I dag har jeg besøgt Palo Alto Daily News. Den ene af de to aviser, jeg skal "i praktik" hos i forbindelse med min efteruddannelse her i staterne.
Jeg følte mig straks hjemme i redaktionslokalet. For ganske som derhjemme på redaktionen i Hillerød, så var der lidt rodet, maskinerne var ikke det allernyeste kram - og journalisterne så også helt menneskelige ud. Eneste forskel var faktisk "kontorbåsene", som man også ser i film - og så det lidt brune tema. Det har vi da heldigvis ikke på FAA.
Nu glæder jeg mig bare til mine første to praktikdage - på tirsdag og onsdag, hvor jeg skal se på, hvordan de laver lokale nyheder i Californien. Gør de det mon på samme måde, som i Danmark?
Og jeg glæder mig! Også til ugen før det amerikanske valg, hvor jeg drager til San Jose for at besøge San Jose Mercury News. Der skal jeg være to dage i ugen før valget - og på selve valgaftenen.
Det bliver SÅ spændende (og I kan selvfølgelig læse med på bloggen)!
1 kommentar:
Kristian arbejder også i cubes, tror ikke han er så begejstret for dem, så det er godt, du ikke skal være der i så mange dage.
Spændende bliver det at høre når du/de skal arbejde.
Send en kommentar