Skønne Seattle

Der er nu helt ufattelig skønt i og omkring Seattle! Det minder meget om Skandinavien - bare lidt vildere og mere storslået.

Ja, jeg er tæt på at sige, at det her var et sted, jeg kunne bo :-)



I mandags var vi på The Olympic Peninsula, hvor vi så bjerge, søer, regnskov og meget andet lækkert - og i går var vi ude at sejle i kajak på Lake Union (hvor Tom Hanks bor i en husbåd med sin datter i "Sleepless in Seattle").


Fed oplevelse - især når der var sushi til frokost som belønning!

Fed, federe USA

Jeg forstår nu godt, hvorfor en del amerikanere har mere end svært ved at holde den slanke linje.

Først og fremmest er der jo pomfritterne og chipsene, der bliver hevet frem ved enhver lejlighed - og så de kæmpestore menuer.

Selvom man forsøger at holde kalorierne nede ved at bestille en salat, så bliver den sunde tallerken alligevel peppet op med masser af ost, en stor klat creme fraiche eller chips - og, selvfølgelig ranch eller blue cheese dressing. Så er det jo svært...

Jeg tror faktisk, det eneste man kan spise med fuldstænding sikkerhed, og samtidig holde den slanke linje, er sushi (og det går jeg jo ikke ad vejen for).

Man burde indføre rugbrød, masser af grøntsager og andet groft i USA - jeg er sikker på, det vil blive en succes med tiden.

Tusmørket rammer Danmark

Kender du bogen "Tusmørke"? - eller "Twilight" på engelsk?

Vampyr-romancen udkom i 2005, og den og de følgende tre bind har siden nået Harry Potterske højder her i USA, hvor teenagepiger gerne står i kø hele natten for at købe den sidste nye bog - eller for at få billetter til "Twilight"-filmen, som havde premiere i US den 21. november.

Handlingen udspiller sig således:

Bella Swan er flyttet til Forks, en lille regnfyldt soveby i staten Washington. Det kunne være blevet til det mest kedsommelige, hun nogensinde havde foretaget sig. Men da hun møder den mystiske og gådefulde Edward Cullen i skolen, sker der en spændende og uhyggelig forandring i hendes liv. Edward er vampyr, men det er hidtil lykkedes ham at holde det hemmeligt i det lille samfund. Nu er ingen sikker længere, specielt ikke Bella, som er det menneske Edward holder mest af. De to kærester opdager, at de balancerer faretruende på en knivsæg - mellem begær og stor fare.

Den fiktive handling i "Twilight" udspiller sig i byen Forks på The Olympic Peninsula her i Washington State. Forfatteren Stephenie Meyer faldt over byen, da hun googlede "mest regnfulde i USA" - og fandt Forks.

Byen er, uden at genere nogen, et hul. Noget man bare kører igennem og kører videre. Men efter bogen udkom har den 3100-mand store by formået at få stablet noget af et turisthelvede på benene. De har udnyttet byens nye status som Bellas hjem til det yderste - hvilket er godt, for den tidligere tømmerby var nærmest døden nær, da tømmersalget svigtede.




Alle butikker og restauranter (ikke at der er så mange igen, men..) byder "Twilight"-fans velkommen, og advarer dem mod at blive bidt. Det er muligt både at få en Bella-burger, smooties med Bella-berries og meget andet - ud over alle mulige former for asscesories - t-shirts, plakater, krus etc.




På byens Visitor Center får man i disse efterårsmåneder mellem 50-100 besøgende om dagen (og 150+ i sommermånederne). Alle vil have udleveret "Twilight"-kortet - kortet, hvor bogens omdrejningspunkter som skolen, Bellas hus og faderens arbejdsplads, politistationen, er. Efterfølgende kan byens gæster, på egen hånd, tage en rundtur til "seværdighederne".

I Danmark er første bind udkommet på dansk. Den har flere gange været udsolgt fra forlaget, og på nettet beskrives den af mange læsere som den bedste bog, de har læst nogensinde.

Filmen kommer til Danmark i februar og i samme forbindelse genudgives "Tusmørke" på dansk. To'eren "New moon" forventes udgivet i Danmark i efteråret 2009. Jeg er sikker på, at hypen omkring Bella og Edward også nok skal ramme Danmark til den tid - det bliver spændende at se.

Hotellet ved den brusende flod

Clark Gable, Bing Crosby og Walt Disney har boet her - og nu har de to verdensstjerner fra Danmark, Thomas og Mai, også. Denne nat har vi tilbragt i jacuzzi suiten på Weasku Inn i det sydlige Oregon i en skøn træhytte en 40-50 meter fra den brusende Rogue River (hvor Thomas selvfølgelig i går også lige fik luftet fluestangen).

På vores ture ud i det amerikanske land, har vi brugt hotels.com som vores foretrukne hotelbooker. Det betyder, vi har købt mere end ti overnatninger, og det udløser en bonusovernatning et sted i USA - værdi max. $400.

Så meget kunne jeg dog ikke presse den op på her. Vores fantastiske træhytte (med jacuzzi, pejs, terrasse med to gyngestole, King Size-seng, lædersofaer og to fine, hvide morgenkåber kostede hotels.com $200 - vi betalte gebyret på $1,60

Ja, man har jo lov til at få lidt for pengene engang imellem.

Her til morgen kom en sød pige forbi med vores morgenmad - lune bagels, serveret i en sød kurv sammen med juice, varm kakao og kaffe, æg, smør, syltetøj og ost. Dejligt!

