Som jeg tidligere har bekendtgjort her på bloggen, skal jeg jo til at være chef. Eller konstitueret redaktør, som det så fint hedder - indtil videre fra 1. april til 31. december.
Jeg glæder mig. Det bliver spændende og anderledes - og er det jo ikke mindst en god tilføjelse til cv'et.
Men der kommer jo også nogle udfordringer. Jeg skal vænne mig til, at jeg pludselig er chefen. At jeg ikke kan sige hvad som helst til og om folk, og at jeg får et langt større ansvar. At folk begynder at opfatte mig som "chefen".
Jeg synes allerede, jeg kan mærke det lidt. Når den nuværende chef er væk fra redaktionen, så ligger ansvaret ubevidst på mig - også selvom jeg først tiltræder om halvanden måned.
Men det er vel en del af pakken. Noget jeg bare må vænne mig til.
1 kommentar:
Hej Mai.
Hvor skønt at du nu bliver chef - både for avisen, redaktionen og for dig personligt. For den kvinde, der har evnen, har jo også pligten.
P.S.: Jeg er uden job og sulten efter at skrive linier - freelance, vikar, fast ... alt har interesse. Tip mig, hvis du kan.
De bedste ønsker
Morten
www.mund-til-mund.terf.dk
Send en kommentar