Saa fandt vi en netcafe med en lidt hurtigere forbindelse. Det betyder, at der er nye billeder paa www.fotothing.com/maiski
Godnat fra toeserne, der skal tidligt op og dykke i morgen!
lørdag, september 30, 2006
Saa er der billeder!! Juhu!
Saa fandt vi en netcafe med en lidt hurtigere forbindelse. Det betyder, at der er nye billeder paa www.fotothing.com/maiski
Godnat fra toeserne, der skal tidligt op og dykke i morgen!
Billedvroelv
Vi har desvaerre lidt problemer med at laegge billeder ind paa www.fotothing.com/maiski - netvaerket er altsaa ikke det hurtigste, og det goer, at siden kobler af eller hvad det nu er. Derfor - kun et billede til jer i dag...selvfoelgelig af de to beachbabes.
Hilsen fra de to beachbabes
Efter naesten et doegn med styrtende regn har vi atter vovet os ud fra hotelvaerelset.
Regnen startede faktisk i aftes ved 20-tiden, og det styrtede ned indtil klokken 13 i dag - herefter har der vaeret smaa byger og staenk uafbrudt. Men man er jo ogsaa noedt til at komme lidt ud!
Mens Kris har studeret i sin "avancerede" dykkerbog, tog jeg det mere afslappet og besoegte en massagebiks. For anden gang paa turen fik jeg oilmassage - og denne gang ogsaa manicure og pedicure med 100 baths discout. Jo, vi forstaar at prutte med priserne. Og synes selv, at vi virkelig faar snoeret thaierne.
I dag har thaierne indviet en undervand mindelund for ofrene for tsunamien. Vi havde godt set, at de var ved at saette nogle store telte op paa stranden, og da vi kom derned her til eftermiddag var der officiel aabning af mindelunden med besoeg af trafikministeren og andre prominente gaester. Dykkere, blandt andet instruktoerer fra vores dykkercenter, dykkede med ud og indviede mindelunden. Der er billeder af mindelunden paa fotosiden.
Dagens tal: 1 - antallet af myggestik paa Mais oejenlaag. Hun saa knaldhamrende godt ud fra morgenstunden.
Hot or not i Thailand:
Hot:
1. Kylling i kokosmaelk og groent i roed karry + ris.
2. Kylling i kokosmaelk og groent i gul karry + ris.
3. Kylling i kokosmaelk og groent i groen (HOT) karry + ris
Not:
1. Monsunregn paa Phi Phi i september.
2. At en tyfon naermer sig fra Philipinerne og Vietnam.
3. 15 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Paa denne tur har Kris forresten laert at spise spring rools og sushi. Har dog stadig ikke lokket hende til at spise banan.
Paa denne tur har Mai valgt at lave en Kris, dvs. hun har spist den samme ret siden vi kom i mandags.
Nu skal vi moedes med vores tyske ven Ollie, som vi er blevet enige om er et af de mest venlige mennesker, vi har moedt, og spise paa Papaya Restaurant - anbefalet af vores Dive Master.
I morgen skal vi tidligt op - vi skal nemlig paa fundive, og vaere buddies.
Regnen startede faktisk i aftes ved 20-tiden, og det styrtede ned indtil klokken 13 i dag - herefter har der vaeret smaa byger og staenk uafbrudt. Men man er jo ogsaa noedt til at komme lidt ud!
Mens Kris har studeret i sin "avancerede" dykkerbog, tog jeg det mere afslappet og besoegte en massagebiks. For anden gang paa turen fik jeg oilmassage - og denne gang ogsaa manicure og pedicure med 100 baths discout. Jo, vi forstaar at prutte med priserne. Og synes selv, at vi virkelig faar snoeret thaierne.
I dag har thaierne indviet en undervand mindelund for ofrene for tsunamien. Vi havde godt set, at de var ved at saette nogle store telte op paa stranden, og da vi kom derned her til eftermiddag var der officiel aabning af mindelunden med besoeg af trafikministeren og andre prominente gaester. Dykkere, blandt andet instruktoerer fra vores dykkercenter, dykkede med ud og indviede mindelunden. Der er billeder af mindelunden paa fotosiden.
Dagens tal: 1 - antallet af myggestik paa Mais oejenlaag. Hun saa knaldhamrende godt ud fra morgenstunden.
Hot or not i Thailand:
Hot:
1. Kylling i kokosmaelk og groent i roed karry + ris.
2. Kylling i kokosmaelk og groent i gul karry + ris.
3. Kylling i kokosmaelk og groent i groen (HOT) karry + ris
Not:
1. Monsunregn paa Phi Phi i september.
2. At en tyfon naermer sig fra Philipinerne og Vietnam.
3. 15 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Paa denne tur har Kris forresten laert at spise spring rools og sushi. Har dog stadig ikke lokket hende til at spise banan.
Paa denne tur har Mai valgt at lave en Kris, dvs. hun har spist den samme ret siden vi kom i mandags.
Nu skal vi moedes med vores tyske ven Ollie, som vi er blevet enige om er et af de mest venlige mennesker, vi har moedt, og spise paa Papaya Restaurant - anbefalet af vores Dive Master.
I morgen skal vi tidligt op - vi skal nemlig paa fundive, og vaere buddies.
fredag, september 29, 2006
Saa er jeg Open Water Diver!
Saa har jeg taget mine to sidste dyk paa kurset, og kan nu officielt kalde mig Open Water Diver! Det er jo fint! Kris er stadig ude at dykke ved vraget, saa jeg bruger tiden paa at laegge billeder ind og skrive blog. Haaber der er nogen, der foelger med derhjemme :0)
Det er helt fantastisk, saa smuk naturen er under havoverfladen. Har set tre leopardhajer i dag, en rokke, mange forskellige koraler, soeanemoner, barracudaer, store moraener, to blaeksprutter og en soeslange. Sikke farver! Og jeg blev slet ikke bange, da jeg moedte hajerne - er jo hardcore dykker!
Tror at Kris og jeg tager en dag med fundives, hvor vi skal vaere buddies med hinanden, foer vi skal tilbage til fastlandet. Lige i oejeblikket er der ikke meget ved at komme til fastlandet, for vi har hoert, at der er 15-20 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Til gengaeld har vi fundet et virkelig billgt sted at bo i Bangkok - Kristinas gamle sted, som vi skal give 33 kroner om dagen for. Saa sparer vi lidt der!
Nu har jeg lagt de ti billeder ind, jeg maa. Der er ikke nogle billeder med mig paa, for dem tager Kris jo med sit kamera, og hun er her jo ikke lige nu.
:0))
Mai
Det er helt fantastisk, saa smuk naturen er under havoverfladen. Har set tre leopardhajer i dag, en rokke, mange forskellige koraler, soeanemoner, barracudaer, store moraener, to blaeksprutter og en soeslange. Sikke farver! Og jeg blev slet ikke bange, da jeg moedte hajerne - er jo hardcore dykker!
Tror at Kris og jeg tager en dag med fundives, hvor vi skal vaere buddies med hinanden, foer vi skal tilbage til fastlandet. Lige i oejeblikket er der ikke meget ved at komme til fastlandet, for vi har hoert, at der er 15-20 cm oversvoemmelse i Bangkok.
Til gengaeld har vi fundet et virkelig billgt sted at bo i Bangkok - Kristinas gamle sted, som vi skal give 33 kroner om dagen for. Saa sparer vi lidt der!
Nu har jeg lagt de ti billeder ind, jeg maa. Der er ikke nogle billeder med mig paa, for dem tager Kris jo med sit kamera, og hun er her jo ikke lige nu.
:0))
Mai
Lortecomputer
Ja, det duer altsaa ikke rigtig at laegge billeder ind fra denne computer. Det gaar uendeligt langsomt. Jeg proever i stedet fra www.fotothing.com/maiski - her kan jeg dog kun laegge ti billeder paa om dagen!
:0)
Mai
:0)
Mai
Saa er der billeder!!
Foerste aften paa Phi Phi. Klokken er ca. 18, og vi har lige spist, da det mest sindssyge uvejr bryder loes. Vi bliver gennet ind i restauranten, hvor vi bliver ramt af regn, skidt og blaest.
torsdag, september 28, 2006
Bidt af fisk
Nej. Denne overskrift refererer hverken til min forkaerlighed for sushi, min fluefiskeelskende vildmand af en kaereste eller det faktum, at vi i dag moedte havskildpadder, leopardhajer, baracudaer eller moraener under havoverfladen, men i stedet, at jeg er blevet bidt af en fisk i dag.
Fire gange! Den var aabenbart traet af, at jeg svoemmede i dens territorie. De andre troede bare, at jeg syntes, at fisken var soed, men det var den bestemt ikke!
Saa nu har jeg fire smaa bid paa hoejre underben.
Lige nu skulle man egentlig tro, at Kris og jeg havde taget stoffer, for vi er begge lidt svimle. Men det kan vi godt forsikre, at det har vi ikke! Vi har bare vaeret paa dykketur. Vi sejler begge stadig, selvom det er fem timer siden vi kom tilbage fra foerste dyk.
Kris er jo godt i gang med sit advanced-kursus. Hun har vaeret paa 30 meter, mens jeg var nede paa hele 12 meter. Jeg er meget stolt! Afsluttede samtidig de "skriftlige" proever i dag med en final exam med kun tre fejl. Saa i morgen, naar jeg har faaet mine sidste dyk, er jeg open water diver med PADI-certifikat.
Det har vaeret det mest fantastiske vejr i dag. Fra morgenstunden har det vaeret vindstille, og solen var fremme - det bedste vejr, vi har haft hidtil! Saa er det virkelig, at vi kan se, hvorfor det her kaldes paradis! Her er bare skoent. Tror det har vaeret 35 grader, og vandet er 30 grader. Det er lige saa man koger.
Vores hotelfatter er en meget snakkende mand. Kristina forsoeger paa sit bedste thai at foelge med, og han snakker ogsaa lidt engelsk. I morges underholdt hans os med, hvilke ord der lyder ens paa thai. Jeg fattede selvfoelgelig ikke saerlig meget, men jeg har da laert at sige goddag, tak, regningen og det var saa lidt. Ellers fortaeller han os lidt thai-historie, for eksempel om, at Thailand er det eneste land, som ikke var en koloni, og om hvordan de besatte de omkringliggende lande, og stak dem til kolonimagterne i stedet.
Dagens tal: 124 = antallet af trin op til vores hus/lejlighed.
I morgen staar dagen endnu en gang paa dykning. Hvis vejret er til det, skal Kris ud og dykke ved et gammel vrag, mens jeg vist skal ned paa 18 meter. Det bliver sjovt. Det er bra at dykke, og hold da op, hvor er der et fantastisk liv under havoverfladen.
Jeg har lige forsoegt at slutte mit kamera til computeren, men uden held. Det er aabenbart ikke muligt at finde driveren til et Pentax-kamera paa nettet. Men vi faar se, maaske det lykkedes paa et tidspunkt.
Untill then... Send flere penge, og skriv endelig kommentarer til os!
Sa Waa dee Kaa (stavet helt forkert, men betyder hej).
Kris & Mai
Fire gange! Den var aabenbart traet af, at jeg svoemmede i dens territorie. De andre troede bare, at jeg syntes, at fisken var soed, men det var den bestemt ikke!
Saa nu har jeg fire smaa bid paa hoejre underben.
Lige nu skulle man egentlig tro, at Kris og jeg havde taget stoffer, for vi er begge lidt svimle. Men det kan vi godt forsikre, at det har vi ikke! Vi har bare vaeret paa dykketur. Vi sejler begge stadig, selvom det er fem timer siden vi kom tilbage fra foerste dyk.
Kris er jo godt i gang med sit advanced-kursus. Hun har vaeret paa 30 meter, mens jeg var nede paa hele 12 meter. Jeg er meget stolt! Afsluttede samtidig de "skriftlige" proever i dag med en final exam med kun tre fejl. Saa i morgen, naar jeg har faaet mine sidste dyk, er jeg open water diver med PADI-certifikat.
Det har vaeret det mest fantastiske vejr i dag. Fra morgenstunden har det vaeret vindstille, og solen var fremme - det bedste vejr, vi har haft hidtil! Saa er det virkelig, at vi kan se, hvorfor det her kaldes paradis! Her er bare skoent. Tror det har vaeret 35 grader, og vandet er 30 grader. Det er lige saa man koger.
Vores hotelfatter er en meget snakkende mand. Kristina forsoeger paa sit bedste thai at foelge med, og han snakker ogsaa lidt engelsk. I morges underholdt hans os med, hvilke ord der lyder ens paa thai. Jeg fattede selvfoelgelig ikke saerlig meget, men jeg har da laert at sige goddag, tak, regningen og det var saa lidt. Ellers fortaeller han os lidt thai-historie, for eksempel om, at Thailand er det eneste land, som ikke var en koloni, og om hvordan de besatte de omkringliggende lande, og stak dem til kolonimagterne i stedet.
Dagens tal: 124 = antallet af trin op til vores hus/lejlighed.
I morgen staar dagen endnu en gang paa dykning. Hvis vejret er til det, skal Kris ud og dykke ved et gammel vrag, mens jeg vist skal ned paa 18 meter. Det bliver sjovt. Det er bra at dykke, og hold da op, hvor er der et fantastisk liv under havoverfladen.
Jeg har lige forsoegt at slutte mit kamera til computeren, men uden held. Det er aabenbart ikke muligt at finde driveren til et Pentax-kamera paa nettet. Men vi faar se, maaske det lykkedes paa et tidspunkt.
Untill then... Send flere penge, og skriv endelig kommentarer til os!
Sa Waa dee Kaa (stavet helt forkert, men betyder hej).
Kris & Mai
onsdag, september 27, 2006
Jeg har fundet Nemo!
Scene fra Kris og Mais vaerelse nr. 7/2 i nat ved 01-tiden. Mai: - Er der egentlig jordskaelv i Thailand (spoergsmaalstegnet er forsvundet fra tastaturet...). Kris - vaagner - og svarer, oehhh..det ved jeg ikke. Mai falder i soevn, og Kris taenker videre. - Jo, der er vist jordskaelv i Thailand.
To timer senere...
Vi vaagner begge ved det vildetse brag, tordenskrald, hylen og mega kraftige vindstoed. Kigger paa hinanden - Okay, doer vi nu... Heldigvis bor vi paa foerstesalen af et slags hus som ligger op ad bjergsiden i hvad der svarer til femte-sjette sals hoejde. Der er lang at gaa - og den is jegh spiste i aftes blev helt sikkert forbraendt paa hjemturen.
I dag har jeg startet min karriere som dykker. Tager Open Water PADI-certifikat - og har rent faktisk to privatlaerere, en ung dansk fyr, Stefan, som er ved at uddanne sig som instruktoer, og svenske Maria, som er min divemaster (eller ogsaa er det omvendt). Mama-Kris laa paa stranden og solede sig, mens jeg lavede mit "pool"-dyk i strandkanten... Jeg var god - fik faktisk at vide, at jeg var Divemaster-god til nogle af tingene. Det ikke saa fede ved mit foerste dyk er helt klart min dragt med korte aerme = cykelrytterarme! Kikset! Kris er selvfoelgelig allerede brun, for hun dykkede ved stranden og solede sig, mens jeg tog mine foerste dykkertrin.
Regntiden, tja.. Den ser vi stadig noget til. Vi kan ikke komme udenom, at det regner og blaeser. I morges, da vi stod op var det skoent vejr og skyfrit. Da vi var klar til afgang mod hotellets restaurant begynte hotelmaendene at loebe forvildede rundt og holde fast i plastik forskellige stedet. Saa kom regnen og ikke mindst blaesten!! I 10-15 minutter hylede og tudede det saa meget, at potteplanter vaeltede og det regnede ind paa den overdaekkede restaurant. Vi stod bare og kiggede, mens hotelfatter hundsede rundt med de stakkels Hawaii-skjorteklaedte maend paa hotellet.
Her til eftermiddag, da jeg havde bestaaet mit tredje kapitel eller test paa dykkerkurset begyndte regnen igen at sile ned. Denne gang tog det ogsaa mindst en halv time, foer det var overstaaet. Det gode er dog, at det regner, og saa er det overstaaet. Og det kunne jo vaere saa meget vaerre, mener vi! For vi har det sgu godt!
Vi har for eksempel lige vaeret til massage - 300 Bath = 45 kroner for en times helkropsmassage. Ja tak!! Skoent!
Nu skal vi ud og spise - skal vi vaelge thai, thai, thai, italiensk eller sushi (der er et all you can eat sted med alle tre dele til 199 bath pr. person, dvs. 30 kroner. Det kunne jo vaere, at vi kaster os ud i saadan et maaltid). Ellers kunne det maaske blive italiensk paa straden.
Kris siger - ikke den der med all you can eat. Vi skal foerst i dykkercentret, siger hun. Og foreslaaer noget thai. Jeg er med!
I morgen skal Kris nemlig maaske dykke ud til et vrag - hun er jo paa advanced level. Eller paa vej til det!
Jeg lovede forleden at laegge billeder ud, og har faktisk ogsa mit kabel med, men den her computer stammer vist fra stenalderen, saa det maa blive en anden dag. De skal nok komme!
Vores hotel hedder forresten Phitharom PP Resort - I kan jo google det.
Nu har Kris koebt roseapples til mig, saa nu vil jeg smutte.
Husk at skrive kommentarerr - I skal dog vaere tilmeldt blogger for at skrive.
Knus fra Kris og Mai
To timer senere...
Vi vaagner begge ved det vildetse brag, tordenskrald, hylen og mega kraftige vindstoed. Kigger paa hinanden - Okay, doer vi nu... Heldigvis bor vi paa foerstesalen af et slags hus som ligger op ad bjergsiden i hvad der svarer til femte-sjette sals hoejde. Der er lang at gaa - og den is jegh spiste i aftes blev helt sikkert forbraendt paa hjemturen.
I dag har jeg startet min karriere som dykker. Tager Open Water PADI-certifikat - og har rent faktisk to privatlaerere, en ung dansk fyr, Stefan, som er ved at uddanne sig som instruktoer, og svenske Maria, som er min divemaster (eller ogsaa er det omvendt). Mama-Kris laa paa stranden og solede sig, mens jeg lavede mit "pool"-dyk i strandkanten... Jeg var god - fik faktisk at vide, at jeg var Divemaster-god til nogle af tingene. Det ikke saa fede ved mit foerste dyk er helt klart min dragt med korte aerme = cykelrytterarme! Kikset! Kris er selvfoelgelig allerede brun, for hun dykkede ved stranden og solede sig, mens jeg tog mine foerste dykkertrin.
Regntiden, tja.. Den ser vi stadig noget til. Vi kan ikke komme udenom, at det regner og blaeser. I morges, da vi stod op var det skoent vejr og skyfrit. Da vi var klar til afgang mod hotellets restaurant begynte hotelmaendene at loebe forvildede rundt og holde fast i plastik forskellige stedet. Saa kom regnen og ikke mindst blaesten!! I 10-15 minutter hylede og tudede det saa meget, at potteplanter vaeltede og det regnede ind paa den overdaekkede restaurant. Vi stod bare og kiggede, mens hotelfatter hundsede rundt med de stakkels Hawaii-skjorteklaedte maend paa hotellet.
Her til eftermiddag, da jeg havde bestaaet mit tredje kapitel eller test paa dykkerkurset begyndte regnen igen at sile ned. Denne gang tog det ogsaa mindst en halv time, foer det var overstaaet. Det gode er dog, at det regner, og saa er det overstaaet. Og det kunne jo vaere saa meget vaerre, mener vi! For vi har det sgu godt!
Vi har for eksempel lige vaeret til massage - 300 Bath = 45 kroner for en times helkropsmassage. Ja tak!! Skoent!
Nu skal vi ud og spise - skal vi vaelge thai, thai, thai, italiensk eller sushi (der er et all you can eat sted med alle tre dele til 199 bath pr. person, dvs. 30 kroner. Det kunne jo vaere, at vi kaster os ud i saadan et maaltid). Ellers kunne det maaske blive italiensk paa straden.
Kris siger - ikke den der med all you can eat. Vi skal foerst i dykkercentret, siger hun. Og foreslaaer noget thai. Jeg er med!
I morgen skal Kris nemlig maaske dykke ud til et vrag - hun er jo paa advanced level. Eller paa vej til det!
Jeg lovede forleden at laegge billeder ud, og har faktisk ogsa mit kabel med, men den her computer stammer vist fra stenalderen, saa det maa blive en anden dag. De skal nok komme!
Vores hotel hedder forresten Phitharom PP Resort - I kan jo google det.
Nu har Kris koebt roseapples til mig, saa nu vil jeg smutte.
Husk at skrive kommentarerr - I skal dog vaere tilmeldt blogger for at skrive.
Knus fra Kris og Mai
tirsdag, september 26, 2006
Saa er vi i Phuket
Godmorgen!
Klokken er 9.27 i Thailand, dvs. 4.31 i Danmark. Selvom vi har faaet otte timers soevn, kan vi godt maerke, at vi i princippet stod op klokken 2 i nat.
Anden dag i Thailand, og vi maerker intet til regntiden...eller... Jo, det regner og blaeser en smule, men jeg er nu godt tilfreds alligevel. Jeg har jo aldrig oplevet andet, men Kris brokker sig lidt over, at hun aldrig har set regn eller blaest i Thailand foer.
Vi ankom til Bangkok i gaar ved 13-tiden efter en fin flyvning = jeg spiste al fly-maden og zappede mellem filmene, mens Kris forsoegte at sove.
Efter ankomsten i lufthavnen gik vi over til indenrigslufthavnen og fik booket to billetter til Kho hi Phi. Fly til Phuket, afhentning og taxa fra lufthavnen til hotellet i Phuket, hotel inkl. morgenmad i Phuket, afhentning og baad til Phi Phi, fem dage paa Phi Phi paa nyt luksushotel inkl. morgenmad - og retur = ca. 2500 kroner. Det er faktisk noget dyrere, end vi havde regnet med, men ligenu er jeg godt nok ligeglad! Det var skoent at blive hentet i lufthavnen af en mand med et skilt med Ms. Rasmussen (var dog lidt bitter over, at de ikke ogsaa havde skrevet Ms. Lykke, men det gaar nok).
Selskabet vi floej med til Phuket hed Noc Air - Noc betyder naeb, og spidsen paa flyet var ogsaa tegnet som et naeb. Tror det var saadan et nyt, smart flyselskab. De fejrede i hvert fald to aars foedselsdag, saa jeg vil koebe en jubilaeumsmagnet paa hjemturen.
I nat har vi sovet paa et fint hotel i centrum af Phuket paa Patong Beach - det var den strand, der blev totalt smadret under tsunamien. Vi har vaeret nede paa stranden to gange.
I dag ved dagslys, og det er altsaa lidt maerkeligt at staa og forestille sig en 10 meter hoej boelge komme valtende - og saa samtidig proeve at finde ud af, hvorhen man ville flygte op ad de bittesmaa veje ind i centrum, som i forvejen er godt fyldt op af gadesaelgere og gammelt ragelse.
I aftes fik jeg mit foerste STAERKE maaltid. Uha! Fik noget oksekoed med karrysauce - ja, og saa en masse hele peberkorn, chili og andet staerkt. Kris sad og grinede af mig, mens jeg luftede tungen. Til gengaeld koster oellerne ca. 1,5 kroner - dejligt! De har ogsaa de bedste frugtshakes. Har allerede forlystet mig med en med ananas, jordbaer og yoghurt. Mmmmm....
Vi er begge glade for, at vi ikke skal bo i Phuket mere end en dag. Her er simpelthen for turistet. Thai'er for hver anden meter, der faldbyder alt fra ure og t-shirts til massage og sig selv. "Hello miss massage". Oeh, jeg hedder ikke miss massage. En ting er dog helt sikkert. Jeg skal have massage paa et tidspunkt for det koster soelle 30 kroner for en omgang thai-massage! Ja, og saa de der midaldrende danske og engelske maend med store maver, som gaar hjem med de smukke, unge thaipiger...hmm...
Klokken 12.30 bliver vi hentet paa hotellet og koert til vores "faerge" - Kris siger, at den er mindre end Skaroe-faergen, og saa sejler vi til Phi Phi. Paradisoen. JEG GLAEDER MIG!! Vi ankommer ud paa eftermiddagen, saa vi kan nok ikke naa at dykke i dag, men vi kan i det mindste melde os til.
Vi har fire hele dage paa oen, saa det bliver lidt snaert med dykkerbeviset, men saa maa jeg jo evt. bare knokle lidt haardere.
Hov, nu er solen kommet frem udenfor...dejligt! Saa er det op og finde bikinien og hoppe i poolen - vandet ved Phuket ser nemlig ikke alt for indbydende ud. Vi venter med det aabne vand til vi naar Phi Phi.
Jeg vil smutte igen - husk, at man gerne maa skrive kommentarer til bloggen. Det goer du under mit indlaeg.
De allerstoerste hilsener fra Kris og Mai
:0)))
Mai
P.s Har taget billeder, men glemte mit kabel, saa jeg kan ikke laegge nogen ind nu.
Klokken er 9.27 i Thailand, dvs. 4.31 i Danmark. Selvom vi har faaet otte timers soevn, kan vi godt maerke, at vi i princippet stod op klokken 2 i nat.
Anden dag i Thailand, og vi maerker intet til regntiden...eller... Jo, det regner og blaeser en smule, men jeg er nu godt tilfreds alligevel. Jeg har jo aldrig oplevet andet, men Kris brokker sig lidt over, at hun aldrig har set regn eller blaest i Thailand foer.
Vi ankom til Bangkok i gaar ved 13-tiden efter en fin flyvning = jeg spiste al fly-maden og zappede mellem filmene, mens Kris forsoegte at sove.
Efter ankomsten i lufthavnen gik vi over til indenrigslufthavnen og fik booket to billetter til Kho hi Phi. Fly til Phuket, afhentning og taxa fra lufthavnen til hotellet i Phuket, hotel inkl. morgenmad i Phuket, afhentning og baad til Phi Phi, fem dage paa Phi Phi paa nyt luksushotel inkl. morgenmad - og retur = ca. 2500 kroner. Det er faktisk noget dyrere, end vi havde regnet med, men ligenu er jeg godt nok ligeglad! Det var skoent at blive hentet i lufthavnen af en mand med et skilt med Ms. Rasmussen (var dog lidt bitter over, at de ikke ogsaa havde skrevet Ms. Lykke, men det gaar nok).
Selskabet vi floej med til Phuket hed Noc Air - Noc betyder naeb, og spidsen paa flyet var ogsaa tegnet som et naeb. Tror det var saadan et nyt, smart flyselskab. De fejrede i hvert fald to aars foedselsdag, saa jeg vil koebe en jubilaeumsmagnet paa hjemturen.
I nat har vi sovet paa et fint hotel i centrum af Phuket paa Patong Beach - det var den strand, der blev totalt smadret under tsunamien. Vi har vaeret nede paa stranden to gange.
I dag ved dagslys, og det er altsaa lidt maerkeligt at staa og forestille sig en 10 meter hoej boelge komme valtende - og saa samtidig proeve at finde ud af, hvorhen man ville flygte op ad de bittesmaa veje ind i centrum, som i forvejen er godt fyldt op af gadesaelgere og gammelt ragelse.
I aftes fik jeg mit foerste STAERKE maaltid. Uha! Fik noget oksekoed med karrysauce - ja, og saa en masse hele peberkorn, chili og andet staerkt. Kris sad og grinede af mig, mens jeg luftede tungen. Til gengaeld koster oellerne ca. 1,5 kroner - dejligt! De har ogsaa de bedste frugtshakes. Har allerede forlystet mig med en med ananas, jordbaer og yoghurt. Mmmmm....
Vi er begge glade for, at vi ikke skal bo i Phuket mere end en dag. Her er simpelthen for turistet. Thai'er for hver anden meter, der faldbyder alt fra ure og t-shirts til massage og sig selv. "Hello miss massage". Oeh, jeg hedder ikke miss massage. En ting er dog helt sikkert. Jeg skal have massage paa et tidspunkt for det koster soelle 30 kroner for en omgang thai-massage! Ja, og saa de der midaldrende danske og engelske maend med store maver, som gaar hjem med de smukke, unge thaipiger...hmm...
Klokken 12.30 bliver vi hentet paa hotellet og koert til vores "faerge" - Kris siger, at den er mindre end Skaroe-faergen, og saa sejler vi til Phi Phi. Paradisoen. JEG GLAEDER MIG!! Vi ankommer ud paa eftermiddagen, saa vi kan nok ikke naa at dykke i dag, men vi kan i det mindste melde os til.
Vi har fire hele dage paa oen, saa det bliver lidt snaert med dykkerbeviset, men saa maa jeg jo evt. bare knokle lidt haardere.
Hov, nu er solen kommet frem udenfor...dejligt! Saa er det op og finde bikinien og hoppe i poolen - vandet ved Phuket ser nemlig ikke alt for indbydende ud. Vi venter med det aabne vand til vi naar Phi Phi.
Jeg vil smutte igen - husk, at man gerne maa skrive kommentarer til bloggen. Det goer du under mit indlaeg.
De allerstoerste hilsener fra Kris og Mai
:0)))
Mai
P.s Har taget billeder, men glemte mit kabel, saa jeg kan ikke laegge nogen ind nu.
lørdag, september 23, 2006
U2-koncert i Parken
Kun et år forsinket får jeg lige lagt et par U2-billeder ind på bloggen. Billetterne var min fødselsdagsgave fra Thomas. Og det var en superfed koncert!!! 
onsdag, september 20, 2006
Ikke et ord om statskup!
Hvad sker der??? Lige når jeg skal til at holde ferie, er der nogen som beslutter at de vil afsætte premierministeren og besætte regeringskontorerne?
Nåh, men der ser rimelig roligt ud dernede. Og mig og Kris er benhårde - vi tager afsted alligevel. Har hørt på tv, at det er en "silkerevolution" = det må være endnu blidere end Fløjsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989.
Nyeste news fra Ritzau er dette:
Hærchef: Ny thailandsk premierminister om to uger
Thailands kupgeneraler træder tilbage om to uger og lover, Thailand vil opfylde sine internationale forpligtigelser. Den afsatte premierminister kan vende hjem.
Thailands militære kupleder, general Sonthi Boonyaratglin, strammer kontrollen med landet, men vil udpege en ny premierminister i løbet af to uger. Det sagde han onsdag formiddag samtidig med, at han indkaldte udenlandske diplomater for at orientere om udviklingen.
- Vi har to uger. Efter to uger vil vi træde til side, sagde generalen.
Kuplederne sagde, at den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra er velkommen til at vende hjem, men advarede om, at han kan blive retsforfulgt. Shinawatra befandt sig i New York for at deltage i FN's Generalforsamling, da militæret tog magten tirsdag.
Sonthi Boonyaratglin sagde, at landets konge "intet" har med kuppet at gøre, og lovede at en ny midlertidig forfatning vil blive udarbejder inden for to uger, og at et nyt parlament i samme tidsrum vil blive sammensat.
Så, mon ikke vi kommer til Bangkok og Phi Phi uden problemer. I think so!
Nåh, men der ser rimelig roligt ud dernede. Og mig og Kris er benhårde - vi tager afsted alligevel. Har hørt på tv, at det er en "silkerevolution" = det må være endnu blidere end Fløjsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i 1989.
Nyeste news fra Ritzau er dette:
Hærchef: Ny thailandsk premierminister om to uger
Thailands kupgeneraler træder tilbage om to uger og lover, Thailand vil opfylde sine internationale forpligtigelser. Den afsatte premierminister kan vende hjem.
Thailands militære kupleder, general Sonthi Boonyaratglin, strammer kontrollen med landet, men vil udpege en ny premierminister i løbet af to uger. Det sagde han onsdag formiddag samtidig med, at han indkaldte udenlandske diplomater for at orientere om udviklingen.
- Vi har to uger. Efter to uger vil vi træde til side, sagde generalen.
Kuplederne sagde, at den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra er velkommen til at vende hjem, men advarede om, at han kan blive retsforfulgt. Shinawatra befandt sig i New York for at deltage i FN's Generalforsamling, da militæret tog magten tirsdag.
Sonthi Boonyaratglin sagde, at landets konge "intet" har med kuppet at gøre, og lovede at en ny midlertidig forfatning vil blive udarbejder inden for to uger, og at et nyt parlament i samme tidsrum vil blive sammensat.
