Jeg er en kvinde i den fødedygtige alder.
Jeg har kæreste, job og et sted at bo, og det betyder åbenbart, at alle og enhver må antage, at jeg derfor er gravid, eller står på spring for at blive det snarest muligt.
Det er ikke tilfældet!
Derfor er det også ret sårende, grænsende til det ufattelig irriterende, gang på gang at blive spurgt - sågar klappet på maven - af velmenende folk, som tænker - nu må det da snart være tiden...
"Jamen, er du ikke?"
"NEJ!"
Det kan da også godt være, at det snart er tiden - men mon så ikke, man selv gerne vil have lov til at finde ud af det først? Og man fortæller vel heller ikke den gode nyhed til den første og bedste nysgerrige kollega eller kilde. Vel?
Derfor - til alle jer derude, som ser en sød pige med lidt ekstra fedt på maven.
Hold igen! Stram jer an - og vent nu med at stille det pinlige spørgsmål.
For det kunne jo være, at fedtet på maven netop var pigens ømme punkt - og at det slet ikke havde noget med graviditet at gøre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar