USA er kendt for de store forskelligheder - således også oplevelsesmæssigt.
I går mængede vi os med berømte filmstjerner i Hollywood, og i dag slubrede vi i os af den skønneste natur i Sequoia Nationalpark.
Her fik vi en af denne USA-turs allerstørste oplevelser: et møde med en bjørn og hendes to unger.
Pludselig stod de bare inde i skoven og spiste løs af blade og andet vegetarisk. De passede sig selv, og jeg klikkede løs på kameraet.
Sikke en oplevelse!
Billeder fra nationalparken kan ses her.
2 kommentarer:
Fantastisk - var du slet ikke bange??? Hilsen en bekymret redaktør
De var meget stille og rolige, så jeg var ikke bange i selve øjeblikket. Men vi snakkede da om bagefter, at hvis de ville, så kunne de jo have sprunget på os - heldigvis holdt de sig til blade og grene..
Send en kommentar