Jeg elsker Kongehuset, og er vild med Kronprinsparret - men den sidste tid har jeg simpelthen gået hovedrystende rundt over Kronprins Frederiks så brændende ønske om at blive en del af IOC's bestyrelse.
Før det første, så er der vist ingen, der er uenige med mig i, at størstedelen af folkene i den bestyrelse er nogle bad guys. Det er en organisation præget af korruption og skulderklapperi. Samtidig, så er der da et stort problem i, at vi anerkender Kinas overgreb mod deres befolkning ved at vores kronprins skal kaste glans over sommerens OL-fest.
For det andet, så er der et eller andet, kronprinsen har fået helt galt i halsen, ved ikke at ville udtale sig til pressen. Jeg tror bestemt ikke, at manden er dum. Han har jo noget af en uddannelse med i baggagen, og han er oplært til at tale som konge. Men hvorfor gør han det så ikke? Hvorfor sidder han og siger øh bøh og svarer sort, hvis han bliver spurgt om noget kritisk? Så må han jo i stedet tage tyren ved hornene og sige - det ved du godt, jeg ikke må svare på. Kilder må jo også gerne forberede sig på et interview, og man må da gå ud fra, at han kan svare på spørgsmålene.
Der er altså et problem med at sende en upolitisk kronprins ind i en så politisk betændt organisation som IOC - og det bliver ikke bedre at, at han ikke kan/må udtale sig - og at han ikke får den fjerneste hjælp til det.
Det har en af mine yndlingsbloggere, Jarl Cordua, også en mening om.
Update 21. februar - Kronprinsen ansætter personlig rådgiver! Det var på tide!!
2 kommentarer:
Hej Mai
Jeg er bange for at du selv er inde på en del af svaret når du skriver "Jeg tror bestemt ikke, at manden er dum" - er du nu så sikker på det. På mig virker han sympatisk, men absolut ikke som den skarpeste kniv i skuffen. Mon ikke kongehuset snart for alvor har overlevet sig selv - også som underholdningsinstitution?
hilsen Jørgen
http://toldsted.blogspot.com/
p.s. god blog du har dig!
Hej Jørgen.
Mange tak for ros! Tak til dig for en god, konstruktiv kommentar.
Jeg kan simpelthen bare ikke forstå, hvis han skulle være dum. Han har jo altså en uddannelse, og der må da være en eller anden privatlærer, der har råbt vagt i gevær, hvis det stod så galt til...lissom med Arveprins Knud...
Så kunne Joachim måske have overtaget?
Måske er problemet med Kongehuset, at det simpelthen ikke har formået at følge med tiden, fordi der er en masse støvede regler, som skal overholdes?
:0)
Mai
Send en kommentar