Der er nu ikke noget som veninder. Veninder man kan tøsehygge, sladre og fjante med. Veninder, som kan holde på en hemmelighed, der kan sige deres mening og give opbakning, når man trænger til dem.
De er guld værd.
Jeg har efterhånden samlet nogle stykker op undervejs. Kristina og Julie allerede i børnehaveklassen (vi har således 22 års jubilæum med hinanden i år), så kom der et par stykker til i gymnasietiden (heriblandt resten af Trinx-pigerne).
På Journalisthøjskolen kom Maria og Tine til, og under EM i Portugal for fire år siden kom Mette til (vores kærester var sammen i Portugal, og vi havde krise sammen samtlige uger turneringen varede).
Det er da en ganske god slat - og jeg er meget glad for og stolt af dem. For det er sgu nogle seje tøser hver og en. Mette kan for eksempel cykle fra København til Hillerød på fem kvarter, Kris kan citronsyre-molekylerne udenad og Tine S. kan køre på skateboard og har engang haft brækket røven.
Det er da noget at prale af - og jeg kunne blive ved.
Indlægget her er en ode til de dejlige piger - I ved, hvem I er!
P.s. Jeg holder også meget af mine drenge-venner. De får en rosemail en anden dag.
2 kommentarer:
Tak Mai, det var sødt. Jeg er også meget glad for dig ;-)
Tak Mai, jeg er også meget glad for dig ;-)
Send en kommentar