onsdag, oktober 29, 2008
Oplevelser på The Merc
Tirsdagens efteruddannelse på San Jose Mercury News bød blandt andet på byrådsmøde i San Jose (billeder), uformelt møde med chefredaktøren (hvor han udspurgte mig om Danmark), rundvisning i rotationspressen af en tidligere Pulitzerpris-vinder, Pete Carey, og besøg i grafikafdelingen på avisen. Noget vi vist ikke har haft på vores avis i årtier.
Især besøget hos grafikerne var mindeværdigt. De tegninger, modeller og grafikker, de laver, var bare helt ekstremt flotte. I øjeblikket forbereder de sig til valget på tirsdag, og det betød, at der blandt andet var portrættegninger af Obama/McCain på tegnebrættet, ligesom en havde travlt med at tegne byer ind på et kort over USA - som senere skulle udfyldes med røde/blå klatter.
En af grafikerne viste mig en bunke af de ting, han tidligere har lavet. En helsides tegning af Queen Mary II, hvor han har sammenlignet det med forskellige ting, læserne kender fra San Jose - for eksempel størrelsen af en lokal park sammenlignet med skibets længde og en længere serie af tegninger i forbindelse med The Sharks playoff-kampe i ishockey for nogle år siden.
Hver dag bragte han en tegning af en ny spiller - de blev meget populære samlerobjekter, men grafikeren fortalte mig, at han nu var meget glad for, at Sharks ikke kom videre til finalen, for han var ved at blive træt af at arbejde over hver dag for at få lavet nye spillertegninger.
Byrådsmødet i San Jose var også en oplevelse for sig. Mødet blev indledt med en bøn - denne gang af en præst, men der kunne også sagtens komme en imam, og afsigelse af pledge of allegiance. Ikke lige noget man oplever på byrådsmøderne i Hillerød, skulle jeg hilse og sige.
Efter det ceremonielle fik byrødderne besøg af repræsentanter fra en ny virksomhed, som har bygget miljøvenligt - og at et ægtepar, som skulle honoreres fra at have reddet deres naboer ud af deres brændende hus. Igen noget af et show - ikke på samme højder som Candlestick Park i søndags, men man fornemmer amerikanernes stolthed og vilje til deres fællesskab.
Selve mødet var ikke særlig spændende. På trods af, at jeg sad med dagsordenen i hånden, kunne jeg overhovedet ikke følge med. For mig at se sprang politikerne fra punkt til punkt, og de mumlede så meget, at jeg ikke rigtig forstod noget.
San Jose Mercury News har et kontor på selve rådhuset, hvor der sidder tre journalister. Derover har avisen en mand i Washington, som dækker nationalt stof. For få år siden havde avisen 400 journalister, nu er man nede på 150.
Det ses overalt, hvor der står tomme skriveborde og kontorbåse. Trist, men det ser jo sådan ud på avismarkedet i hele verden.
Socialisme som fyord
Det er nu sjovt som socialisme er blevet et skældsord i den amerikanske valgkamp. At de værdier, jeg vægter højest, pludselig er noget meget grimt, som McCain/Palin prøver at beskylde Obama for - og som Obama/Biden på det bestemteste prøver at afvise.
Jeg betaler gladeligt min skat i Danmark - og modtager til gengæld de goder, der følger med, med glæde (når systemet ellers virker).
Men det amerikanske samfund er jo helt anderledes skruet sammen, og her gælder det i stedet om at være sin egen lykkes smed - og så betale mindre i skat.
Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge!
NB! Tjek i øvrigt det her link, hvor Biden bliver spurgt, om Obamas politik kan sammenlignes med Karl Marx tanker.

tirsdag, oktober 28, 2008
Kom kørende til alting
Hvis du er doven, så er USA bestemt stedet at bo.
Her kan du rent faktisk klare de fleste af dagens gøremål - uden at gå en meter.
Selvfølgelig skal du lige selv klare at komme i bad, få tøj på og komme ud til bilen, men derfra er der drive-in hjælp resten af vejen.
Vil du starte dagen med en kop kaffe? Kør ind i Starbucks drive-in, eller en af de andre drive-in kaffebikse. Herefter kan du jo passende køre ind og så noget morgenmad med fra Denny's.
Rensetøjet henter du i drive-in cleaners - og hovedpinepillerne hos Long's Drive-In Pharmacy, hvor det også er muligt at erhverve sig de fleste af dagligdagens fornødenheder.
Frokost og aftensmad kan hentes i skranken hos Taco Bell, In and Out Burger, Carl's Jr., McDonalds, Burger King, Panda eller andre kæder - og aftenens film kan så ganske passende ses i drive-in biografen.

Obama vinder i 2. klasse
I dag startede anden del af min efteruddannelse her i USA. I dag, i morgen og valgaftenen på tirsdag den 4. november skal jeg tilbringe på San Jose Mercury News.
Indtil videre har det været en rigtig god oplevelse. På trods af, at min kontaktperson havde barn sygt - og sådan cirka en tredjedel af redaktionen havde meldt sig syge (håber ikke, det var fordi, jeg havde meldt min ankomst), så var folk virkelig venlige og meget interesserede i, hvem jeg var, og hvor jeg kom fra.
Jeg var med til to forskellige morgenmøder, snakkede med fotograferne - og så lykkedes det mig også at komme med ud på en opgave - på Cumberland Elementary School i Sunnyvale, hvor 2. klasserne havde undervisning i valget.
I dag lærte de om Barack Obama og John McCain, hørte lidt om deres fortid og synspunkter, og bagefter skulle de tegne et banner for den kandidat, de vil stemme på ved prøvevalget på deres skole på torsdag.
Det var noget af en oplevelse af høre spørgsmålene fra de seks-syv-årige unger. De ville for eksempel gerne vide, om kandidaterne ikke bare måtte hjælpe hinanden med at vinde, hvorfor McCain ville kaldes en krigshelt og hvad et slogan var.
Kun én ud af 19 elever i klassen ville stemme på McCain, og det er, ifølge både lærerinden, journalisten og bibliotekaren på skolen, et meget godt billede af, hvordan stemmerne kommer til at falde her i Bay Area.
Læs artiklen i San Jose Mercury News.
mandag, oktober 27, 2008
Amerikanerne kan nu det med show
Hvis der er nogen, der forstår at få det ypperste ud af et arrangement, så er det godt nok amerikanerne. Tager du til football-kamp, så tager du ikke bare på stadion, hepper, ser et par mål og går hjem.
Nej, du fylder trucken (eller din RV) op med grill, mad, havestole, bord, drikkelse, fladskærm og merchandise, og så camperer du ellers på parkeringspladsen ude foran stadion, til kampen starter.
Aldrig har jeg set så meget hygge på et sted som foran Candlestick Park i San Francisco i dag, hvor hjemmeholdet 49ers skulle møde rivalerne fra Seattle Seahawks i årets tiende kamp i NFL.
På den kæmpestore parkeringsplads foran arenaen havde tusindvis af familier rettet an med barbeque - og alle var selvfølgelig iført de røde trøjer, 49ers spiller i. Derudover viste de deres tilhørsforhold til SF's hold med stole, grill, kasketter, flag, klistermærker, biler - ALT muligt med 49ers logo.
Meget imponerende!
Meget modsat Danmark, hvor de fleste kvinder ligner idioter i Brøndby- eller FCK-trøjer (men ikke landsholdets, naturligvis), så findes der her en trøje, kasket eller anden beklædning, der klæder de fleste.
Alle har noget merchandise på - så der var selvfølgelig ikke anden udvej, end jeg måtte investere i en 49ers-kasket. Thomas var noget mere beskeden - han købte sig en kæmpemæssig pegefinger, så han kunne pege ned på spillerne på banen.
Inde på stadion var der heller ikke sparet på noget. Der var fyrværkeri, da spillerne løb på banen, 49ers cheerleaders, som selvfølgelig hedder Gold Rush, var ofte på banen - afløst af husorkesteret Niner Noise, reklamer eller indslag med tidligere spillere, der blev hyldet undervejs i de fire quarters.
Før kickoff blev nationalsangen sunget, og her gik det lige pludselig op for mig, hvorfor amerikanerne er så patriotiske. De hylder deres land til det yderste - med smuk nationalsang og tanker til tropperne i Irak og Afghanistan.
Ikke et øje var tørt.
Det var der heller ikke, da en fyr pludselig friede til sin kæreste otte rækker skråt bag os. Begivenheden blev selvfølgelig foreviget af de omkringstående venner, ligesom nærmeste veninde ikke var mere end et par sekunder om at ringe op og fortælle omverdenen om frieriet.
Alt imens gik kampen videre på banen. Selvom sådan en kamp består af fire quarters (altså 4x15 minutter), så var selve kampen ikke slut før efter to en halv-tre timer.
For ud over de almindelige spilstop, ja så skal der altså også lige være tid til reklamepauser, musik, cheerleaders - og, som tidligere nævnt, hyldest af tidligere spillere.
Og selvom Seahawks vandt 34-13 over hjemmeholdet 49ers, så var det her den fedeste oplevelse. Det fedeste show.
Jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg skal se football - om en uges tid, hvor der er college football med Stanford Cardinals på programmet.
søndag, oktober 26, 2008
Møde med bjørnemor
USA er kendt for de store forskelligheder - således også oplevelsesmæssigt.
I går mængede vi os med berømte filmstjerner i Hollywood, og i dag slubrede vi i os af den skønneste natur i Sequoia Nationalpark.
Her fik vi en af denne USA-turs allerstørste oplevelser: et møde med en bjørn og hendes to unger.
Pludselig stod de bare inde i skoven og spiste løs af blade og andet vegetarisk. De passede sig selv, og jeg klikkede løs på kameraet.
Sikke en oplevelse! Billeder fra nationalparken kan ses her.
lørdag, oktober 25, 2008
Stjernemagnet
Jeg ved ikke, hvad det er med mig, men en eller anden tiltrækning på stjerner må jeg have.
Således har vi nærmest væltet os i kendte mennesker i de tre dage, vi har været i Hollywood.
Onsdag så vi (måske) Jeniffer Aniston og kæresten John Mayer. Vi sad på en bar overfor The Tower Hotel, hvor der er en meget fin restaurant, som alle stjernerne spiser på.
I mere end en time stod først fem-ti stykker - og siden 20-25 paparazzier klar til at forevige øjeblikket, hvor parret kom ud af restauranten.
Vi ventede i spænding på baren på den modsatte side ad gaden, og da Jeniffer og John (måske) kom ud, så gik det meget stærkt. Parret kørte nemlig afsted i deres beige Hummer - og der var tonede ruder i bilen, så jeg har egentlig kun rygtebørsens ord for, at det var de to, jeg så.
Så er jeg lidt mere sikker i min sag med hensyn til de stjerner, jeg så torsdag. Her var vi på vej ud at spise, og gik ad Hollywood Boulevard ned mod Sunset Boulevard. Pludselig var der stor påstandelse ved El Capitan, der er en biograf.
Den røde løber var rullet ud, og en kødrand af fotografer blitzede løs. Det var et øjeblik, jeg ikke kunne lade gå fra mig, så vi måtte lige hen og kigge.
Her så vi både Charlize Theron fra "Monster" og Neve Cambell, som blandt andet har spillet med i "Scream" og "Vi blir' i familien".
I dag har vi været i Santa Monica. Vi var i biffen for at se den nye film med Angelina Jolie, "Changeling" (rigtig rigtig god i øvrigt), og da vi gik ud, opdagede vi, at vi havde været i biografen med Billy Crystal.
Så jeg har da vist fået min portion af filmstjerner her i Hollywood! Selvom det ser ud som om, vi gik glip af Selma Hayek...
Til gengæld har jeg lige fundet ud af, at kvinden i den røde pailletkjole er Natalie Imbruglia - hende der engang sang "Torn".
tirsdag, oktober 21, 2008
Powershopping a la Mary
Engang imellem må man gerne forære sig selv noget rigtig lækkert.
Især når man kan finde tingene meget billigere på nettet, end i butikkerne. Så nu er jeg altså et par superfede Prada-solbriller rigere - ikke til $245, som i butikkerne, men til $170. Hehe...
Og Mary, ja hun har selvfølgelig også fundet fidusen - nok ikke den med at handle på nettet (det behøver hun vist ikke), men med de fede briller.
Nu vil jeg sidde og stirre længselsfuldt på postkassen, til UPS ankommer med min pakke.

Et lille pust af hjemlig hygge
Når man sådan er i udlandet i længere tid og pludselig får trang til lidt hjemlig, skandinavisk hygge, så er det da godt, at Ikea aldrig er længere væk end en god køretur.
Således meldte trangen sig til noget hjemligt i torsdags, og jeg måtte indstille gps'en på Ikea East Palo Alto. En køretur på tyve minutter, og så var jeg "hjemme" blandt de navnkundige sofaer som Ektorp og Beddinge, den klassiske Billy-reol, Lack-serien, de store bloklys, billige servietter og køkkenudstyr i massevis.
For hvor er det dog dejligt at træde ind et sted, hvor man nærmest ikke behøver tænke over, hvor man går henad - denne Ikea, og mange andre, er således indrettet præcis ligesom Ikea i Gentofte, som jeg også jævnligt frekventerer. Så det var bare om at styre mod dyne/pude-afdelingen og efterfølgende mod køkkenafdelingen - og så mod udgangen.
Det er ikke første gang, jeg har søgt mod det store, svenske møbelhus for at få styret min skandinaviske trang til noget bekendt. Dengang jeg boede i Prag, tog vi ofte metroen helt ud for enden af den gule linje for at spise svenske kjöttbullar og købe Marabou-chokolade. Og da Thomas boede i Geneve, måtte vi også i Ikea for at købe udstyr til lejligheden.
Det ved man lissom hvad er!

mandag, oktober 20, 2008
Så var der bid!!
Søndagsturen gik til den kæmpestore sø, Lake Tahoe, der rummer så meget vand, at hvis man "trak proppen ud", ville hele Californien blive oversvømmet med 35 millimeter vand. Der er 115 kilometer rundt om søen - og flere steder er den op til 500 meter dyb.
Søen er virkelig smuk, OG det var vi ikke de eneste, der havde opdaget. Rigtig mange turister kommer hvert år til søen, hvor de bor på hoteller eller ejer/lejer de kæmpestore træhytter på bjergvæggene langs kystlinjen. Men det gør jo ingenting, når der er plads til alle.
Thomas havde fiskestangen med - og efter at have et par små gnallinger på krogen i Nordcalifornien, og hvor vi ellers har fisket, så fik han en rigtig flot leopardplettet regnbueørred på krogen ved Truckee River, der er det eneste afløb til Lake Tahoe.
søndag, oktober 19, 2008
Californiens fantastiske kystlinje
I dag har vi været en tur nede af kysten mod syd - ad Highway 1 til først Santa Cruz, så Monterey og akvariet, siden Carmel-By-The-Sea og så Big Sur.
I Santa Cruz spiste vi brunch på Linda's Seabreze Cafe (fantastisk hyggeligt sted). Vi rundede lige det store pariserhjul og byen Carmel-By-The-Sea, hvor Clint Eastwood engang har været borgmester, før turen gik langs kysten til Monterey.
Her ligger et kæmpestort akvarium grundlagt af David Packard, som også grundlagde computerfirmaet Hewlett-Packard. Her er det mest fantastiske dyreliv med blandt andet hajer, rokker, oddere, pingviner, sæler, søløver og blæksprutter.
Dagens højdepunkt for mig var nu endnu et møde med stillehavskysten, Big Sur, som den 150 kilometer lange kystlinje fra Carmel til Hearst Castle kaldes. Det er bare så fantastisk at se det kæmpestore blå hav, bølgerne, dyrelivet, sandbanker og klippet. Smukt og på samme tidspunkt meget råt!
Billeder fra turen kan ses her.
torsdag, oktober 16, 2008
Alle kan følge med
Man skal passe på, hvad man lægger ud på nettet af skarpe ytringer, spøjse billeder og andre gode ting. Det måtte en ung politibetjent i dag sande, da hun blev dømt for racisme på nettet.
Den 33-årige kvinde havde på sin blog brokket sig over, at hendes weekendtur til Sverige blev suspenderet, fordi hun skulle på vagt under urolighederne på Nørrebro.
Ytringerne var naturligvis forbeholdt de venner, som hun vidste fulgte med på bloggen. Hun havde bare ikke tænkt over, at alle kan læse med. Din chef, din mormor, din ekskæreste - ja, sågar dit største idol, PET eller statsministeren.
Så man skal nok lige tænke sig om en gang eller to, før man kaster sig ud i racistiske ytringer, nøgenbilleder eller andet, der kan provokere eller blive et problem på et senere tidspunkt. Også selv om man er godt gal i skralden i skrivende stund.
Ytringer på nettet er nemlig meget svære at slette - og de kan ofte findes meget nemt igen bare ved en simpel Google-søgning.

Vi er nu meget ens
Så er de to første dage af min efteruddannelse her i USA overstået. Indtil videre er min konklusion, at vi nok egentlig laver nogenlunde den samme journalistik - på nogenlunde samme måde.
Selvfølgelig er der lokale forskelligheder - blandt andet, at der findes bjergløver og at folk bliver skudt og/eller overfaldet noget oftere her, så historierne er lidt vildere. Ligsom der bare bor flere her i området, så historierne måske ikke bliver ligeså lokale, som hvis man skriver om Meløse eller Nr. Herlev.
Men alligevel - vinklerne er de samme: En mand vil gerne bygge et supermarked, naboerne klager, der skal laves lokalplan osv. Eller overfald i området omkring den lokale togstation - og de efterfølgende overvejelser om videoovervågning. Sådan nogle historier kunne vi jo også sagtens skrive på Frederiksborg Amts Avis.
Meget sjovt egentlig, at vi arbejder i hver sin del af verden, men at vores arbejdsgang egentlig er nogenlunde den samme.

onsdag, oktober 15, 2008
Hvis du ser en krokodille i dit badekar...
"Hvis du ser en krokodille i dit badekar. Skal du ikke være bange for den er så rar. Bare giv den en kop kaffe og en god cigar".
Sådan lyder rådet i en gammel børnesang, hvis man ser en krokodille på sit badeværelse. Anderledes lyder rådet fra sheriffen i San Mateo County, hvis man møder i puma (på engelsk mountainlion) på sin vej.
Så skal man:
Og så ellers holde sig fra at vandre og cykle i øde området, ligesom man skal holde et ekstra øje på sine børn.
Gårsdagens puma i San Mateo er i øvrigt endnu ikke fundet. På trods af en stor eftersøgning i området, blev eftersøgningen afblæst.
Ifølge sheriffen bor findes der mellem 4000-6000 pumaer i Californien. Siden 1890 er 14 mennesker dog blevet angrebet af bjergløver.

- Ikke løbe
- Ikke vende ryggen til
- Larme og virke så stor som muligt
- Åbne sin jakke, hvis man har sådan en på
- Hæve armene op over hovedet
- Kaste ting på dyret
Og så ellers holde sig fra at vandre og cykle i øde området, ligesom man skal holde et ekstra øje på sine børn.
Gårsdagens puma i San Mateo er i øvrigt endnu ikke fundet. På trods af en stor eftersøgning i området, blev eftersøgningen afblæst.
Ifølge sheriffen bor findes der mellem 4000-6000 pumaer i Californien. Siden 1890 er 14 mennesker dog blevet angrebet af bjergløver.
Pumaen, drengen og 49'ers
En puma, der bliver ramt af en bil på motorvejen, og som nu er forsvundet, en beruset teenager, der kører galt og efterlader sine to venner svævende mellem liv og død i den brændende bil, gemmer sig bag et hus og slår ud efter betjenten, da han bliver fundet, og et møde med to 49ers-spillere.
Det er åbenbart hverdagen på en amerikansk lokalavis.
Det er i hvert fald, hvad jeg har oplevet på min første dag på Palo Alto Daily News, hvor jeg er i to dages praktik i forbindelse med min efteruddannelse.
Uden at negligere mit arbejde på Frederiksborg Amts Avis, så sker der godt nok noget mere her i Bay Area. Et område, der selvfølgelig er noget tættere befolket end Nordsjælland, men alligevel..
På trods af de vilde historier om pumaer og mere eller mindre berømte football-spillere, så tager journalisterne her det nu meget roligt. Historien om løven bliver der fulgt op på fra skrivebordet, mens politiradioen drøner derudaf med nye historier. Der er nye overfald og skyderier hver dag, så det er altså ikke noget, der får dem synderligt op af kontorstolene.
Eftersom journalisterne blev hjemme på pinden i dag, så måtte jeg med fotografen ud. Han var alene ude på en opgave på 49'ers Academy, en skole for børn, der har haft det svært i det almindelige skolesystem.
49'ers sponsorerer solceller og miljøvenlig energi på skolen, og det blev foreviget med football-spillerne Eric Heitmann og Tony Wragge som trækplastre og assembly-medlemmet Ira Ruskin som politik ping.
Ret sjovt at opleve sådan noget - for mig var det i hvert fald ikke bare "another day at the office".
Jeg har taget et par billeder af dagens oplevelser, som er lagt ind i det blandede fotoalbum (find billederne sidst i albummet).
P.s. Jeg skal i øvrigt "møde" spillerne fra 49ers igen den 26. november, når Thomas og jeg skal på Candlestick Stadium og se San Francisco 49ers spille mod Seattle Seahawks.

tirsdag, oktober 14, 2008
Cannabis fremfor alkohol
USA er nu et ganske særligt land. For eksempel hvad angår reklamer - både i radioen og på tv.
Således hørte vi forleden en radioreklame for dildoer ("nu købt af mere end ti millioner mennesker" ?!), og man går heller ikke ad vejen for en lang, rosenrød anbefaling af en screening for brystkræft, ligesom en reklame for Viagra gennemføres ligeså naturligt, som var det vaskepulver, de prøvede at sælge mig - dog med den advarsel, at man liiige skal besøge sin læge, hvis man har haft jern på i mere end fire timer.
Jojo...
Mest overrasket blev jeg dog forleden i bilen, hvor der i radioen var en lang reklame, der fortalte om de mange fordele ved cannabis fremfor alkohol.
"Mange mennesker dør af alkoholforgiftning hvert år, men ingen er endnu døde af cannabis-forgiftning", forlød det i reklamen, som også henviste til en hjemmeside, jeg desværre ikke kan huske lige nu.
Jeg lover, at skrive linket her, så snart jeg hører reklamen igen!
Og nu - i skrivende stund, er der en reklame for en undersøgelse for leverkræft på CNN. Det er sgu da makabert!
Så hellere de danske reklamer for svamp og diarré. Det er lissom ikke så grænseoverskridende...

mandag, oktober 13, 2008
Weekend i Weaverville
Fredag, lørdag og søndag blev tilbragt i Nordcalifornien, nærmere i den lille by Weaverville, der er en tidligere guldgraverby.
Omkring er der masser af smukke floder, så det passede jo meget godt, at Thomas havde taget fluestængerne med.
Han fik lov til at fiske, alt imens jeg fordrev tiden med at slentre rundt i Weaverville, være til Salmon og Healing Arts Festival og besøge byens museum (det tog så en time - samlet).
Søndag kørte vi ud til kysten, hvor vi frekventerede indtil flere Reedwood-parker.
Billeder fra turen kan nydes via dette link.
fredag, oktober 10, 2008
Tilbage på skolebænken
I dag har jeg besøgt Palo Alto Daily News. Den ene af de to aviser, jeg skal "i praktik" hos i forbindelse med min efteruddannelse her i staterne.
Jeg følte mig straks hjemme i redaktionslokalet. For ganske som derhjemme på redaktionen i Hillerød, så var der lidt rodet, maskinerne var ikke det allernyeste kram - og journalisterne så også helt menneskelige ud. Eneste forskel var faktisk "kontorbåsene", som man også ser i film - og så det lidt brune tema. Det har vi da heldigvis ikke på FAA.
Nu glæder jeg mig bare til mine første to praktikdage - på tirsdag og onsdag, hvor jeg skal se på, hvordan de laver lokale nyheder i Californien. Gør de det mon på samme måde, som i Danmark?
Og jeg glæder mig! Også til ugen før det amerikanske valg, hvor jeg drager til San Jose for at besøge San Jose Mercury News. Der skal jeg være to dage i ugen før valget - og på selve valgaftenen.
Det bliver SÅ spændende (og I kan selvfølgelig læse med på bloggen)!

torsdag, oktober 09, 2008
Hvem vil give 40.000 kroner for en billet?
Jeg sidder og kigger på koncert-billetter.
Både Coldplay, Madonna, Weezer, Oasis og Metallica spiller i området, mens jeg er i Californien. Madonna spiller blandt andet i Las Vegas i den weekend, vi har planlagt at tage dertil med Turf og Mette.
Billetter starter fra 1200 kroner - og går op til, og hold nu fast, 40.711 kroner. Men så kommer man altså også til at sidde på forreste række i MGM Grand!
Jeg tror nu nok, jeg har andet, jeg ville bruge de 40.000 kroner på - hvis jeg havde dem!

De rigtige Mavericks klager sig
I valgkampen er ordet "maverick" ofte blevet brugt om John McCain - især af vicepræsidentkandidat Sarah Pailin, der nærmest ikke sagde andet end "soccer moms", "Joe sixpack" og "maverick" under vicepræsidentdebatten i sidste uge.
Men nu er efterkommerne af Samuel Augustus Maverick (1803-1870), den texanske kvægejer, som udtrykket stammer fra, blevet godt gale i skralden. Udtrykket betyder, at han er independent minded - uafhængigt tænkende/sindet, en person, der ikke følger gruppen. Samuel Maverick blev opfattet som uafhængigtsindet, fordi han ikke ville mærke sine kvæg som de andre farmere i området.
På CNN klager efterkommerne her til morgen deres nød. De fortæller, at omtalen af John McCain som en maverick, får dem til at ville skyde fjernsynet. De synes, det lyder som fingernegle på en tavle, når familienavnet bliver brugt rosende om den republikanske præsidentkandidat.
Med til historien hører, at Maverick-familien er demokrater. Så de havde nok ikke brokket sig, hvis det var Barack Obama, der havde brugt familienavnet i sin kampagne.

I kø for lækre kager
Forleden, da jeg frekventerede Stanford Shopping Center, så jeg en meget lang kø. Hvad pokker er det, tænkte Mai - og jeg måtte selvfølgelig hen og kigge.
Det var disse cup cakes, amerikanerne gladeligt stod i kø for at købe. Jeg har endnu ikke selv smagt. Men det skal ske på et tidspunkt!
Det var disse cup cakes, amerikanerne gladeligt stod i kø for at købe. Jeg har endnu ikke selv smagt. Men det skal ske på et tidspunkt!
Indian summer
Jeg har tilbragt en uge i Californien nu, og hold da op, hvor har vejret bare været lækkert! Så lækkert, at jeg har været nødt til at investere i shorts, knickers, sandaler og et par ekstra ballerinaer - ja, det ér virkelig synd for mig!
Normalt er vejret altså ikke så godt, fortalte vores udlejer i dag. Hun tøvede ikke med at kalde fænomenet for "indian summer", og forklarede så også, at hun mistænkte tsunamien for et par år siden for at være udslagsgivende for, at vejret har ændret sig.
Jorden blev slået ud af kurs af bølgen, fortalte hun til os to måbende danskere, som vist bare endte med at konstatere, at der måske også bare kunne være en naturlig forklaring...den globale opvarmning - eller bare millioner af års udviklings skyld.
Tjo, der er mange meninger om årsagen - men varmt, det er det!
Der er i øvrigt nye billeder.

mandag, oktober 06, 2008
Run like a girl
I dag har jeg været ude for at afprøve mine nye løbesko, og de var ganske gode. Hermed har jeg også taget min første løbetur på amerikansk jord. Her møder man ikke katte på sin vej, men derimod egern - og masser af dem.
Selvom jeg nu er kommet i gang med løberiet herovre, så kommer jeg nok desværre ikke i form til en maraton - eller bare en halvmaraton - inden den 19. oktober, hvor der er Nike Woman's Maraton i San Francisco med temaet "Run like a girl" - det ser ellers bare SÅ fedt ud!!
Da vi var i San Francisco i fredags for at hente mine nye løbesko - i NikeTown (navnet siger næsten sig selv, når der er Nike i fire etager), var der merchandise for løbet overalt i butikken. Alt fra strømper, til shorts, tasker, t-shirts og mange forskellige jakker og sweat shirts - selvfølgelig i Nike, og selvfølgelig i pigefarver som pink og turkis.
Øv, jeg ville gerne, med god samvittighed, kunne krybe i sådan en sej jakke og sige "I did it", men det bliver sgu nok lidt svært. Og de har desværre ikke en ti-kilometer på programmet...den tror jeg ellers lige, jeg ville kunne klare...

Det kan da ikke være så svært?
Hvordan kan det være, at jeg kan se to hele afsnit af Grey's online på ABC.com uden nogen som helst problemer, og at jeg så hverken kan komme til at se net-tv på TV2 eller DR. Heller ikke engang Update?? Hvad sker der for de danske tv-stationer?
En halv John Muir
For et par år siden holdt Thomas og jeg sommerferie i Rom. Kristina, som jeg har gået i folkeskole med, og Jacob, som Thomas og jeg gik i gymnasiet med, kiggede forbi et par dage på vej til deres road trip udi det italienske.
Rom blev nydt fulde drag, blandt andet med god mad og vin, og mens pigerne sludrede om løst og fast (som veninder jo gør), så snakkede drengene om en af deres drømme - at følge i John Muirs fodspor.
John Muir var en pioner, som frem til sin død i 1914 kæmpede for oprettelse af nationalparker, blandt andet i Californien. Det var blandt ham, der fik gjort Yosemite til nationalpark. John Muir vandrede tværs gennem Yosemite, på en 340 kilometer lang tur, og det er den tur, de gamle gymnasiedrenge drømmer om at gennemføre.
Da ferieselskabet skulle hjem fra hyggeaftenen i Rom var alle taxaer forsvundet, og ikke en eneste bus kørte. Det betød, at vi måtte tværs gennem byen på gåben. Ikke en uovervindelig faktor for nogen af os, men det var det alligevel lidt for mig, der bestemt ikke mente, at vi skulle gå så langt midt om natten.
"Jeg skal ikke gå en halv John Muir", lød den bitre kommentar, hvorefter jeg stolprede afsted - helst ti meter foran de andre. Og jeg ville ikke snakke med nogen!
Næste morgen var jeg selvfølgelig lidt flov over min kiksede opførsel. Jeg sagde underdanigt undskyld - og var således genstand for lidt gas i løbet af dagen.
Men i dag, to år efter, har jeg måske fået oprejsning. Nu har jeg nemlig gået en halv John Muir. Eller okay - så 1/50-del John Muir. I Yosemites smukke nationalpark.
Hvordan det gik, kan læserne se på billederne her.
Update torsdag: Okay - her fire dage efter vores overnatning i Curry Village, læser man så det her i den lokale avis. Lidt skræmmende...
lørdag, oktober 04, 2008
DROP, COVER AND HOLD ON!
Som de fleste sikkert ved, ligger San Francisco og hele Bay Area lige ovenpå San Andreas-forkastningen. Det betyder, at man sådan set bare går og venter på et kæmpemæssigt jordskælv, i staterne kaldet The Big One, der får det hele til at brase sammen.
Det havde jeg egentlig ikke tænkt det helt store over, før jeg i går sad og læste i San Francisco Chronicle. På bagsiden, sammen med vejret, er der en oversigt over det sidste døgns jordskælv.
Og så gik det faktisk op for mig, at der er flere hundrede små jordskælv hver eneste uge - i hele staten + Nevada. Lidt overraskende, synes jeg. Sidste jordskælv i Menlo Park, hvor vi bor, var i torsdags - heldigvis var det ikke så stort. Jeg mærkede i hvert fald ikke noget til det, men det var også fire kilometer under jorden.
Heldigvis, så er der her lidt hjælp til, hvad man skal gøre, hvis jordskælvet kommer. Det handler blandt andet om at være forberedt og blive indenfor. Her skal man holde fast i et tungt møbel og holde sig langs væggen. Hvis man ligger i sengen, skal man sørge for at få en pude over ansigtet meget hurtigt. Hvis man er udenfor, så skal man holde sig fri af højspændingsmaster og andet ubehageligt, og ellers blive i sin bil.
Og så lyder mantraet ellers: DROP, COVER AND HOLD ON!

fredag, oktober 03, 2008
Lækre mærker på rad og række
Diane von Furstenberg, Chanel, DKNY, Marc by Marc Jacobs - OG Manolo Blahnik... Det er altså ikke lige mærker, man sådan lige vælter sig i i Danmark.
Men det er det altså i USA, hvor der er hele afdelinger med de fine mærker - og hverken i Bloomingdales eller i Macys tøver de med at sætte priserne godt ned. Derfor har jeg i dag stået og bladret to kæmpemæssige stativer med Diane von Furstenberg, Marc Jacobs - og French Connection igennem - alt sammen nedsat med 40 procent.
Jo tak, og også størrelserne har de "sat" omkring to størrelser ned, så alt er jo skønt!
Desværre fandt jeg ikke lige noget, der passede helt perfekt. Det skulle da lige være mine nye vandrestøvler, som jeg fandt nedsat til 39 $ - omkring 200 kroner i en friluftsbutik. Det var et godt køb, som skal afprøves i Yellowstone i weekenden.

Not so laughable
"Tonight, I'm going to Pasadena to see the vicepresident debate, and make some fun of Sara Pailin".
Vi sidder på en restaurant i Palo Alto, og jeg lytter med ved naboen, for ved siden af os sidder en kvinde og hendes mor, og kvinden skulle altså til en forstad i Los Angeles for at se vicepræsidentdebat - og få et godt grin af republikanernes vp-kandidat, ligesom de i øvrigt også gør det på for eksempel CNN.
Desværre, så kunne kvinden her også se alvoren i, hvad der kan ske, hvis Sara Pailin og John McCain bliver valgt.
"It's laughable, but it's not laughable because she could be Americas next vicepresident"...
Tja, jeg kan jo kun give hende ret.
Og nu bliver det så spændende at se, hvem af de to, der vinder debatten i aften.
Abonner på:
Opslag (Atom)