Nu går turen videre mod Seattle, hvor Thanksgiving-middagen venter på torsdag.

Nej, jeg keder mig bestemt ikke

Min veninde Maria spurgte mig forleden i en mail, om jeg havde problemer med at få tiden til at gå herovre. Nej, lød svaret - tværtimod.

For jeg har da godt nok haft travlt med at opleve alt muligt. Ud over de mange nationalparker vi har set, så har vi også været på forskellige roadtrips (læs længere nede på bloggen), gået meget i biografen (og blandt andet set "W", "Body of lies" og 007) og kørt ture i området.

De to uger med Turf og Mette var jo nærmest stressende, fordi vi fik kørt og set så meget.

Og når jeg så er derhjemme på 2190 Camino a los Cerros i Menlo Park (skrev lige adressen, hvis nogen fik lyst til at sende lakridser), og Thomas er på SLAC, så går tiden med at læse avis på nettet, CNN kører på tv'et i baggrunden, jeg bruger også (ikke overraskende) meget tid på Facebook, på at svare på mails og så holder jeg mig da også opdateret på serier som Private Practice, Ugly Betty og Grey's.

Har også fået pløjet både den nye bog fra Leif Davidsen, "På udkig efter Hermingway" (ikke Davidsens bedste) igennem sammen med Hanne-Vibeke Holsts "Dronningeofret", Jo Nesbøs "Kakkerlakkerne" og Mads Fugledes "USA - Den Universielle Nation". Nu har jeg kastet mig over Ildefonso Falcones "Havets Katedral".

De sidste par uger her i USA kommer jeg heller ikke til at kede mig. I aften skal vi se NBA-basket mellem Golden State Warriors og Portland Trail Blazers. Fredag morgen starter vi endnu en roadtrip - denne gang med retning mod Seattle, hvor vi skal holde Thanksgiving hos Thomas gamle værtsfamilie.

Der er en masse mennesker, jeg skal møde - og så vil jeg jo også gerne se de pinlige turistting som Kurt Cobains hus, måske Bill Gates hus og selvfølgelig Space Needle, som jo er et must!

Jeg ville også gerne have set Seattle Grace Hospital, men ifølge Wikipedia er det bare fiktion...

What to do - UPDATE!

Søndag den 28. september lavede jeg følgende liste over, hvad jeg skulle nå i Californien.

Det er nu blevet tid til en update!

Huskeliste over ting, jeg (blandt andet) skal i Californien (i vilkårlig rækkefølge):

- Være sammen med min kæreste - TJEK!
- På stadion og se 49'ers spille - TJEK!
- Hænge ud på så mange dinere som muligt - Hmmm...kunne måske godt nå lidt flere
- Spise scrambled eggs med cheddar cheese på Denny's - TJEK!
- Se Alcatraz - igen - TJEK!
- Shoppe i L.A. og San Francisco - TJEK!
- Lege med mit kamera - TJEK TJEK!
- På lagersalg (outlet) - TJEK!
- Købe minimum et par lækre, højhælede sko - TJEK (og så endda sat ned fra $200 til $20)!
- Forsøge at skaffe billetter til Madonna-koncert - Missed that one. Det blev sgu for dyrt!
- Spille på enarmet tyveknægt i Las Vegas - TJEK (tabte $20)!
- Slappe af - TJEK!
- Kede mig - Det har jeg ikke nået så meget af endnu..
- Skrive en masse på min blog - TJEK!
- Løbe ture i lokalområdet - TJEK!
- Hænge ud på campus (og lade som om jeg går på Stanford) - TJEK (god kantine!)
- Købe en Stanford-sweatshirt - TJEK - har købt en t-shirt!

Så har jeg jo nærmest nået det hele, så er det godt, jeg snart skal hjem :-)

Amerikanernes weekend-paradis

Nu har vi endelig fundet ud af, hvor alle amerikanerne tager hen i weekenden - til Half Moon Bay!

Og jo, jeg må sige, der er lækkert. Stillehavet, kæmpe blå bølger med hvid top, strålende sol, blå blå himmel, surfere, hvid sandstrand, bjerge i baggrunden (hvor man kører på sin racer- eller mountainbike) - og inde i byen lokker restauranter med lækker seafood.

Så forstår man jo godt, at folk holder i kø de otte kilometer fra motorvejen og ned til den lille, hyggelige havneby, der ligger kun cirka 30 minutters kørsel fra vores lille hus i Menlo Park.

Hyggeligt er der nu også i San Francisco, hvor vi legede turister i går.

Til kamp for homo-ægteskaber

"What do we want?" - "Equal Rights".

"When do we want it?"- "Now".

Sådan lød det, da modstandere af Proporsition 8, den californiske lov, der forbyder ægteskaber mellem to personer af samme køn, i dag var på gaden i San Francisco.

52% af Californiens vælgere stemte på valgdagen den 4. november ja til Prop. 8. Resultatet var et kæmpe slag for homoseksuelles rettigheder i staten, og sætter samtidig gang i en ny runde retssager omkring det ømtålelige emne.

I de 12 dage, der er gået siden valget, har de kritiske røster rejst sig. Både internt i de homoseksuelles organisationer, hvor man ikke mener, at kampagnen mod Prop. 8 har været ført på den rigtige måde, og imod præster og mormoner, som man mener har været udslagsgivende for resultatet.

Sex and the City-stjernen Cynthia Nixon var lørdag gæst hos Larry King på CNN, hvor hun talte om sin modstand mod Prop. 8. Hun synes, det var temmelig mystisk, at meningsmålinger før valget viste, at flest mennesker var imod homo-ægteskaber lige efter weekenden, mens folk sidst på ugen syntes at være mere tolerante.

