lørdag, oktober 25, 2008

Stjernemagnet


Jeg ved ikke, hvad det er med mig, men en eller anden tiltrækning på stjerner må jeg have.

Således har vi nærmest væltet os i kendte mennesker i de tre dage, vi har været i Hollywood.

Onsdag så vi (måske) Jeniffer Aniston og kæresten John Mayer. Vi sad på en bar overfor The Tower Hotel, hvor der er en meget fin restaurant, som alle stjernerne spiser på.

I mere end en time stod først fem-ti stykker - og siden 20-25 paparazzier klar til at forevige øjeblikket, hvor parret kom ud af restauranten.

Vi ventede i spænding på baren på den modsatte side ad gaden, og da Jeniffer og John (måske) kom ud, så gik det meget stærkt. Parret kørte nemlig afsted i deres beige Hummer - og der var tonede ruder i bilen, så jeg har egentlig kun rygtebørsens ord for, at det var de to, jeg så.

Så er jeg lidt mere sikker i min sag med hensyn til de stjerner, jeg så torsdag. Her var vi på vej ud at spise, og gik ad Hollywood Boulevard ned mod Sunset Boulevard. Pludselig var der stor påstandelse ved El Capitan, der er en biograf.

Den røde løber var rullet ud, og en kødrand af fotografer blitzede løs. Det var et øjeblik, jeg ikke kunne lade gå fra mig, så vi måtte lige hen og kigge.

Her så vi både Charlize Theron fra "Monster" og Neve Cambell, som blandt andet har spillet med i "Scream" og "Vi blir' i familien".

I dag har vi været i Santa Monica. Vi var i biffen for at se den nye film med Angelina Jolie, "Changeling" (rigtig rigtig god i øvrigt), og da vi gik ud, opdagede vi, at vi havde været i biografen med Billy Crystal.

Så jeg har da vist fået min portion af filmstjerner her i Hollywood! Selvom det ser ud som om, vi gik glip af Selma Hayek...

Til gengæld har jeg lige fundet ud af, at kvinden i den røde pailletkjole er Natalie Imbruglia - hende der engang sang "Torn".

1 kommentar:

Mette Høgsberg sagde ...

Du mænger dig rigtigt ;-)
Kendismagnet