Jeg bliver nok aldrig millionær på at blogge - det er 17-årige Isabella Löwengrip fra Sverige til gengæld blevet.
Verdensomspændende firmaer som H&M og cdon.com reklamerer på hendes hjemmeside, og det betyder ifølge en svensk revisor, at bloggen er flere millioner værd. Vildt!
Her på siden, er der vist et par få reklamer - har engang underskrevet noget på nettet fra Google om at de måtte lægge relevante reklamer ind, men jeg venter stadig på checken på x-antal (millioner) dollars fra Mountain View i Californien.
Mine reklamer har åbenbart ikke så mange hits. Måske er det fordi, jeg ikke har så flot et modelbillede på forsiden som Isabella, Bella, har...?
Men kunne I læsere ikke lige smutte forbi de respektive links, når I nu alligevel er her? Så hjælper vi hinanden på den måde - jeg lover at dele lidt ud, når jeg bliver blogmillionær.
3 kommentarer:
P.s. Har lige tjekket - pt. er der kun én eneste reklame på min blog - fra Google!
Men har du tjekket reklamen? Det er jo super sjovt! Svinging danes 4. Han ser da sej ud, hvis jeg nogensinde bliver gift, så booker jeg sku ham til brylluppet.
Der er åbenbart skiftende reklamer...for da jeg klikkede, var det et eller andet datingsite, jeg kom ind på?! ;0)
Send en kommentar