Så, mon ikke vi kommer til Bangkok og Phi Phi uden problemer. I think so!
tirsdag, september 19, 2006
Bryan A
Og så er det jo i morgen, at jeg skal se min ungdoms største kærlighed: BRYAN ADAMS i Ballerup Arena.
Det bliver SÅ fedt!!!!!!!!!!!!!!!
Min muslimske mand
Nej nej, tro nu ikke, at jeg har fundet mig en ny kæreste!
Jeg har såmænd bare fået Thomas hjem fra 17 dages fisketur i Alaska. Drengerøv som han jo er, havde han aftalt med Mads, at de ikke måtte barbere sig under turen.
Det betød, at da jeg hentede Thomas i Kastrup i går, kom en mand med langt fuldskæg gående ud fra bagageudleveringen. Ikke bare de sædvanlige skægstubbe, men 3-4 cm skæg i røde og brune nuancer.
Oveni var drengene taget direkte fra en tre-dages fisketur ud i lufthavnen = minus bad i ca. fem dage. Så da Thomas og jeg gik på ad trappen derhjemme, spurgte han. "Lugter jeg egentlig af bål eller noget?". Mig: "Nej...du lugter måske lidt surt".
Nu er skægget væk (det var ellers meget dejligt med en kæreste, der lignede en mellemting mellem sig selv og Kasper Eistrup) og Thomas har været i bad, så nu er det min helt egen dejlige kæreste, der er hjemme igen!
...for et par dage. I morgen rejser han til konference i Slovenien. Og jeg tager til Thailand på søndag. Vi når lige at ses ude i lufthavnen, når jeg kommer hjem fra Thailand - inden han samme eftermiddag rejser på konference i Napoli. Ja, vi er travle, berejste mennesker!
Jeg har såmænd bare fået Thomas hjem fra 17 dages fisketur i Alaska. Drengerøv som han jo er, havde han aftalt med Mads, at de ikke måtte barbere sig under turen.
Det betød, at da jeg hentede Thomas i Kastrup i går, kom en mand med langt fuldskæg gående ud fra bagageudleveringen. Ikke bare de sædvanlige skægstubbe, men 3-4 cm skæg i røde og brune nuancer.
Oveni var drengene taget direkte fra en tre-dages fisketur ud i lufthavnen = minus bad i ca. fem dage. Så da Thomas og jeg gik på ad trappen derhjemme, spurgte han. "Lugter jeg egentlig af bål eller noget?". Mig: "Nej...du lugter måske lidt surt".
Nu er skægget væk (det var ellers meget dejligt med en kæreste, der lignede en mellemting mellem sig selv og Kasper Eistrup) og Thomas har været i bad, så nu er det min helt egen dejlige kæreste, der er hjemme igen!
...for et par dage. I morgen rejser han til konference i Slovenien. Og jeg tager til Thailand på søndag. Vi når lige at ses ude i lufthavnen, når jeg kommer hjem fra Thailand - inden han samme eftermiddag rejser på konference i Napoli. Ja, vi er travle, berejste mennesker!
søndag, september 17, 2006
Svampejægeren
I dag har jeg - med den gulerod foran mig, at jeg ville få togbilletten betalt - været med min far i skoven her i det sydfynske.
Lad mig med det samme sige, at den smule jeg fik samlet nok ikke rækker langt på Thailandsturen, men der er vel...skal vi sige, måske for 100 kroner...
Okay! Har faktisk lige vejet svampene, og der er 1200 gram = 120 kroner. Storslået!! Der skulle nok være til en bucket eller to!
Jeg var som lille en meget ivrig svampejæger - eller, det vil sige, min far elsker at samle svampe. Og hvor gjorde man ellers af lille Mai, når hun var hentet fra skolepasningen eller børnehaven? Jeg måtte med i skoven.
Som to-årig fandt jeg en meget sjælden svamp, og satte dermed svampeprofessoren Morten Lange, som var med på turen, på plads. Han mente ikke, at børn og hunde passede på en svampetur.
Det gjorde min far, der havde medbragt begge dele. Så jeg fik jo så lidt bonuspoint ved at have meget små ben, og derved være tættere på jorden, hvor jeg kunne se de små, sjældne svampe.
Min fars svampemani har gjort, at vi altid har fået morkler, kantareller og Karl Johanner til både hverdag og fest. Derfor er det nok heller ikke en lige så glamourøs spise, som det er for så mange andre. Men, det smager nu godt. Så det kunne da være, at man kunne lokke sin far til en lille morkelsuppe eller en lille Karl Johan-sauce.
Lad mig med det samme sige, at den smule jeg fik samlet nok ikke rækker langt på Thailandsturen, men der er vel...skal vi sige, måske for 100 kroner...
Okay! Har faktisk lige vejet svampene, og der er 1200 gram = 120 kroner. Storslået!! Der skulle nok være til en bucket eller to!
Jeg var som lille en meget ivrig svampejæger - eller, det vil sige, min far elsker at samle svampe. Og hvor gjorde man ellers af lille Mai, når hun var hentet fra skolepasningen eller børnehaven? Jeg måtte med i skoven.
Som to-årig fandt jeg en meget sjælden svamp, og satte dermed svampeprofessoren Morten Lange, som var med på turen, på plads. Han mente ikke, at børn og hunde passede på en svampetur.
Det gjorde min far, der havde medbragt begge dele. Så jeg fik jo så lidt bonuspoint ved at have meget små ben, og derved være tættere på jorden, hvor jeg kunne se de små, sjældne svampe.
Min fars svampemani har gjort, at vi altid har fået morkler, kantareller og Karl Johanner til både hverdag og fest. Derfor er det nok heller ikke en lige så glamourøs spise, som det er for så mange andre. Men, det smager nu godt. Så det kunne da være, at man kunne lokke sin far til en lille morkelsuppe eller en lille Karl Johan-sauce.
lørdag, september 16, 2006
Kvinder på nettet
Tjek svigermors billeder fra Alaska på http://www.fotothing.com/ryttov - der kan man jo lige benytte lejligheden til også at se mine billeder på http://www.fotothing.com/Maiski
Jeg har faktisk også veninder med blogs, blandt andet Julie (veninde siden børnehaveklasse B, Haahrs Skole, 1986), der måske skal til Australien næste semester på http://julienilsson.blogspot.com/
Så er der Maria (Journalisthøjskoleveninde siden 2001 og Københavnerveninde for ever), som skriver en almindelig http://maggesrejse.blogspot.com/ og en politisk blog http://mariadalby.wordpress.com/ -Maria er den sejeste feminist i verden!
Og - så er der Marions blog på http://www.rames.dk/. Marion kender jeg fra Prag - hvor hun studerede, og arbejdede i CoDan samtidig med os.
Med andre ord - vi er masser af kvinder på nettet!
Jeg har faktisk også veninder med blogs, blandt andet Julie (veninde siden børnehaveklasse B, Haahrs Skole, 1986), der måske skal til Australien næste semester på http://julienilsson.blogspot.com/
Så er der Maria (Journalisthøjskoleveninde siden 2001 og Københavnerveninde for ever), som skriver en almindelig http://maggesrejse.blogspot.com/ og en politisk blog http://mariadalby.wordpress.com/ -Maria er den sejeste feminist i verden!
Og - så er der Marions blog på http://www.rames.dk/. Marion kender jeg fra Prag - hvor hun studerede, og arbejdede i CoDan samtidig med os.
Med andre ord - vi er masser af kvinder på nettet!
onsdag, september 13, 2006
Så vis dog af!
Jeg er simpelthen nødt til at komme af med det. Det er noget, jeg har gået og skumlet med i flere år. Ja, faktisk lige siden jeg flyttede til København, og begyndte at cykle for alvor.
Nu kommer det:
CYKLISTER: "SÅ VIS DOG AF!!!!!!!!!!!!"
Det kræver ikke så meget. Drejer man til venstre, så er det venstre arm ud. Til højre, så er det højre arm ud. OG - stopper man op og skal ind til siden. Ja, så betyder det altså, at man løfter højre hånd, og lavet et lille stop-signal. "Jeg stopper her. Pas på I ikke kører op bagi mig". Det er hvad det betyder, og det er da ikke så svært vel?
Hver eneste dag, når jeg cykler fra Nørrebro til Svanemøllen, er jeg udsat for VOKSNE mennesker, der ikke kan vise af. For eksempel ved Svanemøllen station, hvor man skal ind over fortovet. Der er en lille opkørsel, og her drejer alle op. Selvfølgelig. For det meste ende denne seance med, at tre-fire cykler er ved at køre op i hinanden, fordi nummer et, to og tre (jeg er nummer fire) ikke viser af.
Men, en lille hånd op "jeg stopper her", det vil gøre, at alle kunne sænke farten på det rigtige tidspunkt, og de mennesker der skal udenom, kan komme forbi - uden problemer.
Det er ikke så svært, og vi taler altså om noget, jeg lærte i 2. klasse, da vi havde cykelprøve.
Nu kommer det:
CYKLISTER: "SÅ VIS DOG AF!!!!!!!!!!!!"
Det kræver ikke så meget. Drejer man til venstre, så er det venstre arm ud. Til højre, så er det højre arm ud. OG - stopper man op og skal ind til siden. Ja, så betyder det altså, at man løfter højre hånd, og lavet et lille stop-signal. "Jeg stopper her. Pas på I ikke kører op bagi mig". Det er hvad det betyder, og det er da ikke så svært vel?
Hver eneste dag, når jeg cykler fra Nørrebro til Svanemøllen, er jeg udsat for VOKSNE mennesker, der ikke kan vise af. For eksempel ved Svanemøllen station, hvor man skal ind over fortovet. Der er en lille opkørsel, og her drejer alle op. Selvfølgelig. For det meste ende denne seance med, at tre-fire cykler er ved at køre op i hinanden, fordi nummer et, to og tre (jeg er nummer fire) ikke viser af.
Men, en lille hånd op "jeg stopper her", det vil gøre, at alle kunne sænke farten på det rigtige tidspunkt, og de mennesker der skal udenom, kan komme forbi - uden problemer.
Det er ikke så svært, og vi taler altså om noget, jeg lærte i 2. klasse, da vi havde cykelprøve.
mandag, september 11, 2006
Mit eget 9/11
I dag er det femårsdagen for 11. september - dagen hvor to fly kværnede ind i de to tvillingetårne, World Trade Center i New York.
Jeg kan godt huske, hvor jeg var den 11. september 2001.
Jeg var lige startet på Journalisthøjskolen, og klassen havde fået til opgave at lave en reportage fra forskellige steder i Århus.
Jeg var blevet sendt på havnen, hvor jeg lavede en reportage med nogle fiskere. På vej hjem begyndte det at øse ned, derfor gik jeg ind på en lille cafe i Mejlgade, hvor jeg bestilte en kop kakao.
Jeg var helt alene med bartenderen, og pludselig ringede telefonen på cafeen. Det var en af bartenderens venner, der sagde at han skulle tænde for fjernsynet. Og der så vi det så - et brændende tvillingetårn - og ganske få minutter efter - et fly der crashede ind i tårn nummer to.
Det var en besynderlig oplevelser, at stå der sammen med en komplet fremmed og opleve noget så sindssygt. Som tiden gik, kom flere og flere mennesker ind på caféen og kiggede med på den lille fjernsynsskærm.
Det var vildt - og jeg glemmer aldrig den dag.
I dag havde jeg mit eget lille 9/11. Dog knapt så dramatisk som den for fem år siden. Men alligevel.
Vi har fået to nye computersystemer på arbejdet. En opdatering af vores skriveprogram, samt et helt nyt redigeringsprogram med nye koder og nye rutiner, der skal indarbejdes i hverdagen.
Sådan et system har altid børnesygdomme. Og det samme gør sig gældende for det her.
Især det nye redigeringsprogram for hele organisationen til at se rødt, ryste frustreret på hovedet og knibe sig selv i armen. Skal det virkelig tage to en halv time at redigere en side?
Her til aften var jeg så heldig at have ansvaret for at redigere. Men, desværre ville billederne ikke vedhæftes, artiklerne ikke tilknyttes til siderne - og artiklerne ville heller ikke publiceres til internettet. Dejligt!
Normalt ringer man så til Centralredaktionen, men der sidder ligeså frusterede folk, og forsøger at lave deres arbejde. Det er bare ikke godt nok!
Det kan ikke passe, at man skal sidde og være ved at tude på sit arbejde, fordi tingene bare ikke fungerer som de skal. Samtidig er redaktionen nede på 33% styrke idet vi er to ud af seks på arbejde. Det holder heller ikke. Det betyder for eksempel, at jeg har været på arbejde i 11 timer i dag...
Godt, at jeg er græsenke for tiden. Ellers ville jeg da have endnu mere nedtur over at komme hjem klokken 21.30, og så først derefter skulle have aftensmad.
Udmattet? Træt og sur? Ja, det er mig!
Jeg kan godt huske, hvor jeg var den 11. september 2001.
Jeg var lige startet på Journalisthøjskolen, og klassen havde fået til opgave at lave en reportage fra forskellige steder i Århus.
Jeg var blevet sendt på havnen, hvor jeg lavede en reportage med nogle fiskere. På vej hjem begyndte det at øse ned, derfor gik jeg ind på en lille cafe i Mejlgade, hvor jeg bestilte en kop kakao.
Jeg var helt alene med bartenderen, og pludselig ringede telefonen på cafeen. Det var en af bartenderens venner, der sagde at han skulle tænde for fjernsynet. Og der så vi det så - et brændende tvillingetårn - og ganske få minutter efter - et fly der crashede ind i tårn nummer to.
Det var en besynderlig oplevelser, at stå der sammen med en komplet fremmed og opleve noget så sindssygt. Som tiden gik, kom flere og flere mennesker ind på caféen og kiggede med på den lille fjernsynsskærm.
Det var vildt - og jeg glemmer aldrig den dag.
I dag havde jeg mit eget lille 9/11. Dog knapt så dramatisk som den for fem år siden. Men alligevel.
Vi har fået to nye computersystemer på arbejdet. En opdatering af vores skriveprogram, samt et helt nyt redigeringsprogram med nye koder og nye rutiner, der skal indarbejdes i hverdagen.
Sådan et system har altid børnesygdomme. Og det samme gør sig gældende for det her.
Især det nye redigeringsprogram for hele organisationen til at se rødt, ryste frustreret på hovedet og knibe sig selv i armen. Skal det virkelig tage to en halv time at redigere en side?
Her til aften var jeg så heldig at have ansvaret for at redigere. Men, desværre ville billederne ikke vedhæftes, artiklerne ikke tilknyttes til siderne - og artiklerne ville heller ikke publiceres til internettet. Dejligt!
Normalt ringer man så til Centralredaktionen, men der sidder ligeså frusterede folk, og forsøger at lave deres arbejde. Det er bare ikke godt nok!
Det kan ikke passe, at man skal sidde og være ved at tude på sit arbejde, fordi tingene bare ikke fungerer som de skal. Samtidig er redaktionen nede på 33% styrke idet vi er to ud af seks på arbejde. Det holder heller ikke. Det betyder for eksempel, at jeg har været på arbejde i 11 timer i dag...
Godt, at jeg er græsenke for tiden. Ellers ville jeg da have endnu mere nedtur over at komme hjem klokken 21.30, og så først derefter skulle have aftensmad.
Udmattet? Træt og sur? Ja, det er mig!
20 år, Niels
Overskriften er frit sakset fra "Den eneste ene", der hvor Sofie Gråbøl forsøger at forklare Niller (Niels Olsen), at hun har læst syv år - "så hun ved" (det hun ved er, at hun og Niller burde finde sammen, nu hvor Nillers kone (Sofie Gråbøls søster er død i et trafikuheld). Det har han selvfølgelig ikke lyst til, for han vil jo have Sidste Babet.
Nu til sagen...
Jeg ved også nogle ting (fik godt nok kun 45 rigtige svar ud af 70 i min paratvidentest i "Test Nationen" - men det var altså nedtællingen - og risikoen for, at jeg skulle svare på matematikspørgsmål, der stressede mig), men det vigtige i dag er, at jeg nu har kendt to fantastiske tøser i TYVE år!
På folkeskolernes første skoledag i år, var det tyve år siden jeg mødte Julie og Kristina første gang!
