Så er de to første dage af min efteruddannelse her i USA overstået. Indtil videre er min konklusion, at vi nok egentlig laver nogenlunde den samme journalistik - på nogenlunde samme måde.
Selvfølgelig er der lokale forskelligheder - blandt andet, at der findes bjergløver og at folk bliver skudt og/eller overfaldet noget oftere her, så historierne er lidt vildere. Ligsom der bare bor flere her i området, så historierne måske ikke bliver ligeså lokale, som hvis man skriver om Meløse eller Nr. Herlev.
Men alligevel - vinklerne er de samme: En mand vil gerne bygge et supermarked, naboerne klager, der skal laves lokalplan osv. Eller overfald i området omkring den lokale togstation - og de efterfølgende overvejelser om videoovervågning. Sådan nogle historier kunne vi jo også sagtens skrive på Frederiksborg Amts Avis.
Meget sjovt egentlig, at vi arbejder i hver sin del af verden, men at vores arbejdsgang egentlig er nogenlunde den samme.
1 kommentar:
Det lyder som om, du har nogle gode dage. Glæder mig til at høre alle detaljerne.
Mange hilsner Marianne
Send en kommentar