fest fem dage i forvejen, fordi du ikke er i festhumør.
16. Bed dine kolleger om at tiltale dig med dit brydernavn, "Rock Hard".
17. Råb: "Jeg vandt, jeg vandt", når der kommer penge ud af pengeautomaten.
18. Råb: "Løb for livet, de er sluppet løs", mens du løber mod parkeringspladsen, når du forlader Zoologisk Have.
19. Sig til dine børn over middagen: "Vi er desværre nødt til at afskedige en af jer på grund af økonomien."
Og den sidste metode til at bibeholde en sund sindssyge ...
20. Send denne e-mail til dem du kender, og få dem til at smile - det kaldes terapi.
Sådan bibeholder du den sunde sindssyge.
1. Sæt dig i din bil i frokostpausen med solbriller på, og peg med en hårtørrer på forbipasserende biler. Hold øje med, om de sænker farten.
2. Kald dig selv over samtaleanlægget uden at forvrænge stemmen.
3. Når nogen beder dig om at gøre noget, så spørg altid, om de ønsker pommes frites til.
4. Stil din skraldespand på skrivebordet, og mærk den "Ind".
5. Hæld koffeinfri kaffe i kaffemaskinen i tre uger. Skift til espresso, når alle er kommet sig over koffeinafhængigheden.
6. Skriv "For seksuelle ydelser" på alle dine checks.
7. Afslut alle dine sætninger med "i henhold til profetien".
8. Drop enhver brug af tegnsætning.
9. Hop så vidt muligt i stedet for at gå.
10. Spørg folk, hvilket køn de har. Grin hysterisk, når du hører svaret.
11. Sig "ud af huset", når du køber mad i en drive-in-restaurant.
12. Syng med, når du er i operaen.
13. Gå til digtoplæsning, og spørg, hvorfor digtene ikke rimer.
14. Hæng myggenet over din arbejdsplads, og spil tropiske lyde hele dagen.
15. Sig til dine venner, at du ikke kan komme til deres fest fem dage i forvejen, fordi du ikke er i festhumør.
16. Bed dine kolleger om at tiltale dig med dit brydernavn, "Rock Hard".
17. Råb: "Jeg vandt, jeg vandt", når der kommer penge ud af pengeautomaten.
18. Råb: "Løb for livet, de er sluppet løs", mens du løber mod parkeringspladsen, når du forlader Zoologisk Have.
19. Sig til dine børn over middagen: "Vi er desværre nødt til at afskedige en af jer på grund af økonomien."
Og den sidste metode til at bibeholde en sund sindssyge ...
20. Send denne e-mail til dem du kender, og få dem til at smile - det kaldes terapi.
onsdag, oktober 11, 2006
Alle de positive læsere...
Åh ja, så kommer man glad og frejdig tilbage fra reception og buffet på Hotel Hillerød, og så ligger denne mail til mig:
"Hvor er det PINLIGT, at man i dagens avis på forsiden i en overskrift ikke kan stave til kaserne – jeg gentager: KASERNE – med kun ét s.
Henrik Nørlund
Værløse".
Ja, jeg ved da godt, at man staver kaserne med et s, men når det går rigtig stærkt, og der ikke er en bagstopper, så begår man bare sådan nogle fejl.
Kan simpelthen blive så arrig over, at folk kan finde på at skrive så nedladende. Jeg er jo for fanden et menneske - ikke en maskine!
"Hvor er det PINLIGT, at man i dagens avis på forsiden i en overskrift ikke kan stave til kaserne – jeg gentager: KASERNE – med kun ét s.
Henrik Nørlund
Værløse".
Ja, jeg ved da godt, at man staver kaserne med et s, men når det går rigtig stærkt, og der ikke er en bagstopper, så begår man bare sådan nogle fejl.
Kan simpelthen blive så arrig over, at folk kan finde på at skrive så nedladende. Jeg er jo for fanden et menneske - ikke en maskine!
Det måtte jo ske...
Ja, så skete altså det, der var forudset til at ske en gang (eller måske flere...).
Jeg fik en bøde i s-toget, fordi jeg havde glemt mit togkort derhjemme. ØV!
Havde jo ikke lige fået lagt det tilbage i tasken efter Thailandsturen.
Heldigvis er det sådan, at man kun skal betale 100 kroner i bøde, når man har et abonnementskort. Så lidt heldigt slap jeg da alligevel...
Så den allerbedste tudefilm, jeg nogensinde har set, i aftes - The Notebook, som jeg købte på DVD på Phi Phi. En romantisk film om overklassepigen og arbejderdrengen der forelsker sig og selvfølgelig ikke må få hinanden.
Den var så god og tårepersende. Jeg tudede uafbrudt i de to timer filmen varede (godt, Thomas ikker er hjemme).
I aften skal Julie og jeg forsvare Klubbens og Danmarks farver foran skærmen, når Danmark spiller EM-kval. mod Lichtenstein.
:0)
Mai
Jeg fik en bøde i s-toget, fordi jeg havde glemt mit togkort derhjemme. ØV!
Havde jo ikke lige fået lagt det tilbage i tasken efter Thailandsturen.
Heldigvis er det sådan, at man kun skal betale 100 kroner i bøde, når man har et abonnementskort. Så lidt heldigt slap jeg da alligevel...
Så den allerbedste tudefilm, jeg nogensinde har set, i aftes - The Notebook, som jeg købte på DVD på Phi Phi. En romantisk film om overklassepigen og arbejderdrengen der forelsker sig og selvfølgelig ikke må få hinanden.
Den var så god og tårepersende. Jeg tudede uafbrudt i de to timer filmen varede (godt, Thomas ikker er hjemme).
I aften skal Julie og jeg forsvare Klubbens og Danmarks farver foran skærmen, når Danmark spiller EM-kval. mod Lichtenstein.
:0)
Mai
mandag, oktober 09, 2006
Dansetrolden - bedre end Nynne
Ja, jeg er en fantastisk danser. Måske kan man ikke lige se det på det billede, som jeg har fået fra Julie, men indtil flere gæster fra hendes fødselsdag i maj kan bekræfte, at jeg danser flot, længe og godt efter lidt vin... Helt indtil klokken seks om natten.
Nu kan I nyde dette smukke billede, mens jeg ser lidt Nynne på TV3.
Har lige set yndlingsserien "Greys hvide verden" på Kanal 4 - og der er da godt nok sket noget på de to uger, jeg har været i Thailand. Hvornår har Meredith lige været i seng med George? Og hvorfor er hun blevet "venner" med Derek??
Hmm... Har lige tjekket på ABC.com, som sender serien i USA, og der er hun i hvert fald stadig forelsket i Derek (og det kan jeg altså godt forstå) - og de er jo foran derovre i Staterne, så mon ikke de dropper det der venne-pjat.
Så er Nynne jo så startet - og hvad sker der så? Jeg sidder jo netop her og skal finde på en ide til en klumme til avisen, som skal afleveres den 28. oktober. Og hvad skal Nynne - hun vil skrive en klumme, men får ikke lov... (i hvert fald ikke i første omgang).
Det må jo betyde, at jeg er bedre - SEJERE - end Nynne. Har også et bedre forhold til min bankrådgiver...synes jeg selv... Det er dog ikke rosenrødt efter hjemkomsten fra Thailand. Men det skal jeg nok få lavet om på! Den står på Netto og % dyre slankekure de næste par måneder.
Hvad skal jeg så skrive om i min klumme? Turen til Thailand? Lidt for bredt. Dykning? Har vi en vinkel og en lille krølle? Maybe...maybe not... Bid af fisk måske? Eller en klumme om det at blive et med havet og de vilde dyr? Eller måske en klumme om blogs??
Jeg tænker lige, mens jeg ser Nynne færdig. Måske hun kan give mig en god ide til en klumme...
søndag, oktober 08, 2006
Nedturspoolen
Efter den lidt bratte afsked med Phi Phi varmede vi os ved tanken om, at vi skulle ligge ved poolen på hotellet i Bangkok.Men...det skulle vi ikke... Poolen var i stykker, og det var Kris altså ikke tilfreds med!
Vores limo
Der er ingen biler på Phi Phi, så transporten mellem hotellet og færgen foregik via en knallert med sidevogn. Det var et syn for guder at se os to tøser køre afsted med rygsække og tasker stablet op på sidevognen.
Mine fiskebid
Under nogle øvelser under vandet blev en farverig fisk så træt af mig, at den bed sig fast i mit ben - fire gange!
Hjemme igen
Godmiddag!
Så er jeg også vel hjemme fra Thailand. Det er dejligt at være hjemme, selvom jeg i lufthavnen i Bangkok ikke var helt sikker på at komme hjem.
Vi holdt en time på landingsbanen med et landingsstel, der sagde klunk, klunk, krank, klunk for hver ti meter vi kørte. Og da vi samtidig ikke fik noget som helst information, var vi et par stykker, der ikke lige syntes, at det var så fedt.
Vi kom dog afsted, og turen gik helt fint.
Thomas stod klar i Kastrup, og vi havde lige tre timer sammen derhjemme, inden han drog afsted mod Napoli, hvor han skal være på konference indtil lørdag.
Det bliver dejligt, når alt bliver normalt igen.
:0)
Har lige vedhæftet et billede af mig og den søde elefant. Der kommer stadig nye billeder på fotothing.com/maiski
lørdag, oktober 07, 2006
Sidste ord fra Thailand
Hov...jeg glemte jo helt at lave den sidste Hot or not, og Dagens tal.
Det bliver en hot or not over hele turen.
Hot:
1. Dykkerferie paa Phi Phi (helt klart!).
2. Massage en masse.
3. Sky Bar.
4. Kylling, kokosmaelk, karry og ris.
Not:
1. Daarlig mave
2. At vi skulle tidligere fra Phi Phi.
3. Tuk tuk
4. De mange lugte.
Dagens tal:
Hmmm... Her gaelder det jo virkelig om at taenke sig om. Hvad skal vi sige. Tror jeg vil sige 1000, som i 1000 tak til Kris, fordi hun tog mig med paa denne tur!
Det har vaeret en fantastisk oplevelse!
:0)
Mai
P.s Jeg laegger flere billeder ind paa fotothing, naar jeg kommer helt hjem.
Det bliver en hot or not over hele turen.
Hot:
1. Dykkerferie paa Phi Phi (helt klart!).
2. Massage en masse.
3. Sky Bar.
4. Kylling, kokosmaelk, karry og ris.
Not:
1. Daarlig mave
2. At vi skulle tidligere fra Phi Phi.
3. Tuk tuk
4. De mange lugte.
Dagens tal:
Hmmm... Her gaelder det jo virkelig om at taenke sig om. Hvad skal vi sige. Tror jeg vil sige 1000, som i 1000 tak til Kris, fordi hun tog mig med paa denne tur!
Det har vaeret en fantastisk oplevelse!
:0)
Mai
P.s Jeg laegger flere billeder ind paa fotothing, naar jeg kommer helt hjem.
One Night in Bangkok
Saa er jeg helt alene i Bangkok! Og I ved, hvad man siger "One night in Bangkok makes a hard man humble...".
Kris rejste i aftes for at naa hjem til begravelse loerdag, og jeg forsoeger at faa de sidste timer til at gaa, inden jeg skal afsted. Klokken er 13 her, og jeg skal mod lufthavnen ved 21-tiden.
Efter Kris tog afsted i aftes, brugte jeg aftenen paa at pakke og se to indiske film paa StarMovies. Faktisk ret gode film (ja, Maria, nu er du vel stolt af mig!). Begge handlede om noget med bryllupper og arrangerede aegteskaber.
I forhallen er en vaegt, saa med stor gru vejede jeg rejserygsaekken. Jeg maa have pakket den godt (eller ogsaa er ALLE boegerne bare havnet i haandbagagen), for vaegten stod kun paa 15,2 kg - dvs. jeg har 4,8 kg to go, inden jeg skal mod lufthavnen. Saa er der jo bare om at koebe ind :0))
Det gav jo lidt ekstra gnist, saa her til morgen stod jeg op og drog paa Jajujak Weekendmarket (som overhovedet ikke staves saadan her, men det er altsaa saadan Kris kollega har stavet det paa min "find vej"-seddel).
Det er et sted, hvor de saelger alt fra kaeledyr til udskaarne pyntegtenstande, designertasker (?!) og laessevis af toej og smykker. Der er mange flotte ting, men ogsaa en masse lort! Jeg fik shoppet et par ekstra gaver (dem kan man jo aldrig faa nok af), og noget jasmin the, som jeg fik serveret, da jeg laa i badekarret fyldt med maelk, ingefaer og lime. Det skal jeg proeve, naar jeg kommer hjem - i hvert fald theen. Badekarret bliver det nok lidt svaerere at proppe ind paa mit lille badevaerelse...
Forelskede mig forresten i en superlaekker Cloe-taske - det kan godt vaere, at den var fake, men skinnet var i hvert fald aegte nok, og den var saa flot! Heldigvis, eller hvad man nu siger, saa kostede den 3500 bath, og det er langt mere, end jeg har tilbage. Saa den maatte jeg paent lade staa paa hylden.
Efter weekendmarkedet gik turen til... Ja, det er naesten pinligt at sige det, men jeg tog en taxa til et mall. Central Department Store Latplao, hvor jeg sidder nu. Ville egentlig have vaeret i biffen igen (naar det ikke er 1st class koster det soelle 120 bath = ca. 20 kroner), men der er faktisk ingen film, jeg vil se.
Der gaar to thai-film, som er saadan nogle gysere og saa to tegnefilm. Saa det blev altsaa internetcafe foerst - om lidt en kop kaffe paa Starbucks (hvorfor findes det ikke i Danmark??) og saa er det tid til at hente fotos i en fotobutik i kaelderen (haaber jeg kan finde det igen).
Til frokost/morgenmad gik turen til Pizza Hut (der er fyldt med amerikanske kaeder). Efter vores lille maveproblem, har hverken Kris eller jeg haft den store lyst til at gaa fuldstaendig amok i thaimaden. Det er ogsaa fint nok. Har jo spist rigtig meget af den paa turen.
Ville egentlig have spist sushi, for der er ogsaa en sushibar i centeret, men det viser sig, at de kun har take-away. Og saa ved vi vist godt, hvad Mai skal have med hjem paa vaerelset til aftensmad ;0)
Det har vaeret en helt fantastisk tur - og jeg vil rigtig gerne tilbage til Thailand. Foerst og fremmest Phi Phi-oerne. Der var godt nok dejligt!
Det var ogsaa bare saa fedt at laere at dykke og se den fantastiske verden, der bare aabner sig, naar man kommer under havoverfladen. Taenk, at jeg nu kan sige, at jeg har vaeret to meter fra indtil flere leopardhajer, en havskildpadde, en rokke, barracudaer, Nemo-fisk, blaeksprutter og massevis af andre fisk! Det er for sejt.
I gaar moedte vi forresten en lille elefantunge paa vej hjem fra internetcafeen. Sky paa et aar. Den var godt nok soed. Og selvom ejerne forsoegte at presse penge ud af os ved at tage penge for, at vi tog billeder, pruttede vi os frem til 20 bath for at faa lov til at fodre + klappe den. Saaden en kunne jeg altsaa godt taenke mig derhjemme... Men det er nok det samme som med badekarret. Der er ikke helt plads...
Selvom der er sket mange uforudsete ting, saa har det alligevel klappet for os. Vi skulle pludselig en dag tidligere afsted fra Phi Phi, men vi naaede det, og kunne faa vores vaerelse i Bangkok dagen foer. Da Kristinas farmor doede, gik det ogsaa rimelig nemt med at faa en tidligere billet til hende, saa hun kunne naa hjem.
Bangkok er en rigtig storby. Masser af biler, busser, taxaer, herreloese hunde, og mennesker. Og det er ikke en by, jeg vil tilbringe hele min ferie i. Den er simpelthen for beskidt og stressende at vaere i. Men det har vaeret sjovt at prove. Og helt vildt tiltraengt at have 14 dages ferie, saa nu er jeg klar til at komme hjem og knokle paa avisen.
Glaeder mig rigtig meget til, at min soede kaereste staar ude i lufthavnen i morgen klokken 6.30 og henter mig. Til at dele gaver ud, og til at se allesammen igen.
;0)
Mai
Kris rejste i aftes for at naa hjem til begravelse loerdag, og jeg forsoeger at faa de sidste timer til at gaa, inden jeg skal afsted. Klokken er 13 her, og jeg skal mod lufthavnen ved 21-tiden.
Efter Kris tog afsted i aftes, brugte jeg aftenen paa at pakke og se to indiske film paa StarMovies. Faktisk ret gode film (ja, Maria, nu er du vel stolt af mig!). Begge handlede om noget med bryllupper og arrangerede aegteskaber.
I forhallen er en vaegt, saa med stor gru vejede jeg rejserygsaekken. Jeg maa have pakket den godt (eller ogsaa er ALLE boegerne bare havnet i haandbagagen), for vaegten stod kun paa 15,2 kg - dvs. jeg har 4,8 kg to go, inden jeg skal mod lufthavnen. Saa er der jo bare om at koebe ind :0))
Det gav jo lidt ekstra gnist, saa her til morgen stod jeg op og drog paa Jajujak Weekendmarket (som overhovedet ikke staves saadan her, men det er altsaa saadan Kris kollega har stavet det paa min "find vej"-seddel).
Det er et sted, hvor de saelger alt fra kaeledyr til udskaarne pyntegtenstande, designertasker (?!) og laessevis af toej og smykker. Der er mange flotte ting, men ogsaa en masse lort! Jeg fik shoppet et par ekstra gaver (dem kan man jo aldrig faa nok af), og noget jasmin the, som jeg fik serveret, da jeg laa i badekarret fyldt med maelk, ingefaer og lime. Det skal jeg proeve, naar jeg kommer hjem - i hvert fald theen. Badekarret bliver det nok lidt svaerere at proppe ind paa mit lille badevaerelse...
Forelskede mig forresten i en superlaekker Cloe-taske - det kan godt vaere, at den var fake, men skinnet var i hvert fald aegte nok, og den var saa flot! Heldigvis, eller hvad man nu siger, saa kostede den 3500 bath, og det er langt mere, end jeg har tilbage. Saa den maatte jeg paent lade staa paa hylden.
Efter weekendmarkedet gik turen til... Ja, det er naesten pinligt at sige det, men jeg tog en taxa til et mall. Central Department Store Latplao, hvor jeg sidder nu. Ville egentlig have vaeret i biffen igen (naar det ikke er 1st class koster det soelle 120 bath = ca. 20 kroner), men der er faktisk ingen film, jeg vil se.
Der gaar to thai-film, som er saadan nogle gysere og saa to tegnefilm. Saa det blev altsaa internetcafe foerst - om lidt en kop kaffe paa Starbucks (hvorfor findes det ikke i Danmark??) og saa er det tid til at hente fotos i en fotobutik i kaelderen (haaber jeg kan finde det igen).
Til frokost/morgenmad gik turen til Pizza Hut (der er fyldt med amerikanske kaeder). Efter vores lille maveproblem, har hverken Kris eller jeg haft den store lyst til at gaa fuldstaendig amok i thaimaden. Det er ogsaa fint nok. Har jo spist rigtig meget af den paa turen.
Ville egentlig have spist sushi, for der er ogsaa en sushibar i centeret, men det viser sig, at de kun har take-away. Og saa ved vi vist godt, hvad Mai skal have med hjem paa vaerelset til aftensmad ;0)
Det har vaeret en helt fantastisk tur - og jeg vil rigtig gerne tilbage til Thailand. Foerst og fremmest Phi Phi-oerne. Der var godt nok dejligt!
Det var ogsaa bare saa fedt at laere at dykke og se den fantastiske verden, der bare aabner sig, naar man kommer under havoverfladen. Taenk, at jeg nu kan sige, at jeg har vaeret to meter fra indtil flere leopardhajer, en havskildpadde, en rokke, barracudaer, Nemo-fisk, blaeksprutter og massevis af andre fisk! Det er for sejt.
I gaar moedte vi forresten en lille elefantunge paa vej hjem fra internetcafeen. Sky paa et aar. Den var godt nok soed. Og selvom ejerne forsoegte at presse penge ud af os ved at tage penge for, at vi tog billeder, pruttede vi os frem til 20 bath for at faa lov til at fodre + klappe den. Saaden en kunne jeg altsaa godt taenke mig derhjemme... Men det er nok det samme som med badekarret. Der er ikke helt plads...
Selvom der er sket mange uforudsete ting, saa har det alligevel klappet for os. Vi skulle pludselig en dag tidligere afsted fra Phi Phi, men vi naaede det, og kunne faa vores vaerelse i Bangkok dagen foer. Da Kristinas farmor doede, gik det ogsaa rimelig nemt med at faa en tidligere billet til hende, saa hun kunne naa hjem.
Bangkok er en rigtig storby. Masser af biler, busser, taxaer, herreloese hunde, og mennesker. Og det er ikke en by, jeg vil tilbringe hele min ferie i. Den er simpelthen for beskidt og stressende at vaere i. Men det har vaeret sjovt at prove. Og helt vildt tiltraengt at have 14 dages ferie, saa nu er jeg klar til at komme hjem og knokle paa avisen.
Glaeder mig rigtig meget til, at min soede kaereste staar ude i lufthavnen i morgen klokken 6.30 og henter mig. Til at dele gaver ud, og til at se allesammen igen.
;0)
Mai
fredag, oktober 06, 2006
Toesernes sidste dag i Bangkok
Hej alle,
Ja, saa er det Kris og min sidste dag her i Bangkok. Kris tager om ca. fire timer ud i lufthavnen, saa hun kan naa at komme hjem til begravelse i morgen. Jeg bliver en dag laengere og rejser hjem paa vores regulaere billet.
Vores sidste dag har vi brugt paa at blive klippet og faa brugt de sidste penge. Vi er vist begge glade for, at vi skal til at vende naesen hjemad, for thai'ernes endeloese venlighed og ydmyghed er naesten blevet for meget for os. De undskylder alt meget meget grundigt!
Her til formiddag har vi faaet en lille haircut. Det var afslutningen paa to dage med beautysessions - i gaar var vi det skoenneste sted paa en sidegade til Khao San Road, hvor Kris fik ansigtsmassage og maske, og jeg fil full bodymassage scrub, bad i maelk, frisk ingefaer og lime og oilmassage. Vi fik begge ogsaa lige ordnet negle paa haender og foedder.
Egentlig skulle vi hjem og dresses lidt op til udflugten til Sky Bar (baren paa 64. etage), men da ingen taxaer ville koere os helt hjem, maatte vi tage paa luksusbar i vores hverdagstoej. Heldigvis blev vi lukket ind, og paa toppen moedte os det mest fantastiske view ud over storbyen Bangkok. Jeg synes, at alle lysene fra huse og biler er utrolig fascinerende!! Proev evt. at soege paa nettet paa State Tower + Dome + Bangkok.
Ikke nok med, at der bare var den skoenneste udsigt. Der var selvfoelgelig ogsaa et jazzband, som spillede udenfor paa toppen af skyskrabenen, og der var ud over drinks ogsaa mulighed for at faa mad til under danske priser. Desvaerre havde vi allerede spist, saa det blev kun til en drink hver - "on the edge" kunne man godt kalde det - baren sad saadan lissom paa siden af selve toppen paa hoejhuset, saa jeg holdt godt fast i gelaenderet.
Sjovt nok var der slet ingen vind deroppe...
Nu vil vi smutte hen og faa lidt frokost/aftensmad. Der er nye billeder paa www.fotothing.com/maiski
Dagens tal: 64. etager = bar paa toppen af State Tower.
Hot:
1. First Class Bio, naar man har haft daarlig mave og er totalt udhungret.
2. Supermassage og ansigtsbehandlinger ved Khao San Road.
3. Hvor billigt ovenstaaende var.
Not:
1. De meget blandede lugte her i Thailand: man gaar lige fra laekre dufte af frisklavet mad til toiletlugte.
2. At vi ikke har flere penge.
3. Tuk Tuk (larmer, snyder og lugter).
:0)
Kris & Mai
Ja, saa er det Kris og min sidste dag her i Bangkok. Kris tager om ca. fire timer ud i lufthavnen, saa hun kan naa at komme hjem til begravelse i morgen. Jeg bliver en dag laengere og rejser hjem paa vores regulaere billet.
Vores sidste dag har vi brugt paa at blive klippet og faa brugt de sidste penge. Vi er vist begge glade for, at vi skal til at vende naesen hjemad, for thai'ernes endeloese venlighed og ydmyghed er naesten blevet for meget for os. De undskylder alt meget meget grundigt!
Her til formiddag har vi faaet en lille haircut. Det var afslutningen paa to dage med beautysessions - i gaar var vi det skoenneste sted paa en sidegade til Khao San Road, hvor Kris fik ansigtsmassage og maske, og jeg fil full bodymassage scrub, bad i maelk, frisk ingefaer og lime og oilmassage. Vi fik begge ogsaa lige ordnet negle paa haender og foedder.
Egentlig skulle vi hjem og dresses lidt op til udflugten til Sky Bar (baren paa 64. etage), men da ingen taxaer ville koere os helt hjem, maatte vi tage paa luksusbar i vores hverdagstoej. Heldigvis blev vi lukket ind, og paa toppen moedte os det mest fantastiske view ud over storbyen Bangkok. Jeg synes, at alle lysene fra huse og biler er utrolig fascinerende!! Proev evt. at soege paa nettet paa State Tower + Dome + Bangkok.
Ikke nok med, at der bare var den skoenneste udsigt. Der var selvfoelgelig ogsaa et jazzband, som spillede udenfor paa toppen af skyskrabenen, og der var ud over drinks ogsaa mulighed for at faa mad til under danske priser. Desvaerre havde vi allerede spist, saa det blev kun til en drink hver - "on the edge" kunne man godt kalde det - baren sad saadan lissom paa siden af selve toppen paa hoejhuset, saa jeg holdt godt fast i gelaenderet.
Sjovt nok var der slet ingen vind deroppe...
Nu vil vi smutte hen og faa lidt frokost/aftensmad. Der er nye billeder paa www.fotothing.com/maiski
Dagens tal: 64. etager = bar paa toppen af State Tower.
Hot:
1. First Class Bio, naar man har haft daarlig mave og er totalt udhungret.
2. Supermassage og ansigtsbehandlinger ved Khao San Road.
3. Hvor billigt ovenstaaende var.
Not:
1. De meget blandede lugte her i Thailand: man gaar lige fra laekre dufte af frisklavet mad til toiletlugte.
2. At vi ikke har flere penge.
3. Tuk Tuk (larmer, snyder og lugter).
:0)
Kris & Mai
Kris paa Sky Bar
I aftes var vi paa en bar paa toppen af State Tower, en skyskraber, paa 64. etage.
Der var en helt fantastisk udsigt, og man kunne se alle lysene fra biler og huse i miles omkreds. Saa kan Koebenhavn altsaa godt pakke sammen! Men med det foelger jo selvfoelgelig ogsaa trafficjam, hjemloese og smog - og saa savner jeg Koebenhavn :0) Ude godt, men hjemme bedst...det er fint nok, at jeg skal hjem i morgen og Kris i aften.
Her har vi Kris paa Sky Bar. Det er meget svaert at vise ordenlige billeder af udsigten, for det er jo bare en masse lys omkranset af moerke.
Fotos fra pigerne
Ja, vi ved at der er gaaet laenge uden billeder, men nu har i fundet ud af, at vores faste internetsted faktisk har en kortlaeser, saa nu forsoeger vi lige med et par billeder.
Her ses toeserne i 1st class biografen efter et doegn i sengen med daarlig mave. Vi havde virkelig brug for lidt luksus.
Vi var alene i biografen og saa "Devil wears Prada".
onsdag, oktober 04, 2006
Et doegn paa langs
Ohoej derude!
Ja, der har vaeret stille paa bloggen det seneste doegn. Det har sine helt naturlige aarsager - vi har ligget paa langs i mere end et doegn med daarlige maver, mavekramper mm.
Vi vaagnede tirsdag morgen, hvor Kristina startede med at have det skidt, og saa fulgte jeg efter en halv times tid efter. Kris er her halvandet doegn efter fit for fight, mens jeg stadig doejer med mavekramper.
Bare skoent! Det eneste gode ved det er, at vi begge var syge samtidig.
Afkraeftede og slatne efter et doegn med maaltider kun bestaaende af yoghurt, stod vi op i morges og taenkte, hvor faar vi ganske almindelig mad, som ikke indeholder karry eller andre krydderier? Et shoppingmall.
Saa der tog vi ud og fik smaa pizzaer fra Pizza Company og salatbar.
Nu er der desvaerre ikke mere computertid, og vi maa ikke koebe mere, for computermanden skal aabenbart hjem, saa ciao til jer alle!
:0)
Kris og Mai
Ja, der har vaeret stille paa bloggen det seneste doegn. Det har sine helt naturlige aarsager - vi har ligget paa langs i mere end et doegn med daarlige maver, mavekramper mm.
Vi vaagnede tirsdag morgen, hvor Kristina startede med at have det skidt, og saa fulgte jeg efter en halv times tid efter. Kris er her halvandet doegn efter fit for fight, mens jeg stadig doejer med mavekramper.
Bare skoent! Det eneste gode ved det er, at vi begge var syge samtidig.
Afkraeftede og slatne efter et doegn med maaltider kun bestaaende af yoghurt, stod vi op i morges og taenkte, hvor faar vi ganske almindelig mad, som ikke indeholder karry eller andre krydderier? Et shoppingmall.
Saa der tog vi ud og fik smaa pizzaer fra Pizza Company og salatbar.
Nu er der desvaerre ikke mere computertid, og vi maa ikke koebe mere, for computermanden skal aabenbart hjem, saa ciao til jer alle!
:0)
Kris og Mai
mandag, oktober 02, 2006
Khaosan Road
Godaften!
Der er desvaerre sket det tragiske, at Kristina mistede sin farmor i gaar. Det er selvfoelgelig meget soergeligt, og vi haaber at kunne komme hjem tidligere, saa hun kan vaere med til begravelsen loerdag. Indtil videre ser det ud som om, at Kristina tager et doegn foer hjem, og at jeg tager med det planlagte fly hjem. Min forsikring daekker ikke, naar det ikke er familie.
Ellers har vi for alvor taget hul paa Bangkoks styrbymylder! Var foerst en tur paa Kristinas skole her til formiddag og moedte to ud af tre af de gamle kollegaer (den tredje var blevet koert ned af en motorcykel, og var derfor sygemeldt i to maaneder).
Det var sjovt nok at se Kristinas gamle arbejde, men desvaerre var mange af boernene vaek, fordi der er noget ferie i oejeblikket.
Vi spiste frokost med Kris gamle kollegaer - frokost til to personer (ris, kylling, cola mm.) til under 10 kroner - og vi fik altsaa ikke lov til at betale. Vi er inviteret til frokost igen paa torsdag, og saa er der gratis frokost igen. I mellemtiden poenser vi paa, hvordan vi kan give dem en lille gave til gengaeld for frokosten.
Alle mennesker gaar i gule t-shirts i dag! Gule poloer med kongens vaabenskjold, gule Hawaii-skjorter og gule t-shirts med "I love the King" skrevet over brystet. Aarsagen? Tja, kongen fejrer sit 60 aars jubilaeum som regent i aar, og han er foedt paa en mandag. Derfor er det jo logisk at hele befolkningen gaar i gule t-shirts hver mandag, ikke?
Det er selvfoelgelig ikke alle, der har gule t-shirts paa, men langt stoerstedelen har, og de er altsaa totalt vilde med den royale familie. Meget vildere, end vi er med Frede og Mary.
Og saa har jeg jo gjort et rigtigt kup i dag! And i really mean KUP! Jeg har koebt et memorycard til mit kamera paa 512 mb for ca. 120 kroner! Det virker, er formatteret og det hele. Tror jeg har sparet i hvert fald 500 kroner, hvis ikke mere.
Ud over roeverkoebet i Carrefours fotoshop er vi ogsaa blevet temmelig gode koebmand naar det handler om gaver til jer derhjemme - vi prutter loes. Var for eksempel ved at koebe en IPod Nano paa Kaohsan Road i dag for ca. 400 kroner, MEN...saa taenkte jeg alligevel - er den mon aegte? Den laa i en original aeske, havde originale hoeretelefoner og driver-cd, men jeg turde alligevel ikke. Der er jo ikke noget ved det, hvis den ikke virker efter to uger, og der saa ingen garanti er...
Byen Bangkok er et mylder at tuk-tuk'er, taxa'er og biler der koerer i et mylder (og i venstre side af vejen, saa man ved hvert eneste sving er ved at doe af skraek, fordi man tror de drejer ind foran trafikken). Vi fik ogsaa oplevet Bangkoks myldretid ved allernaermeste hold, da vi skulle paa Khaosan Road i dag. Den tur der normalt varer ca. 15-20 minutter varede mere end halvanden time! Vi ventede baade paa lyskryds, trafikpropper og tog, der skulle passere. Skoent!
Vi var paa Khaosan Road for foerste gang i dag, og det er da en vaerre turistfaelde! Saelgere der faldbyder varer fra smaa butikker og massevis af solskoldede turister og backpackere der prutter med prisen. Ja, vi er jo ikke meget bedre selv, men det synes vi jo, vi er ;0)
Vi har ellers faaet braendt vores foerste billeder ned paa cd, men man kan ikke aabne diskdrevet paa computeren, saa jeg kan ikke laegge billeder ind.
Dagens tal: Ukendt (vi kan ikke selv taelle, hvor meget maerkeligt tingel-tangel, vi har koebt i byens boder).
Hot or not:
Hot:
1. Frokost med kollegaerne.
2. Alle de sjove ting, man kan koebe i boderne.
3. Mais superkoeb af et memorycard.
Not:
1. Ja, det siger jo naesten sig selv...
2. Koe i halvanden time.
3. At vi sikkert har koebt en masse ubrugelige ting.
Det var alt for i aften - skriv endelig kommentarer eller mails. Synes ikke rigtig vi faar nogen...
Der er desvaerre sket det tragiske, at Kristina mistede sin farmor i gaar. Det er selvfoelgelig meget soergeligt, og vi haaber at kunne komme hjem tidligere, saa hun kan vaere med til begravelsen loerdag. Indtil videre ser det ud som om, at Kristina tager et doegn foer hjem, og at jeg tager med det planlagte fly hjem. Min forsikring daekker ikke, naar det ikke er familie.
Ellers har vi for alvor taget hul paa Bangkoks styrbymylder! Var foerst en tur paa Kristinas skole her til formiddag og moedte to ud af tre af de gamle kollegaer (den tredje var blevet koert ned af en motorcykel, og var derfor sygemeldt i to maaneder).
Det var sjovt nok at se Kristinas gamle arbejde, men desvaerre var mange af boernene vaek, fordi der er noget ferie i oejeblikket.
Vi spiste frokost med Kris gamle kollegaer - frokost til to personer (ris, kylling, cola mm.) til under 10 kroner - og vi fik altsaa ikke lov til at betale. Vi er inviteret til frokost igen paa torsdag, og saa er der gratis frokost igen. I mellemtiden poenser vi paa, hvordan vi kan give dem en lille gave til gengaeld for frokosten.
Alle mennesker gaar i gule t-shirts i dag! Gule poloer med kongens vaabenskjold, gule Hawaii-skjorter og gule t-shirts med "I love the King" skrevet over brystet. Aarsagen? Tja, kongen fejrer sit 60 aars jubilaeum som regent i aar, og han er foedt paa en mandag. Derfor er det jo logisk at hele befolkningen gaar i gule t-shirts hver mandag, ikke?
Det er selvfoelgelig ikke alle, der har gule t-shirts paa, men langt stoerstedelen har, og de er altsaa totalt vilde med den royale familie. Meget vildere, end vi er med Frede og Mary.
Og saa har jeg jo gjort et rigtigt kup i dag! And i really mean KUP! Jeg har koebt et memorycard til mit kamera paa 512 mb for ca. 120 kroner! Det virker, er formatteret og det hele. Tror jeg har sparet i hvert fald 500 kroner, hvis ikke mere.
Ud over roeverkoebet i Carrefours fotoshop er vi ogsaa blevet temmelig gode koebmand naar det handler om gaver til jer derhjemme - vi prutter loes. Var for eksempel ved at koebe en IPod Nano paa Kaohsan Road i dag for ca. 400 kroner, MEN...saa taenkte jeg alligevel - er den mon aegte? Den laa i en original aeske, havde originale hoeretelefoner og driver-cd, men jeg turde alligevel ikke. Der er jo ikke noget ved det, hvis den ikke virker efter to uger, og der saa ingen garanti er...
Byen Bangkok er et mylder at tuk-tuk'er, taxa'er og biler der koerer i et mylder (og i venstre side af vejen, saa man ved hvert eneste sving er ved at doe af skraek, fordi man tror de drejer ind foran trafikken). Vi fik ogsaa oplevet Bangkoks myldretid ved allernaermeste hold, da vi skulle paa Khaosan Road i dag. Den tur der normalt varer ca. 15-20 minutter varede mere end halvanden time! Vi ventede baade paa lyskryds, trafikpropper og tog, der skulle passere. Skoent!
Vi var paa Khaosan Road for foerste gang i dag, og det er da en vaerre turistfaelde! Saelgere der faldbyder varer fra smaa butikker og massevis af solskoldede turister og backpackere der prutter med prisen. Ja, vi er jo ikke meget bedre selv, men det synes vi jo, vi er ;0)
Vi har ellers faaet braendt vores foerste billeder ned paa cd, men man kan ikke aabne diskdrevet paa computeren, saa jeg kan ikke laegge billeder ind.
Dagens tal: Ukendt (vi kan ikke selv taelle, hvor meget maerkeligt tingel-tangel, vi har koebt i byens boder).
Hot or not:
Hot:
1. Frokost med kollegaerne.
2. Alle de sjove ting, man kan koebe i boderne.
3. Mais superkoeb af et memorycard.
Not:
1. Ja, det siger jo naesten sig selv...
2. Koe i halvanden time.
3. At vi sikkert har koebt en masse ubrugelige ting.
Det var alt for i aften - skriv endelig kommentarer eller mails. Synes ikke rigtig vi faar nogen...
søndag, oktober 01, 2006
Fang os paa Skype
Selvom der er fem timers tidsforskel (vi er foran, klokken naermer sig 22 her), saa er vi jo tit at fange paa nettet, naar vi er paa netcafe.
I kan f.eks snakke med mig via det gratis telefonsystem, Skype, som man downloader via www.skype.com - mit brugernavn er Maiski1980 (man kan soege i en adressebog).
Alt man skal bruge er en computer, netopkobling og et par hoeretelefoner med mikrofon. Det er rigtig smart og koster gratis!
Forresten - er der nogen, der har lagt en telefonbesked paa min mobiltelefon til mig i gaar, loerdag, klokken ca. 16-17 stykker?? Jeg kan nemlig ikke aflytte mine beskeder (det koster en bondegaard), saa hvis det er noeget vigtigt, saa skriv en sms eller en mail.
:0))
Mai
I kan f.eks snakke med mig via det gratis telefonsystem, Skype, som man downloader via www.skype.com - mit brugernavn er Maiski1980 (man kan soege i en adressebog).
Alt man skal bruge er en computer, netopkobling og et par hoeretelefoner med mikrofon. Det er rigtig smart og koster gratis!
Forresten - er der nogen, der har lagt en telefonbesked paa min mobiltelefon til mig i gaar, loerdag, klokken ca. 16-17 stykker?? Jeg kan nemlig ikke aflytte mine beskeder (det koster en bondegaard), saa hvis det er noeget vigtigt, saa skriv en sms eller en mail.
:0))
Mai
Ingen kender dagen...
Foer den er gaaet, og man maa virkelig sige, at vi fik os en overraskelse i morges...
Vi var staaet tidligt op (kl. 6.45) og var nu paa vej ned af de 124 trappetrin for at faa morgenmad inden vores Fun Dive.
MEN, hvad kom op ad trappen? En lille thai-mand med paraply (det havde som saedvanligt regnet hele natten, og det styrtede faktisk stadig ned) og en seddel i haanden.
Noejjj...en besked til os? Nej, vel?
Jo, en fax om at der var en aendring i vores afrejse.
Vi skulle med baaden fra Phi Phi klokken 9.00 den 1/10. Okay, taenkte vi, og begav os ned mod morgenmaden. Undervejs undrede vi os over, hvorfor vi brugte vores sidste morgenmadsbilletter nu - vi skulle jo ogsaa have i morgen...?! Hmmm..der burde nok have ringet en klokke...
Hotelfatter saa bekymret paa os, da vi fortalte, at vi skulle paa dykkertur. Han forstod det ikke rigtig, og lidt efter kom han over og spurgte, om vi vidste, at det var i dag klokken 9.00, at vi skulle med faergen fra Phi Phi.
Neeej da, loed det fra os friske piger. Vi havde helt bestemt bestilt til og med mandag, og vi skulle jo paa dykkertur i dag.
Saa bad han os lige om at kaste et blik paa vores fax - og hente vores billetter. Kristina susede op ad de 124 trin og kom tilbage - jo, den var god nok. Vi skulle afsted, og afgangen naermede sig med hastige skridt!
Okay, klokken var 7.20. Vi skulle vaere paa dykkercenteret kl. 7.45, og inden da lige naa at hente vores nye ven Ollie paa vejen. Lynspisning (som saedvanlig american breakfast - boooring!). Og herefter afsted mod dykkercenteret og Ollie for at aflyse.
Heldigvis blev vores Dive Master helt glad for, at vi aflyste. Han ville nemlig hellere ligge hjemme i sing seng i stedet for at dykke i monsunregn.
Saa os hurtigt tilbage til hotellet. Pakke paa 30 minutter, og saa kom hotelfatters boys ellers op ad de 124 trin for at hente vores rygsaekke. Dejligt! Vi blev koert til baaden paa hotellets knallert med sidevogn (ja, vi har billeder - det er et smukt smukt syn), og naade baaden i god tid.
Turen mod Phuket var den vaerste sejltur jeg nogensinde har oplevet. Heldigvis havde jeg taget soesygepiller til morgenmad pga. dykkerturen, men vores nabo sad og braekkede sig i en gennemsigtig palstikpose. Skoent! Kris er blevet totalt sej til at klare soesyge - til gengaeld er hun ikke saa cool, naar vi skal flyve.
