Hvad sker der lige, når man sidder på sin fridag og zapper og hende Trine fra EyeQ pludselig dukker op på skærmen. I et quizprogram. På TV2.
Og hvad sker der så med, at man pludselig bliver fanget af quizprogrammet og sms'er ind til TV2 for 4 kroner pr. sms + normaltakst? Bare fordi man kan gætte, at svaret er Mordet i Orient Expressen.
Og så sad jeg ellers der med bankende hjerte og tænkte på, hvad de 10.000 kroner, jeg ville vinde om to minutter, skulle gå til. Men jeg blev aldrig ringet op af TV2. Det var i stedet for en Lars fra Århus, som kom igennem og vandt 10.000 kroner - og han vidste ikke engang hvad de skulle gå til.
Det vidste jeg ellers godt! Sydbank og en ny vinterjakke.
Nu vil jeg komme i omdrejninger og tage på vaskeri. Det er jeg bare SÅ vild med (er så flad, at jeg tjener penge på at vaske Thomas tøj på min fridag. YES!).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar