onsdag, august 20, 2008

Den olympiske ånd?

Er det ikke ved at tage overhånd med alle de protester under OL?

Jeg mener - de danske sejlere i 49'eren står for tre af slagsen (og hvorfor kan de spaniolere ikke bare acceptere, at de ikke har vundet guld? Hvor fedt vil det egentlig være for dem, hvis de ender med at få medaljen efter en skrivebordsafgørelse - en lidt flad fornemmelse, tænker jeg. Når nu de stjæler medaljen fra de rigtige vindere på vandet) - og nu vil den svenske bryder, som smed sin medalje væk under medaljeoverrækkelsen lægge sag an mod sit forbund, fordi han mener, der skete en dommerfejl under semifinalen.

Et eller andet sted, så forstår jeg da godt, at ham der bryderen - og ikke mindst de spanske tabere, er sure og skuffede. MEN, er der ikke noget der hedder olympisk ånd og sige nok er nok på et eller andet tidspunkt?

Jeg ville da synes, det var synd, hvis OL udviklede sig til sådan et sted med amerikanske tilstande, hvor man bare kunne lægge sag an, hvis man ikke var tilfreds med sit resultat.

Det er da i hvert fald ikke i tråd med den olympiske ånd.

4 kommentarer:

Jørgen Toldsted sagde ...

atleter, der bruger hele deres liv på sporten har ret til at forvente korrekte dommerafgørelser. Derfor synes jeg også, det var OK at spanierne klagede til juryen - hvilket Jesper Bank, da også fair nok sagde, at vi nok også ville have gjort i samme situation. Derimod synes lidt tyndt at de klager videre til CAS.

Den svenske bryder blev dømt som taber i sin semifinale uden nogen som helst begrundelse - eller retere en begrundelse som ikke havde hold i virkeligheden, hvilket alle tv-billeder tydeligt viste. Brydeforbundet nægtede svenskerne ret til at klage over denne fejl - så derfor har de faktisk ikke andre muligheder end at gå til CAS. Så det synes jeg er helt OK. Korrupte eller totalt inkompetente dommere skal man vel heller ikke finde sig i?

Maiski sagde ...

Nej, du har ret i, at man ikke skal finde sig i korrupte dommere. Jeg mindes bare ikke, at man tidligere har brugt det der med klager så meget - og jeg frygter bare, det bliver amerikanske tilstande, hvor man lægger sag an, hvis man har fået Coca Cola i stedet for light eller pickles i sin burger, selvom man havde bedt om uden pickles...

Jørgen Toldsted sagde ...

Ja, det frygt kan jeg sagtens dele. Vi hører jo også om forældre der pudser advokater på skolen.

Vi må nok erkende, at vi har udviklet os til et rettighedssamfund, hvor alle har deres primære fokus på, at deres 'ret' ikke nægtes dem (jf. i øvrigt Kim Larsens patetiske kampagne). Et sådant samfund er desværre baseret på klager, protester og juristeri - uden plads til 'ret og rimelighed'.

Mette Høgsberg sagde ...

Jeg tænker mest på, at når man som sportsudøver kommer brasende ud i sidste sekund, i en båd med grej man slet ikke kender, aser og maser og så ender med at vinde. Så er man altså en dygtig sportsmand/mænd. Hatten af for dem.

Omvendt, hvis jeg havde brugt de sidste 4 år af mit liv på at vinde en medalje, så tror jeg også, at jeg ville kæmpe med næb og klør for at få fingrene i en medalje, MEN det er da federe at vinde den i kampen på vandet end på papiret.

Ham bryderen har jeg slet ikke hørt om.

Og Jørgen, det er med et rettighedssamfund, der er jeg desværre bange for at du har ret. Og hvis du ikke har, så sender du jo bare en advokat efter mig ;-)

God week-end