De var godt nok lidt mere heldige og havde lettere ved at finde sammen, for de havde samme lyserøde skoletaske, så de blev venner med det samme. Jeg havde en turkis - kan faktisk ikke huske, hvem jeg snakkede med første dag...
Igennem skoletiden har vi lavet mange sjove ting - gerne i ledtog med Tanja, som vi desværre ikke ser så meget til længere.
Vi skiftedes for eksempel altid til at holde en af de andre udenfor. Det foregik sådan, at var man ikke i skolepasning aftalte de andre, at man blev holdt udenfor de næste par dage. Det kunne lyde således "...er det egentlig ikke lang tid siden, at Kristina er blevet holdt udenfor" - jo, det blev vi tre andre enige om. Og så var man ellers ude for en uges tid.
Mystisk form for beskæftigelse - og det gør vi da heller ikke længere. Heldigvis (- det skal lige siges, at vi altså ikke holder Tanja udenfor - bare sådan lige for en god ordens skyld).
Og så var der dengang med - "det er egentlig sjovt at tænke på, at dronningen bruger Tampax". Tjaa...
Vi havde også travlt med at importere fancy brevpapir fra en designer i København til uvidende elever fra klasserne under os, eller med at male tissemænd i Julies nye pung. Ikke særlig pænt gjort.
Så var der dengang vi var i Hemsedal og brandalarmen gik, og der blev danset Lisbeth - det var dengang hvor alle pigerne (undtagent Mai og Kris) var vilde med vores ekstra-lærer Anders.
Så var der udvekslingsturen til Holland, hvis Julie boede hos en pige, der lignede en hest, hvis familie var så fattige, at Julies "ven" sov nærmest ude i køkkenet. Værelset havde ingen dør, men i stedet et stakit?! Kristinas ven hed Olga, og var nemmere at hoppe over, end at gå udenom.. Min ven hed Lizette - hun var forelsket i Marc Obermars og kunne ikke lide rugbrød. Til gengæld var familien helt vild med Raclette.
Efter 9. klsse spredtes vi for alle vinde. Julie tog på Glamsdalens Efterskole, Kristina blev på Haahrs og tog 10. klasse og jeg startede i gymnasiet.
Kristina og Julie kom i samme gym. klasse - og da var jeg jo så en af de store. Efter 1. og 2. g, hvor jeg nok var en smule kæreste-kedelig, så begynde vi igen at hænge ud sammen i slutningen af mit 3.g-år og deres 2.g-år. Det blev til mange sjove turen i Kadetten. Og da jeg gik ud af gymnasiet, hang jeg stadig ud i kantinen (nogengange sammen med Turf). Kunne åbentbart ikke helt få tiden til at gå - så var det jo godt, at der næsten altd var nogen, der havde tid til at pjække fra en matematiktime.
Og det endte jo også med, at Kris til en fest med drengene fra min klasse scorede Jacob. "Mai, ham skal jeg altså ikke være sammen med igen!". Nu er de sammen på syvende år...
Igennem årene har vi alle (sammen med Ann Kristine og Tanja) været forelskede i Flemming, Peter og Brian - med efternavnene Povlsen, Schmeichel og Laudrup. Vi så - og ser stadig fodbold sammen.
Julie, Julies søster Sarah og jeg har dannet Klubben, en underafdeling af De Danske Roligans, hvor vi mødes og ser landskamp. Helst i Parken, men ellers foran fjernsynet. Efter at være flyttet til København er Kris nu ved at blive optaget i Klubben (sammen med de udefrakommende Mette og Camilla - man er vel populære.
Har fundet ud af, at roligansene holder julefrokost i november - og vi skal med!!
Samtidig er vi jo alle tre medlemmer af den ultimative klub: TRINX, som allerede er nævnt flere steder på denne blog.
I aften har vi fejret vores tyve års jubilæum med superhygge hos Julie med billeder helt tilbage fra børnehaveklassen skituren til Hemsedal, lejrskolen i Skagen og skituren med tøserne til Splindl Myln (jeg staver det helt sikkert ikke rigtigt, selvom jeg har boet i Tjekkiet).
Og ved en ting i aften, der slog det mig bare, hvorfor det er så fedt, at man har kendt nogen i så mange år. For det første, så behøver man ikke forklare så meget.
For det andet, så er der da ikke noget mere hyggeligt, end når Julie siger, "Hvad Kris, din far er da også ved at blive lidt gråskægget hva". Det kan man kun sige om en venindes far, hvis man har kendt ham næsten hele sit liv.
Det er sgu sejt!!
Piger - jeg glæder mig allerede til vores 30, 40, 50, 60 og 70 års jubilæum.
Knus Mai
P.s - og Kris, vi ses jo i flyet til Thailand lige om 14 dage...
Nu til sagen...
Jeg ved også nogle ting (fik godt nok kun 45 rigtige svar ud af 70 i min paratvidentest i "Test Nationen" - men det var altså nedtællingen - og risikoen for, at jeg skulle svare på matematikspørgsmål, der stressede mig), men det vigtige i dag er, at jeg nu har kendt to fantastiske tøser i TYVE år!
På folkeskolernes første skoledag i år, var det tyve år siden jeg mødte Julie og Kristina første gang!
De var godt nok lidt mere heldige og havde lettere ved at finde sammen, for de havde samme lyserøde skoletaske, så de blev venner med det samme. Jeg havde en turkis - kan faktisk ikke huske, hvem jeg snakkede med første dag...
Igennem skoletiden har vi lavet mange sjove ting - gerne i ledtog med Tanja, som vi desværre ikke ser så meget til længere.
Vi skiftedes for eksempel altid til at holde en af de andre udenfor. Det foregik sådan, at var man ikke i skolepasning aftalte de andre, at man blev holdt udenfor de næste par dage. Det kunne lyde således "...er det egentlig ikke lang tid siden, at Kristina er blevet holdt udenfor" - jo, det blev vi tre andre enige om. Og så var man ellers ude for en uges tid.
Mystisk form for beskæftigelse - og det gør vi da heller ikke længere. Heldigvis (- det skal lige siges, at vi altså ikke holder Tanja udenfor - bare sådan lige for en god ordens skyld).
Og så var der dengang med - "det er egentlig sjovt at tænke på, at dronningen bruger Tampax". Tjaa...
Vi havde også travlt med at importere fancy brevpapir fra en designer i København til uvidende elever fra klasserne under os, eller med at male tissemænd i Julies nye pung. Ikke særlig pænt gjort.
Så var der dengang vi var i Hemsedal og brandalarmen gik, og der blev danset Lisbeth - det var dengang hvor alle pigerne (undtagent Mai og Kris) var vilde med vores ekstra-lærer Anders.
Så var der udvekslingsturen til Holland, hvis Julie boede hos en pige, der lignede en hest, hvis familie var så fattige, at Julies "ven" sov nærmest ude i køkkenet. Værelset havde ingen dør, men i stedet et stakit?! Kristinas ven hed Olga, og var nemmere at hoppe over, end at gå udenom.. Min ven hed Lizette - hun var forelsket i Marc Obermars og kunne ikke lide rugbrød. Til gengæld var familien helt vild med Raclette.
Efter 9. klsse spredtes vi for alle vinde. Julie tog på Glamsdalens Efterskole, Kristina blev på Haahrs og tog 10. klasse og jeg startede i gymnasiet.
Kristina og Julie kom i samme gym. klasse - og da var jeg jo så en af de store. Efter 1. og 2. g, hvor jeg nok var en smule kæreste-kedelig, så begynde vi igen at hænge ud sammen i slutningen af mit 3.g-år og deres 2.g-år. Det blev til mange sjove turen i Kadetten. Og da jeg gik ud af gymnasiet, hang jeg stadig ud i kantinen (nogengange sammen med Turf). Kunne åbentbart ikke helt få tiden til at gå - så var det jo godt, at der næsten altd var nogen, der havde tid til at pjække fra en matematiktime.
Og det endte jo også med, at Kris til en fest med drengene fra min klasse scorede Jacob. "Mai, ham skal jeg altså ikke være sammen med igen!". Nu er de sammen på syvende år...
Igennem årene har vi alle (sammen med Ann Kristine og Tanja) været forelskede i Flemming, Peter og Brian - med efternavnene Povlsen, Schmeichel og Laudrup. Vi så - og ser stadig fodbold sammen.
Julie, Julies søster Sarah og jeg har dannet Klubben, en underafdeling af De Danske Roligans, hvor vi mødes og ser landskamp. Helst i Parken, men ellers foran fjernsynet. Efter at være flyttet til København er Kris nu ved at blive optaget i Klubben (sammen med de udefrakommende Mette og Camilla - man er vel populære.
Har fundet ud af, at roligansene holder julefrokost i november - og vi skal med!!
Samtidig er vi jo alle tre medlemmer af den ultimative klub: TRINX, som allerede er nævnt flere steder på denne blog.
I aften har vi fejret vores tyve års jubilæum med superhygge hos Julie med billeder helt tilbage fra børnehaveklassen skituren til Hemsedal, lejrskolen i Skagen og skituren med tøserne til Splindl Myln (jeg staver det helt sikkert ikke rigtigt, selvom jeg har boet i Tjekkiet).
Og ved en ting i aften, der slog det mig bare, hvorfor det er så fedt, at man har kendt nogen i så mange år. For det første, så behøver man ikke forklare så meget.
For det andet, så er der da ikke noget mere hyggeligt, end når Julie siger, "Hvad Kris, din far er da også ved at blive lidt gråskægget hva". Det kan man kun sige om en venindes far, hvis man har kendt ham næsten hele sit liv.
Det er sgu sejt!!
Piger - jeg glæder mig allerede til vores 30, 40, 50, 60 og 70 års jubilæum.
Knus Mai
P.s - og Kris, vi ses jo i flyet til Thailand lige om 14 dage...
Står på en alpetop...
...eller hvad det nu hedder, når man står på et bjerg i Alaska. Det skulle da også lige på nettet...
Mr. Fisherman
Så er der friskfangede billeder af min søde kæreste i sit rette element - i en flod i Alaska med en stalling og en flustang i hånden (håber da i hvert fald, det er en stalling - har hørt noget om, at de har sådan en stor finne...).Nåh, men han ser jo glad og langskægget ud - og så gør det jo ikke noget, at jeg går her og savner ham i Danmark.
:0)
torsdag, september 07, 2006
Troels Lund
Hvad sker der?? Troels Lund Poulsen i tale som politisk ordfører i Venstre? Nej nej nej.
Vi taler her om manden, der var mere optaget af at glo på Marias og mine bryster, da vi interviewede ham til vores hovedopgave. Og som, da vi forlod lokalet, kvitterede med et glo efter vores røve.
Det skal da nok blive en nedtur for Venstre - og det er jo egentlig meget godt...
Vi taler her om manden, der var mere optaget af at glo på Marias og mine bryster, da vi interviewede ham til vores hovedopgave. Og som, da vi forlod lokalet, kvitterede med et glo efter vores røve.
Det skal da nok blive en nedtur for Venstre - og det er jo egentlig meget godt...
tirsdag, september 05, 2006
Husk mit navn
"Husk mit navn" er navnet på en grafittimaler i København. Han maler ikke bare grimme tags på husmurene, men i stedet sjove tegninger med en morale. Fordi han selvfølgelig kan blive knaldet for at male grafitti, underskriver han sig bare med "Husk mit navn".
Jeg vil også gerne have, at folk kan huske mit navn. Mai Helene Lykke.
Det er faktisk ret ofte, at folk jeg ringer for at interviewe eller lave en aftale med siger, "nej, sikke da et smukt navn". Jo, øh tak. Det er jo dejligt. Og så var det måske nu, at jeg skulle afsløre, at jeg det meste af mit liv har hadet mit navn - især mellemnavnet. Af en eneste grund, nemlig den, at der var en meget grim pige i folkeskolen som hed det (UNDSKYLD, hvis jeg støder nogen)!!
Anyways, med tiden har jeg lært at leve med mit navn, men nu er det mere om folk kan huske, hvad det egentlig er jeg hedder. Lykke May er der for eksempel nogen, der kunne finde på at kalde mig - og det er da okay. Men jeg kom faktisk først! Jeg er 26 - hun er, hvad - 22 år? Og jeg går i hvert fald ikke amok i fly (jeg er nemlig alt for optaget af flymenuen).
Et andet kælenavn - mit favoritnavn - er helt klart Maiski. Jeg tror faktisk, at det var min søde kæreste, Thomas, der begyndte at kalde mig det i gymnasiet. Dengang hed alle noget med -ski bagefter. Jacobski for eksempel. Og Maiski - det har åbenbart holdt ved, for nu kalder rigtig mange mig for Maiski. Både folk fra Journalisthøjskolen, men også mine venner. Og det er jo dejligt!
Et andet kælenavn er "den lykkelige". Lykkelig? Ja, det er jeg :0) - og, så passer de jo meget godt til mit efternavn. Dette kælenavn er også opfundet af Thomas, som jeg ikke har fantasi til at kalde andet end skat, eller skatter - kedeligt. Jeg må finde på noget. Eller også er det fodboldgutterne, der har fundet på det. I hvert fald kalder alle Thomas venner mig for "den lykkelige" - inklusive Mette, som så sent som sidste mandag fik heppet mig videre i DHL-stafetten med et "kom så den lykkelige" (jeg reagerede ikke på Mai Lykke).
Nåh, men for at komme tilbage til det der med husk mit navn. Så er det bare så uendeligt irriterende, når man har koncentreret sig om at tale TYDELIGT på en telefonsvarer, og folk så ringer og spørger efter en Merete Lykke?! Eller Mia. Eller Maiken. Eller Marianne.
Det er allesammen pæne navne, men nu hedder jo jeg jo altså nu engang Mai Helene Lykke. Og det vil jg gerne blive ved med.
Så... "Husk mit navn".
;0)
Mai
Jeg vil også gerne have, at folk kan huske mit navn. Mai Helene Lykke.
Det er faktisk ret ofte, at folk jeg ringer for at interviewe eller lave en aftale med siger, "nej, sikke da et smukt navn". Jo, øh tak. Det er jo dejligt. Og så var det måske nu, at jeg skulle afsløre, at jeg det meste af mit liv har hadet mit navn - især mellemnavnet. Af en eneste grund, nemlig den, at der var en meget grim pige i folkeskolen som hed det (UNDSKYLD, hvis jeg støder nogen)!!
Anyways, med tiden har jeg lært at leve med mit navn, men nu er det mere om folk kan huske, hvad det egentlig er jeg hedder. Lykke May er der for eksempel nogen, der kunne finde på at kalde mig - og det er da okay. Men jeg kom faktisk først! Jeg er 26 - hun er, hvad - 22 år? Og jeg går i hvert fald ikke amok i fly (jeg er nemlig alt for optaget af flymenuen).
Et andet kælenavn - mit favoritnavn - er helt klart Maiski. Jeg tror faktisk, at det var min søde kæreste, Thomas, der begyndte at kalde mig det i gymnasiet. Dengang hed alle noget med -ski bagefter. Jacobski for eksempel. Og Maiski - det har åbenbart holdt ved, for nu kalder rigtig mange mig for Maiski. Både folk fra Journalisthøjskolen, men også mine venner. Og det er jo dejligt!
Et andet kælenavn er "den lykkelige". Lykkelig? Ja, det er jeg :0) - og, så passer de jo meget godt til mit efternavn. Dette kælenavn er også opfundet af Thomas, som jeg ikke har fantasi til at kalde andet end skat, eller skatter - kedeligt. Jeg må finde på noget. Eller også er det fodboldgutterne, der har fundet på det. I hvert fald kalder alle Thomas venner mig for "den lykkelige" - inklusive Mette, som så sent som sidste mandag fik heppet mig videre i DHL-stafetten med et "kom så den lykkelige" (jeg reagerede ikke på Mai Lykke).
Nåh, men for at komme tilbage til det der med husk mit navn. Så er det bare så uendeligt irriterende, når man har koncentreret sig om at tale TYDELIGT på en telefonsvarer, og folk så ringer og spørger efter en Merete Lykke?! Eller Mia. Eller Maiken. Eller Marianne.
Det er allesammen pæne navne, men nu hedder jo jeg jo altså nu engang Mai Helene Lykke. Og det vil jg gerne blive ved med.
Så... "Husk mit navn".
;0)
Mai
Abonner på:
Opslag (Atom)