onsdag, juni 09, 2010

Det koster åbenbart ekstra at have store bryster

Man skal tilsyneladende straffes på pengepungen, når man har en barm, der er lidt større end gennemsnittet. I hvert fald, hvis man for eksempel køber en bh fra Femilet.

Efter at have prøvet en god bunke bh'er i Magasin, ville jeg lige give stativerne et ekstra gennemsyn. Og her opdagede jeg, at en af de bh'er jeg allerede havde besluttet mig for at købe, i nogle tilfælde kostede 199 kroner - mod de 299 kroner, der stod på prismærket på den jeg stod med i hånden.

Jeg spurgte en ekspedient, om det nu kunne passe. Og jo, det kunne det. Men ikke for den i min størrelse. For når man op over en D-skål, så stiger prisen med 100 kroner. "Fordi bh'erne bliver syet på en anden måde", forklarede den flinke ekspedient.

Jamen, er det ikke lidt uretfærdigt? Jeg mener, jeg kan jo ikke gøre for, at mine bryster har den størrelse, mine bryster nu har - det er jo bare noget, der ligger til familien..

En bluse koster vel heller ikke mere, hvad enten man køber den i small eller large, og prisen på et par sko er da den samme lige meget om man køber dem i str. 37 eller 41?!

Og jeg er ikke den eneste med bh-problemet - vi er faktisk ret mange kvinder med samme udfordring:
En undersøgelse i 2007 af europæiske kvinder udført af lingerifirmaet Triumph, viste at ud af de undersøgte europæiske lande havde danske kvinder gennemsnitligt de næststørste bryster. Halvdelen (50 %) af de undersøgte kvinder brugte D-skål (19 % brugte C, 24 % B og 7 % A)[1][2] (Kilde: Wikipedia).
Måske skal vi have et EU-direktiv på banen for at løse denne ulighed..?

5 kommentarer:

Tore Lindvang sagde ...

Det er da i hvert fald et godt tilfælde af forskelsbehandling. Egentlig er jeg modstander af lovgivning om dit og dat, men omvendt er dette tilfælde jo faktisk ikke rimeligt.

Sæt brysterne fri! Til kamp for brysterne!

Malene Koops Grønborg sagde ...

- Og desuden er det jo ikke fordi de skal bruge SÅ meget mere stof... Selvom nogen siger det, så er det jo faktisk ikke en hængekøje...

Maiski sagde ...

Tore, jeg synes, det skal være et emne, du skal kæmpe for, når du kommer på Tinge - ellers må du til EU!

Tore Lindvang sagde ...

Det har jeg noteret mig. Det er jo en helt DF'sk mærkesag;-)

Maiski sagde ...

Det vil jo være rigtig fint, hvis du på den måde kan trække nogle uventede stemmer