Et klap på skulderen

Kære dejlige læsere.

I den forløbne uge har vi i den gode avis, DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis, skrevet om ros på jobbet. Om hvor vigtigt det er at rose sig selv og hinanden, glemme janteloven og give den anerkendelse, der gør, at vi føler os synlige, set og taget alvorligt.

I modsat fald føler vi nemlig, at vores arbejdsindsats er ligegyldig, og at vi bare er anonyme tandhjul i en stor maskine.

Historien har fået mig til at tænke på, hvor vigtigt, det er for mig at blive rost. Jeg bliver jo helt høj, når jeg får en venlig læsermail, et skulderklap fra kollegaerne og redaktøren - eller ros af mine veninder, kæresten eller familien.

Her på redaktionen har artiklen affødt en nærmest overstadig og overgearet rosen af hinanden. Det er måske lidt i overkanten, men jeg håber da, at det finder et naturligt leje, så vi kan blive lidt bedre til at rose hinanden. For når alt kommer til alt, så er der jo intet bedre end at blive rost, få et skulderklap og møde kollegaernes, vennernes, familiens - og læsernes anerkendelse.

Min dygtige redaktør har indført en »praletavle«, hvor vi kan hænge artikler op, vi er stolte af. Det er en god ide. Men måske skal vi også blive bedre til at hænge andres artikler op. Og der er jo også andre ting, man kan blive rost for.

Det behøver ikke være noget fagligt. Det er jo også et skulderklap værd, at man står for noget socialt eller at man er en rigtig god kollega, ven, kæreste, kone - eller kok (ikke et ondt ord for at tage hjemmebag med på arbejdet).

Det er sådan set ligegyldigt, hvad det er. Bare vi gør det, og hvad går der egentlig af én, hvis man lige siger. »det var godt gået«, »god historie« - eller bare et »tak«. Det varmer, og det gør, at man gider en anden gang.

Ellers sker der jo bare det, som RUC-forsker Anita Mac siger i min dygtige kollega Simon Hansens artikel: »Ros og anerkendelse er en afgørende faktor, når det psykiske arbejdsmiljø og den enkelte medarbejders indsats skal forbedres«.

Derfor - i den kommende uge, ja gerne på ubestemt tid: Husk at rose andre. Gå ud og sig tak - og giv også gerne et smil med på vejen. Det koster ingenting. Du får det måske bare lidt bedre med dig selv. Og måske er der også nogle, der roser dig tilbage den anden vej. Det er dejligt.

God weekend!

Klumme bragt i Frederiksborg Amts Avis lørdag den 9. februar 2008.