Det er de mest mystiske ting, man kommer ud for, når man har fridag.
For første gang i omkring fem år trådte jeg ind ad døren til en tandlæge. Ikke fordi jeg har tandlægeskræk, men simpelthen bare fordi jeg ikke har kunnet tage mig sammen, og ikke har kunnet finde pengene.
Og så er det jo, at man tænker - jamen, det er nok ikke så dyrt, og mon ikke man kan finde noget billigt på nettet?
Jo, det kan man godt. Man kan finde en tandlæge, der ikke tager noget for første konsulation. Nåh, det kunne jeg jo godt lide, jeg bookede en tid, og det var, som den snedige læser nok kan regne ud, i går.
Første kedelige overraskelse var, at man ikke kunne få et girokort med hjem. Hmmm... Nye regler fra Sundhedsstyrelsen siger nemlig, at man skal betale for hver afsluttet behandling hos tandlægen. Nåh, så røg den sikkerhed.
Og da jeg så lå i stolen med hele kæften åben - uden chance for at forsvare mig - så var det, at beskeden kom om, at jeg skulle da lige have to røntgenbilleder af mine tænder, ellers kunne de ikke sætte det rigtige billede at mine tænders situation lige nu. Jamen, skyd løs, er man jo så nødt til at sige. For tandplejeren forsikrede mig om, at ellers ville hun ikke kunne give mig et ordentligt billede af tandsituationen.
Blitz. Blitz. To billeder til den nette sum af 166 kroner. Det var da slet ikke så dyrt, vel? Nej, men det var så tandrensningen den forebyggende grundydelse, som jeg skulle hoste op med 433 kroner for.
Men, nu har jeg så også rene - og fine - tænder, og jeg skal ikke til tandlæge igen før om ni måneder. For mine tænder var så fine, at jeg må vente tre måneder end alle andre. Og det var jo så det positive i alt det her.
Ellers - sød tandplejer, smart computerskærm, man kunne følge med i det hele på, og pænt lokale - og næste gang skal jeg jo ikke have taget billeder, så der kommer det kun til at koste 200 kroner. Altså om ni måneder!
Bagefter gik turen til biblioteket, hvor jeg skulle aflevere to rejsebøger til Prag. Da jeg kom ud igen, og var ved at sætte min cykelkurv på cyklen, så jeg en 10-12-årig dreng, som kiggede på en ulåst cykel på en meget mistænkelig måde.
Jeg var lige ved at spørge, om det var hans cykel (men så havde jeg sikkert fået en kniv i siden), så jeg lurede bare lidt på ham, mens jeg låste min cykel op.
Og vupti! Så var han oppe på den ulåste cykel, og ræsede afsted mod Mimersgade. Jeg gjorde mig langsom, og stod og ventede lidt, for at se, om cykelns retmæssige ejer kom ud fra biblioteket.
Det gjorde han. Fem sekunder efter.
Han kiggede søgende rundt. Kiggede på hullet mellem de andre cykler, hvor hans cykel havde stået.
Kiggede lidt rundt igen, og så spurgte jeg, om det var hans cykel der havde stået der. Det var det. Jeg forsøgte at forklare ham, at jeg havde lige set en tage hans cykel, men han kiggede bare uinteresseret på mig, som om han tænkte - hvad blander kællingen sig for?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar