Hvorfor er det egentlig, at vi lærer vores børn, at det er så forfærdeligt at bande?
Jeg mener, vi gør det jo allesammen i større eller mindre grad - og helt ærligt, er det så slemt?
Selvfølgelig er det ikke særlig pænt at sige sgu, kraftedeme og fanden i hver sætning, man fyrer af. Men sådan er det jo heller ikke. Og bandeord er vel en del af ordforrådet.
Vi bruger vel også bandeordene til at nuancere og gradbøje de sætninger, vi siger til hinanden.
Så ja, jeg synes egentlig, det er en smule sippet, hvis man slet ikke må bande.
mandag, juli 27, 2009
tirsdag, juli 21, 2009
Min nye dille
Jeg har fået en ny hobby. En afslappende og afstressende en af slagsen. Jeg er blevet helt vild med at male i Mandalas-malebøger.
Det startede egentlig med, at jeg købte en malebog til en lille pige. Men det endte med, at jeg, meget modent, var ved at snuppe bogen fra hende - så nu har jeg købt en voksen-malebog til mig selv. Og siden har farveblyanterne og blyantspidseren nærmest ikke stået stille.
Der bliver malet i S-toget på vej til arbejde og i sengen om aftenen, når jeg skal stresse ned. For det giver en super ro, sådan at sidde der og male - gerne med lidt lyd i ørerne. Det kan anbefales!
Man behøver ikke smutte i boghandlen for at købe Mandalas. De kan også downloades gratis fra nettet.
Det startede egentlig med, at jeg købte en malebog til en lille pige. Men det endte med, at jeg, meget modent, var ved at snuppe bogen fra hende - så nu har jeg købt en voksen-malebog til mig selv. Og siden har farveblyanterne og blyantspidseren nærmest ikke stået stille.
Der bliver malet i S-toget på vej til arbejde og i sengen om aftenen, når jeg skal stresse ned. For det giver en super ro, sådan at sidde der og male - gerne med lidt lyd i ørerne. Det kan anbefales!
Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen:
»Mandalas malebøgerne holder hjernens opmærksomhed fanget længe og er gode til at stimulere koncentration.«
Man behøver ikke smutte i boghandlen for at købe Mandalas. De kan også downloades gratis fra nettet.
Ventetidens fortællinger
I fredags var jeg strandet i Kastrup sammen med en masse andre mennesker.
Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.
Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.
Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.
Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!
Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.
Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.
Jeg er stadig enig!
Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.
Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.
Vores fly var forsinket - først en halv time, og så pludselig halvanden time. Men vi fik ingen besked om grunden, og folk man kunne spørge, var der ingen af.
Jeg satte mig stille og roligt med min iPod i ørerne og tegnede i, hvad der er min nye dille - min Mandalas-tegnebog. Rundt omkring mig begyndte de andre flypassagerer at snakke sammen.
Nysgerrig som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sidde og lytte lidt rundt omkring.
Min sidemand til venstre - hun var træt af ventetiden. Ringede hjem til sin mor og far og beklagede sig. Selv den kæmpestore Charles de Gaulle-lufthavn i Paris, kunne finde ud af det. Og så kunne det ikke engang fungere på en indenrigsflyvning i Danmark!
Mine to sidemænd på den anden side fik sig en god snak om den enes hjemland, Ukraine. Og overfor mig havde to familier sat hinanden stævne, hvor der blev udvekslet minder fra de netop overståede ferier i henholdsvis Norge og London.
Ventetiden i lufthavnen fik mig til at tænke på et af mine gamle mantraer: At alle mennesker har en historie og noget spændende at fortælle.
Jeg er stadig enig!
Og jeg fik helt vildt meget lyst til at have en blok frem og få dem til at fortælle deres historier.
Men jeg nåede det ikke. For pludselig landede flyet, og vi skulle boarde. Og 25 minutter efter var jeg fremme ved min destination, og passagererne var igen spredt for alle vinde.
onsdag, juli 01, 2009
I regn og slud..
Det er sgu da utroligt, at man aldrig bliver tilfreds!
Når det er koldt, så vil vi have sommer. Og nu her hvor solen bager, så beder vi til, at det bliver bare en lille smule køligere, så vi kan holde ud at være til. Nogle mennesker drømmer endda om vinterstøvlerne, kælken og skiferien.
Eller også er det ferie, vi sukker efter.
For hvis jeg havde lidt mere ferie, så ville jeg da være tilfreds - lige meget, om det var sne, slud, hagl, regn eller solskin..
Når det er koldt, så vil vi have sommer. Og nu her hvor solen bager, så beder vi til, at det bliver bare en lille smule køligere, så vi kan holde ud at være til. Nogle mennesker drømmer endda om vinterstøvlerne, kælken og skiferien.
Eller også er det ferie, vi sukker efter.
For hvis jeg havde lidt mere ferie, så ville jeg da være tilfreds - lige meget, om det var sne, slud, hagl, regn eller solskin..
søndag, juni 28, 2009
En perle i Jægergårdsgade
Jeg har opdaget et fantastisk sted. En perle, kan man velsagtens kalde det. Helt uden at lyve eller overdrive.
Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".
For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!
Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.
På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!
For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.
Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..
Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.
Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!
Stedet hedder Bistro 65. Det ligger i Jægergårdsgade i Århus, og var tidligere en bodega. Det er det ikke mere, selvom tidligere tiders stamkunder engang imellem forvilder sig ind en sen aften. Men det er stadig et sted, hvor man kunne fristes til at nynne "where everybody knows your name..".
For ikke bare er der fantastisk mad. Der er også helt enormt hyggeligt, ikke en tallerken eller et stykke bestik er ens, og så er der en fantastisk betjening!
Vinen, den drikker du bare så meget af, du kan. Så afregnes der pr. glas.
På Bistro 65 er en tjener ikke bare en tjener. Når menukortet skal gennemgås, sætter dagens vært sig ned ved bordet og dissekerer ordene bag dagens retter, som var det hjemme ved køkkenbordet. Så føler man sig hjemme!
For det meste, så behøver menuerne nu ikke at blive gennemgået, for helt ekseptionel er stedets bøf, som er en peberbøf, der flamberes nede ved bordet i sherry og brandy.
Men skønne er for eksempel også den treretters bondemenu, koldskålen med de friske danske sommerjordbær og sneglene i hvidløgssmør. Mmmm..
Om søndagen, men desværre kun om søndagen, for den megen lækre mad kræver meget forberedelse og plads i køkkenet, er der brunch. Landets bedste brunch, kan jeg vist godt skrive, uden at træde nogen over tæerne.
Prøv selv! Gerne det hele. Og tag gerne mig med!
torsdag, juni 25, 2009
Er det mam? Nej, det er det ikke!
Hvad er det egentlig der gør, at det altid er det usunde og ofte ikke engang velsmagende mad, der trækker?
Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.
Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.
For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.
Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.
Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?
Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?
Jeg mener, hvorfor er det egentlig, at man køber en McDonalds-menu - selvom alle ved, at det tager fem minutter og en bøvs, før man er sulten igen. Og det er jo heller ikke ligefrem fordi, sådan en menu bugner af næring.
Og det er jo heller ikke kun os voksne, der lader os lokke af de usunde kosttilbud.
For nylig er en lille treårig prinsesse kommet ind i mit liv, og forleden var vi to en tur i SuperBrugsen, og der gik ikke længe, før hun havde fået mig lokket til både Coco Pops og Kinder Mælkesnitte.
Selvom hendes far fortæller mig, at hun aldrig tidligere har smagt mælkesnitterne, så styrede den lille pige direkte hen mod kølemontren og mælkesnitterne - der ganske belejligt at placeret på nederste hylde, så også den med lidt kortere ben kan finde dem uden problemer.
Hvad er det så, der gør, at små børn bare instinktivt ved, at de her vamle reklameprodukter er dem, de skal have? Der må jo være nogen, der fortæller dem det?
Er der skjulte reklamer i børneprogrammerne? Er det pædagogerne i børnehaven, der får provision? Eller er det bare os voksne, der i et svagt øjeblik forfalder til at sige ja til den dårlige mad, fordi det er det nemmeste?
torsdag, juni 11, 2009
Træt..
Der er ikke noget at sige til, at man rundt om i verden bruger manglende søvn som torturmetode.
Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!
Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.
Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..
Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..
Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!
Jeg har ikke kunnet sove de sidste tre-fire dage, og jeg er ved at blive sindssyg. Og jeg er træt!
Hver aften, når jeg lægger mig til at sove, så tænker jeg - "uha, jeg er træt", slukker fjernsynet, lyset og lukker øjnene. Og så ligger jeg ellers og vender og drejer mig, til klokken blive noget ligende tyve minutter i stå op tid.
Og jeg har vel at mærke hverken jetlag eller spædbørn i huset..
Jeg forsøgte mig med løb både mandag og i går, men det virkede ikke. Måske skal jeg drikke mig fuld? Eller bare holde mig vågen helt vildt længe. Det plejer også at hjælpe, hvis jeg læser noget, der ligner lektier..men jeg går jo ikke i skole længere.. Og det er måske også liiiige, at strække den noget..
Håber, det bliver bedre fra i morgen, når jeg går på ferie. Der kan jeg da i hvert fald sove længe. Det har jeg da fortjent!
torsdag, maj 28, 2009
Dobbeltfantastisk aften
Intimkoncert med Tina Dickow og FC Barcelona som Champions League-mestre. På én og samme aften. Så bliver det vist ikke bedre!
tirsdag, maj 19, 2009
Mums!
Lørdag aften var jeg blevet inviteret på date af min far, der har særdeles gode kontakter i restaurationsbranchen i Svendborg.
Min far har næse for at finde lækre spisesvampe og andre skønne ting i skovbunden, og det giver af og til carte blanche til spisearrangementer af den virkelig gode slags.
Denne gang stod den på "The Re-Union" på Restaurant no. 5 på havnen.
Alt i alt otte retter - inklusive "renser" og dessert. Superlækkert - og med indtil flere superfantastiske smagsprøver på øl, cider, rød- og hvidvin.
Jeg har forsøgt at forevige et par af retterne, der kan nydes, synsvis, her.
Den første lille starter, et lille stykke brød med unghanelever som mousse, fik jeg desværre ikke taget billede af. Men ellers følger her:
Muslinger på stribe (lavet af Linemuslinger fra Svendborg - MEGET LÆKRE!)
Rejer på Eurorail
Asparges - OG
En lækker tartelet, der også hørte til aspargesretten
Så var der gulerodsrenser
Og siden Fynsk Glad Gris - immiteret kølle med majssalat
Vi sluttede af med chokolade vs rababer
Og Æbler Leonart Cohen
Min far har næse for at finde lækre spisesvampe og andre skønne ting i skovbunden, og det giver af og til carte blanche til spisearrangementer af den virkelig gode slags.
Denne gang stod den på "The Re-Union" på Restaurant no. 5 på havnen.
Alt i alt otte retter - inklusive "renser" og dessert. Superlækkert - og med indtil flere superfantastiske smagsprøver på øl, cider, rød- og hvidvin.
Jeg har forsøgt at forevige et par af retterne, der kan nydes, synsvis, her.
Den første lille starter, et lille stykke brød med unghanelever som mousse, fik jeg desværre ikke taget billede af. Men ellers følger her:
Muslinger på stribe (lavet af Linemuslinger fra Svendborg - MEGET LÆKRE!)
Rejer på Eurorail
Asparges - OG
En lækker tartelet, der også hørte til aspargesretten
Så var der gulerodsrenser
Og siden Fynsk Glad Gris - immiteret kølle med majssalat
Vi sluttede af med chokolade vs rababer
Og Æbler Leonart Cohen
Månestegte pølser
Hvad fanden er det, der sker for ungdommen nu til dags?
Har lige stået og vasket op - og mens jeg gør det, ynder jeg at stå og lure lidt ud af vinduet. Fra fjerdesalsvinduet var jeg her til aften vidne til noget af et show i gården, hvor fire ungersvende var i gang med at grille pølser.
Eller - grille er måske så meget sagt, med mindre altså, de regnede med at månens stråler på et tidspunkt ville brune pølserne for dem.. Eller solens i morgen..
I hvert fald havde de meget svært ved at få gang i grillen. En efter en forsøgte de sig - og en af dem var endda så klog, at han lige prøvede med sin ligter - henover pølserne, forståes..
Hmmm... Er det nu her, man kan bruge udtrykket, at man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?
I hvert fald, så kunne det måske have været godt for de her fire unge herrer at have gået til sådan noget som spejder. Ikke fordi, jeg ikke selv har gået til det - men jeg tænker, at de her gutter måske ville have fået noget positivt ud af det.. Altså lære at tænde bål og sådan - og bygge huler (hvilket de nok trods alt var lidt for gamle til).
Og ellers må jeg jo lige smutte ned og forbi med min grillstarter næste gang..
Har lige stået og vasket op - og mens jeg gør det, ynder jeg at stå og lure lidt ud af vinduet. Fra fjerdesalsvinduet var jeg her til aften vidne til noget af et show i gården, hvor fire ungersvende var i gang med at grille pølser.
Eller - grille er måske så meget sagt, med mindre altså, de regnede med at månens stråler på et tidspunkt ville brune pølserne for dem.. Eller solens i morgen..
I hvert fald havde de meget svært ved at få gang i grillen. En efter en forsøgte de sig - og en af dem var endda så klog, at han lige prøvede med sin ligter - henover pølserne, forståes..
Hmmm... Er det nu her, man kan bruge udtrykket, at man ikke kan stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele?
I hvert fald, så kunne det måske have været godt for de her fire unge herrer at have gået til sådan noget som spejder. Ikke fordi, jeg ikke selv har gået til det - men jeg tænker, at de her gutter måske ville have fået noget positivt ud af det.. Altså lære at tænde bål og sådan - og bygge huler (hvilket de nok trods alt var lidt for gamle til).
Og ellers må jeg jo lige smutte ned og forbi med min grillstarter næste gang..
Mediernes rolle i et demokrati
I dag skulle jeg i min egenskab af områderedaktør holde foredrag for en flok på 17 journalister fra lande som Benin, Uganda, Kenya og Myanmar, der var på besøg i Hillerød i forbindelse med et månedlangt kursus i demokrati.
Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.
Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.
Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.
De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.
En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.
En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..
Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..
Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!
Dagens emne var mediernes rolle i et demokrati.
Jeg fortalte mine udenlandske kollegaer om vores samarbejde med politiet, retten, politikerne og erhvervslivet. Om spillereglerne for samarbejdet - og selvfølgelig, ikke mindst, ytringsfriheden. Om at vi journalister skal skrive objektivt om sagerne, høre alle og sikre demokratiet.
Efterfølgende, så var det en flok måbende journalister, der sad tilbage foran mig. Deres hverdag var så langt fra min, at det er svært at forstå.
De havde meget svært ved at tro på, at jeg havde ret til at få alle (eller i hvert fald 98 procent af alle) oplysninger fra kommunen, politiet, folketinget og andre instanser - og at de fleste endda lå frit tilgængelige for alle borgere på nettet.
En spurgte, om jeg slet ikke kunne blive straffet for det jeg skrev - jo, hvis det er injurier, men ellers ikke, kunne jeg svare. Og jeg kommer heller ikke i fængsel, hvis jeg skriver om noget, regeringen ikke kan lide. Og det gør min redaktør heller ikke.
En anden spurgte, om det var lovligt for en rig mand at købe sin egen tv-station og bruge den i sin valgkamp, hvis han ville stille op til parlamentet. I starten forstod jeg slet ikke spørgsmålet - for det ligger jo så langt fra vores opfattelse af en valgkamp..
Men jeg forklarede spørgeren, at der ikke findes en lov mod dette i Danmark - men at jeg var ret sikker på, at meget meget få mennesker ville stemme på en mand, der købte en tv-station til at drive propaganda på. Vi ville nok bare dø af grin i stedet..
Og sådan er verden bare så anderledes alt efter, hvilke breddegrader vi bevæger os rundt på. Fascinerende - og skræmmende!
tirsdag, maj 12, 2009
mandag, marts 30, 2009
Vi går en spændende politisk tid i møde
Nåh, så varer det vist ikke længe, før vi får ny statsminister.
Vi, og her taler jeg om min arbejdsplads, har da i hvert fald allerede lagt planer for, hvad der skal ske, når Anders Fogh takker af og lader taburetten gå videre til Lars Løkke.
Jeg tror, Anders Fogh fortæller om sit kandidatur til dronningen og prins Henrik i aften, når der er statsrådsmiddag. Første og eneste gang, der har været sådan en, var dagen før forlovelsen mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik blev offentliggjort.
Såeh.. Det er ikke så tit, det sker.
Jeg tror, Anders Fogh vil komme med sit kandidatur i løbet af denne uge. Senest i weekenden sker det. Så tager han til Nato-møde. Bliver valgt - og mandag kommer kan hjem, tager til dronningen, og går af.
Og så må vi jo så se, hvad der sker - og hvordan Lars Løkke klarer rollen som statsminister. En ting er sikker - det skal nok blive en spændende tid!
Vi, og her taler jeg om min arbejdsplads, har da i hvert fald allerede lagt planer for, hvad der skal ske, når Anders Fogh takker af og lader taburetten gå videre til Lars Løkke.
Jeg tror, Anders Fogh fortæller om sit kandidatur til dronningen og prins Henrik i aften, når der er statsrådsmiddag. Første og eneste gang, der har været sådan en, var dagen før forlovelsen mellem Mary Donaldson og kronprins Frederik blev offentliggjort.
Såeh.. Det er ikke så tit, det sker.
Jeg tror, Anders Fogh vil komme med sit kandidatur i løbet af denne uge. Senest i weekenden sker det. Så tager han til Nato-møde. Bliver valgt - og mandag kommer kan hjem, tager til dronningen, og går af.
Og så må vi jo så se, hvad der sker - og hvordan Lars Løkke klarer rollen som statsminister. En ting er sikker - det skal nok blive en spændende tid!
onsdag, marts 11, 2009
iPhonen er MIN!
Jeg har prøvet at udskyde det. Fortrængt det og udsat det.
Men nu er det sikkert og vist - iPhonen er købt og betalt, og i morgen skal den hentes på posthuset.
Uuuuh, jeg glæder mig!!
Så hvis I ikke ser mig, hører fra mig - eller hvis jeg ikke kommer på arbejde. Så er det altså bare derfor - jeg sidder derhjemme og piller ved min iPhone.
Gode tips om applikationer til den fine telefon modtages gerne!
Men nu er det sikkert og vist - iPhonen er købt og betalt, og i morgen skal den hentes på posthuset.
Uuuuh, jeg glæder mig!!
Så hvis I ikke ser mig, hører fra mig - eller hvis jeg ikke kommer på arbejde. Så er det altså bare derfor - jeg sidder derhjemme og piller ved min iPhone.
Gode tips om applikationer til den fine telefon modtages gerne!
Alle bør have vredet hjernen engang imellem
Kunne vi ikke allesammen bruge en tur til en psykolog engang imellem?
Jeg kunne da i hvert fald godt finde en ting eller to, jeg kunne vende med sådan en ekspert på hjerner og tanker.
Derfor mener jeg heller ikke, det vil være helt skidt, hvis alle danske soldater, når de kommer hjem fra internationale udsendelser, bør en tur til psykolog.
Især efter det, der skete på Nørrebro i år.
Det kan vel aldrig skade at få vendt tingene med en uvildig person.
Jeg kunne da i hvert fald godt finde en ting eller to, jeg kunne vende med sådan en ekspert på hjerner og tanker.
Derfor mener jeg heller ikke, det vil være helt skidt, hvis alle danske soldater, når de kommer hjem fra internationale udsendelser, bør en tur til psykolog.
Især efter det, der skete på Nørrebro i år.
Det kan vel aldrig skade at få vendt tingene med en uvildig person.
lørdag, marts 07, 2009
Ingen sort arbejde
I går kom kæresten, en af vores gammle gymnasievenner og jeg til at snakke om sort arbejde.
Vi blev enige om, at der nok ikke var noget, der ville give særlig godt for sådan nogle som os - eftersom vi er henholdsvis ph.d.-studerende i fysik, category planner hos COOP og journalist.
Jeg er rimelig sikker på, at det er de færreste, der vil investere i en "orange" ph.d.-afhandling - og der er nok heller ikke den store efterspørgsel på ekspertise indenfor indkøb og planlægning af bagerbrød.
Som journalist kunne man selvfølgelig skrive nogle artiker uden at betale skat af dem. Men så skulle det være sådan nogle, der blev bragt uden byline - og det ville jo være lidt kedeligt.
Så, alt i alt, bliver det nok ikke til meget sort arbejde fra vores hånd. Så skulle vi nok have været håndværkere i stedet.
Vi blev enige om, at der nok ikke var noget, der ville give særlig godt for sådan nogle som os - eftersom vi er henholdsvis ph.d.-studerende i fysik, category planner hos COOP og journalist.
Jeg er rimelig sikker på, at det er de færreste, der vil investere i en "orange" ph.d.-afhandling - og der er nok heller ikke den store efterspørgsel på ekspertise indenfor indkøb og planlægning af bagerbrød.
Som journalist kunne man selvfølgelig skrive nogle artiker uden at betale skat af dem. Men så skulle det være sådan nogle, der blev bragt uden byline - og det ville jo være lidt kedeligt.
Så, alt i alt, bliver det nok ikke til meget sort arbejde fra vores hånd. Så skulle vi nok have været håndværkere i stedet.
onsdag, marts 04, 2009
Misforstået venlighed
"Nåh, Anna. Hun ser da ikke så skidt ud, som du havde fortalt mig".
Sådan lød kommentaren i dag, da jeg, som fællestillidsmand på mit arbejde, var på besøg på en af avisens andre redaktioner på Sjælland og hilste på en kollega, jeg ikke tidligere har mødt.
Ville han sige sådan, hvis jeg var en mand? Hvis jeg var +40? Næppe!
Sådan lød kommentaren i dag, da jeg, som fællestillidsmand på mit arbejde, var på besøg på en af avisens andre redaktioner på Sjælland og hilste på en kollega, jeg ikke tidligere har mødt.
Ville han sige sådan, hvis jeg var en mand? Hvis jeg var +40? Næppe!
søndag, februar 22, 2009
Rapport fra krigszonen
I fredags blev en 20-årig mand dræbt af skud i hovedet to gader herfra. Drabet var ikke banderelateret.
I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.
Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.
Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.
Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.
Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.
Godt man skal en uge væk fra kampzonen!
I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.
Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.
Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.
Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.
Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.
Godt man skal en uge væk fra kampzonen!
Tiltrængt og velfortjent
Om 14 timer, så er klokken 8.30. Det er mandag, og flyet letter mod Kap Verde. Det er tiltrængt og velfortjent!
Hold kæft, det bliver godt med en uge, hvor det eneste jeg skal lave er at drikke gratis drinks, spise gratis mad, dykke, læse gode krimi'er og ligge ved poolen.
Til jer misundelige, så kan I få lov til at tjekke stedet ud her.
Og til indbrudstyvene - bare ærgerligt..min far passer på min lejlighed imens!
Hold kæft, det bliver godt med en uge, hvor det eneste jeg skal lave er at drikke gratis drinks, spise gratis mad, dykke, læse gode krimi'er og ligge ved poolen.
Til jer misundelige, så kan I få lov til at tjekke stedet ud her.
Og til indbrudstyvene - bare ærgerligt..min far passer på min lejlighed imens!
tirsdag, februar 17, 2009
En ny verden
Som jeg tidligere har bekendtgjort her på bloggen, skal jeg jo til at være chef. Eller konstitueret redaktør, som det så fint hedder - indtil videre fra 1. april til 31. december.
Jeg glæder mig. Det bliver spændende og anderledes - og er det jo ikke mindst en god tilføjelse til cv'et.
Men der kommer jo også nogle udfordringer. Jeg skal vænne mig til, at jeg pludselig er chefen. At jeg ikke kan sige hvad som helst til og om folk, og at jeg får et langt større ansvar. At folk begynder at opfatte mig som "chefen".
Jeg synes allerede, jeg kan mærke det lidt. Når den nuværende chef er væk fra redaktionen, så ligger ansvaret ubevidst på mig - også selvom jeg først tiltræder om halvanden måned.
Men det er vel en del af pakken. Noget jeg bare må vænne mig til.
Jeg glæder mig. Det bliver spændende og anderledes - og er det jo ikke mindst en god tilføjelse til cv'et.
Men der kommer jo også nogle udfordringer. Jeg skal vænne mig til, at jeg pludselig er chefen. At jeg ikke kan sige hvad som helst til og om folk, og at jeg får et langt større ansvar. At folk begynder at opfatte mig som "chefen".
Jeg synes allerede, jeg kan mærke det lidt. Når den nuværende chef er væk fra redaktionen, så ligger ansvaret ubevidst på mig - også selvom jeg først tiltræder om halvanden måned.
Men det er vel en del af pakken. Noget jeg bare må vænne mig til.
mandag, februar 02, 2009
Jeg er unik!
I sidste uge var jeg ude for en sjældenhed - en person, der hed næsten det samme som mig. For ud over min veninde, der også hedder Mai, så er det ikke så tit, vi mødes os i Mai-klubben.
Jeg ringede op til en ansat ved Retten i Lyngby, og skulle have hende til at hjælpe mig med at blive skrevet på en mailingliste for pressen. Men da jeg præsenterede mig i telefonen, fik jeg et forbløffet, ja - nærmest lidt vrissent, svar retur.
"Det tror jeg ikke på", lød det i den enden ende af røret.
Og så måtte jeg jo lige gentage mit navn - og sige, at jeg altså også hed Helene - til mellemnavn.
Kvinden i den anden ende var endnu ikke helt overbevist, men hun var jo nødt til at tro mig, når jeg nu insisterede. Efterfølgende sendte jeg hende en mail - bare sådan lige for at bekræfte, at den altså var god nok, og at jeg ikke var en stalker, der forfulgte hende..
Jeg ved, at der en del, der hedder noget med Mai Lykke. Men Mai Helene Lykke. Det er jeg den eneste, der hedder - både ifølge De Gule Sider, men også ifølge Danmarks Statistik.
Det er jeg meget glad for og stolt af - sådan at være helt unik!
Jeg ringede op til en ansat ved Retten i Lyngby, og skulle have hende til at hjælpe mig med at blive skrevet på en mailingliste for pressen. Men da jeg præsenterede mig i telefonen, fik jeg et forbløffet, ja - nærmest lidt vrissent, svar retur.
"Det tror jeg ikke på", lød det i den enden ende af røret.
Og så måtte jeg jo lige gentage mit navn - og sige, at jeg altså også hed Helene - til mellemnavn.
Kvinden i den anden ende var endnu ikke helt overbevist, men hun var jo nødt til at tro mig, når jeg nu insisterede. Efterfølgende sendte jeg hende en mail - bare sådan lige for at bekræfte, at den altså var god nok, og at jeg ikke var en stalker, der forfulgte hende..
Jeg ved, at der en del, der hedder noget med Mai Lykke. Men Mai Helene Lykke. Det er jeg den eneste, der hedder - både ifølge De Gule Sider, men også ifølge Danmarks Statistik.
Det er jeg meget glad for og stolt af - sådan at være helt unik!
Jamen, han har jo ikke noget tøj på!
I sidste uge var jeg i teateret to gange.
Tirsdag var jeg på Det Ny Teater, hvor jeg så den anmelderroste "Phantom of the Opera" og torsdag gik turen så til Mungo Park, hvor jeg så "Seest", der også har fået anmelderne op at stolene med mange roser.
Hvilken forskel, der dog var på de to forestillinger. Jeg fristes nærmest til at sige - "jamen, han har jo ikke noget tøj på"...for forestillingen på Det Ny Teater var da at sammenligne med en omgang "Kongens nye klæder".
Nøgent. Det holder altså ikke at lave en forestilling, der er et udstyrsstykke af rang - hvis man så hyrer skuespillere og sangere, der ikke kan tale dansk. Således, så var størstedelen af skuespillerne/sangerne tirsdag aften enten svenske eller engelske - og det kunne man altså sagtens høre undervejs.
Jeg var ikke imponeret! Slet slet ikke.
Faktisk, så er jeg overrasket over, hvordan anmelder efter anmelder kan rose stykket så meget. Måske blev de forblændede af de flotte kjoler, kulisserne og scenografien - der bestemt var værd at rose.
Til gengæld så blev jeg, endnu en gang, imponeret, da jeg torsdag var på Mungo Park. Forestillingen "Seest" er et gæstespil fra teaterets søsterscene i Kolding. Og hvor var det da bare som om, at to modsætninger mødtes, da jeg så "Seest".
For hvor "Phantom of the Opera" bare var intetsigende og storskrydende. Så har Mungo Parks forestillinger bare det der særlige. Du sidder helt tæt på scenen, og selvom der på ingen måde er brugt ligeså mange kroner på scenografien, som på Det Ny Teater, så er det 100 gange så virkningsfuldt.
Med gange få midler formår Mungo Park at skabe en stemning. Og holde fast.
De fire skuespillere i "Seest" gjorde det alle godt, men Stefanía Omarsdottír, der spiller hovedrollen som niårige Asta, stod bare klart frem som en lysende stjerne.
Hun er blevet kaldt et de ti højdepunkter i dansk teater i 2008. OG JEG ER HELT ENIG. Som hun stod der på scenen, da var det altså svært at se, at det var 34-årige Stefanía og ikke niårige Asta. Det var helt ufattelig flot spillet.
Og så nærgående, vedkommende, hjerteskærende. Bare SÅ godt.
Endnu en gang må jeg bare opfordre mine læsere til at tage i Mungo Park. I vil ikke fortryde det!
Tirsdag var jeg på Det Ny Teater, hvor jeg så den anmelderroste "Phantom of the Opera" og torsdag gik turen så til Mungo Park, hvor jeg så "Seest", der også har fået anmelderne op at stolene med mange roser.
Hvilken forskel, der dog var på de to forestillinger. Jeg fristes nærmest til at sige - "jamen, han har jo ikke noget tøj på"...for forestillingen på Det Ny Teater var da at sammenligne med en omgang "Kongens nye klæder".
Nøgent. Det holder altså ikke at lave en forestilling, der er et udstyrsstykke af rang - hvis man så hyrer skuespillere og sangere, der ikke kan tale dansk. Således, så var størstedelen af skuespillerne/sangerne tirsdag aften enten svenske eller engelske - og det kunne man altså sagtens høre undervejs.
Jeg var ikke imponeret! Slet slet ikke.
Faktisk, så er jeg overrasket over, hvordan anmelder efter anmelder kan rose stykket så meget. Måske blev de forblændede af de flotte kjoler, kulisserne og scenografien - der bestemt var værd at rose.
Til gengæld så blev jeg, endnu en gang, imponeret, da jeg torsdag var på Mungo Park. Forestillingen "Seest" er et gæstespil fra teaterets søsterscene i Kolding. Og hvor var det da bare som om, at to modsætninger mødtes, da jeg så "Seest".
For hvor "Phantom of the Opera" bare var intetsigende og storskrydende. Så har Mungo Parks forestillinger bare det der særlige. Du sidder helt tæt på scenen, og selvom der på ingen måde er brugt ligeså mange kroner på scenografien, som på Det Ny Teater, så er det 100 gange så virkningsfuldt.
Med gange få midler formår Mungo Park at skabe en stemning. Og holde fast.
De fire skuespillere i "Seest" gjorde det alle godt, men Stefanía Omarsdottír, der spiller hovedrollen som niårige Asta, stod bare klart frem som en lysende stjerne.
Hun er blevet kaldt et de ti højdepunkter i dansk teater i 2008. OG JEG ER HELT ENIG. Som hun stod der på scenen, da var det altså svært at se, at det var 34-årige Stefanía og ikke niårige Asta. Det var helt ufattelig flot spillet.
Og så nærgående, vedkommende, hjerteskærende. Bare SÅ godt.
Endnu en gang må jeg bare opfordre mine læsere til at tage i Mungo Park. I vil ikke fortryde det!
søndag, januar 25, 2009
Feminin mandekanal
Kanal 4 og 5 fik sig efter nytår en broderkanal, 6'eren, der efter sigende skulle være "Danmarks nye tv-kanal for mænd" - ganske som Kanal 4 er den lyserøde kvindekanal.
Og jo, jeg har da set, at det har sendt noget Premier League et par gange, men ellers er alt jeg er stødt på på kanalen altså kvinde-tv så det driver.
Her til morgen har jeg nydt et afsnit af "Felicity" (det er der altså ikke meget mand i) og forleden var der et eller andet dokumentarprogram om børn...nok heller ikke med manden som kerneseer.
Jeg tror da lige, de skal have styr på målgrupperne hos SBS, der producerer de tre kanaler.
Og jo, jeg har da set, at det har sendt noget Premier League et par gange, men ellers er alt jeg er stødt på på kanalen altså kvinde-tv så det driver.
Her til morgen har jeg nydt et afsnit af "Felicity" (det er der altså ikke meget mand i) og forleden var der et eller andet dokumentarprogram om børn...nok heller ikke med manden som kerneseer.
Jeg tror da lige, de skal have styr på målgrupperne hos SBS, der producerer de tre kanaler.
fredag, januar 23, 2009
The Boss
Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg godt kunne tænke mig at blive chef engang. Men at det pludselig skulle gå så stærkt, det havde jeg godt nok ikke regnet med.
Torsdag blev min redaktør udlånt til en anden stilling pr. 1. april - og fredag sagde jeg ja til stillingen som konstitueret lokalredaktør på Frederiksborg Amts Avis Hillerød-redaktion. Onsdag skrev jeg under på kontrakten - og i dag blev det så offentliggjort.
Aftalen betyder, at jeg ikke længere bare er journalist, men nu også skal vise mine lederegenkaber - indtil videre frem til 31. december.
Det bliver spændende at se, om om jeg kan holde styr på tropperne. Om jeg overhovedet kan finde ud af at være chef - og om jeg kan lide det. Det må tiden jo vise..
Torsdag blev min redaktør udlånt til en anden stilling pr. 1. april - og fredag sagde jeg ja til stillingen som konstitueret lokalredaktør på Frederiksborg Amts Avis Hillerød-redaktion. Onsdag skrev jeg under på kontrakten - og i dag blev det så offentliggjort.
Aftalen betyder, at jeg ikke længere bare er journalist, men nu også skal vise mine lederegenkaber - indtil videre frem til 31. december.
Det bliver spændende at se, om om jeg kan holde styr på tropperne. Om jeg overhovedet kan finde ud af at være chef - og om jeg kan lide det. Det må tiden jo vise..
onsdag, januar 21, 2009
Sort eller neger?
Som en slags optakt til præsidentindsættelsen, diskuterede jeg i lørdags prædikaterne "sort" og "neger" med Thomas familie.
Thomas mor og jeg var enige om, at man godt må sige "neger" - og at det i vores termer ikke er nedsættende, mens Thomas og hans bror var enige om, at "sort" var det rigtige udtryk, og at "neger" var nedsættende.
For at finde ud af, hvem der har ret, gik vi på nettet - og det blev uafgjort, i hvert fald ifølge Wikipedia, som skriver:
Thomas mor og jeg var enige om, at man godt må sige "neger" - og at det i vores termer ikke er nedsættende, mens Thomas og hans bror var enige om, at "sort" var det rigtige udtryk, og at "neger" var nedsættende.
For at finde ud af, hvem der har ret, gik vi på nettet - og det blev uafgjort, i hvert fald ifølge Wikipedia, som skriver:
Neger (afledt af det latinske ord niger, "sort") er den traditionelle danske betegnelse for et menneske, der har sort hud eller er af negroid afstamning.[1] Ordet opfattes af nogle som nedsættende og dermed politisk ukorrekt.[2] Nogle sprogbrugere foretrækker derfor eufemismer som sort, farvet eller afrikaner om mennesker af afrikansk afstammning.[3]Hvad siger bloggens læsere? Skal man sige "sort" eller "neger" om den nye amerikanske præsident? Og er der ikke netop et tegn på, at vi er raceforskrækkede og bange for at sige noget forkert, når vi er så bange for at støde nogen med vores prædikater?
tirsdag, januar 20, 2009
En historisk dag
Så er det i dag det sker. Det jeg oplevede de første kim af i USA sidste år. Barack Obamas indsættelse som præsident.
Det er en stor dag. Historisk.
Og det bliver godt nok spændende at se, om han kan leve op til forventningerne. Det håber jeg, for vi har brug for det. Allesammen!
Held og lykke til Barack Obama!
tirsdag, januar 06, 2009
Inflation i partierne
Nu er jeg jo ikke politiker, så det kan være, det er derfor, jeg ikke rigtig forstår det der med at blive løsgænger - og starte eget parti.
Jeg tænker - altså bare fordi man ikke lige er enig i partilinjen hver eneste dag, betyder det så, at man fluks skal ud og starte sit eget parti?
Kan der ikke gå inflation i sådan nogle partier?
Jeg tænker - altså bare fordi man ikke lige er enig i partilinjen hver eneste dag, betyder det så, at man fluks skal ud og starte sit eget parti?
Kan der ikke gå inflation i sådan nogle partier?
mandag, januar 05, 2009
Ny serie
På onsdag starter en ny amerikansk serie på TV2.
Eli Stone, hedder den. Serien handler om advokaten Eli Stone, som kan noget, mange af hans kolleger formentlig misunder ham: Han kan se ind i fremtiden.
Eli har en succesrig karriere i et fint advokatfirma i San Francisco, som repræsenterer store virksomheder, der gerne tager røven på "den lille mand".
Efter en række sære syner beslutter Eli sig imidlertid for at finde en dybere mening med tilværelsen - naturligvis uden at det går ud over jobbet og forholdet til chefens datter. Og da han erfarer, at han har en svulst på hjernen, begynder han at fundere over, om det nu også er en ren medicinsk tilstand, eller om han i virkeligheden har et højere kald, står der blandt andet i programomtalen fra TV2.
Jeg fulgte lidt med i serien, da jeg var i USA i efteråret sidste år. Her var de i gang med anden sæson. Og jeg må indrømme, at jeg var ikke ellevild.
Men, jeg var selvfølgelig også farvet på det tidspunkt, fordi abc.com havde hjemmesiden fuld af gratis episoder af Grey's Anatomy, Private Practice, Ugly Betty, Brothers and Sisters og Desperate Housewifes. Klasseserier!
Måske var de grunden til, at jeg ikke rigtig fik sat mig ordenligt ind i Eli Stones liv og levned.
I USA bliver der nemlig sendt to serier hver aften. Her i Danmark bliver der ikke ruttet med serierne. Der må man nøjes med et par om ugen. Og derfor, så kan det jo godt være, at jeg synes, Eli Stone er et større hit herhjemme - end det var "over there". For der er ikke så meget at tage af..
Jeg er jo trods ikke så stopfodret af amerikanske serier nu - som jeg var på det tidspunkt. Så, jeg sidder nok alligevel klar på onsdag klokken 20.30, når første afsnit løber over skærmen.
Farcen fortsætter
Oh no! Så fortsætter farcen på Christiansborg.
Simon Emil starter nyt parti i morgen - og Naser Khader melder sig ud af sit eget parti, Ny Alliance. De første meldinger fra Khader lyder på, at han vil være løsgænger, men her på redaktionen går snakken om, hvorvidt Khader kunne finde på at melde sig ind i Simon Emil Ammitzbølls parti.
Det tror jeg nu ikke. Det ville da være at give Ammitzbølls parti dødsstødet, allerede inden det er blevet stiftet.
Jeg tror, at Khader nu er færdig i dansk politik. Lidt ærgerligt, for det startede jo så godt!
Simon Emil starter nyt parti i morgen - og Naser Khader melder sig ud af sit eget parti, Ny Alliance. De første meldinger fra Khader lyder på, at han vil være løsgænger, men her på redaktionen går snakken om, hvorvidt Khader kunne finde på at melde sig ind i Simon Emil Ammitzbølls parti.
Det tror jeg nu ikke. Det ville da være at give Ammitzbølls parti dødsstødet, allerede inden det er blevet stiftet.
Jeg tror, at Khader nu er færdig i dansk politik. Lidt ærgerligt, for det startede jo så godt!
søndag, januar 04, 2009
Fantastiske bedrollers
En helt ny verden har åbnet sig for mig, efter jeg har fundet ud af, at der godt kan være bedrollers under min seng OG sofa - så er der pludselig plads til alt det skrammel, jeg ellers ikke aner, hvad jeg skal gøre med. Fantastisk!
I går brugte jeg 400 kroner på fem bedrollers - og der er stadig plads til to under sofaen, så jeg overvejer, om der skal investeres yderligere. Føtex har dem på tilbud.
I mange år har jeg ellers gået og troet, at jeg var den eneste i verden, der ikke kunne få plads til bedrollers under mine møbler, men efter en opmåling med målebåndet viste det sig, at jeg havde præcis de samme muligheder som alle andre - og det er jo dejligt, for pludselig er der fundet plads til håndklæderne, sengetøjet, ekstradynerne, dugene - og, ikke mindst, Thomas fiskeblade, som fylder en af de store bedrollers op helt selv.
Så nu har Thomas fået to skuffer til sit tøj - og der ligger ikke længere en masse dyner og flyder på kurvestolen i stuen. Dét er en god start på 2009 - en ryddelig lejlighed!
Jeg må ud efter nogle flere bedrollers..
I går brugte jeg 400 kroner på fem bedrollers - og der er stadig plads til to under sofaen, så jeg overvejer, om der skal investeres yderligere. Føtex har dem på tilbud.
I mange år har jeg ellers gået og troet, at jeg var den eneste i verden, der ikke kunne få plads til bedrollers under mine møbler, men efter en opmåling med målebåndet viste det sig, at jeg havde præcis de samme muligheder som alle andre - og det er jo dejligt, for pludselig er der fundet plads til håndklæderne, sengetøjet, ekstradynerne, dugene - og, ikke mindst, Thomas fiskeblade, som fylder en af de store bedrollers op helt selv.
Så nu har Thomas fået to skuffer til sit tøj - og der ligger ikke længere en masse dyner og flyder på kurvestolen i stuen. Dét er en god start på 2009 - en ryddelig lejlighed!
Jeg må ud efter nogle flere bedrollers..
lørdag, januar 03, 2009
Hash på møntvasken
Det er fredag. Klokken er omkring 17.30 - tung belæsset med to blå Ikea-poser fyldt med vasketøj, entrerer jeg mit lokale vaskeri på Tagensvej. Men der lugter hverken af skyllemiddel eller vasketøj denne fredag, men i stedet af joints - røgen kommer fra tre unge gutter, der står og ryger en fed henne i hjørnet.
Det føler jeg mig egentlig ikke særlig tryg ved. Især ikke, fordi de alle ligner bruttotypen på den slags folk, der stikker andre mennesker ned, hvis man ser forkert på dem. Det kan være, de ikke er det, men det at de står og ryger hash på et møntvaskeri taler ikke for deres uskyld.
Da de begynder at stå og diskutere højlydt om den klump, de fik i går - og hvem, hvad og hvordan de mixede den. Ja, så har jeg egentlig bare lyst til at gå igen. Jeg er også lidt usikker på, om de kunne finde på at tage min pung eller mobiltelefon, hvis jeg nu gjorde for meget opmærksom på mig selv.
Heldigvis, så blev de sultne de her drenge - og smuttede afsted til nærmeste shawarma-biks, for der kendte de en, der arbejdede, kunne jeg høre på snakken. Men øv, hvor er det da bare røvirriterende, at man ikke engang kan gå ned og vaske sine gamle underbukser, uden man skal føle sig utryg.
Jeg er generelt ikke utryg, når jeg går på gaden, men jeg gider sgu ikke møde folk der står og laver joints nede på mit vaskeri. Kom nu i gang! Få en uddannelse, et job, et liv - smil til mig på gaden i stedet for at sende mig det sure, nedladende blik.
Vi er alle med til at skabe den her raceopdeling, og øv, hvor er det da bare ærgerligt!
Det føler jeg mig egentlig ikke særlig tryg ved. Især ikke, fordi de alle ligner bruttotypen på den slags folk, der stikker andre mennesker ned, hvis man ser forkert på dem. Det kan være, de ikke er det, men det at de står og ryger hash på et møntvaskeri taler ikke for deres uskyld.
Da de begynder at stå og diskutere højlydt om den klump, de fik i går - og hvem, hvad og hvordan de mixede den. Ja, så har jeg egentlig bare lyst til at gå igen. Jeg er også lidt usikker på, om de kunne finde på at tage min pung eller mobiltelefon, hvis jeg nu gjorde for meget opmærksom på mig selv.
Heldigvis, så blev de sultne de her drenge - og smuttede afsted til nærmeste shawarma-biks, for der kendte de en, der arbejdede, kunne jeg høre på snakken. Men øv, hvor er det da bare røvirriterende, at man ikke engang kan gå ned og vaske sine gamle underbukser, uden man skal føle sig utryg.
Jeg er generelt ikke utryg, når jeg går på gaden, men jeg gider sgu ikke møde folk der står og laver joints nede på mit vaskeri. Kom nu i gang! Få en uddannelse, et job, et liv - smil til mig på gaden i stedet for at sende mig det sure, nedladende blik.
Vi er alle med til at skabe den her raceopdeling, og øv, hvor er det da bare ærgerligt!
torsdag, januar 01, 2009
Det store spring
På sådan en nytårsdag, hvor lyset er lidt skarpere end normalt og hovedpinen banker på, så er der ikke meget andet at lave end at ligge på sofaen og zappe mellem nytårsskihop på DR1 og "De grønne slagtere" på TV2.
Det der nytårsskihop er nu meget imponerende. Prøv at tænk på allerførste gang en skihopper skal ned af den store bakke. Der må alligevel skulle en smule viljestyrke til sådan at tage det første spring.
Det der nytårsskihop er nu meget imponerende. Prøv at tænk på allerførste gang en skihopper skal ned af den store bakke. Der må alligevel skulle en smule viljestyrke til sådan at tage det første spring.
Abonner på:
Opslag (Atom)