Sagt på en anden måde - måske var der nogle præster, der om søndag fik sagt et ord eller to mod ægteskaber mellem folk af samme køn i deres prædiken - og i løbet af ugen havde folk så fået tænkt sig lidt om.


I dag samledes tusindvis af demonstranter over hele USA for at vise deres harme over forbuddet mod homo-ægteskaber. Selvfølgelig var de også på barrikaderne i San Francisco.

Vi endte midt i demonstrationen, og jeg hoppede ud af bilen for at få nogle fede fotos. Det var en meget stor oplevelse at stå der blandt de gjaldende kampråb.




For hvorfor er det, at homoseksuelle ikke må have lov til at gifte sig med hinanden? Det er jo ikke fordi, man som heteroseksuel, bare fordi man siger ja til homo-ægteskaber, så skal gifte sig med en person af eget løn. Nej, det må være lighed for alle - uanset, hvem man elsker!

Læs også, hvad Politiken og CNN har skrevet om demonstrationerne.

I seng med 007

Jeg ved ikke, hvad det er med mig og James Bond. Men han har altså et eller andet, det får mig til at slumre ind, hver gang jeg ser ham.

Det er ikke med vilje. Jeg synes, han er en flot mand - især i skikkelse af Daniel Craig eller Sean Connery, men når actionscenerne har braget derudaf den første halve times tid, så lukker mine øjne sig langsomt.

Således også i aftes, hvor Thomas og jeg var i Camera 12 i San Jose for at se "Quantum of Solace". Filmen starter, fuld action fra første scene - og Mai falder langsomt i søvn.

Så vågner jeg engang imellem, når bomber springer, Bond kører vildt i bil, eller Thomas får et chok i sædet ved siden af. Og så smiler jeg, og lader som om jeg da har været vågen hele tiden.

Normalt opdager Thomas, at jeg er faldet i søvn, men i går var filmen åbenbart så spændende, at han slet ikke lugtede lunten. "Den var da fed", lød det fra ham efter filmen. Mig: "Jae...".

Og da vi kom ud på gaden, måtte jeg jo så indrømme, at jeg ikke havde nogen anelse om, hvordan de var endt ude i den der ørken til sidst - og hvorfor var det egentlig, at ham skurken ville have det der stykke ørken i Bolivia som betaling for at lave et statskup?

Nåh, jeg må leje videoen, når den kommer - sammen med "Casino Royale", "Die Another Day", "The World Is Not Enough" og "Tomorrow Never Dies". Så kan jeg nå at stykke handlingen sammen, og komme i træning, til den sidste Bond-film udkommer i 2011 - den som foreløbig bare har arbejdstitlen "Bond 23".

Væk med dellerne

Jeg har brugt det meste af dagen i dag på at have nedtur over den bløde pude af fedt, der har lagt sig på min mave den sidste halvanden måned. Det lag, der på mystisk vis popper ud over mine cowboybukser, hver gang nogen vil tage et billede af mig. Det er afslørende, og de voksende kinder gør heller ikke det hele meget bedre.

Havregrød til morgenmad, på trods af, at det er sundt og det mætter, kompenserer ikke for en voluminøs frokost - og et endnu større aftensmåltid, der som regel indtages på restaurant eller cafe. Det slanker ikke. Det feder!

Derfor er vi begyndt at spise hjemme den seneste uge, ligesom det også er blevet alvor med løbeturene. Det er faktisk rart med nogle grøntsager og portioner, der ikke er "go mega". Det samme er det at få rørt sig. Så for tre kvarter tid siden drog jeg derfor ud på ugens tredje løbetur.

Sådan en løbetur kan bruges til at klare tankerne. Og den kan bruges til at have ondt af sig selv over, at man ikke har en forbrænding, der gør, at man kan spise alt, hvad der bliver stillet foran sig - i stedet er jeg udstyrret med en forbrænding, der lægger kilo til min kropsvægt, bare jeg kigger på et stykke cheesecake (hvilket er rimelig nedtur - især i USA).




Da jeg var nået halvvejs på løbeturen, og mit puls var omkring de 190, blev jeg stoppet af en lille bred dame - uden bryster og med en kæmpe mave. Først og fremmest blev hun bare glad for, at jeg stoppede op - og to sekunder senere fortalte hun mig om, hvordan hun havde mistet sine bryster til kræften, om hvordan medicinen bare fik hende til at tage på og på - og om hvordan hun havde mistet både job og begge sine forældre.

Nu lavede hun frivilligt arbejde for kommunen, og kørte byens ældre fra sted til sted i sin grå bil.

"Du puster, fordi du har løbet. Jeg kan ikke engang gå henad fortovet, uden at puste", sagde hun med grødet stemme - og pegede over på en trappe på den anden side ad gaden, der var en otte-ti trin op, så fortsatte hun: "Jeg luftede engang hund for en af mine venner, som bor derovre. Hentede jordbær til hende. Nu kan jeg ikke engang gå op ad trapperne selv".

Hun roste mig flere gange for, hvor smuk og slank, jeg var.

"How will I ever loose all this", sagde hun og pegede på den store mave, der hang ud fra hendes krop. Det kunne jeg godt sætte mig ind i, for hun fik mig til at tænke på dem fem kilo, jeg har forsøgt at smide de sidste fire år - med skiftende succes.

