Gruppepres

I går var jeg til generalforsamling i Journalistforbundets Kreds 2.

Jeg var mødt op for at kigge, lytte og være med i debatten - og ikke for at melde mig til bestyrelsen. Alligevel kom der indtil flere opfordringer til at stille op.

Jeg har nok om ørerne, så jeg sagde tak - men nej tak, og kom så bagefter til at tænke på, at det nok er en af grundene til, at så få møder op til sådanne årsmøder.

Mange vil måske gerne engagere sig, men er bange for at blive sjanghajet til et eller andet, de ikke føler, de har tid til.

Vi var omkring tyve ud af op mod 800 medlemmer. Det er 2,5 procents fremmøde...ikke specielt godt, synes jeg.

Og jeg tror, at mange er bange for at møde op - simpelthen fordi, at generalforsamlinger meget ofte ender med, at der sidder nogen og siger "kom nu - har du ikke lyst" eller "der er altså næsten ikke noget arbejde i det". Og så er der nogen, der alligevel siger ja, fordi de ikke kan finde ud af at sige fra.

Derfor er det meget nemmere ikke at møde op, for så slipper man da i hvert fald for at skulle sidde og være rød i hovedet og sige nej for fjerde gang.

Hvis nu der var lidt mindre pres og puffen (og det er ligegyldigt, om det er i andelsboligforeningens, hundeklubbens eller fagforeningens kredsbestyrelse), så kunne det jo være, at lidt flere frivillige kom ud af skabet selv, var med til årsmøderne og meldte sig frivilligt.

Det tror jeg.

Så slipper man også for den der lidt pinlige stemning, når gruppepresset er på sit højeste...