"Jeg gætter på, det er sådan, det må være. Man ender med at æde sine løgne."
For lige at citere TV-2, så vil jeg godt æde en løgn - eller, måske ikke ligefrem en løgn, men så i hvert fald noget, jeg har sagt, uden virkelig at vide noget om det. Endnu.
Jeg vil gerne trække det brok, jeg lavede over at skulle til premiere Det Flydende Teaters forestilling "Lykken i min sjæl" på Furesøen her til aften, tilbage.
For det var simpelthen bare SÅ smukt!
Vi sejlede ud fra Frederiksdal ved Slusen og videre ud i Furesøen i aftensolen, mens de tre dygtige skuespillere sang og spillede ud fra 14 af digteren Viggo Stuckenbergs digte.
Man fulgte den unge, idealistiske digter Stuckenbergs stormende forelskelse i Ingeborg, som han blev gift med. Begge er kunstnere og opsatte på at efterleve deres idealer. Men ægteskabet har svært ved at leve op til idealerne og til begges kunstneriske udfoldelse. Da de af økonomiske årsager flytter til gartnerboligen ved Sorgenfri Slot, går kærligheden sine sære veje, og Ingeborg stikker af til Australien.
Stykket er et tilbageblik på livet på Viggo Stuckenbergs dødsleje, og "Lykken i min sjæl" fortæller om livet, lykken og kærligheden.
Musikdramaet var virkelig rørende, og man sad tilbage med en klump i halsen, for skuespillerne fik virkelig publikum helt med ind i deres verden.
Og vi var da også helt tæt på som publikummer, for stykket foregik på en af Baadfartens både med plads til 45 mennesker - så ofte var man bare tyve centimeter fra skuespillerne, når de sang.
En virkelig smuk og god oplevelse. Og meget rørende - man fik sådan nærmest små stik i hjertet undervejs, og det var ikke svært at sætte sig ind i den smerte og de kampe, de gennemlevede...
Læs den anmeldelse, jeg har lavet i Frederiksborg Amts Avis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar