I dag har jeg været til forpremiere på Niels Arden Oplevs nyeste film, "To verdener".
Hold da op! Ganske som "Drømmen", så var det en helt fantastisk film, som borede sig dybt ind i hjertet - og videre ned i maven.
Og puha, jeg er nu ganske glad for, at jeg er vokset op i en ganske almindelig familie - som ikke er Jehovas Vidner. Hvor man gerne måtte have kærester, sex udenfor ægteskabet, se tv, drikke alkohol, gå til fester, være værnepligtig osv.
Tænk, at de her mennesker rent faktisk tror på det, de står og siger til menigheden og deres børn! Det er så svært at sætte sig ind i.
Faderen i filmen bliver for eksempel glad, da hans datter stopper på handelsskolen for at missionere på fuld tid, og da datteren spørger ham, om han elsker gud mere end hende, så kommer et højt, umiddelbart og klart "ja" fra faderen.
Det er svært for mig at forstå...men spørgsmålet er, hvordan Jehovas Vidner føler sig fremstillet i filmen. Det glæder jeg mig til at høre mere om.
For egentlig viser filmen vel bare, hvordan livet som Jehovas Vidne er. Og det gør den ganske godt. Vi ser jo i virkeligheden alle forskelligt på verden, og selvom jeg måske synes, at livet som Jehovas Vidner ser helt forfærdeligt ud - så føler de sig måske fair og rigtigt fremstillet.
Det ved man ikke...
P.s. Glæd jer til at se filmen - om ikke andet, så for at nyde de mange dejlige scener fra min hometown, Svendborg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar