Samfundet er i højere og højere grad i dag befolket af egoister, der kun tænker på sig selv og ikke ønsker at hjælpe andre og bakke op om fællesskabet - tja, eller egentlig bare hjælpe et medmenneske i nød.
Jeg ved ikke, om det er den siddende regerings tankegang, der på ni år har smittet så meget af på samfundet, at andre mennesker for dem er blevet totalt uinteressante (bortset fra, når de er med i et realityshow), eller om det er noget mere globalt, der suger al solidaritet og medmenneskelighed ud af befolkningen.
Det handler både om den måde samfundsøkonomien og skattekronerne bliver behandlet (og ikke mindst fordelt) på, men også om, hvordan vi opfatter hinanden, og om vi kan samle os sammen til at give andre en lille hjælpende hånd.
Som i dag, hvor jeg var ved at læsse cyklen med bæreposer udenfor Netto. Cykelkurven var pakket, og da jeg sætter pakken med toiletpapir fast på baggagebæret, mister cyklen balancen - forhjulet smutter til siden og rammer selvfølgelig cyklen ved siden af - og så starter en dominoeffekt, hvor indtil flere cykler lægger sig på siden.
Mens jeg med den ene hånd forsøgte at filtre de væltede cykler fra hinanden for derefter at (forsøge at) rejse dem op, og med den anden prøvede at holde min egen cykel med læs oprejst, så spadserede folk forbi, mens de gloede på hende den klodsede, der udkæmpede en umulig kamp med indtil flere stendøde jernheste.
Endelig kom en flink mand mig til undsætning. Problemet var bare, at han lige havde sat sin datter fast i barnestolen bagpå sin egen cykel, og selvom jeg lige nåede at sige: "Stop, det går gaaaaaaalt..", så væltede cyklen med den lille pige bagpå - hun slog sig på nabocyklen og begyndte selvfølgelig at græde.
Igen absolut ingen hjælp. Folk smuttede bare forbi cykelscenen - nu havde de endnu mere at kigge på på vejen: en far med et grædende barn, en klodset dame og en god håndfuld væltede cykler.
Hvorfor er der ikke nogen, der lige stopper og op hjælper? Der var masser af folk på fortovet, på vej ind og ud af Netto - og udenfor på RarBar og Bistroen, hvor de nok lige havde tid til at slippe deres café latte et sekund for at give en hjælpende hånd. Nogen kunne da godt lige have stoppet op og hjulpet til.
Er vi virkelig blevet så bange for social kontakt udenfor internettets trygge rammer, at vi ikke engang kan give en hjælpende hånd, når nogen har brug for hjælp på gaden? Eller er vi bare blevet for egoistiske til at hjælpe andre? Jeg synes, det er trist.. Meget trist!