Da jeg prøvede at fortælle hende, at jeg skam også kæmpede med at smide nogle kilo, så kunne jeg godt selv høre, hvor ligegyldige mine problemer var, sammenlignet med hendes. For der er jo nogle mennesker derude, som kæmper med langt større problemer, end de små deller, jeg har på sidebenene. Deller, som relativt let forsvinder, hvis jeg bare kniber ballerne sammen.

Hvis du har lyst til at følge mine løbeture, så besøg min Facebook-profil, hvor jeg har fået en fin lille Nike+ Mini. Hun fortæller om min seneste løbetur, pace og andet godt. Man er også velkommen til at heppe med kommentarer her på siden.

Et umage par

Oasis, Alanis Morisette, Neil Young og Rage Against The Machine har været der. Norah Jones, Modest Mouse, Jack Johnson, Patti Smith og The Cure har også været forbi. Og nu har danske The Fashion også spillet på det legendariske spillested The Fillmore i San Francisco.

3/4 af bandet kommer fra Svendborg, og det fik os på gæstelisten til tirsdag aftens koncert med Uh Huh Her - et lesbisk orkester fra Los Angeles, hvor The Fashion var support.




Det umage par, The Fashion og Uh Huh Her, har været på turne sammen i en måneds tid. Uh Huh Her består af Camilla Grey og Leisha Hailey. Sidstnævnte er bedst kendt for sin rolle i tv-serien "The L-word", og det var tydeligtvis hende, folk var kommet for at se.

Lad mig sige det pænt. Hvis jeg kunne tælle 50 mænd ud af de omkring 800 publikummer, så var det nok også max. Pigerne fra Uh Huh Her spillede på det lesbiske aspekt, og det var det, de mange mange piger - singler som par - var kommet for at se.

Det var lidt synd for The Fashion, men også temmelig morsomt, og drengene kunne helt klart godt se det sjove i, at de mange tøser ikke havde den store interesse for sådan fire fyre som dem. Så de fik det bedste ud af det, og vi så en god koncert - og fik en fed oplevelse!

Store naturoplevelser!

USA har nu noget, lille Danmark ikke har. Som Mette sagde det i går, så er alt i USA (ud over menneskene og størrelserne på portionerne) bare lidt større end andre steder..

Træerne er større. Vejene er længere. Temperaturforskellene er mere ekstreme, og dyrelivet er vildere.

Nu har vi oplevet Grand Canyon, Monument Valley, mormonernes yndling Zion National Park - og Sequoia National Park (i sne). Helt fantastiske syn, som altid vil stå helt klart på nethinden.



Vi har også oplevet rundtur på Stanford, Golden Gate Bridge, vintur til Napa Valley, spil i Las Vegas og - ikke mindst Hoover Dam. En ret fed oplevelse, i forhold til, hvad jeg troede, det var.

I dag rejser Turf og Mette hjem igen. Jeg håber, de har nogle gode oplevelser med i baggagen. Det har jeg i hvert fald.

Sex eller gambling

Okay. Jeg er, endnu en gang, nødt til at udstille min uvidenhed her på bloggen. For hvad er sammenhængen mellem gambling og porno?

Det er jeg nødt til at spørge om efter mit livs andet møde med Las Vegas. Et to-dages et af slagsen.

Overalt i byen møder man sex og porno - 0g bare ved at ringe til et nummer, har du en lækker dame på dit hotelværelse i løbet af tyve minutter - for kun 35$.

Og på gaderne står indianere og knipser på små visitkort med nøgne damer. Vi piger får ikke buddet, men går en mand alene, så er de hurtige til at sende et kort afsted. Ganske diskret forståes..

Så altså. Min, måske forkerte, opfattelse af en gamler. Det er altså ikke en eller anden potent fyr med overskud til både spil og hygge bagefter - nej, de fleste spillere, jeg har set, da er midaldrende damer med bæltetasker, og dem er der nok ikke mange sexkøb i.

Eller hvad?

Eller måske har jeg bare frekventeret de forkerte casinoer?

I hvert fald, så har jeg svært ved at se, hvordan man både kan have overskud til sex og gambling. Man bruger vel en hel aften på enten det ene eller det andet, nu hvor man alligevel punger ud.

Stemningsrapport fra Election Night paa The Merc - OPDATERES!!

Update: Onsdag 22.40: Prop. 8 blev stemt ind (desværre) med 52 procent for og 48 imod. Læs mere her og her.

22.59: Dagens anden deadline er overstaaet og roen har igen saenket sig over redaktionen. Der mangler kun en deadline for de fleste, saa gaar turen hjemad. Mange har allerede pakket sammen og har vendt snuden hjemad - det samme vil jeg goere.

22.54: Stadig absolut ingen afgoelse omkring Prop. 8. 35 procent af stemmerne er nu talt op. Mange af kollegaerne har spurgt, om jeg har kedet mig. Kedet mig???!! Paa ingen maade. De forstaar vist ikke, hvor saerlig en oplevelse det her er. En del af journalisterne har fri om en halv time. Der er tradition for oeller paa parkeringspladsen efter et valg..., og jeg er inviteret. Men, jeg maa hellere trille hjemad til Menlo Park - skal til Grand Canyon klokken 7 i morgen tidlig, og der venter sandsynligvis ogsaa en kold valgbajer derhjemme.

22.42: "Hey Mike. Do we need to change Eight to second edition?", spoerger en af redaktoererne. Ja, siger Mike. Stadig ingen afgoerelse for Prop. 8. Deadline for anden udgave er 22.45.

