Engang imellem må man altså bare imponeres af livet og dets små tilfældigheder.
Som i dag, hvor Thomas og jeg sidder i metroen, og Maria og Vemund pludselig står på Islands Brygge, og stiger på lige ved vores indgang.
Hvis ikke Thomas havde skullet købe billet, så havde vi taget toget seks minutter før - og aldrig mødtes. Men nu kunne vi lige få en kop kaffe sammen og en lille snak. Dejligt!
Eller dengang for to år siden, da vi var på ferie i Rom, og er ved at stå af metroen på en tilfældig station - og møder Mette fra Svendborg, som Thomas kender. Hun og kæresten stod og ventede på at komme ind i vores vogn, da vi skulle ud.
Det er sgu da tilfældigheder, der vil noget.
Men når sådan noget sker, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, alle de gange man måske så lige misser en person med fem sekunder. Det må jo også ske...det ved vi bare slet ikke noget om...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar