"Husk mit navn" er navnet på en grafittimaler i København. Han maler ikke bare grimme tags på husmurene, men i stedet sjove tegninger med en morale. Fordi han selvfølgelig kan blive knaldet for at male grafitti, underskriver han sig bare med "Husk mit navn".
Jeg vil også gerne have, at folk kan huske mit navn. Mai Helene Lykke.
Det er faktisk ret ofte, at folk jeg ringer for at interviewe eller lave en aftale med siger, "nej, sikke da et smukt navn". Jo, øh tak. Det er jo dejligt. Og så var det måske nu, at jeg skulle afsløre, at jeg det meste af mit liv har hadet mit navn - især mellemnavnet. Af en eneste grund, nemlig den, at der var en meget grim pige i folkeskolen som hed det (UNDSKYLD, hvis jeg støder nogen)!!
Anyways, med tiden har jeg lært at leve med mit navn, men nu er det mere om folk kan huske, hvad det egentlig er jeg hedder. Lykke May er der for eksempel nogen, der kunne finde på at kalde mig - og det er da okay. Men jeg kom faktisk først! Jeg er 26 - hun er, hvad - 22 år? Og jeg går i hvert fald ikke amok i fly (jeg er nemlig alt for optaget af flymenuen).
Et andet kælenavn - mit favoritnavn - er helt klart Maiski. Jeg tror faktisk, at det var min søde kæreste, Thomas, der begyndte at kalde mig det i gymnasiet. Dengang hed alle noget med -ski bagefter. Jacobski for eksempel. Og Maiski - det har åbenbart holdt ved, for nu kalder rigtig mange mig for Maiski. Både folk fra Journalisthøjskolen, men også mine venner. Og det er jo dejligt!
Et andet kælenavn er "den lykkelige". Lykkelig? Ja, det er jeg :0) - og, så passer de jo meget godt til mit efternavn. Dette kælenavn er også opfundet af Thomas, som jeg ikke har fantasi til at kalde andet end skat, eller skatter - kedeligt. Jeg må finde på noget. Eller også er det fodboldgutterne, der har fundet på det. I hvert fald kalder alle Thomas venner mig for "den lykkelige" - inklusive Mette, som så sent som sidste mandag fik heppet mig videre i DHL-stafetten med et "kom så den lykkelige" (jeg reagerede ikke på Mai Lykke).
Nåh, men for at komme tilbage til det der med husk mit navn. Så er det bare så uendeligt irriterende, når man har koncentreret sig om at tale TYDELIGT på en telefonsvarer, og folk så ringer og spørger efter en Merete Lykke?! Eller Mia. Eller Maiken. Eller Marianne.
Det er allesammen pæne navne, men nu hedder jo jeg jo altså nu engang Mai Helene Lykke. Og det vil jg gerne blive ved med.
Så... "Husk mit navn".
;0)
Mai
1 kommentar:
Hej Mai
Det er sådan en fin blog du har fået. Bare ærgeligt, at den ikke handler lidt mere om politik, for så ville jeg nævne den i min artikel. Kender i øvrigt problematikken særdeles godt. Bliver oftes kaldt Marie eller lign.... Og kunne heller ikke lide mit navn som lille. I stedet vandt mit efternavn indpas, og selvom min mor ikke bryder sig om det- så er jeg mere end Dalby end Maria.
Men jeg har lært at elske mit navn, når jeg er ude og rejse, eller har boet i udlandet, så er det perfekt at hedde Maria, og der er kun en af dem på engelsk! ;-)
Send en kommentar