22.27: "Hey. Prop 8 is holding up", lyder det inde fra netchefens kontor. Puha, kan man haabe paa, at tolerancen alligevel sejrer? Ifoelge de seneste tal fra AP har 53 procent sagt ja, mens 47 procent har sagt nej. Der er 269.978 stemmers forskel mellem ja og nej her hvor 32 procent af stemmerne er talt op. Los Angeles er stadig ikke talt op.

22.09: En del af siderne er allerede ved at vaere klar til at ryge i trykken. Der er lavet skabeloner for de fleste sider, men de sidste historier mangler. Fotograferne har vaeret i marken hele dagen og mailer deres billeder ind til redaktionen.

22.00: Demokraterne har en rigtig god aften. I Senatet har Demokraterne scoret 56 stemmer mod Republikanernes 40 og i Repraesentanternes Hus er stillingen 239 mod 156. Det giver fuld magt til Demokraterne i baade Det Hvide Hus og Kongressen. Det bliver spaendende at se, hvordan det kommer til at gaa, siger indlandsredaktoeren Karl Kahler.

21.53: Intet er afgjort med hensyn til Prop. 8 endnu, fortaeller journalisten her paa Mercury News, Mike Swift, der skriver historien. Paa trods af det list misvisende kort paa CNN, saa mangler man blandt andet stadig at taelle stemmerne fra Los Angeles County, som er en tredjedel af Californiens stemmer. Saa intet er afgjort, siger han, selvom hans mavefornemmelse siger, at Prop. 8 gaar igennem. Til morgendagens avis har han blandt andet interviewet det foerste homoseksuelle par, to kvinder, der blev gift i Californien tilbage i januar. De har en afroamerikansk dreng, saa de beskrev valgaftenen som "bittersweet". Mike forventer, at det endelige resultat for Prop. 8 kommer ved 24-tiden.

21.33: Der er skruet ned for tv'et. Nu skal der arbejdes.

21.28: Deadline kommer naermere. De foerste historier blev sendt afsted allerede klokken 21. Foerste udgave af morgendagens avis ryger i trykken klokken 22.15. Herefter foelger opdaterede udgaver af samme artikler. Et par af kollegaerne er begyndt at skrive lidt hurtigere og spaene lidt staerkre rundt.

21.13: Nu er det ikke fordi, jeg smugkigger i folks emails. Men jeg stod lige bag en kollega her paa The Merc (fordi jeg skulle se tv-skaermen), som aabnede en mail fra en kollega paa Washintoon Post med teksten "Wow. Amazing". Manden, der er asiatisk af afstamning svarede tilbage: "I never thought, I would live to see this. To see an african-american man become president". Det sjove var, at han lagde ud med at skrive "black", men det slettede han igen. Sjovt, som man stadig er meget bange for at sige noget forkert paa det punkt.



21.02: Obamas tale er stadig i gang. Netchefen kommer ud med en melding om, at det ligner et ja til Prop. 8 - vi skal have noget paa nettet. Da Obamas tale er faerdig, giver flere hinanden knus. Selv chefen er kommet ud fra sit kontor, hvor han ellers har eget tv.

20.47: Obama gaar paa scenen i Chicago med et "Hello Chicago". Alle stimler igen sammen om fjernsynene. Paa de smaa kontorer sidder folk ogsaa samlet om tv-apparaterne. Foerst og fremmest er det fru Michelles kjole, der faar opmaerksomhed. Den har to maerkelige, roede pletter. Der er dog enighed om, at det maa vaere lyset.



20.41: Vi venter stadig paa Obama... Der ventes i spaendig paa resultaterne for Prop. 8.

20.37: Saa virker Jazzbox, The Merc's computersystem, igen. Vi kender jo ogsaa til smaaproblemer med Saxo og InDesign hjemmefra. Saadan noget sker altid, naar der er travlt.

20.35: "Come on guys, let's go home". Jeg fornemmer computerproblemer. Obama gaar snart paa scenen.

20.32: Det er maerkeligt at taenke paa, at klokken er 5.30 derhjemme. De fleste danskere ligger og sover, og naar de vaagner om et paar timer har USA faaet ny praesident. Det betyder saa meget for os i Danmark, hvem der er praesident i USA, saa det er jo en historisk begivenhed for os ogsaa. De forstaar kollegaerne her paa San Jose Mercury News - nogle har endda undskyldt, at de har vaeret skyldt i den oekonomiske nedtur og vores deltagelse i Irak-krigen. Jeg har taget imod undskyldningen paa den danske befolknings vegne.

20.30: Vi venter stadig paa Obama. Folk er tilbage ved deres computere og arbejder paa morgendagens avis. Cheferne snakker chefsnak.

20.25: Oev oev oev. Det ser desvaerre ud som om, homofoberne har faaet overtaget i Californien. Ifoelge den seneste melding har californierne stemt ja til Prop. 8 med 54 procent mod 46 procent. Optaellingen er dog ikke overstaaet endnu, saa man har jo lov til at haabe paa retfaerdighed for boesser og lesbiske. Jeg forstaar det ikke helt...man behoever jo ikke gifte sig med en af samme koen, bare fordi man stemmer imod Prop. 8.

20.23: "There's Oprah", lyder det fra en. Nu venter vi paa Obama.

20.17: McCain taler fra Arizona. Alle stopper arbejdet. Alle staar op og lytter. Der er helt helt stille. En klapper, da McCain siger, han har ringet til Obama og sagt tillykke med sejren. Folk staar og og lytter til det meste af McCains tale.

20.04: Obama 297. McCain 139. Vi har en vinder! Obama indtager Det Ovale Kontor 20. januar naeste aar.

