Ja, så heldig havde man da heller ikke lov til at være. Man kunne vel nærmest sige, at det var en form for hybris, da der i morges lå en mail fra det firma, jeg har købt Thomas ellers fantastiske julegave hos.
De mente åbenbart, at jeg havde glemt at betale for shipping. Øh... shipping? Men er det ikke sådan noget man som virksomhed selv sørger for fremgår af en faktura, når man sender den ud - og er ansvarlig for virker, når folk betaler via ens hjemmeside? Det er vel ikke noget, man sådan pludselig skal betale på efterkrav.
Det mener jeg.
Jeg ved endnu ikke, hvad manden i firmaet, Bill, mener. Men det finder jeg vel ud af, når han svarer på min mail. Hvor jeg har argumenteret for, at jeg ikke skal betale for shipping. Det må da være deres fejl - ikke min! Jeg har betalt, hvad der stod jeg skulle betale!
Samtidig, så spurgte Bill, om jeg ikke kunne maile ham mine kreditkortoplysninger - kontonummer, sikkerhedskode osv. Så kunne vi ordne betalingen for shipping på den måde. Øh, tror han, at jeg er idiot?? Det er nok ikke det smarteste at sende sit kontonummer til en eller anden fremmed mand i Colorado, USA. Vel?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar