Gammel kærlighed

Gammel kærlighed ruster aldrig. Er det ikke det, man siger?

Jeg er enig.

Min allerførste kærlighed var Bryan Adams, og han har sådan set spøgt i kulissen lige siden, jeg som 11-årig købte cd'en, i øvrigt min første, "Waking Up The Neighburs" i 1991.

Har "mødt" min store kærlighed to gange - på Midtfyns Festivalen i 1999 og sidste år, hvor han spillede i Ballerup Superarena.

At jeg stadig har et meget svagt punkt, når det gælder Bryan Adams, det fik jeg bevist for et par måneder siden, hvor redaktionen, i forbindelse med, at Bryan Adams spiller i Hillerød 2. juni, fik tilbud om et interview.

Og jeg turde ikke!

Jeg turde simpelthen ikke at interviewe min store kærlighed.

Tænk, hvis jeg kludrede i de engelske gloser, hvis jeg glemte alle spørgsmålene - eller (mest sandsynligt) bare blev tomatrød i hovedet.

Det ville jeg ikke kunne bære.

Så jeg måtte takke nej, og det blev i stedet min chef, Marianne, der drog afsted mod Pakhus 11 i København, hvor Bryan Adams i mandags holdt intimkoncert (den kunne jeg nok godt lige have overskuet at gå til). Også hun var begejstret!

Men en ting er sikkert, jeg tør godt stå der, når Bryan Adams i juni går på scenen på Hillerød Stadion. Så er jeg klar, og jeg har to af mine bedste tøser, Mette og Julie, med til at synge med på alle sangene - forhåbentlig så højt, at naboerne bliver vækket - og holdt vågne det meste af natten!