lørdag, juni 30, 2007

Ferie!!

Ja tak!!

Endelig.

Ferie. To ugers afslapning.

Hold kæft, hvor jeg glæder mig!

torsdag, juni 28, 2007

Tænk hvis jeg vandt...

Jeg er normalt ikke den store køber at Lotto-kuponer.

Faktisk, så tror jeg at det er første gang i mit liv, at jeg har investeret penge i sådan et par størrelser. Men en gevinst på 58 millioner kroner - den trækker!

For tænk hvis jeg vandt...

Og tænk, hvis jeg var den eneste, der vandt. Så ville mit liv jo være fri for økonomiske problemer resten af min levetid.

Eller ville jeg være ligeså dårlig til at styre mine 58 millioner kroner, som jeg er til at styre den noget mindre indtægt i løn, der lander på min konto den sidste bankdag i hver måned.

Det er svært at sige, og jeg finder nok først ud af det på lørdag, når jeg sidder der med de syv rigtige tal - og skriger YES!!


P.s.

Prioriteret liste over ting, jeg vil købe, hvis det bliver mig, der får de 58 millioner:

1) Købe min gæld ud af Sydbank.
2) Købe min gæld ud af Finansstyrelsen (studielån)
3) Tage på dykkerferie med Thomas
4) Rejse et fantastisk sted hen med min familie
5) Invitere mine venner til en kæmpe fest på en lille ø i et meget eksotisk land
6) Så er det tid til power-shopping

7) Nej, nu får jeg det helt skidt - i punkt 1-6 har jeg kun tænkt på mig selv (og mine vener + familie). Der skal selvfølgelig også sponsores en hel del penge i velgørenhed, og min søde søn, Moriba, på seks år og hans familie skal have det godt

onsdag, juni 20, 2007

Om mænd og spytklatter

Jeg er ikke helt med.

Hvad er det med mænd og spyt?

Da jeg kørte hjem fra træning i dag, så jeg en dreng, der nærmest "brækkede" spyt ud af munden. Sådan en kæmpe snotter, der rullede ud over hans underlæbe.

Ikke særlig lækkert.

Og selvom min kæreste jo generelt er meget charmerende, så har han det med at spytte hele tiden, når vi er ude at løbe. Det er ikke en lille uskyldig spytklat af overskydende mundvand, der kommer ud - men uafbrudt spyt spyt spyt (ville ønske, jeg kunne beskrive lyden), når vi jogger derudad.

Når der er landskamp, Superliga - ja, og de mange gange, jeg har set Thomas spille fodbold i de lidt lavere rækker - så spytter de allesammen. Hvor fanden kommer alt det spyt fra? Drikker mænd mon mere vand end kvinder under sådan en kamp (og spytter kvindelige fodboldspillere også?).

Når jeg tænker over det, så er det jo faktisk kun fodboldspillere, der spytter på banen.

Tænk, hvis Michael Knudsen pludselig sendte en hakker afsted foran Lasse Boesens fødder, når der var kontra - ikke særlig smart.

Eller hvis en badmintonspiller lige kom af med lidt mundvand inde på banen før serven - det ville nok heller ikke falde så heldigt ud...selvom det nok kun ville gå ud over ham selv (med mindre han spillede double).

Og tænk, hvis man spillede ishockey... Ikke særlig lækkert med mundvand i hjelmen...

Er der nogle mænd (eller kvinder), der kan forklare mig reglerne for spytning. Gælder det kun ved løb og fodbold, eller må andre sportsgrene (og køn) være med?

torsdag, juni 14, 2007

Totaloplevelse

Må jeg have lov til at anbefale Restaurante Da Vinci på Godthåbsvej!

Fuldstændig uden forventninger havde jeg i aftes en af de bedste restaurantoplevelser nogensinde. Var blevet inviteret ud at spise af min storebror, og ville lige prøve den nye italienske, som var kommet i stedet for marrokaneren.

Vi blev mødt med champagne, og blev så ellers præsenteret for en fantastisk fireretters menu med antipasti, frisklavet ravioli, oksemørbrad med karljohanner og gelato... Mmmm...

Kombineret med en god flaske Primitivo og efterfølgende aveccer - det var super.

Sød og god betjening - og en regning på 854 kroner for to personer. Det er sgu da rørende!

tirsdag, juni 05, 2007

Er du gravid?

Mig: "Hrmpfff??!!"

Det var billetkontrolløren på Dæmonen i Tivoli, der spurgte. Og jeg, der bare troede, at han kiggede en ekstra gang, fordi jeg havde sat mit turpas på den forkerte arm.

Og nej, det er jeg ikke.

Men, det var da godt, at han spurgte, hvis jeg nu var...

søndag, juni 03, 2007

Pinligt i Parken

Øvøvøvøvøvøv! Øv!

Øv!

Hvor var det bare øv i går i Parken.

Efter en helt igennem kanon eftermiddag med hygge og øl i Fælledparken, blev festen i Parken noget af en fuser.


Det var sindssygt kommet tilbage af Danmark, og jeg var bare sikker på, at Bendtner ville score til 4-3, og så sker der bare det værste.

Først Christian Poulsens røde kort - hvorfor er man så dum?? Og så ham den idiotiske mand i rød/hvid t-shirt, der løb ind på banen og slog dommeren. Hvad sker der??

Spasser!

Og hvad sker der for de vagter, der ikke stoppede ham? Og heller ikke stoppede de to andre, der løb ind på banen i den efterfølgende pause?

Og hvorfor er man overhovedet så dum, at man løber ind på banen. Det er så hjernedødt!!

Vi stod på 15. række lige bag målet, hvor det skete. Jeg så idioten, der løb ind og tog tilløb til et slag med dommeren. Hold kæft, hvor er det bare en kæmpe kæmpe idiot, der gør sådan noget.

Efter kampen blev en masse roligens stående og råbte af de orange-klædte vagter. "Pas jeres job", lød det i frustration akkompagneret af en skov af skråt-op-fingre.

Der er tre ting, der er gået galt i det her.

1) Christian Poulsens svinestreg og = røde kort
2) Idiot der løber ind på banen
3) Vagterne, der bare ser til

På trods af alt. Så var det en fed aften i Parken, og Klubbens medlemmer var helt fantastiske at være sammen med.

Spillerne løber på banen

Sarah får en snak med Per fra Lemvig.

Mette i højt humør.

3/4 af klubben inden kampstart

fredag, juni 01, 2007

Dårlig smag i munden

Så sidder man her fredag aften klokken 23.14 med rigtig rigtig dårlig smag i munden.

Jeg har lige været i Mungo Park, og det har efterladt en smag, jeg bare ikke kan komme af med.

Der var intet i vejen med stykket. Tværtimod. Og skuespillerne og manuskriptforfatteren leverede en helt fantastisk præstation.

Jeg har dårlig smag i munden over den regering, der tillader at folk dør på vores asylcentre. Måske dør kroppen ikke lige med det samme. Men sjælen dør, og efterlader ulykkelige og syge sjæle.

Det kan da ikke være rigtigt, at den eneste vej ind i vores land er, at være så syg, at man kan få opholdstilladelse.

Skuespillerne og manuskriptforfatteren var før stykket blev skrevet på research på Sandholm. Derfor er det altså ikke bare ligegyldige floskler, men rigtige sætninger sagt af rigtige folk i nød, der bliver brugt. Og det rammer. Uha, det rammer.

Det her kan vi simpelthen ikke være bekendt!