Nej. Denne overskrift refererer hverken til min forkaerlighed for sushi, min fluefiskeelskende vildmand af en kaereste eller det faktum, at vi i dag moedte havskildpadder, leopardhajer, baracudaer eller moraener under havoverfladen, men i stedet, at jeg er blevet bidt af en fisk i dag.
Fire gange! Den var aabenbart traet af, at jeg svoemmede i dens territorie. De andre troede bare, at jeg syntes, at fisken var soed, men det var den bestemt ikke!
Saa nu har jeg fire smaa bid paa hoejre underben.
Lige nu skulle man egentlig tro, at Kris og jeg havde taget stoffer, for vi er begge lidt svimle. Men det kan vi godt forsikre, at det har vi ikke! Vi har bare vaeret paa dykketur. Vi sejler begge stadig, selvom det er fem timer siden vi kom tilbage fra foerste dyk.
Kris er jo godt i gang med sit advanced-kursus. Hun har vaeret paa 30 meter, mens jeg var nede paa hele 12 meter. Jeg er meget stolt! Afsluttede samtidig de "skriftlige" proever i dag med en final exam med kun tre fejl. Saa i morgen, naar jeg har faaet mine sidste dyk, er jeg open water diver med PADI-certifikat.
Det har vaeret det mest fantastiske vejr i dag. Fra morgenstunden har det vaeret vindstille, og solen var fremme - det bedste vejr, vi har haft hidtil! Saa er det virkelig, at vi kan se, hvorfor det her kaldes paradis! Her er bare skoent. Tror det har vaeret 35 grader, og vandet er 30 grader. Det er lige saa man koger.
Vores hotelfatter er en meget snakkende mand. Kristina forsoeger paa sit bedste thai at foelge med, og han snakker ogsaa lidt engelsk. I morges underholdt hans os med, hvilke ord der lyder ens paa thai. Jeg fattede selvfoelgelig ikke saerlig meget, men jeg har da laert at sige goddag, tak, regningen og det var saa lidt. Ellers fortaeller han os lidt thai-historie, for eksempel om, at Thailand er det eneste land, som ikke var en koloni, og om hvordan de besatte de omkringliggende lande, og stak dem til kolonimagterne i stedet.
Dagens tal: 124 = antallet af trin op til vores hus/lejlighed.
I morgen staar dagen endnu en gang paa dykning. Hvis vejret er til det, skal Kris ud og dykke ved et gammel vrag, mens jeg vist skal ned paa 18 meter. Det bliver sjovt. Det er bra at dykke, og hold da op, hvor er der et fantastisk liv under havoverfladen.
Jeg har lige forsoegt at slutte mit kamera til computeren, men uden held. Det er aabenbart ikke muligt at finde driveren til et Pentax-kamera paa nettet. Men vi faar se, maaske det lykkedes paa et tidspunkt.
Untill then... Send flere penge, og skriv endelig kommentarer til os!
Sa Waa dee Kaa (stavet helt forkert, men betyder hej).
Kris & Mai
Ingen kommentarer:
Send en kommentar