Hvorfor er det, at man altid vil have det, men ikke kan få?
Når man er på kur, kan man ikke tænke på andet end kage, slik og flødekartofler. Når man er flad, kan man ikke tænke på andet end cafemad og sushi - og når man er på antibiotikakur, og derfor ikke må spise mælkeprodukter tre timer før og efter pillerne, så er man bare helt vild efter den forbudte mælk og ost. Suk...
Faktisk, så kan jeg slet ikke finde på andet morgenmad end havregrød med mælk eller bolle med ost i øjeblikket...og der findes jo faktisk andre ting, man kan spise. Bare ikke lige nu - i mit univers!
Men hvad er det, der gør, at man bare er så forhippet på alt det, man ikke kan få? Det handler nok om fokus - og viljestyrke (ikke mindst). For hvis bare, jeg kunne få tankerne væk fra ost - så ville alt nok være meget nemmere...
2 kommentarer:
Vores hjerne er ikke altid så gode til at fange det lille ord "ikke".
Prøv f.eks. selv på, ikke at tænke på en elefant ;-)
Så en del af løsningen er nok at skifte fokus fra det forbudte til det tilladte.
Helg og lykke!
Jørgen
Chris McDonald har en række tips til at snyde hjernen http://www.chrismacdonald.dk/sw12770.asp
Send en kommentar