tirsdag, oktober 28, 2008

Kom kørende til alting

Hvis du er doven, så er USA bestemt stedet at bo.

Her kan du rent faktisk klare de fleste af dagens gøremål - uden at gå en meter.

Selvfølgelig skal du lige selv klare at komme i bad, få tøj på og komme ud til bilen, men derfra er der drive-in hjælp resten af vejen.

Vil du starte dagen med en kop kaffe? Kør ind i Starbucks drive-in, eller en af de andre drive-in kaffebikse. Herefter kan du jo passende køre ind og så noget morgenmad med fra Denny's.

Rensetøjet henter du i drive-in cleaners - og hovedpinepillerne hos Long's Drive-In Pharmacy, hvor det også er muligt at erhverve sig de fleste af dagligdagens fornødenheder.

Frokost og aftensmad kan hentes i skranken hos Taco Bell, In and Out Burger, Carl's Jr., McDonalds, Burger King, Panda eller andre kæder - og aftenens film kan så ganske passende ses i drive-in biografen.

Ingen kommentarer: