I fredags blev en 20-årig mand dræbt af skud i hovedet to gader herfra. Drabet var ikke banderelateret.
I går blev to uskyldige unge mænd forfulgt i deres bil og herefter beskudt af ukendte gerningsmænd på Thorvaldsensgade på Frederiksberg - bare 10 minutter på cykel herfra.
Og for mindre end en time siden blev en mand, tilsyneladende uden tilknytning til bandemiljøet påkørt på Ågade, heller ikke langt herfra, og siden stukket i armen, da han steg ud af sin forulykkede bil.
Man må sige, der er action i mit hood i øjeblikket.
Det fik mig da lige til at tænke mig om en ekstra gang, før jeg cyklede afsted ud efter søndags-sushien her til aften. For hvis banderne nu er blevet så paranoide, at de stikker i eller skyder på alt, der har en puls - ja, så kan man jo ikke længere vide sig sikker.
Det er ikke mere end et par dage siden, jeg sad og argumenterede for, at jeg ikke var bange, når jeg gik på Nørrebro - fordi "de skyder jo kun på hinanden". Men nu ser det ud til, at nervøsiteten altså får lunten til at være endnu kortere, end den allerede er.
Godt man skal en uge væk fra kampzonen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar