Ungdomshuset

"Nørrebro i undtagelsestilstand", "Gadekampe på Nørrebro" etc.

Ungdomshusets brugere gik i går amok på Jagtvej, og 213 unge skal i grundlovsforhør i løbet af dagen. 84 af dem er udlændinge.

Der var godt nok gang i den i går eftermiddag og aftes, da den lille familien Lykke skulle fra Brøndby Strand og hjem til Sigurdsgade. Langs Søerne var der blå blink, og hele Dronning Louises Bro var spærret. Da vi kørte ad Tagensvej, kunne vi se ned af Jagtvej - og kun 150 meter væk var der blå blink og flammer fra brændende affaldscontanere og juletræer.

Total action.

Man bliver sådan lidt tiltrukket af de blå blink, politiet og afspærringerne. Det hele er lidt spændende, selvom man risikerer at blive anholdt eller ramt af brosten.

Vi valgte dog at køre hjem i varmen på 4. sal, og fulgte kampene og anholdelserne via TV2 NEWS.

Jeg har hele tiden haft en stor sympati for ungdomshuset. Det er et godt hus, og når de unge ikke bliver forstyrret, så holder de sig jo i ro. Der er musik, kunst og fælles madlavning - og de unge har et sted at gå hen.

Så har Faderhuset købt huset. De vil rive grunden ned og bygge nyt. Og de har ikke villet tage imod de næsten 15 millioner kroner, som en fond har tilbudt dem for huset.

Og det er sgu lidt for dårligt. Behøver hende der Ruth virkelig være så stædig? Jeg er sikker på, at man for 15 millioner kroner godt kan finde et andet sted at holde gudstjenester. Især når Faderhuset alligevel bare vil rive huset ned.

Jeg er træt af Faderhuset, men har efter kampene i aftes også mistet sympatien for de unge. Det duer ikke at kaste med brosten og maling og lave hærværk. Jeg er sikker på, at der sidder nogle kloge unge mennesker inde i Ungdomshuset og bander aftenens begivenhed væk.

Jeg tror nemlig, at størstedelen af ballademagerne kommer fra udlandet. De viser antallet af udenlandske fængslede jo også. De her mennesker, de kommer kun til landet for at slås og lave hærværk. De har hjelme på og jernstænger i hænderne. De begår hæværk og røver butikker.

Brugerne af Ungdomshuset burde nok have takket nej til udenlansk hjælp. For de har nu mistet al sympati fra naboer og politikere. Og det er synd. For jeg havde fra starten ingen sympati for Faderhuset. Og det har jeg stadig ikke...

Tilbage står så de danske betjente, der skal kæmpe mod de unge. Jeg forstår godt, at det går voldsomt for sig. For der er ingen tvivl om, at de unge, hvis de fik chancen, ville blive ved til den bitre ende - hvis de fik en betjent lokket i en fælde. Det er uhyggeligt, at politibetjente er indlagt med skader efter gårsdagens kampe. Og jeg forstår godt, hvois de er dødsens rædde for, hvad der kan ske.

Mange af betjentene, der var med under demonstrationerne i 1993 har stadig ar på sjælen, og nogle har været nødt til at gå på førtidspension, fordi det gik så voldsomt for sig. Det kan jo ikke være rigtigt. For det er vel ikke det, vores politibetjente er sat i verden for at lave.

Jeg kan godt forstå, at det hele til tider eskallerer, og at betjentene forsvarer sig med næb og kløer - for de frygter for deres liv.