Her til aften klokken ca. 18.30 ankom vi til Bangkok, og har indlogeret os, der hvor Kristina boede, da hun boede i Bangkok. Vi kan bo der for ca. 500 bath om dagen - det er fine vaerelser og der er swimminpool paa taget.
Vi har hele dagen snakket om, at vi ikke forstaar, hvordan vi har kunnet mikse op med datoerne. Vi tjekkede rejsebureauets kalender, da vi bestilte Phi Phi-pakken i Bangkoks lufthavn i mandags.
MEN, nu kommer Kristina jo saa i tanke om, at thaierne starter deres uge med soendag, hvor vi jo starter vores uge med mandag. Derfor kiggede vi jo bare paa den indrammede boks paa kalenderen og sagde ja - men til en forkert dag.
Heldigvis er vi godt fremme. Lidt traette af ikke have have faaet vores Fun Dive sammen som buddies, skuffede over ikke at have spist paa Papaya en gang til, aergelige over slet ikke at have naaet at ligge paa stranden - og saa er det jo bare for daarligt, at vi heller ikke naaede oens viewpoint, som skulle vaere virkelig smukt. Det goer vi en anden gang!
Dagens tal: -1 (= dage vi havde mindre paa Phi Phi)
Hot or not:
Hot:
1. Sticky rice
2. At vi kunne faa plads paa Kristinas gamle sted, selvom vi foerst havde booket til i morgen.
3. Pool paa taget.
Not:
1. At skulle pakke, naar man troede, man skulle paa dykkertur.
2. 10 meter hoeje boelger paa sejlturen mellem Phi Phi og Phuket.
3. At Mai ikke naaede at proeve en bucket paa Phi Phi.
4. Tykke, danske maend med tahi-koner.
I morgen skal vi ud og besoege Kristinas gamle skole - kom kommer uanmeldt, som surprise, saa det skal nok blive spaendende.
Bangkok-hilsener fra Kris og Mai - vi haaber at dagen i morgen bliver lidt mere forudsigelig.
Vi var staaet tidligt op (kl. 6.45) og var nu paa vej ned af de 124 trappetrin for at faa morgenmad inden vores Fun Dive.
MEN, hvad kom op ad trappen? En lille thai-mand med paraply (det havde som saedvanligt regnet hele natten, og det styrtede faktisk stadig ned) og en seddel i haanden.
Noejjj...en besked til os? Nej, vel?
Jo, en fax om at der var en aendring i vores afrejse.
Vi skulle med baaden fra Phi Phi klokken 9.00 den 1/10. Okay, taenkte vi, og begav os ned mod morgenmaden. Undervejs undrede vi os over, hvorfor vi brugte vores sidste morgenmadsbilletter nu - vi skulle jo ogsaa have i morgen...?! Hmmm..der burde nok have ringet en klokke...
Hotelfatter saa bekymret paa os, da vi fortalte, at vi skulle paa dykkertur. Han forstod det ikke rigtig, og lidt efter kom han over og spurgte, om vi vidste, at det var i dag klokken 9.00, at vi skulle med faergen fra Phi Phi.
Neeej da, loed det fra os friske piger. Vi havde helt bestemt bestilt til og med mandag, og vi skulle jo paa dykkertur i dag.
Saa bad han os lige om at kaste et blik paa vores fax - og hente vores billetter. Kristina susede op ad de 124 trin og kom tilbage - jo, den var god nok. Vi skulle afsted, og afgangen naermede sig med hastige skridt!
Okay, klokken var 7.20. Vi skulle vaere paa dykkercenteret kl. 7.45, og inden da lige naa at hente vores nye ven Ollie paa vejen. Lynspisning (som saedvanlig american breakfast - boooring!). Og herefter afsted mod dykkercenteret og Ollie for at aflyse.
Heldigvis blev vores Dive Master helt glad for, at vi aflyste. Han ville nemlig hellere ligge hjemme i sing seng i stedet for at dykke i monsunregn.
Saa os hurtigt tilbage til hotellet. Pakke paa 30 minutter, og saa kom hotelfatters boys ellers op ad de 124 trin for at hente vores rygsaekke. Dejligt! Vi blev koert til baaden paa hotellets knallert med sidevogn (ja, vi har billeder - det er et smukt smukt syn), og naade baaden i god tid.
Turen mod Phuket var den vaerste sejltur jeg nogensinde har oplevet. Heldigvis havde jeg taget soesygepiller til morgenmad pga. dykkerturen, men vores nabo sad og braekkede sig i en gennemsigtig palstikpose. Skoent! Kris er blevet totalt sej til at klare soesyge - til gengaeld er hun ikke saa cool, naar vi skal flyve.
Her til aften klokken ca. 18.30 ankom vi til Bangkok, og har indlogeret os, der hvor Kristina boede, da hun boede i Bangkok. Vi kan bo der for ca. 500 bath om dagen - det er fine vaerelser og der er swimminpool paa taget.
Vi har hele dagen snakket om, at vi ikke forstaar, hvordan vi har kunnet mikse op med datoerne. Vi tjekkede rejsebureauets kalender, da vi bestilte Phi Phi-pakken i Bangkoks lufthavn i mandags.
MEN, nu kommer Kristina jo saa i tanke om, at thaierne starter deres uge med soendag, hvor vi jo starter vores uge med mandag. Derfor kiggede vi jo bare paa den indrammede boks paa kalenderen og sagde ja - men til en forkert dag.
Heldigvis er vi godt fremme. Lidt traette af ikke have have faaet vores Fun Dive sammen som buddies, skuffede over ikke at have spist paa Papaya en gang til, aergelige over slet ikke at have naaet at ligge paa stranden - og saa er det jo bare for daarligt, at vi heller ikke naaede oens viewpoint, som skulle vaere virkelig smukt. Det goer vi en anden gang!
Dagens tal: -1 (= dage vi havde mindre paa Phi Phi)
Hot or not:
Hot:
1. Sticky rice
2. At vi kunne faa plads paa Kristinas gamle sted, selvom vi foerst havde booket til i morgen.
3. Pool paa taget.
Not:
1. At skulle pakke, naar man troede, man skulle paa dykkertur.
2. 10 meter hoeje boelger paa sejlturen mellem Phi Phi og Phuket.
3. At Mai ikke naaede at proeve en bucket paa Phi Phi.
4. Tykke, danske maend med tahi-koner.
I morgen skal vi ud og besoege Kristinas gamle skole - kom kommer uanmeldt, som surprise, saa det skal nok blive spaendende.
Bangkok-hilsener fra Kris og Mai - vi haaber at dagen i morgen bliver lidt mere forudsigelig.
lørdag, september 30, 2006
Saa er der billeder!! Juhu!
Saa fandt vi en netcafe med en lidt hurtigere forbindelse. Det betyder, at der er nye billeder paa www.fotothing.com/maiski
Godnat fra toeserne, der skal tidligt op og dykke i morgen!
Billedvroelv
Vi har desvaerre lidt problemer med at laegge billeder ind paa www.fotothing.com/maiski - netvaerket er altsaa ikke det hurtigste, og det goer, at siden kobler af eller hvad det nu er. Derfor - kun et billede til jer i dag...selvfoelgelig af de to beachbabes.
Hilsen fra de to beachbabes
Efter naesten et doegn med styrtende regn har vi atter vovet os ud fra hotelvaerelset.
Regnen startede faktisk i aftes ved 20-tiden, og det styrtede ned indtil klokken 13 i dag - herefter har der vaeret smaa byger og staenk uafbrudt. Men man er jo ogsaa noedt til at komme lidt ud!
Mens Kris har studeret i sin "avancerede" dykkerbog, tog jeg det mere afslappet og besoegte en massagebiks. For anden gang paa turen fik jeg oilmassage - og denne gang ogsaa manicure og pedicure med 100 baths discout. Jo, vi forstaar at prutte med priserne. Og synes selv, at vi virkelig faar snoeret thaierne.
I dag har thaierne indviet en undervand mindelund for ofrene for tsunamien. Vi havde godt set, at de var ved at saette nogle store telte op paa stranden, og da vi kom derned her til eftermiddag var der officiel aabning af mindelunden med besoeg af trafikministeren og andre prominente gaester. Dykkere, blandt andet instruktoerer fra vores dykkercenter, dykkede med ud og indviede mindelunden. Der er billeder af mindelunden paa fotosiden.
Dagens tal: 1 - antallet af myggestik paa Mais oejenlaag. Hun saa knaldhamrende godt ud fra morgenstunden.
Hot or not i Thailand:
Hot:
1. Kylling i kokosmaelk og groent i roed karry + ris.
2. Kylling i kokosmaelk og groent i gul karry + ris.
3. Kylling i kokosmaelk og groent i groen (HOT) karry + ris
Not:
1. Monsunregn paa Phi Phi i september.
2. At en tyfon naermer sig fra Philipinerne og Vietnam.
3. 15 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Paa denne tur har Kris forresten laert at spise spring rools og sushi. Har dog stadig ikke lokket hende til at spise banan.
Paa denne tur har Mai valgt at lave en Kris, dvs. hun har spist den samme ret siden vi kom i mandags.
Nu skal vi moedes med vores tyske ven Ollie, som vi er blevet enige om er et af de mest venlige mennesker, vi har moedt, og spise paa Papaya Restaurant - anbefalet af vores Dive Master.
I morgen skal vi tidligt op - vi skal nemlig paa fundive, og vaere buddies.
Regnen startede faktisk i aftes ved 20-tiden, og det styrtede ned indtil klokken 13 i dag - herefter har der vaeret smaa byger og staenk uafbrudt. Men man er jo ogsaa noedt til at komme lidt ud!
Mens Kris har studeret i sin "avancerede" dykkerbog, tog jeg det mere afslappet og besoegte en massagebiks. For anden gang paa turen fik jeg oilmassage - og denne gang ogsaa manicure og pedicure med 100 baths discout. Jo, vi forstaar at prutte med priserne. Og synes selv, at vi virkelig faar snoeret thaierne.
I dag har thaierne indviet en undervand mindelund for ofrene for tsunamien. Vi havde godt set, at de var ved at saette nogle store telte op paa stranden, og da vi kom derned her til eftermiddag var der officiel aabning af mindelunden med besoeg af trafikministeren og andre prominente gaester. Dykkere, blandt andet instruktoerer fra vores dykkercenter, dykkede med ud og indviede mindelunden. Der er billeder af mindelunden paa fotosiden.
Dagens tal: 1 - antallet af myggestik paa Mais oejenlaag. Hun saa knaldhamrende godt ud fra morgenstunden.
Hot or not i Thailand:
Hot:
1. Kylling i kokosmaelk og groent i roed karry + ris.
2. Kylling i kokosmaelk og groent i gul karry + ris.
3. Kylling i kokosmaelk og groent i groen (HOT) karry + ris
Not:
1. Monsunregn paa Phi Phi i september.
2. At en tyfon naermer sig fra Philipinerne og Vietnam.
3. 15 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Paa denne tur har Kris forresten laert at spise spring rools og sushi. Har dog stadig ikke lokket hende til at spise banan.
Paa denne tur har Mai valgt at lave en Kris, dvs. hun har spist den samme ret siden vi kom i mandags.
Nu skal vi moedes med vores tyske ven Ollie, som vi er blevet enige om er et af de mest venlige mennesker, vi har moedt, og spise paa Papaya Restaurant - anbefalet af vores Dive Master.
I morgen skal vi tidligt op - vi skal nemlig paa fundive, og vaere buddies.
fredag, september 29, 2006
Saa er jeg Open Water Diver!
Saa har jeg taget mine to sidste dyk paa kurset, og kan nu officielt kalde mig Open Water Diver! Det er jo fint! Kris er stadig ude at dykke ved vraget, saa jeg bruger tiden paa at laegge billeder ind og skrive blog. Haaber der er nogen, der foelger med derhjemme :0)
Det er helt fantastisk, saa smuk naturen er under havoverfladen. Har set tre leopardhajer i dag, en rokke, mange forskellige koraler, soeanemoner, barracudaer, store moraener, to blaeksprutter og en soeslange. Sikke farver! Og jeg blev slet ikke bange, da jeg moedte hajerne - er jo hardcore dykker!
Tror at Kris og jeg tager en dag med fundives, hvor vi skal vaere buddies med hinanden, foer vi skal tilbage til fastlandet. Lige i oejeblikket er der ikke meget ved at komme til fastlandet, for vi har hoert, at der er 15-20 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Til gengaeld har vi fundet et virkelig billgt sted at bo i Bangkok - Kristinas gamle sted, som vi skal give 33 kroner om dagen for. Saa sparer vi lidt der!
Nu har jeg lagt de ti billeder ind, jeg maa. Der er ikke nogle billeder med mig paa, for dem tager Kris jo med sit kamera, og hun er her jo ikke lige nu.
:0))
Mai
Det er helt fantastisk, saa smuk naturen er under havoverfladen. Har set tre leopardhajer i dag, en rokke, mange forskellige koraler, soeanemoner, barracudaer, store moraener, to blaeksprutter og en soeslange. Sikke farver! Og jeg blev slet ikke bange, da jeg moedte hajerne - er jo hardcore dykker!
Tror at Kris og jeg tager en dag med fundives, hvor vi skal vaere buddies med hinanden, foer vi skal tilbage til fastlandet. Lige i oejeblikket er der ikke meget ved at komme til fastlandet, for vi har hoert, at der er 15-20 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Til gengaeld har vi fundet et virkelig billgt sted at bo i Bangkok - Kristinas gamle sted, som vi skal give 33 kroner om dagen for. Saa sparer vi lidt der!
Nu har jeg lagt de ti billeder ind, jeg maa. Der er ikke nogle billeder med mig paa, for dem tager Kris jo med sit kamera, og hun er her jo ikke lige nu.
:0))
Mai
Lortecomputer
Ja, det duer altsaa ikke rigtig at laegge billeder ind fra denne computer. Det gaar uendeligt langsomt. Jeg proever i stedet fra www.fotothing.com/maiski - her kan jeg dog kun laegge ti billeder paa om dagen!
:0)
Mai
:0)
Mai
Saa er der billeder!!
Foerste aften paa Phi Phi. Klokken er ca. 18, og vi har lige spist, da det mest sindssyge uvejr bryder loes. Vi bliver gennet ind i restauranten, hvor vi bliver ramt af regn, skidt og blaest.
torsdag, september 28, 2006
Bidt af fisk
Nej. Denne overskrift refererer hverken til min forkaerlighed for sushi, min fluefiskeelskende vildmand af en kaereste eller det faktum, at vi i dag moedte havskildpadder, leopardhajer, baracudaer eller moraener under havoverfladen, men i stedet, at jeg er blevet bidt af en fisk i dag.
Fire gange! Den var aabenbart traet af, at jeg svoemmede i dens territorie. De andre troede bare, at jeg syntes, at fisken var soed, men det var den bestemt ikke!
Saa nu har jeg fire smaa bid paa hoejre underben.
Lige nu skulle man egentlig tro, at Kris og jeg havde taget stoffer, for vi er begge lidt svimle. Men det kan vi godt forsikre, at det har vi ikke! Vi har bare vaeret paa dykketur. Vi sejler begge stadig, selvom det er fem timer siden vi kom tilbage fra foerste dyk.
Kris er jo godt i gang med sit advanced-kursus. Hun har vaeret paa 30 meter, mens jeg var nede paa hele 12 meter. Jeg er meget stolt! Afsluttede samtidig de "skriftlige" proever i dag med en final exam med kun tre fejl. Saa i morgen, naar jeg har faaet mine sidste dyk, er jeg open water diver med PADI-certifikat.
Det har vaeret det mest fantastiske vejr i dag. Fra morgenstunden har det vaeret vindstille, og solen var fremme - det bedste vejr, vi har haft hidtil! Saa er det virkelig, at vi kan se, hvorfor det her kaldes paradis! Her er bare skoent. Tror det har vaeret 35 grader, og vandet er 30 grader. Det er lige saa man koger.
Vores hotelfatter er en meget snakkende mand. Kristina forsoeger paa sit bedste thai at foelge med, og han snakker ogsaa lidt engelsk. I morges underholdt hans os med, hvilke ord der lyder ens paa thai. Jeg fattede selvfoelgelig ikke saerlig meget, men jeg har da laert at sige goddag, tak, regningen og det var saa lidt. Ellers fortaeller han os lidt thai-historie, for eksempel om, at Thailand er det eneste land, som ikke var en koloni, og om hvordan de besatte de omkringliggende lande, og stak dem til kolonimagterne i stedet.
Dagens tal: 124 = antallet af trin op til vores hus/lejlighed.
I morgen staar dagen endnu en gang paa dykning. Hvis vejret er til det, skal Kris ud og dykke ved et gammel vrag, mens jeg vist skal ned paa 18 meter. Det bliver sjovt. Det er bra at dykke, og hold da op, hvor er der et fantastisk liv under havoverfladen.
Jeg har lige forsoegt at slutte mit kamera til computeren, men uden held. Det er aabenbart ikke muligt at finde driveren til et Pentax-kamera paa nettet. Men vi faar se, maaske det lykkedes paa et tidspunkt.
Untill then... Send flere penge, og skriv endelig kommentarer til os!
Sa Waa dee Kaa (stavet helt forkert, men betyder hej).
Kris & Mai
Fire gange! Den var aabenbart traet af, at jeg svoemmede i dens territorie. De andre troede bare, at jeg syntes, at fisken var soed, men det var den bestemt ikke!
Saa nu har jeg fire smaa bid paa hoejre underben.
Lige nu skulle man egentlig tro, at Kris og jeg havde taget stoffer, for vi er begge lidt svimle. Men det kan vi godt forsikre, at det har vi ikke! Vi har bare vaeret paa dykketur. Vi sejler begge stadig, selvom det er fem timer siden vi kom tilbage fra foerste dyk.
Kris er jo godt i gang med sit advanced-kursus. Hun har vaeret paa 30 meter, mens jeg var nede paa hele 12 meter. Jeg er meget stolt! Afsluttede samtidig de "skriftlige" proever i dag med en final exam med kun tre fejl. Saa i morgen, naar jeg har faaet mine sidste dyk, er jeg open water diver med PADI-certifikat.
Det har vaeret det mest fantastiske vejr i dag. Fra morgenstunden har det vaeret vindstille, og solen var fremme - det bedste vejr, vi har haft hidtil! Saa er det virkelig, at vi kan se, hvorfor det her kaldes paradis! Her er bare skoent. Tror det har vaeret 35 grader, og vandet er 30 grader. Det er lige saa man koger.
Vores hotelfatter er en meget snakkende mand. Kristina forsoeger paa sit bedste thai at foelge med, og han snakker ogsaa lidt engelsk. I morges underholdt hans os med, hvilke ord der lyder ens paa thai. Jeg fattede selvfoelgelig ikke saerlig meget, men jeg har da laert at sige goddag, tak, regningen og det var saa lidt. Ellers fortaeller han os lidt thai-historie, for eksempel om, at Thailand er det eneste land, som ikke var en koloni, og om hvordan de besatte de omkringliggende lande, og stak dem til kolonimagterne i stedet.
Dagens tal: 124 = antallet af trin op til vores hus/lejlighed.
I morgen staar dagen endnu en gang paa dykning. Hvis vejret er til det, skal Kris ud og dykke ved et gammel vrag, mens jeg vist skal ned paa 18 meter. Det bliver sjovt. Det er bra at dykke, og hold da op, hvor er der et fantastisk liv under havoverfladen.
Jeg har lige forsoegt at slutte mit kamera til computeren, men uden held. Det er aabenbart ikke muligt at finde driveren til et Pentax-kamera paa nettet. Men vi faar se, maaske det lykkedes paa et tidspunkt.
Untill then... Send flere penge, og skriv endelig kommentarer til os!
Sa Waa dee Kaa (stavet helt forkert, men betyder hej).
Kris & Mai
onsdag, september 27, 2006
Jeg har fundet Nemo!
Scene fra Kris og Mais vaerelse nr. 7/2 i nat ved 01-tiden. Mai: - Er der egentlig jordskaelv i Thailand (spoergsmaalstegnet er forsvundet fra tastaturet...). Kris - vaagner - og svarer, oehhh..det ved jeg ikke. Mai falder i soevn, og Kris taenker videre. - Jo, der er vist jordskaelv i Thailand.
To timer senere...
Vi vaagner begge ved det vildetse brag, tordenskrald, hylen og mega kraftige vindstoed. Kigger paa hinanden - Okay, doer vi nu... Heldigvis bor vi paa foerstesalen af et slags hus som ligger op ad bjergsiden i hvad der svarer til femte-sjette sals hoejde. Der er lang at gaa - og den is jegh spiste i aftes blev helt sikkert forbraendt paa hjemturen.
I dag har jeg startet min karriere som dykker. Tager Open Water PADI-certifikat - og har rent faktisk to privatlaerere, en ung dansk fyr, Stefan, som er ved at uddanne sig som instruktoer, og svenske Maria, som er min divemaster (eller ogsaa er det omvendt). Mama-Kris laa paa stranden og solede sig, mens jeg lavede mit "pool"-dyk i strandkanten... Jeg var god - fik faktisk at vide, at jeg var Divemaster-god til nogle af tingene. Det ikke saa fede ved mit foerste dyk er helt klart min dragt med korte aerme = cykelrytterarme! Kikset! Kris er selvfoelgelig allerede brun, for hun dykkede ved stranden og solede sig, mens jeg tog mine foerste dykkertrin.
Regntiden, tja.. Den ser vi stadig noget til. Vi kan ikke komme udenom, at det regner og blaeser. I morges, da vi stod op var det skoent vejr og skyfrit. Da vi var klar til afgang mod hotellets restaurant begynte hotelmaendene at loebe forvildede rundt og holde fast i plastik forskellige stedet. Saa kom regnen og ikke mindst blaesten!! I 10-15 minutter hylede og tudede det saa meget, at potteplanter vaeltede og det regnede ind paa den overdaekkede restaurant. Vi stod bare og kiggede, mens hotelfatter hundsede rundt med de stakkels Hawaii-skjorteklaedte maend paa hotellet.
Her til eftermiddag, da jeg havde bestaaet mit tredje kapitel eller test paa dykkerkurset begyndte regnen igen at sile ned. Denne gang tog det ogsaa mindst en halv time, foer det var overstaaet. Det gode er dog, at det regner, og saa er det overstaaet. Og det kunne jo vaere saa meget vaerre, mener vi! For vi har det sgu godt!
Vi har for eksempel lige vaeret til massage - 300 Bath = 45 kroner for en times helkropsmassage. Ja tak!! Skoent!
Nu skal vi ud og spise - skal vi vaelge thai, thai, thai, italiensk eller sushi (der er et all you can eat sted med alle tre dele til 199 bath pr. person, dvs. 30 kroner. Det kunne jo vaere, at vi kaster os ud i saadan et maaltid). Ellers kunne det maaske blive italiensk paa straden.
Kris siger - ikke den der med all you can eat. Vi skal foerst i dykkercentret, siger hun. Og foreslaaer noget thai. Jeg er med!
I morgen skal Kris nemlig maaske dykke ud til et vrag - hun er jo paa advanced level. Eller paa vej til det!
Jeg lovede forleden at laegge billeder ud, og har faktisk ogsa mit kabel med, men den her computer stammer vist fra stenalderen, saa det maa blive en anden dag. De skal nok komme!
Vores hotel hedder forresten Phitharom PP Resort - I kan jo google det.
Nu har Kris koebt roseapples til mig, saa nu vil jeg smutte.
Husk at skrive kommentarerr - I skal dog vaere tilmeldt blogger for at skrive.
Knus fra Kris og Mai
To timer senere...
Vi vaagner begge ved det vildetse brag, tordenskrald, hylen og mega kraftige vindstoed. Kigger paa hinanden - Okay, doer vi nu... Heldigvis bor vi paa foerstesalen af et slags hus som ligger op ad bjergsiden i hvad der svarer til femte-sjette sals hoejde. Der er lang at gaa - og den is jegh spiste i aftes blev helt sikkert forbraendt paa hjemturen.
I dag har jeg startet min karriere som dykker. Tager Open Water PADI-certifikat - og har rent faktisk to privatlaerere, en ung dansk fyr, Stefan, som er ved at uddanne sig som instruktoer, og svenske Maria, som er min divemaster (eller ogsaa er det omvendt). Mama-Kris laa paa stranden og solede sig, mens jeg lavede mit "pool"-dyk i strandkanten... Jeg var god - fik faktisk at vide, at jeg var Divemaster-god til nogle af tingene. Det ikke saa fede ved mit foerste dyk er helt klart min dragt med korte aerme = cykelrytterarme! Kikset! Kris er selvfoelgelig allerede brun, for hun dykkede ved stranden og solede sig, mens jeg tog mine foerste dykkertrin.
Regntiden, tja.. Den ser vi stadig noget til. Vi kan ikke komme udenom, at det regner og blaeser. I morges, da vi stod op var det skoent vejr og skyfrit. Da vi var klar til afgang mod hotellets restaurant begynte hotelmaendene at loebe forvildede rundt og holde fast i plastik forskellige stedet. Saa kom regnen og ikke mindst blaesten!! I 10-15 minutter hylede og tudede det saa meget, at potteplanter vaeltede og det regnede ind paa den overdaekkede restaurant. Vi stod bare og kiggede, mens hotelfatter hundsede rundt med de stakkels Hawaii-skjorteklaedte maend paa hotellet.
Her til eftermiddag, da jeg havde bestaaet mit tredje kapitel eller test paa dykkerkurset begyndte regnen igen at sile ned. Denne gang tog det ogsaa mindst en halv time, foer det var overstaaet. Det gode er dog, at det regner, og saa er det overstaaet. Og det kunne jo vaere saa meget vaerre, mener vi! For vi har det sgu godt!
Vi har for eksempel lige vaeret til massage - 300 Bath = 45 kroner for en times helkropsmassage. Ja tak!! Skoent!
Nu skal vi ud og spise - skal vi vaelge thai, thai, thai, italiensk eller sushi (der er et all you can eat sted med alle tre dele til 199 bath pr. person, dvs. 30 kroner. Det kunne jo vaere, at vi kaster os ud i saadan et maaltid). Ellers kunne det maaske blive italiensk paa straden.
Kris siger - ikke den der med all you can eat. Vi skal foerst i dykkercentret, siger hun. Og foreslaaer noget thai. Jeg er med!
I morgen skal Kris nemlig maaske dykke ud til et vrag - hun er jo paa advanced level. Eller paa vej til det!
Jeg lovede forleden at laegge billeder ud, og har faktisk ogsa mit kabel med, men den her computer stammer vist fra stenalderen, saa det maa blive en anden dag. De skal nok komme!
Vores hotel hedder forresten Phitharom PP Resort - I kan jo google det.
Nu har Kris koebt roseapples til mig, saa nu vil jeg smutte.
Husk at skrive kommentarerr - I skal dog vaere tilmeldt blogger for at skrive.
Knus fra Kris og Mai
tirsdag, september 26, 2006
Saa er vi i Phuket
Godmorgen!
Klokken er 9.27 i Thailand, dvs. 4.31 i Danmark. Selvom vi har faaet otte timers soevn, kan vi godt maerke, at vi i princippet stod op klokken 2 i nat.
Anden dag i Thailand, og vi maerker intet til regntiden...eller... Jo, det regner og blaeser en smule, men jeg er nu godt tilfreds alligevel. Jeg har jo aldrig oplevet andet, men Kris brokker sig lidt over, at hun aldrig har set regn eller blaest i Thailand foer.
Vi ankom til Bangkok i gaar ved 13-tiden efter en fin flyvning = jeg spiste al fly-maden og zappede mellem filmene, mens Kris forsoegte at sove.
Efter ankomsten i lufthavnen gik vi over til indenrigslufthavnen og fik booket to billetter til Kho hi Phi. Fly til Phuket, afhentning og taxa fra lufthavnen til hotellet i Phuket, hotel inkl. morgenmad i Phuket, afhentning og baad til Phi Phi, fem dage paa Phi Phi paa nyt luksushotel inkl. morgenmad - og retur = ca. 2500 kroner. Det er faktisk noget dyrere, end vi havde regnet med, men ligenu er jeg godt nok ligeglad! Det var skoent at blive hentet i lufthavnen af en mand med et skilt med Ms. Rasmussen (var dog lidt bitter over, at de ikke ogsaa havde skrevet Ms. Lykke, men det gaar nok).
Selskabet vi floej med til Phuket hed Noc Air - Noc betyder naeb, og spidsen paa flyet var ogsaa tegnet som et naeb. Tror det var saadan et nyt, smart flyselskab. De fejrede i hvert fald to aars foedselsdag, saa jeg vil koebe en jubilaeumsmagnet paa hjemturen.
I nat har vi sovet paa et fint hotel i centrum af Phuket paa Patong Beach - det var den strand, der blev totalt smadret under tsunamien. Vi har vaeret nede paa stranden to gange.
I dag ved dagslys, og det er altsaa lidt maerkeligt at staa og forestille sig en 10 meter hoej boelge komme valtende - og saa samtidig proeve at finde ud af, hvorhen man ville flygte op ad de bittesmaa veje ind i centrum, som i forvejen er godt fyldt op af gadesaelgere og gammelt ragelse.
I aftes fik jeg mit foerste STAERKE maaltid. Uha! Fik noget oksekoed med karrysauce - ja, og saa en masse hele peberkorn, chili og andet staerkt. Kris sad og grinede af mig, mens jeg luftede tungen. Til gengaeld koster oellerne ca. 1,5 kroner - dejligt! De har ogsaa de bedste frugtshakes. Har allerede forlystet mig med en med ananas, jordbaer og yoghurt. Mmmmm....
Vi er begge glade for, at vi ikke skal bo i Phuket mere end en dag. Her er simpelthen for turistet. Thai'er for hver anden meter, der faldbyder alt fra ure og t-shirts til massage og sig selv. "Hello miss massage". Oeh, jeg hedder ikke miss massage. En ting er dog helt sikkert. Jeg skal have massage paa et tidspunkt for det koster soelle 30 kroner for en omgang thai-massage! Ja, og saa de der midaldrende danske og engelske maend med store maver, som gaar hjem med de smukke, unge thaipiger...hmm...
Klokken 12.30 bliver vi hentet paa hotellet og koert til vores "faerge" - Kris siger, at den er mindre end Skaroe-faergen, og saa sejler vi til Phi Phi. Paradisoen. JEG GLAEDER MIG!! Vi ankommer ud paa eftermiddagen, saa vi kan nok ikke naa at dykke i dag, men vi kan i det mindste melde os til.
Vi har fire hele dage paa oen, saa det bliver lidt snaert med dykkerbeviset, men saa maa jeg jo evt. bare knokle lidt haardere.
Hov, nu er solen kommet frem udenfor...dejligt! Saa er det op og finde bikinien og hoppe i poolen - vandet ved Phuket ser nemlig ikke alt for indbydende ud. Vi venter med det aabne vand til vi naar Phi Phi.
Jeg vil smutte igen - husk, at man gerne maa skrive kommentarer til bloggen. Det goer du under mit indlaeg.
De allerstoerste hilsener fra Kris og Mai
:0)))
Mai
P.s Har taget billeder, men glemte mit kabel, saa jeg kan ikke laegge nogen ind nu.
Klokken er 9.27 i Thailand, dvs. 4.31 i Danmark. Selvom vi har faaet otte timers soevn, kan vi godt maerke, at vi i princippet stod op klokken 2 i nat.
Anden dag i Thailand, og vi maerker intet til regntiden...eller... Jo, det regner og blaeser en smule, men jeg er nu godt tilfreds alligevel. Jeg har jo aldrig oplevet andet, men Kris brokker sig lidt over, at hun aldrig har set regn eller blaest i Thailand foer.
Vi ankom til Bangkok i gaar ved 13-tiden efter en fin flyvning = jeg spiste al fly-maden og zappede mellem filmene, mens Kris forsoegte at sove.
Efter ankomsten i lufthavnen gik vi over til indenrigslufthavnen og fik booket to billetter til Kho hi Phi. Fly til Phuket, afhentning og taxa fra lufthavnen til hotellet i Phuket, hotel inkl. morgenmad i Phuket, afhentning og baad til Phi Phi, fem dage paa Phi Phi paa nyt luksushotel inkl. morgenmad - og retur = ca. 2500 kroner. Det er faktisk noget dyrere, end vi havde regnet med, men ligenu er jeg godt nok ligeglad! Det var skoent at blive hentet i lufthavnen af en mand med et skilt med Ms. Rasmussen (var dog lidt bitter over, at de ikke ogsaa havde skrevet Ms. Lykke, men det gaar nok).
Selskabet vi floej med til Phuket hed Noc Air - Noc betyder naeb, og spidsen paa flyet var ogsaa tegnet som et naeb. Tror det var saadan et nyt, smart flyselskab. De fejrede i hvert fald to aars foedselsdag, saa jeg vil koebe en jubilaeumsmagnet paa hjemturen.
I nat har vi sovet paa et fint hotel i centrum af Phuket paa Patong Beach - det var den strand, der blev totalt smadret under tsunamien. Vi har vaeret nede paa stranden to gange.
I dag ved dagslys, og det er altsaa lidt maerkeligt at staa og forestille sig en 10 meter hoej boelge komme valtende - og saa samtidig proeve at finde ud af, hvorhen man ville flygte op ad de bittesmaa veje ind i centrum, som i forvejen er godt fyldt op af gadesaelgere og gammelt ragelse.
I aftes fik jeg mit foerste STAERKE maaltid. Uha! Fik noget oksekoed med karrysauce - ja, og saa en masse hele peberkorn, chili og andet staerkt. Kris sad og grinede af mig, mens jeg luftede tungen. Til gengaeld koster oellerne ca. 1,5 kroner - dejligt! De har ogsaa de bedste frugtshakes. Har allerede forlystet mig med en med ananas, jordbaer og yoghurt. Mmmmm....
Vi er begge glade for, at vi ikke skal bo i Phuket mere end en dag. Her er simpelthen for turistet. Thai'er for hver anden meter, der faldbyder alt fra ure og t-shirts til massage og sig selv. "Hello miss massage". Oeh, jeg hedder ikke miss massage. En ting er dog helt sikkert. Jeg skal have massage paa et tidspunkt for det koster soelle 30 kroner for en omgang thai-massage! Ja, og saa de der midaldrende danske og engelske maend med store maver, som gaar hjem med de smukke, unge thaipiger...hmm...
Klokken 12.30 bliver vi hentet paa hotellet og koert til vores "faerge" - Kris siger, at den er mindre end Skaroe-faergen, og saa sejler vi til Phi Phi. Paradisoen. JEG GLAEDER MIG!! Vi ankommer ud paa eftermiddagen, saa vi kan nok ikke naa at dykke i dag, men vi kan i det mindste melde os til.
Vi har fire hele dage paa oen, saa det bliver lidt snaert med dykkerbeviset, men saa maa jeg jo evt. bare knokle lidt haardere.
Hov, nu er solen kommet frem udenfor...dejligt! Saa er det op og finde bikinien og hoppe i poolen - vandet ved Phuket ser nemlig ikke alt for indbydende ud. Vi venter med det aabne vand til vi naar Phi Phi.
Jeg vil smutte igen - husk, at man gerne maa skrive kommentarer til bloggen. Det goer du under mit indlaeg.
De allerstoerste hilsener fra Kris og Mai
:0)))
Mai
P.s Har taget billeder, men glemte mit kabel, saa jeg kan ikke laegge nogen ind nu.
lørdag, september 23, 2006
U2-koncert i Parken
Kun et år forsinket får jeg lige lagt et par U2-billeder ind på bloggen. Billetterne var min fødselsdagsgave fra Thomas. Og det var en superfed koncert!!!
onsdag, september 20, 2006
Ikke et ord om statskup!
Hvad sker der??? Lige når jeg skal til at holde ferie, er der nogen som beslutter at de vil afsætte premierministeren og besætte regeringskontorerne?
Nåh, men der ser rimelig roligt ud dernede. Og mig og Kris er benhårde - vi tager afsted alligevel. Har hørt på tv, at det er en "silkerevolution" = det må være endnu blidere end Fløjsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989.
Nyeste news fra Ritzau er dette:
Hærchef: Ny thailandsk premierminister om to uger
Thailands kupgeneraler træder tilbage om to uger og lover, Thailand vil opfylde sine internationale forpligtigelser. Den afsatte premierminister kan vende hjem.
Thailands militære kupleder, general Sonthi Boonyaratglin, strammer kontrollen med landet, men vil udpege en ny premierminister i løbet af to uger. Det sagde han onsdag formiddag samtidig med, at han indkaldte udenlandske diplomater for at orientere om udviklingen.
- Vi har to uger. Efter to uger vil vi træde til side, sagde generalen.
Kuplederne sagde, at den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra er velkommen til at vende hjem, men advarede om, at han kan blive retsforfulgt. Shinawatra befandt sig i New York for at deltage i FN's Generalforsamling, da militæret tog magten tirsdag.
Sonthi Boonyaratglin sagde, at landets konge "intet" har med kuppet at gøre, og lovede at en ny midlertidig forfatning vil blive udarbejder inden for to uger, og at et nyt parlament i samme tidsrum vil blive sammensat.
Så, mon ikke vi kommer til Bangkok og Phi Phi uden problemer. I think so!
Nåh, men der ser rimelig roligt ud dernede. Og mig og Kris er benhårde - vi tager afsted alligevel. Har hørt på tv, at det er en "silkerevolution" = det må være endnu blidere end Fløjsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989.
Nyeste news fra Ritzau er dette:
Hærchef: Ny thailandsk premierminister om to uger
Thailands kupgeneraler træder tilbage om to uger og lover, Thailand vil opfylde sine internationale forpligtigelser. Den afsatte premierminister kan vende hjem.
Thailands militære kupleder, general Sonthi Boonyaratglin, strammer kontrollen med landet, men vil udpege en ny premierminister i løbet af to uger. Det sagde han onsdag formiddag samtidig med, at han indkaldte udenlandske diplomater for at orientere om udviklingen.
- Vi har to uger. Efter to uger vil vi træde til side, sagde generalen.
Kuplederne sagde, at den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra er velkommen til at vende hjem, men advarede om, at han kan blive retsforfulgt. Shinawatra befandt sig i New York for at deltage i FN's Generalforsamling, da militæret tog magten tirsdag.
Sonthi Boonyaratglin sagde, at landets konge "intet" har med kuppet at gøre, og lovede at en ny midlertidig forfatning vil blive udarbejder inden for to uger, og at et nyt parlament i samme tidsrum vil blive sammensat.
Så, mon ikke vi kommer til Bangkok og Phi Phi uden problemer. I think so!
tirsdag, september 19, 2006
Bryan A
Og så er det jo i morgen, at jeg skal se min ungdoms største kærlighed: BRYAN ADAMS i Ballerup Arena.
Det bliver SÅ fedt!!!!!!!!!!!!!!!
Min muslimske mand
Nej nej, tro nu ikke, at jeg har fundet mig en ny kæreste!
Jeg har såmænd bare fået Thomas hjem fra 17 dages fisketur i Alaska. Drengerøv som han jo er, havde han aftalt med Mads, at de ikke måtte barbere sig under turen.
Det betød, at da jeg hentede Thomas i Kastrup i går, kom en mand med langt fuldskæg gående ud fra bagageudleveringen. Ikke bare de sædvanlige skægstubbe, men 3-4 cm skæg i røde og brune nuancer.
Oveni var drengene taget direkte fra en tre-dages fisketur ud i lufthavnen = minus bad i ca. fem dage. Så da Thomas og jeg gik på ad trappen derhjemme, spurgte han. "Lugter jeg egentlig af bål eller noget?". Mig: "Nej...du lugter måske lidt surt".
Nu er skægget væk (det var ellers meget dejligt med en kæreste, der lignede en mellemting mellem sig selv og Kasper Eistrup) og Thomas har været i bad, så nu er det min helt egen dejlige kæreste, der er hjemme igen!
...for et par dage. I morgen rejser han til konference i Slovenien. Og jeg tager til Thailand på søndag. Vi når lige at ses ude i lufthavnen, når jeg kommer hjem fra Thailand - inden han samme eftermiddag rejser på konference i Napoli. Ja, vi er travle, berejste mennesker!
Jeg har såmænd bare fået Thomas hjem fra 17 dages fisketur i Alaska. Drengerøv som han jo er, havde han aftalt med Mads, at de ikke måtte barbere sig under turen.
Det betød, at da jeg hentede Thomas i Kastrup i går, kom en mand med langt fuldskæg gående ud fra bagageudleveringen. Ikke bare de sædvanlige skægstubbe, men 3-4 cm skæg i røde og brune nuancer.
Oveni var drengene taget direkte fra en tre-dages fisketur ud i lufthavnen = minus bad i ca. fem dage. Så da Thomas og jeg gik på ad trappen derhjemme, spurgte han. "Lugter jeg egentlig af bål eller noget?". Mig: "Nej...du lugter måske lidt surt".
Nu er skægget væk (det var ellers meget dejligt med en kæreste, der lignede en mellemting mellem sig selv og Kasper Eistrup) og Thomas har været i bad, så nu er det min helt egen dejlige kæreste, der er hjemme igen!
...for et par dage. I morgen rejser han til konference i Slovenien. Og jeg tager til Thailand på søndag. Vi når lige at ses ude i lufthavnen, når jeg kommer hjem fra Thailand - inden han samme eftermiddag rejser på konference i Napoli. Ja, vi er travle, berejste mennesker!
søndag, september 17, 2006
Svampejægeren
I dag har jeg - med den gulerod foran mig, at jeg ville få togbilletten betalt - været med min far i skoven her i det sydfynske.
Lad mig med det samme sige, at den smule jeg fik samlet nok ikke rækker langt på Thailandsturen, men der er vel...skal vi sige, måske for 100 kroner...
Okay! Har faktisk lige vejet svampene, og der er 1200 gram = 120 kroner. Storslået!! Der skulle nok være til en bucket eller to!
Jeg var som lille en meget ivrig svampejæger - eller, det vil sige, min far elsker at samle svampe. Og hvor gjorde man ellers af lille Mai, når hun var hentet fra skolepasningen eller børnehaven? Jeg måtte med i skoven.
Som to-årig fandt jeg en meget sjælden svamp, og satte dermed svampeprofessoren Morten Lange, som var med på turen, på plads. Han mente ikke, at børn og hunde passede på en svampetur.
Det gjorde min far, der havde medbragt begge dele. Så jeg fik jo så lidt bonuspoint ved at have meget små ben, og derved være tættere på jorden, hvor jeg kunne se de små, sjældne svampe.
Min fars svampemani har gjort, at vi altid har fået morkler, kantareller og Karl Johanner til både hverdag og fest. Derfor er det nok heller ikke en lige så glamourøs spise, som det er for så mange andre. Men, det smager nu godt. Så det kunne da være, at man kunne lokke sin far til en lille morkelsuppe eller en lille Karl Johan-sauce.
Lad mig med det samme sige, at den smule jeg fik samlet nok ikke rækker langt på Thailandsturen, men der er vel...skal vi sige, måske for 100 kroner...
Okay! Har faktisk lige vejet svampene, og der er 1200 gram = 120 kroner. Storslået!! Der skulle nok være til en bucket eller to!
Jeg var som lille en meget ivrig svampejæger - eller, det vil sige, min far elsker at samle svampe. Og hvor gjorde man ellers af lille Mai, når hun var hentet fra skolepasningen eller børnehaven? Jeg måtte med i skoven.
Som to-årig fandt jeg en meget sjælden svamp, og satte dermed svampeprofessoren Morten Lange, som var med på turen, på plads. Han mente ikke, at børn og hunde passede på en svampetur.
Det gjorde min far, der havde medbragt begge dele. Så jeg fik jo så lidt bonuspoint ved at have meget små ben, og derved være tættere på jorden, hvor jeg kunne se de små, sjældne svampe.
Min fars svampemani har gjort, at vi altid har fået morkler, kantareller og Karl Johanner til både hverdag og fest. Derfor er det nok heller ikke en lige så glamourøs spise, som det er for så mange andre. Men, det smager nu godt. Så det kunne da være, at man kunne lokke sin far til en lille morkelsuppe eller en lille Karl Johan-sauce.
lørdag, september 16, 2006
Kvinder på nettet
Tjek svigermors billeder fra Alaska på http://www.fotothing.com/ryttov - der kan man jo lige benytte lejligheden til også at se mine billeder på http://www.fotothing.com/Maiski
Jeg har faktisk også veninder med blogs, blandt andet Julie (veninde siden børnehaveklasse B, Haahrs Skole, 1986), der måske skal til Australien næste semester på http://julienilsson.blogspot.com/
Så er der Maria (Journalisthøjskoleveninde siden 2001 og Københavnerveninde for ever), som skriver en almindelig http://maggesrejse.blogspot.com/ og en politisk blog http://mariadalby.wordpress.com/ -Maria er den sejeste feminist i verden!
Og - så er der Marions blog på http://www.rames.dk/. Marion kender jeg fra Prag - hvor hun studerede, og arbejdede i CoDan samtidig med os.
Med andre ord - vi er masser af kvinder på nettet!
Jeg har faktisk også veninder med blogs, blandt andet Julie (veninde siden børnehaveklasse B, Haahrs Skole, 1986), der måske skal til Australien næste semester på http://julienilsson.blogspot.com/
Så er der Maria (Journalisthøjskoleveninde siden 2001 og Københavnerveninde for ever), som skriver en almindelig http://maggesrejse.blogspot.com/ og en politisk blog http://mariadalby.wordpress.com/ -Maria er den sejeste feminist i verden!
Og - så er der Marions blog på http://www.rames.dk/. Marion kender jeg fra Prag - hvor hun studerede, og arbejdede i CoDan samtidig med os.
Med andre ord - vi er masser af kvinder på nettet!
onsdag, september 13, 2006
Så vis dog af!
Jeg er simpelthen nødt til at komme af med det. Det er noget, jeg har gået og skumlet med i flere år. Ja, faktisk lige siden jeg flyttede til København, og begyndte at cykle for alvor.
Nu kommer det:
CYKLISTER: "SÅ VIS DOG AF!!!!!!!!!!!!"
Det kræver ikke så meget. Drejer man til venstre, så er det venstre arm ud. Til højre, så er det højre arm ud. OG - stopper man op og skal ind til siden. Ja, så betyder det altså, at man løfter højre hånd, og lavet et lille stop-signal. "Jeg stopper her. Pas på I ikke kører op bagi mig". Det er hvad det betyder, og det er da ikke så svært vel?
Hver eneste dag, når jeg cykler fra Nørrebro til Svanemøllen, er jeg udsat for VOKSNE mennesker, der ikke kan vise af. For eksempel ved Svanemøllen station, hvor man skal ind over fortovet. Der er en lille opkørsel, og her drejer alle op. Selvfølgelig. For det meste ende denne seance med, at tre-fire cykler er ved at køre op i hinanden, fordi nummer et, to og tre (jeg er nummer fire) ikke viser af.
Men, en lille hånd op "jeg stopper her", det vil gøre, at alle kunne sænke farten på det rigtige tidspunkt, og de mennesker der skal udenom, kan komme forbi - uden problemer.
Det er ikke så svært, og vi taler altså om noget, jeg lærte i 2. klasse, da vi havde cykelprøve.
Nu kommer det:
CYKLISTER: "SÅ VIS DOG AF!!!!!!!!!!!!"
Det kræver ikke så meget. Drejer man til venstre, så er det venstre arm ud. Til højre, så er det højre arm ud. OG - stopper man op og skal ind til siden. Ja, så betyder det altså, at man løfter højre hånd, og lavet et lille stop-signal. "Jeg stopper her. Pas på I ikke kører op bagi mig". Det er hvad det betyder, og det er da ikke så svært vel?
Hver eneste dag, når jeg cykler fra Nørrebro til Svanemøllen, er jeg udsat for VOKSNE mennesker, der ikke kan vise af. For eksempel ved Svanemøllen station, hvor man skal ind over fortovet. Der er en lille opkørsel, og her drejer alle op. Selvfølgelig. For det meste ende denne seance med, at tre-fire cykler er ved at køre op i hinanden, fordi nummer et, to og tre (jeg er nummer fire) ikke viser af.
Men, en lille hånd op "jeg stopper her", det vil gøre, at alle kunne sænke farten på det rigtige tidspunkt, og de mennesker der skal udenom, kan komme forbi - uden problemer.
Det er ikke så svært, og vi taler altså om noget, jeg lærte i 2. klasse, da vi havde cykelprøve.
mandag, september 11, 2006
Mit eget 9/11
I dag er det femårsdagen for 11. september - dagen hvor to fly kværnede ind i de to tvillingetårne, World Trade Center i New York.
Jeg kan godt huske, hvor jeg var den 11. september 2001.
Jeg var lige startet på Journalisthøjskolen, og klassen havde fået til opgave at lave en reportage fra forskellige steder i Århus.
Jeg var blevet sendt på havnen, hvor jeg lavede en reportage med nogle fiskere. På vej hjem begyndte det at øse ned, derfor gik jeg ind på en lille cafe i Mejlgade, hvor jeg bestilte en kop kakao.
Jeg var helt alene med bartenderen, og pludselig ringede telefonen på cafeen. Det var en af bartenderens venner, der sagde at han skulle tænde for fjernsynet. Og der så vi det så - et brændende tvillingetårn - og ganske få minutter efter - et fly der crashede ind i tårn nummer to.
Det var en besynderlig oplevelser, at stå der sammen med en komplet fremmed og opleve noget så sindssygt. Som tiden gik, kom flere og flere mennesker ind på caféen og kiggede med på den lille fjernsynsskærm.
Det var vildt - og jeg glemmer aldrig den dag.
I dag havde jeg mit eget lille 9/11. Dog knapt så dramatisk som den for fem år siden. Men alligevel.
Vi har fået to nye computersystemer på arbejdet. En opdatering af vores skriveprogram, samt et helt nyt redigeringsprogram med nye koder og nye rutiner, der skal indarbejdes i hverdagen.
Sådan et system har altid børnesygdomme. Og det samme gør sig gældende for det her.
Især det nye redigeringsprogram for hele organisationen til at se rødt, ryste frustreret på hovedet og knibe sig selv i armen. Skal det virkelig tage to en halv time at redigere en side?
Her til aften var jeg så heldig at have ansvaret for at redigere. Men, desværre ville billederne ikke vedhæftes, artiklerne ikke tilknyttes til siderne - og artiklerne ville heller ikke publiceres til internettet. Dejligt!
Normalt ringer man så til Centralredaktionen, men der sidder ligeså frusterede folk, og forsøger at lave deres arbejde. Det er bare ikke godt nok!
Det kan ikke passe, at man skal sidde og være ved at tude på sit arbejde, fordi tingene bare ikke fungerer som de skal. Samtidig er redaktionen nede på 33% styrke idet vi er to ud af seks på arbejde. Det holder heller ikke. Det betyder for eksempel, at jeg har været på arbejde i 11 timer i dag...
Godt, at jeg er græsenke for tiden. Ellers ville jeg da have endnu mere nedtur over at komme hjem klokken 21.30, og så først derefter skulle have aftensmad.
Udmattet? Træt og sur? Ja, det er mig!
Jeg kan godt huske, hvor jeg var den 11. september 2001.
Jeg var lige startet på Journalisthøjskolen, og klassen havde fået til opgave at lave en reportage fra forskellige steder i Århus.
Jeg var blevet sendt på havnen, hvor jeg lavede en reportage med nogle fiskere. På vej hjem begyndte det at øse ned, derfor gik jeg ind på en lille cafe i Mejlgade, hvor jeg bestilte en kop kakao.
Jeg var helt alene med bartenderen, og pludselig ringede telefonen på cafeen. Det var en af bartenderens venner, der sagde at han skulle tænde for fjernsynet. Og der så vi det så - et brændende tvillingetårn - og ganske få minutter efter - et fly der crashede ind i tårn nummer to.
Det var en besynderlig oplevelser, at stå der sammen med en komplet fremmed og opleve noget så sindssygt. Som tiden gik, kom flere og flere mennesker ind på caféen og kiggede med på den lille fjernsynsskærm.
Det var vildt - og jeg glemmer aldrig den dag.
I dag havde jeg mit eget lille 9/11. Dog knapt så dramatisk som den for fem år siden. Men alligevel.
Vi har fået to nye computersystemer på arbejdet. En opdatering af vores skriveprogram, samt et helt nyt redigeringsprogram med nye koder og nye rutiner, der skal indarbejdes i hverdagen.
Sådan et system har altid børnesygdomme. Og det samme gør sig gældende for det her.
Især det nye redigeringsprogram for hele organisationen til at se rødt, ryste frustreret på hovedet og knibe sig selv i armen. Skal det virkelig tage to en halv time at redigere en side?
Her til aften var jeg så heldig at have ansvaret for at redigere. Men, desværre ville billederne ikke vedhæftes, artiklerne ikke tilknyttes til siderne - og artiklerne ville heller ikke publiceres til internettet. Dejligt!
Normalt ringer man så til Centralredaktionen, men der sidder ligeså frusterede folk, og forsøger at lave deres arbejde. Det er bare ikke godt nok!
Det kan ikke passe, at man skal sidde og være ved at tude på sit arbejde, fordi tingene bare ikke fungerer som de skal. Samtidig er redaktionen nede på 33% styrke idet vi er to ud af seks på arbejde. Det holder heller ikke. Det betyder for eksempel, at jeg har været på arbejde i 11 timer i dag...
Godt, at jeg er græsenke for tiden. Ellers ville jeg da have endnu mere nedtur over at komme hjem klokken 21.30, og så først derefter skulle have aftensmad.
Udmattet? Træt og sur? Ja, det er mig!
20 år, Niels
Overskriften er frit sakset fra "Den eneste ene", der hvor Sofie Gråbøl forsøger at forklare Niller (Niels Olsen), at hun har læst syv år - "så hun ved" (det hun ved er, at hun og Niller burde finde sammen, nu hvor Nillers kone (Sofie Gråbøls søster er død i et trafikuheld). Det har han selvfølgelig ikke lyst til, for han vil jo have Sidste Babet.
Nu til sagen...
Jeg ved også nogle ting (fik godt nok kun 45 rigtige svar ud af 70 i min paratvidentest i "Test Nationen" - men det var altså nedtællingen - og risikoen for, at jeg skulle svare på matematikspørgsmål, der stressede mig), men det vigtige i dag er, at jeg nu har kendt to fantastiske tøser i TYVE år!
På folkeskolernes første skoledag i år, var det tyve år siden jeg mødte Julie og Kristina første gang!
De var godt nok lidt mere heldige og havde lettere ved at finde sammen, for de havde samme lyserøde skoletaske, så de blev venner med det samme. Jeg havde en turkis - kan faktisk ikke huske, hvem jeg snakkede med første dag...
Igennem skoletiden har vi lavet mange sjove ting - gerne i ledtog med Tanja, som vi desværre ikke ser så meget til længere.
Vi skiftedes for eksempel altid til at holde en af de andre udenfor. Det foregik sådan, at var man ikke i skolepasning aftalte de andre, at man blev holdt udenfor de næste par dage. Det kunne lyde således "...er det egentlig ikke lang tid siden, at Kristina er blevet holdt udenfor" - jo, det blev vi tre andre enige om. Og så var man ellers ude for en uges tid.
Mystisk form for beskæftigelse - og det gør vi da heller ikke længere. Heldigvis (- det skal lige siges, at vi altså ikke holder Tanja udenfor - bare sådan lige for en god ordens skyld).
Og så var der dengang med - "det er egentlig sjovt at tænke på, at dronningen bruger Tampax". Tjaa...
Vi havde også travlt med at importere fancy brevpapir fra en designer i København til uvidende elever fra klasserne under os, eller med at male tissemænd i Julies nye pung. Ikke særlig pænt gjort.
Så var der dengang vi var i Hemsedal og brandalarmen gik, og der blev danset Lisbeth - det var dengang hvor alle pigerne (undtagent Mai og Kris) var vilde med vores ekstra-lærer Anders.
Så var der udvekslingsturen til Holland, hvis Julie boede hos en pige, der lignede en hest, hvis familie var så fattige, at Julies "ven" sov nærmest ude i køkkenet. Værelset havde ingen dør, men i stedet et stakit?! Kristinas ven hed Olga, og var nemmere at hoppe over, end at gå udenom.. Min ven hed Lizette - hun var forelsket i Marc Obermars og kunne ikke lide rugbrød. Til gengæld var familien helt vild med Raclette.
Efter 9. klsse spredtes vi for alle vinde. Julie tog på Glamsdalens Efterskole, Kristina blev på Haahrs og tog 10. klasse og jeg startede i gymnasiet.
Kristina og Julie kom i samme gym. klasse - og da var jeg jo så en af de store. Efter 1. og 2. g, hvor jeg nok var en smule kæreste-kedelig, så begynde vi igen at hænge ud sammen i slutningen af mit 3.g-år og deres 2.g-år. Det blev til mange sjove turen i Kadetten. Og da jeg gik ud af gymnasiet, hang jeg stadig ud i kantinen (nogengange sammen med Turf). Kunne åbentbart ikke helt få tiden til at gå - så var det jo godt, at der næsten altd var nogen, der havde tid til at pjække fra en matematiktime.
Og det endte jo også med, at Kris til en fest med drengene fra min klasse scorede Jacob. "Mai, ham skal jeg altså ikke være sammen med igen!". Nu er de sammen på syvende år...
Igennem årene har vi alle (sammen med Ann Kristine og Tanja) været forelskede i Flemming, Peter og Brian - med efternavnene Povlsen, Schmeichel og Laudrup. Vi så - og ser stadig fodbold sammen.
Julie, Julies søster Sarah og jeg har dannet Klubben, en underafdeling af De Danske Roligans, hvor vi mødes og ser landskamp. Helst i Parken, men ellers foran fjernsynet. Efter at være flyttet til København er Kris nu ved at blive optaget i Klubben (sammen med de udefrakommende Mette og Camilla - man er vel populære.
Har fundet ud af, at roligansene holder julefrokost i november - og vi skal med!!
Samtidig er vi jo alle tre medlemmer af den ultimative klub: TRINX, som allerede er nævnt flere steder på denne blog.
I aften har vi fejret vores tyve års jubilæum med superhygge hos Julie med billeder helt tilbage fra børnehaveklassen skituren til Hemsedal, lejrskolen i Skagen og skituren med tøserne til Splindl Myln (jeg staver det helt sikkert ikke rigtigt, selvom jeg har boet i Tjekkiet).
Og ved en ting i aften, der slog det mig bare, hvorfor det er så fedt, at man har kendt nogen i så mange år. For det første, så behøver man ikke forklare så meget.
For det andet, så er der da ikke noget mere hyggeligt, end når Julie siger, "Hvad Kris, din far er da også ved at blive lidt gråskægget hva". Det kan man kun sige om en venindes far, hvis man har kendt ham næsten hele sit liv.
Det er sgu sejt!!
Piger - jeg glæder mig allerede til vores 30, 40, 50, 60 og 70 års jubilæum.
Knus Mai
P.s - og Kris, vi ses jo i flyet til Thailand lige om 14 dage...
Nu til sagen...
Jeg ved også nogle ting (fik godt nok kun 45 rigtige svar ud af 70 i min paratvidentest i "Test Nationen" - men det var altså nedtællingen - og risikoen for, at jeg skulle svare på matematikspørgsmål, der stressede mig), men det vigtige i dag er, at jeg nu har kendt to fantastiske tøser i TYVE år!
På folkeskolernes første skoledag i år, var det tyve år siden jeg mødte Julie og Kristina første gang!
De var godt nok lidt mere heldige og havde lettere ved at finde sammen, for de havde samme lyserøde skoletaske, så de blev venner med det samme. Jeg havde en turkis - kan faktisk ikke huske, hvem jeg snakkede med første dag...
Igennem skoletiden har vi lavet mange sjove ting - gerne i ledtog med Tanja, som vi desværre ikke ser så meget til længere.
Vi skiftedes for eksempel altid til at holde en af de andre udenfor. Det foregik sådan, at var man ikke i skolepasning aftalte de andre, at man blev holdt udenfor de næste par dage. Det kunne lyde således "...er det egentlig ikke lang tid siden, at Kristina er blevet holdt udenfor" - jo, det blev vi tre andre enige om. Og så var man ellers ude for en uges tid.
Mystisk form for beskæftigelse - og det gør vi da heller ikke længere. Heldigvis (- det skal lige siges, at vi altså ikke holder Tanja udenfor - bare sådan lige for en god ordens skyld).
Og så var der dengang med - "det er egentlig sjovt at tænke på, at dronningen bruger Tampax". Tjaa...
Vi havde også travlt med at importere fancy brevpapir fra en designer i København til uvidende elever fra klasserne under os, eller med at male tissemænd i Julies nye pung. Ikke særlig pænt gjort.
Så var der dengang vi var i Hemsedal og brandalarmen gik, og der blev danset Lisbeth - det var dengang hvor alle pigerne (undtagent Mai og Kris) var vilde med vores ekstra-lærer Anders.
Så var der udvekslingsturen til Holland, hvis Julie boede hos en pige, der lignede en hest, hvis familie var så fattige, at Julies "ven" sov nærmest ude i køkkenet. Værelset havde ingen dør, men i stedet et stakit?! Kristinas ven hed Olga, og var nemmere at hoppe over, end at gå udenom.. Min ven hed Lizette - hun var forelsket i Marc Obermars og kunne ikke lide rugbrød. Til gengæld var familien helt vild med Raclette.
Efter 9. klsse spredtes vi for alle vinde. Julie tog på Glamsdalens Efterskole, Kristina blev på Haahrs og tog 10. klasse og jeg startede i gymnasiet.
Kristina og Julie kom i samme gym. klasse - og da var jeg jo så en af de store. Efter 1. og 2. g, hvor jeg nok var en smule kæreste-kedelig, så begynde vi igen at hænge ud sammen i slutningen af mit 3.g-år og deres 2.g-år. Det blev til mange sjove turen i Kadetten. Og da jeg gik ud af gymnasiet, hang jeg stadig ud i kantinen (nogengange sammen med Turf). Kunne åbentbart ikke helt få tiden til at gå - så var det jo godt, at der næsten altd var nogen, der havde tid til at pjække fra en matematiktime.
Og det endte jo også med, at Kris til en fest med drengene fra min klasse scorede Jacob. "Mai, ham skal jeg altså ikke være sammen med igen!". Nu er de sammen på syvende år...
Igennem årene har vi alle (sammen med Ann Kristine og Tanja) været forelskede i Flemming, Peter og Brian - med efternavnene Povlsen, Schmeichel og Laudrup. Vi så - og ser stadig fodbold sammen.
Julie, Julies søster Sarah og jeg har dannet Klubben, en underafdeling af De Danske Roligans, hvor vi mødes og ser landskamp. Helst i Parken, men ellers foran fjernsynet. Efter at være flyttet til København er Kris nu ved at blive optaget i Klubben (sammen med de udefrakommende Mette og Camilla - man er vel populære.
Har fundet ud af, at roligansene holder julefrokost i november - og vi skal med!!
Samtidig er vi jo alle tre medlemmer af den ultimative klub: TRINX, som allerede er nævnt flere steder på denne blog.
I aften har vi fejret vores tyve års jubilæum med superhygge hos Julie med billeder helt tilbage fra børnehaveklassen skituren til Hemsedal, lejrskolen i Skagen og skituren med tøserne til Splindl Myln (jeg staver det helt sikkert ikke rigtigt, selvom jeg har boet i Tjekkiet).
Og ved en ting i aften, der slog det mig bare, hvorfor det er så fedt, at man har kendt nogen i så mange år. For det første, så behøver man ikke forklare så meget.
For det andet, så er der da ikke noget mere hyggeligt, end når Julie siger, "Hvad Kris, din far er da også ved at blive lidt gråskægget hva". Det kan man kun sige om en venindes far, hvis man har kendt ham næsten hele sit liv.
Det er sgu sejt!!
Piger - jeg glæder mig allerede til vores 30, 40, 50, 60 og 70 års jubilæum.
Knus Mai
P.s - og Kris, vi ses jo i flyet til Thailand lige om 14 dage...
Står på en alpetop...
...eller hvad det nu hedder, når man står på et bjerg i Alaska. Det skulle da også lige på nettet...
Mr. Fisherman
Så er der friskfangede billeder af min søde kæreste i sit rette element - i en flod i Alaska med en stalling og en flustang i hånden (håber da i hvert fald, det er en stalling - har hørt noget om, at de har sådan en stor finne...).Nåh, men han ser jo glad og langskægget ud - og så gør det jo ikke noget, at jeg går her og savner ham i Danmark.
:0)
torsdag, september 07, 2006
Troels Lund
Hvad sker der?? Troels Lund Poulsen i tale som politisk ordfører i Venstre? Nej nej nej.
Vi taler her om manden, der var mere optaget af at glo på Marias og mine bryster, da vi interviewede ham til vores hovedopgave. Og som, da vi forlod lokalet, kvitterede med et glo efter vores røve.
Det skal da nok blive en nedtur for Venstre - og det er jo egentlig meget godt...
Vi taler her om manden, der var mere optaget af at glo på Marias og mine bryster, da vi interviewede ham til vores hovedopgave. Og som, da vi forlod lokalet, kvitterede med et glo efter vores røve.
Det skal da nok blive en nedtur for Venstre - og det er jo egentlig meget godt...
tirsdag, september 05, 2006
Husk mit navn
"Husk mit navn" er navnet på en grafittimaler i København. Han maler ikke bare grimme tags på husmurene, men i stedet sjove tegninger med en morale. Fordi han selvfølgelig kan blive knaldet for at male grafitti, underskriver han sig bare med "Husk mit navn".
Jeg vil også gerne have, at folk kan huske mit navn. Mai Helene Lykke.
Det er faktisk ret ofte, at folk jeg ringer for at interviewe eller lave en aftale med siger, "nej, sikke da et smukt navn". Jo, øh tak. Det er jo dejligt. Og så var det måske nu, at jeg skulle afsløre, at jeg det meste af mit liv har hadet mit navn - især mellemnavnet. Af en eneste grund, nemlig den, at der var en meget grim pige i folkeskolen som hed det (UNDSKYLD, hvis jeg støder nogen)!!
Anyways, med tiden har jeg lært at leve med mit navn, men nu er det mere om folk kan huske, hvad det egentlig er jeg hedder. Lykke May er der for eksempel nogen, der kunne finde på at kalde mig - og det er da okay. Men jeg kom faktisk først! Jeg er 26 - hun er, hvad - 22 år? Og jeg går i hvert fald ikke amok i fly (jeg er nemlig alt for optaget af flymenuen).
Et andet kælenavn - mit favoritnavn - er helt klart Maiski. Jeg tror faktisk, at det var min søde kæreste, Thomas, der begyndte at kalde mig det i gymnasiet. Dengang hed alle noget med -ski bagefter. Jacobski for eksempel. Og Maiski - det har åbenbart holdt ved, for nu kalder rigtig mange mig for Maiski. Både folk fra Journalisthøjskolen, men også mine venner. Og det er jo dejligt!
Et andet kælenavn er "den lykkelige". Lykkelig? Ja, det er jeg :0) - og, så passer de jo meget godt til mit efternavn. Dette kælenavn er også opfundet af Thomas, som jeg ikke har fantasi til at kalde andet end skat, eller skatter - kedeligt. Jeg må finde på noget. Eller også er det fodboldgutterne, der har fundet på det. I hvert fald kalder alle Thomas venner mig for "den lykkelige" - inklusive Mette, som så sent som sidste mandag fik heppet mig videre i DHL-stafetten med et "kom så den lykkelige" (jeg reagerede ikke på Mai Lykke).
Nåh, men for at komme tilbage til det der med husk mit navn. Så er det bare så uendeligt irriterende, når man har koncentreret sig om at tale TYDELIGT på en telefonsvarer, og folk så ringer og spørger efter en Merete Lykke?! Eller Mia. Eller Maiken. Eller Marianne.
Det er allesammen pæne navne, men nu hedder jo jeg jo altså nu engang Mai Helene Lykke. Og det vil jg gerne blive ved med.
Så... "Husk mit navn".
;0)
Mai
Jeg vil også gerne have, at folk kan huske mit navn. Mai Helene Lykke.
Det er faktisk ret ofte, at folk jeg ringer for at interviewe eller lave en aftale med siger, "nej, sikke da et smukt navn". Jo, øh tak. Det er jo dejligt. Og så var det måske nu, at jeg skulle afsløre, at jeg det meste af mit liv har hadet mit navn - især mellemnavnet. Af en eneste grund, nemlig den, at der var en meget grim pige i folkeskolen som hed det (UNDSKYLD, hvis jeg støder nogen)!!
Anyways, med tiden har jeg lært at leve med mit navn, men nu er det mere om folk kan huske, hvad det egentlig er jeg hedder. Lykke May er der for eksempel nogen, der kunne finde på at kalde mig - og det er da okay. Men jeg kom faktisk først! Jeg er 26 - hun er, hvad - 22 år? Og jeg går i hvert fald ikke amok i fly (jeg er nemlig alt for optaget af flymenuen).
Et andet kælenavn - mit favoritnavn - er helt klart Maiski. Jeg tror faktisk, at det var min søde kæreste, Thomas, der begyndte at kalde mig det i gymnasiet. Dengang hed alle noget med -ski bagefter. Jacobski for eksempel. Og Maiski - det har åbenbart holdt ved, for nu kalder rigtig mange mig for Maiski. Både folk fra Journalisthøjskolen, men også mine venner. Og det er jo dejligt!
Et andet kælenavn er "den lykkelige". Lykkelig? Ja, det er jeg :0) - og, så passer de jo meget godt til mit efternavn. Dette kælenavn er også opfundet af Thomas, som jeg ikke har fantasi til at kalde andet end skat, eller skatter - kedeligt. Jeg må finde på noget. Eller også er det fodboldgutterne, der har fundet på det. I hvert fald kalder alle Thomas venner mig for "den lykkelige" - inklusive Mette, som så sent som sidste mandag fik heppet mig videre i DHL-stafetten med et "kom så den lykkelige" (jeg reagerede ikke på Mai Lykke).
Nåh, men for at komme tilbage til det der med husk mit navn. Så er det bare så uendeligt irriterende, når man har koncentreret sig om at tale TYDELIGT på en telefonsvarer, og folk så ringer og spørger efter en Merete Lykke?! Eller Mia. Eller Maiken. Eller Marianne.
Det er allesammen pæne navne, men nu hedder jo jeg jo altså nu engang Mai Helene Lykke. Og det vil jg gerne blive ved med.
Så... "Husk mit navn".
;0)
Mai
Abonner på:
Opslag (Atom)