Nu er jeg ikke lige typen, der betaler mellem 280 og 1250 kroner for en løbetur. Det er måske lige i overkanten af, hvor meget jeg alligevel nyder at okse afsted i stegende hede.
Men noget tyder på, at det skal jeg åbenbart til - i hvert fald, hvis jeg vil løbe min normale tur halvanden gang rundt i og om Fælledparken.
Der er nemlig nogen fra Copenhagen Historic Grand Prix, som mener, at de har ret til at spærre det halve af byen af - bare fordi de skal holde et skide motorløb.
Come on! Behøver I ligefrem sætte hegn op - og lukke hegnene sammen, så man ikke engang kan få sin løbetur? Det er jo ikke fordi, jeg har tænkt mig at gemme mig i en busk i Fælledparken og vente på at starten går i morgen klokken 9 - jeg har trods alt andet at tage mig til.
Jeg synes egentlig, det er ret groft, at man bare har lov til at afspærre store dele af København i mere end en uge, fordi man skal holde et motorløb. De ejer jo hverken Nørre Allé, Fælledparken eller Trianglen, selvom det så sådan ud i dag.
Sådan noget kan godt pisse mig lidt af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar