En halv John Muir

For et par år siden holdt Thomas og jeg sommerferie i Rom. Kristina, som jeg har gået i folkeskole med, og Jacob, som Thomas og jeg gik i gymnasiet med, kiggede forbi et par dage på vej til deres road trip udi det italienske.

Rom blev nydt fulde drag, blandt andet med god mad og vin, og mens pigerne sludrede om løst og fast (som veninder jo gør), så snakkede drengene om en af deres drømme - at følge i John Muirs fodspor.


John Muir var en pioner, som frem til sin død i 1914 kæmpede for oprettelse af nationalparker, blandt andet i Californien. Det var blandt ham, der fik gjort Yosemite til nationalpark. John Muir vandrede tværs gennem Yosemite, på en 340 kilometer lang tur, og det er den tur, de gamle gymnasiedrenge drømmer om at gennemføre.



Da ferieselskabet skulle hjem fra hyggeaftenen i Rom var alle taxaer forsvundet, og ikke en eneste bus kørte. Det betød, at vi måtte tværs gennem byen på gåben. Ikke en uovervindelig faktor for nogen af os, men det var det alligevel lidt for mig, der bestemt ikke mente, at vi skulle gå så langt midt om natten.

"Jeg skal ikke gå en halv John Muir", lød den bitre kommentar, hvorefter jeg stolprede afsted - helst ti meter foran de andre. Og jeg ville ikke snakke med nogen!




Næste morgen var jeg selvfølgelig lidt flov over min kiksede opførsel. Jeg sagde underdanigt undskyld - og var således genstand for lidt gas i løbet af dagen.

Men i dag, to år efter, har jeg måske fået oprejsning. Nu har jeg nemlig gået en halv John Muir. Eller okay - så 1/50-del John Muir. I Yosemites smukke nationalpark.

Hvordan det gik, kan læserne se på billederne her.

Update torsdag: Okay - her fire dage efter vores overnatning i Curry Village, læser man så det her i den lokale avis. Lidt skræmmende...