mandag, oktober 20, 2008

Så var der bid!!


Søndagsturen gik til den kæmpestore sø, Lake Tahoe, der rummer så meget vand, at hvis man "trak proppen ud", ville hele Californien blive oversvømmet med 35 millimeter vand. Der er 115 kilometer rundt om søen - og flere steder er den op til 500 meter dyb.

Søen er virkelig smuk, OG det var vi ikke de eneste, der havde opdaget. Rigtig mange turister kommer hvert år til søen, hvor de bor på hoteller eller ejer/lejer de kæmpestore træhytter på bjergvæggene langs kystlinjen. Men det gør jo ingenting, når der er plads til alle.


Thomas havde fiskestangen med - og efter at have et par små gnallinger på krogen i Nordcalifornien, og hvor vi ellers har fisket, så fik han en rigtig flot leopardplettet regnbueørred på krogen ved Truckee River, der er det eneste afløb til Lake Tahoe.

1 kommentar:

Daniel Bergstein sagde ...

Det ser jo rigtig lækkert ud..;o)
Var lige inde for at se hvad du anbefaler fra Jette's Diner, hvor jeg skal have mad fra på tirsdag.
Jeg skal hilse fra alle i familien på Bakkevej i Odense...

KH Daniel