20.01: Allerede nu arbejdes der paa, hvordan resultatet af Prop. 8-afstemningen skal behandles paa hjemmesiden.

20.01: "When was the last time, they called an election at eight?", spoerger en af journalisterne. "Amazing. Just amazing", siger en anden, mens alle stirrer paa CNN, hvor Obamas fans er ved at gaa amok i Chicago. Obama kommer ikke paa scenen, foer McCain har ringet til ham og sagt tillykke. Ogsaa The Merc har opdateret hjemmesiden til "Obama wins". Mobiltelefoner ringer. Folk er roerte. Det er saa fedt at vaere midt i det her historiske oejeblik.

19.51: Kuldegysninger!! Alle staar op og ser tv. De er klar til at smide nyheden paa, saa snart bekraeftelsen tikker ind fra AP. Obama-fans jubler paa CNN.

19.47: Alle snakker om, hvornaar de "will call the elecvtion". Altsaa, hvornaar de erklaerer valget for afgjort. Mange staar op og foelger med paa CNN. AP "is calling Florida for Obama", siger genboen. Fyren bagved siger, at CNN skriver med store bogstaver, at Obama er "elected president". Fjernsynene skrues op.

19.43: Stemmeboksene i Californien og resten af vestkysten lukker om ti minutter. Alaska lukker foerst om to timer (men der er ALT afgjort). Obama er den foerste demokrat, der vinder i Virginia siden 1964, rapporterer AP.

19.40: I think we're done here - the fat lady sings", forlyder det fra en af kollegaerne. Det er de fleste ret enige i. Folk spoerger, om vi ogsaa bruger udtrykket "until the fat lady sings" i Danmark. Og det goer vi jo. Jeg har fortalt dem, at man tit siger det paa engelsk - det er kollegaerne meget imponerede over, altsaa at vi har taget saa skoent et udtryk til os.

19.35: "Obama winning New Mexico. This is an exiting night", lyder det fra den anden side af skrivebordet. Rundt omkring er journalisterne i gang med at ringe til kilder - dog mest til de lokale historier.

19.33: Obama vinder Virginia. Overskriften paa The Merc's hjemmeside er aendret til "Obama rolls toward presidency". Vinder Obama Californiens 55 valgmaend, er han oppe paa 275, og man er enige om her paa redaktionen, at Obama nok ogsaa vinder Hawaii.

19.20: Alle venter paa Florida. McCain er faerdig, hvis Obama vinder Florida. Det er ikke bekraeftet, at Obama bliver USAs naeste praesident, men ifoelge CNN siger McCains kampagne, at de ikke ser en "path" til sejr.

19.07: Billedet af Obama ligger klar til at blive smidt paa, saa snart antallet af valgmaend passerer 270. Kollegaerne paa netnews er ikke i tvivl om, at demokraten bliver USAs 44. praesident. Naar Obama faar mere end 270 stemmer er kutyme, at McCain ringer til Obama og siger tillykke. Saa gaar foerst McCain paa skaermen og siger, han har tabt. Og efterfoelgende kan Obama gaa paa skaermen fra Chicago og erklaere sig USAs naeste praesident.
Obama har pt. 207 valgmaend, mens McCain har 129 (ifoelge CNN).

19.02: Netnyhedsfolket paa den anden side af skillevaeggen begynder at overveje, hvilket foto af Barack Obama, der skal paa, naar han naar de 270 valgmaend, der skal til for at bive praesident. Det er vist ikke laengere et spoergsmaal om, hvorvidt Obama bliver praesident, men snarere om hvornaar.

18.57: Obama vinder Iowa. Overskriften paa hjemmesiden aendret til "Obama takes N.M., on brink of win". Ifoelge valgbloggen er McCains sti til Det Hvide Hus ved at blive visket ud.

18.53: Pizzatime! Krydret med roeverhistorier om dengang, ham der bestilte pizzaerne bestilte 50% vegetarpizzaer. Det var ikke et hit.

18.41: Ifoelge NBC foerer Obama nu med 200 valgmaend mod McCains 90. Maaske er praesidentvalget overstaaet, men saa er der jo ogsaa de andre ting, der stemmes om i dag. For eksempel Prop. 8 her i Californien. Det bliver ogsaa spaendende!!

18.37: "Is it really gonna be over before the pizza?", spoerges der paa redaktionen. Ny overskrift paa The Merc's hjemmeside: "Obama takes Ohio, on brink of win". Der arbejdes ogsaa paa en anden overskrift - noget lignende "McCain needs a Miracle". Obama foerer pt., ifoelge CNN, over McCain med 194 valgmaend mod 69. Ogsaa Politiken mener, at Obama er ganske taet paa at blive USAs naeste praesident.

18.35: Der arbejdes paa en ny overskrift til hjemmesiden.



18.21: Deadlinemoede. Der uddeles papir med deadlines og navne paa, hvem der skal aflevere historier hvornaar. "Obama wins Ohio", lyder det oploeftet fra maengden, da den knusende melding kommer paa CNN. "Fuck it, let's go home", lyder det fra moedelederen, efterfulgt af et "Bye bye Mary-Jane", henvendt til hende den sure fra foer. Hun er helt sikkert Republikaner! Kollegaerne faar praktiske oplysninger om opdatering af hjemmesiden, vigtige hjemmesider i forhold til valgresultater og opdatering af artikler. Der er en rigtig god stemning. Man regner med, at omkring halvdelen af stemmerne er talt op klokken 20.

18.19: Snakken gaar, mens folk ogsaa arbejder. Hvert nyt resultat deles paa redaktionen - et iovrigt ret stort lokale, hvor omkring 100 journalister, fotografer og grafikere arbejder.

18.09: "Obama wins Minnesota", lyder det oploeftet fra det ene kontor. "Well, the Bradley-effect", lyder det fra en sur kollega, som i samme oejeblik trasker forbi min pind. Jeg tror maaske, hun er redaktionens eneste Republikaner. De fleste medier har nu afvist, at Bradley-effekten skulle gentage sig ved dette valg.

18.04: Obama foerer med 99 valgmaend. 175 til Obama - 76 til McCain, ifoelge NBC. Det ligner en blaa nat, skriver valgbloggen.

17.59: Kollegaerne glaeder sig over, at Elizabeth Dole, hustru til den tidligere republikanske praesidentkandidat, Bob Dole, tabte sin taburet i Senatet ved valget i North Carolina.

17.57: Overskriften paa hjemmesiden skal aendres nu, hvor Obama har vundet fire store stater, faar genboen besked paa. "Tide turns toward Obama, Democrats", kommer der til at staa.

17.44: "We're all going home early", forlyder det nu paa redaktionen. Der ser ud som om, Obama traekker i foerertroejen. Ifoelge Bay Area Newsgroups valgblog er McCain ved at loebe toer for muligheder.

17.39: Politiken skriver nu ogsaa om Obamas sejr i Pennsylvania.

17.34: Ifoelge baade CNN og NBC har McCain 50 procent af stemmerne, mens Obama har 49 procent. Alligevel har Obama naesten dobbelt saa mange valgmaend som McCain. Der er stor forskel paa, hvor mange valgmaend de forskellige stater har. Valgmaendene fordeles ud fra antallet af indbyggere. Hvert tiende aar kigger man paa antallet af valgmaend. Ifoelge Politiken havde f.eks. Nevada i 2001 fire valgmaend, men i 2001-2010 har staten fem valgmaend. Laes mere om valgmaend her.

17.30: Saa er der valgkaffe og cookies. Klokken 19 er der pizza - det er en tradition, faar jeg fortalt. Stemningen er loessluppen og forventningsfuld. Kollegaerne faar et lille afbraek, inden helvede bryder loes. Mange gaar i oevrigt rundt med "I voted"-klistermaerker. Obama foerer nu, ifoelge CNN, med 102 mod McCains 34 valgmaend. CNN koerer paa flere fjernsyn.

17.24: "Have they called Ohio yet", spoerger Dana, den kollega, som jeg var paa reportage med i sidste uge. Men endnu ikke noget resultat fra Ohio. Paa grund af tidsforskellen kommer resultaterne fra Oestkysten allerede nu, hvor klokken derovre er omkring 20.30 om aftenen. Valgstederne har paa vestkysten lukker ikke foer om to en halv time, klokken 20. De aabnede allerede klokken 7 i morges.

17.15: Obama er lige blevet bekraeftet som vinder af Pensylvania. "It's a major sving state", siger genboen ved kubeskrivebordet. Det er ham, der aftenen igennem laver opdateringer paa The Merc's hjemmeside. Han smider det paa tom topnyhed paa hjemmeside. "So, Obama won New Hampshire", lyder det fra det ene kontor. "That is interesting", lyder det fra det andet kontor.

17.02: Folk snakker om, at Obama har vundet Pennsylvania - ifoelge NBC (og UPDATE klokken 17.18 ogsaa ABC). Man afventer dog lige bekraeftelse fra AP (det nationale nyhedsbureau). Hvis Obama vinder den her, et det "huge", saa er alt ovre for McCain, siger sidemanden.

16.59: Jeg har forhoert mig hos min sidemand, kriminalreporteren, hvornaar der "sker noget". Altsaa, hvornaar ser vi nogle resultater, vi kan stole paa. Han anbefalede at tage paa bar, for det her ville blive sent, mente han...

16.50: Saa er der for alvor kommet gang i optaellingerne. Nu er en god haandfuld stater talt op, og foeringen er tippet over paa Barack Obamas banehalvdel. Demokraten foerer nu med 77 mod 34.

16.42: South Carolina er ogsaa talt op - otte electoral votes til McCain, som nu foerer med 16 mod tre. The Mercs grafikere opdaterer valgkortet med roede og blaa pletter. Blaa for Demokraterne og roed for Republikanerne.

16.30: McCain og Obama deler de foerste to stater imellem sig. McCain vinder Kentucky og har dermed otte valgmaend, mens Obama vinder Vermont og tre valgmaend. Resultaterne er ingen overraskelse. Obama foerer i Florida...spaendende!



16.22: Stemningen er oploeftet, forventningsfuld, men endnu er folk ikke i gang med valghistorierne. Mange moeder foerst senere ind, fordi de skal arbejde virkelig laenge. Redaktoererne er i gang med at planlaegge og uddelegere opgaver til journalisterne.

Den laaaange stemmeseddel

Når amerikanerne i dag går til valgstederne, så får de ikke bare udleveret et lille stykke papir med præsidentkandidaternes navne på.

Nej, det er mange ting, de skal tage stilling til i dag, så stemmesedlerne har nærmere størrelse af en længere pergamentrulle. Jeg fik lov til at naerstudere en stemmeseddel hos en Stanford-studerende i dag, og det er en laengere omgang at tage stilling til.

Derudover skal man ikke saette kryds, men derimod faerdiggoere en pil til den kandidat, man vil stemme paa.

Der er valg til forskellige lokale forsamlinger som skolebestyrelser, lufthavnsråd og sundhedsråd, ligesom man også kan risikere at skulle tage stilling til, hvem der skal være dommer og ny sherif.

Vælgerne skal også bestemme, hvilke lokale kandidater, der skal vælges til Senatet og Repræsentanternes Hus - og så er der en hel række forskellige lovforslag i de forskellige stater, proporsitions, borgerne skal beslutte sig for, om de er for eller imod.

Det kan vaere helt lokale lovforslag, som at borgerne skal give deres besyv med paa, om det lokale bibliotek skal bygges om - eller bredere lovforslag om hoejere straffe for kriminalitet og bedre udnyttelse af vedvarende energi.




Det mest diskuterede lovforslag her i Californien er Prop. 8, der eliminerer retten til at to mennesker af samme koen skal kunne gifte sig.

Typisk har folk med yard-signs for Obama/Biden også skilte med "No on Prop. 8" i haven (som her paa et billede taget ved vores genbos forhave), ligesom mange McCain/Palin-tilhængere mener, at homoseksuelle ikke skal have ret til at gifte sig med hinanden - de har saa et "Yes on Prop. 8"-skilt i forhaven.



Der kører masser af reklamer i tv og radio for og imod lovforslaget. Mange af dem kan ses paa YouTube.

Jeg talte tidligere i dag med en kvinde udenfor den lokale high school, der ogsaa er stemmested. Hun delte foldere ud for "No on Prop. 8" og var klar til en sidste diskussion med de forbipasserende, inden de skulle ind og saette deres kryds.

Kvinden fortalte mig, at i vores omraade, Bay Area, er de fleste imod Prop. 8, mens der i andre dele af Californien er mange, som er for lovforslaget. Ifoelge hende staar det meget lige, saa det bliver spaendende at se i aften - eller i morgen, hvad resultatet bliver.



Paa Stanford var der i dag masser af valgstemning. Mange elever havde Obama t-shirts paa, og dem der havde stemt havde "I voted"-klistermaerker paa troejerne.

Paa billedet ses et par af de mere entusiastiske studerende, som forsoeger at faa de sidste til at stemme. I USA er det nemlig et problem, at folk ikke gider stemme. Derfor opfordrer store firmaer, som toejkaeden GAP, Starbucks og isbutikken Ben & Jerry's til, at man gaar ud og stemmer.

GAP har lavet t-shirts, hvor der opfordres til at man skal stemme. Hos Starbucks faar man en gratis kop kaffe, hvis man kan vise sit "I voted"-klistermaerke frem og hos Ben & Jerry's er der gratis is.

Selvom jeg ikke kan stemme, saa var der helsigvis alligevel en gratis is til mig...

Dagen før dagen

Så er der ikke længe til. Kun omkring et døgn, så ved vi, hvem der bliver USA's næste præsident.

Overalt er det nedtælling. Amerikanerne holder vejret.

Får landet sin første præsident med afroamerikansk baggrund nogensinde? Eller lykkedes det John McCain at hale ind på det komfortable forspring, Barack Obama har haft i meget lang tid?

I skrivende stund ved vi det af meget gode grunde ikke.

Men der arbejdes på højtryk fra begge sider for at hive allersidste stik hjem. John McCain besøger i dag ikke mindre end syv forskellige rallys og Barack Obama turnerer i blandt andet Florida, Charlotte og Virginia.

Min arbejdsdag i morgen starter klokken 16 på San Jose Mercury News. Her skal jeg være med til planlægningsmøderne - og ellers suge så meget som muligt til mig af valgkampsstemningen.

Det bliver drønspændende - og jeg glæder mig!

Vintur til Napa

I dag gik turen til Napa Valley, hvor en del af Californiens vine produceres. Vi havde planlagt en rundtur og vinsmagning på Sterling Vineyards, en større vingård lidt udenfor Napa.

Via en svævebane kom vi op til selve vingården og hallerne, hvor vinen blev tilberedt og opbevaret.



Efter en kort rundtur - med to smagninger (en Pinot Gris og en lækker Chardonnay) og et skønt view ud over Napa-dalen, blev vi ledt til Sterlings tastingroom, hvor yderligere tre vine ventede på os.



Også de tre var superlækre, og besøget på Sterling Vineyards var alt i alt en rigtig god oplevelse.

I byen med ble

I går var det Halloween, og det var, som så meget andet her i USA, ikke noget, der løb stille af sig.

I flere uger op til har butikkerne bugnet med græskar, kostumer og slik til "trick or treat", mange huse har været pyntet med lys, græskar og enorme spindelvæv - og i går kom vi så til selve dagen, hvor rigtig mange folk var klædt ud.

Vi var på roadtrip til Monterey, og har var tjernerne blandt andet klædt ud som hajer og hajofre. Hjemme i Safeway kom en mariehøne og en fe ud af supermarkedet, netop som vi gik ind - og hjemme ved huset i Menlo Park vrimlede det med gopler, draculaer og andre små væsener.



I aftes skulle vi have et par øl på den lokale pub, Dutch Goose. Først på aftenen var der bare almindelige gæster, men som aftenen skred frem dukkede flere og flere udklædte op.

Der var en pingvin, en sherif, flere letpåklædte damer - og en enkelt letpåklædt mand - i ble! Meget meget ømt - og temmeligt morsomt at se på.



Han får stor kredit for at gå i byen kun iklædt ble. Og generelt er der "thumps up" til amerikanerne for at være så gode til at klæde sig ud.