Hvad sker der??? Lige når jeg skal til at holde ferie, er der nogen som beslutter at de vil afsætte premierministeren og besætte regeringskontorerne?
Nåh, men der ser rimelig roligt ud dernede. Og mig og Kris er benhårde - vi tager afsted alligevel. Har hørt på tv, at det er en "silkerevolution" = det må være endnu blidere end Fløjsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989.
Nyeste news fra Ritzau er dette:
Hærchef: Ny thailandsk premierminister om to uger
Thailands kupgeneraler træder tilbage om to uger og lover, Thailand vil opfylde sine internationale forpligtigelser. Den afsatte premierminister kan vende hjem.
Thailands militære kupleder, general Sonthi Boonyaratglin, strammer kontrollen med landet, men vil udpege en ny premierminister i løbet af to uger. Det sagde han onsdag formiddag samtidig med, at han indkaldte udenlandske diplomater for at orientere om udviklingen.
- Vi har to uger. Efter to uger vil vi træde til side, sagde generalen.
Kuplederne sagde, at den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra er velkommen til at vende hjem, men advarede om, at han kan blive retsforfulgt. Shinawatra befandt sig i New York for at deltage i FN's Generalforsamling, da militæret tog magten tirsdag.
Sonthi Boonyaratglin sagde, at landets konge "intet" har med kuppet at gøre, og lovede at en ny midlertidig forfatning vil blive udarbejder inden for to uger, og at et nyt parlament i samme tidsrum vil blive sammensat.
Så, mon ikke vi kommer til Bangkok og Phi Phi uden problemer. I think so!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar